Logo

    Hjalmer: ”Jeg ville ønske, at jeg var sej nok til at lave hiphop”

    daMay 05, 2022
    What