Den åndelige velfærdsstat

Selvom de fleste af os husker velfærdsstatens historie som et socialdemokratisk projekt i 1960'erne med hovedpersoner som Viggo Kampmann, Jens Otto Krag og Henning Friis, gemmer der sig en overset med central detalje om den moderne velfærdsstats historie.

1960'ernes politikere og embedsmænd kan nemlig ikke alene tage æren for at ligge grundstenene for den velfærdsstat, vi har i dag.

Selve diskussionen om meningen med velfærdsstaten, og ikke blot dens udførelse, stod nogle andre i samfundet nemlig for at tage og skabe.

Det var forfatterne, litteraterne, kunstnerne, de intellektuelle - kort sagt: 1960'ernes kulturelite. Uden en Klaus Rifbjerg, en Thorkild Bjørnvig og en Villy Sørensen var disse spørgsmål aldrig blevet stillet. Og for dem var velfærdsstatens opgave nemlig ikke kun at tage hånd om borgernes sociale behov, men også dets åndelige behov ved også at være en 'åndelig velfærdsstat'.

Dette afsnit kommer til at handle om kultur og åndelighed som en velfærdsydelse, hvad kunstnere og forfattere i det hele taget ved om politik, og hvorfor vi i dag ikke henvender os til dem, når vi vil have svar på store politiske spørgsmål.

Min gæst i studiet er Lasse Horne Kjældgaard, professor i dansk litteratur på Syddansk universitet, leder af H.C. Andersen Centret i Odense og medlem af Det Danske Akademi.

I dag handler arbejdertanker om én af den danske venstrefløjs kernebegreber; solidaritet.

Vi danskere bryster os af vores solidaritet, og de mange måder den kommer til udtryk på i vores samfund; når vi betaler skat, når vi tager politiske kampe med mennesker, som er forskellige fra os selv, og selvfølgelig når vi udviser 'samfundssind'.

Men hvad vil det i grunden sige at være solidarisk - både politisk og medmenneskeligt? Og hvordan har solidariteten det i Danmark anno 2021? Er solidaritet et bedaget slagord, som hører det nittende århundredes arbejderbevægelse til, og som vi ikke kan bruge til noget i dag?

Alt det spørger vi ugens gæst, Søren Juul, om. Han er lektor på Roskilde og Aalborg Universitet, og har skrevet en doktordisputats om solidaritet.

Det kommer til at handle om identitetspolitik, de krav vi borgere må og kan stille hinanden og et politisk system, som måske er lidt for rigidt til at stimulere solidariteten mellem os mennesker.

Dette afsnit af ”EN MAND SER RØDT” er en smule anderledes end det plejer.
Det er nemlig det første afsnit i vores nye miniserie: "Arbejdertanker".

Det første afsnit handler om manden, der både lægger navn til denne netavis, men også organiserede den danske arbejdsbevægelse tilbage i 1800-tallet og introducerede socialisme i Danmark; Louis Pio.

Vi taler om manden; hans ideer, indflydelse på sin sam- og eftertid, og om hvad hans personlige historie betød for hans politiske virke.
Vi skal også tale om myten, Louis Pio; fortællingen om ham i socialdemokratiet og andre steder på venstrefløjen, og hvem der i dag løfter hans arv.

Det kommer til at handle om revolution, organiserede arbejdere, og om hvad vi kan lære af Pio i dag.

I studiet er:
Peter Westermann (medstifter af tænketanken Cevea, nuværende politisk leder for SF i Region Hovedstaden og underviser i politiske ideer på Grundtvigs Højskole)
Niels Jespersen (historiker og chefredaktør hos Netavisen Pio)
Vært på programmet: Malthe Majgård Nørbjerg (BA i filosofi og praktikant hos Netavisen Pio)

”Arbejdertanker” er Netavisen Pios nye miniserie, hvor vært; Malthe Majgård Nørbjerg sammen med en række gæster dykker ned i nogle af de personer og tanker, som gennem historien har været essentielle for det vi i dag kender som venstreorienteret politik.
Vi kommer blandt andet til at undersøge socialismen og kommunismens historie i Danmark, den danske arbejderbevægelse, og hvad en velfærdsstat egentlig er.