Logo

    Episode 15: #86 Evigt solskin i et pletfrit sind (2004) TEMA: Hukommelse

    daFebruary 11, 2020
    What was the main topic of the podcast episode?
    Summarise the key points discussed in the episode?
    Were there any notable quotes or insights from the speakers?
    Which popular books were mentioned in this episode?
    Were there any points particularly controversial or thought-provoking discussed in the episode?
    Were any current events or trending topics addressed in the episode?

    About this Episode

    Kærestesorger kan være en smertefuld oplevelse. Men hvad hvis man kunne få slette alle de pinefulde minder med ekskæresten? Det er lige præcis det, som Evigt solskin i et pletfrit sind fra 2004, instrueret af Michel Gondry og skrevet af Charlie Kaufman, kredser om. Filmen anses i dag som et regulært mesterværk - og personligt synes vi, at det måske er Jim Carreys og Kate Winslets bedste roller nogensinde. Særligt Jim Carrey er en interessant skikkelse, der formåede at gå fra komik til tragik i sin karriere - derfor kigger vi også lidt nærmere på ham som skuespiller. Filmen behandler temaet hukommelse på en vældig nuanceret måde, og derfor har vi i denne episode været forbi Roskilde Sygehus og interviewet en af landets førende hjerneforskere, Troels Kjær. Det blev til en snak om hjernens kringelkroge og evne til at huske - og glemme.

    Recent Episodes from Filmtoppen

    Episode 61: #40 The Departed (2006) TEMA: Gangster-films Paradis?

    Episode 61: #40 The Departed (2006) TEMA: Gangster-films Paradis?

    I 2006 skabte gangsterfilmens grand old man, Martin Scorsese, endnu en film om psykopatiske gangtere. Denne gang var settingen i New York dog skiftet ud med Boston, irsk folkmusic og et plot fyldt med informanter, rats og meget mere. Her møder vi storspillende Jack Nicholson, Mark Whalberg og Leonardo DiCaprio samt et basalt spændende plot, hvor det gælder om ikke at blinke først for ellers er du afsløret. Spørgsmålet er dog, om filmen stadig holeder i dag, og om det virkelig kan være, at den er en af Scorseses allerbedste, da den figurerer her i starten af top 40.

    Derudover aktualitetsanmelder vi Lærerværelset (2023).

    Opsamlingsepisode: Rangering af film 50 til 41

    Opsamlingsepisode: Rangering af film 50 til 41

    Hvis du ikke fik hele sæson 6 med, så har du nu muligheden for at få den store opsamling, når vi gennemgår alle 10 film kort og rangerer dem på vores egen top 100-liste, som inden denne episode rummer 50 film. Det bliver et glædeligt gensyn med Arnold, Indy, McFly, Hitchcock, Coppola, syngende savanne-dyr, Nolan, korttidshukommelse, magi og musiklæreren fra Helvede. Og vanen tro, ser vi selvfølgelig også frem mod sæson 7's 10 nye film, som denne gang bl.a. tuner ind på de helt store sort-hvide Hollywood-klassikere.

    Episode 60: #41 Indiana Jones: Jagten på den forsvundne skat (1981) TEMA: Eventyrlig underholdning

    Episode 60: #41 Indiana Jones: Jagten på den forsvundne skat (1981) TEMA: Eventyrlig underholdning

    I 1981 instruede Steven Spielberg og Georg Lucas en skælsættende eventyrfilm, som ville blive den første af sin slags i en elsket filmpranchise, som sidste år fik sin afslutning med Indiana Jones and The Dial of Destiny. I den første film - Raiders of the Lost Ark - lærer vi hovedpersonen Indiane Jones, spillet charmerende og med glød af Harrison Ford, at kende som den kække arkæologi-professor, der det ene øjeblik løser gåder i forhistoriske huler fyldt med fælder, og i det næste forelæser på Harvard til lyden af kærligheds-sukkende kvindelige studerende. I denne episode anmelder vi eventyrfilmen over dem alle og lader eventyr være det helt store kodeord generelt.

    Vi aktualitetsanmelder også: Indiane Jones and the Dial of Destiny (2023)

    Episode 59: #42 Terminator 2: Judgment Day (1991) TEMA: Robotterne kommer

    Episode 59: #42 Terminator 2: Judgment Day (1991) TEMA: Robotterne kommer

    I 1991 gav James Cameron os en af filmhistoriens flotteste og mest skræmmende 2'ere i form af sci-fi-action-gyser-(lidt slasher)-braget Terminator 2: Judgment Day. Filmen satte helt nye standarder for special effects, men også praktiske effekter. Generelt var filmen på alle områder årtier foran sin samtid. Og skulle man være i tvivl om, hvorvidt Arnold Schwarzenegger var en superstjerne, så var ingen det næppe efter denne film. I denne spisode dykker vi ned i Terminator-franchisen, robotter og AI.

    Vi aktualitetsanmelder: The Creator (2023)

    Episode 58: #43 Rear Window (1954) TEMA: Gennemskueligt vindueskiggeri?

    Episode 58: #43 Rear Window (1954) TEMA: Gennemskueligt vindueskiggeri?

    I 1954 byggede mesterinstruktøren Alfred Hitchcock et filmset, som verden ikke havde set lige. På Paramounts store Stage 18 byggede setdesignere og håndværkere et 5-etager højhus med dertilhørende gårdhave, udemiljøer, hovedgade, bar, interiør i de fleste lejligheder, rygende skorstene og ikke mindst en Manhattan skyline. Plottets mester var som altid ambitiøs og perfektionistisk. I Rear Window møder vi fotografen og globetrotteren Jeff, spillet af James Stewart, der sidder lænket til sin lænestol i sin lejligehd under en hedebølge i New York grundet en benskade. Jeff opdager, at hans naboer måske ikke er så uskyldige, som de ser ud til, og snart har han overtalt sin unge kæreste Lisa, spillet af Grace Kelly, til at undersøge en mulig mordsag i lejlighedskomplekset. Men er Jeff blot en simpel vindueskigger, eller er der noget om sagen?

    I dette afsnit anmelder vi også Netflic-serien The Fall of the House of Usher (2023).

    Episode 57: #44 Tilbage til fremtiden (1985) TEMA: Tilbage til fortidens familiefilm-æstetik

    Episode 57: #44 Tilbage til fremtiden (1985) TEMA: Tilbage til fortidens familiefilm-æstetik

    I 1985 skrev filminstruktør Robert Zemeckis og manus-forfatter Bob Gale filmhistorie, da de skabte en af de mest elskede familiefilm til dato. Tilbage til fremtiden er stadig den dag i dag et kæmpe popkulturelt fænomen, hvor alt fra Marty McFly's (Michael J. Fox) puffede dynvest og skateboard, Dr. Emmett Browns (Christopher Lloyd) vilde hår og opspilede øjne, den tidsrejsende DeLorean, mobberen Biff (Tom Wilson), de kitchede, men lækre effekter og soundtracket The Power of Love alle er blevet udødeliggjorte. Filmen er et konglomerat af alle familie-80'er-film på en gang, men den er også over the top sine steder og stædigt insisterende på at befolke filmen med ekstremt todimensionelle karakterer.

    Derudover aktualitets-anmelder vi: Barbie (2023)

    Film der yderligere specifikt omtales i denne episode: Source Code (2011) og Interstellar (2014)

    Specialepisode: 80'er-nostalgi

    Specialepisode: 80'er-nostalgi

    I denne specialepisode ser vi nærmere på de bedste film fra 1980'erne. Crepe dit hår og tag dine benvarmere på, og gør dig klar til en nostalgisk omgang walk down Memory Lane til et filmårti med knald på biljagter, action-komedier, muskler, store våben, robotter, aliens, eventyrfilm, praktiske effekter, hårrejsende sci-fi-gys og generelt et filmmedie i vild udvikling. Vi krydrer det hele med en masse indslag fra venner og bekendte, og stiller dem alle spørgsmålet: Hvad er din ynglings-80'er-film?

    Episode 56: #45 Whiplash (2014) TEMA: Chazelle og det sublime

    Episode 56: #45 Whiplash (2014) TEMA: Chazelle og det sublime

    Damien Chazelle er en instruktør, der ofte yder det sublime i jagten på at forstå og formidle menneskets kamp for det sublime. Det så vi i La La Land fra 2016 og First Man fra 2018 og så sandelig også i episodens film i fokus; Whiplash (2014). Her følger vi Andrews (Mike Tellers) kamp for at blive verdens dygtigste jazz-trommeslager. Men først må Andrew overbevise sin karismatiske underviser (J. K. Simmons), at han overhovedet er værdig til at være i øvelokalet. Whiplash er en af filmhistoriens stærekste duo-præstationer. I 1 time og 46 minutter slår det gnister mellem de to, og filmen sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved, hvor langt man kan og bør gå i kampen for at blive den bedste. Og ikke mindst; hvad prisen er. Episodens anbefalinger er ligeledes to film, der på hver deres måde viser kunstnerens kamp med og mod sig selv i forsøget på at være den bedste.

    Episode 55: #46 Gladiator (2000) TEMA: Are we still entertained?

    Episode 55: #46 Gladiator (2000) TEMA: Are we still entertained?

    Ridley Scott redefinerede i 2000, hvordan en episk kostumedrama-film, skulle skæres. Væk med tunge scener med skuespillere i gamle gevandter og bedagede replikker og velkommen til gladiator-rutninger i guld indsmurt i blod, en fortælling med kæmpe patos, action og stilsikker filmisk levering med æstetiske pragtscener og et overdådigt hårrejsende score af Hans Zimmer. Dengang blæste den benene væk under os, men holder den stadig i dag her 23 år efter sin præmiere? Dette diskuterer vi med historiker og cand. mag. Nicolai Hansen og ser dermed også filmen efter i sømmene for historiske ukorrektheder, som den jo også er notorisk berygtet for.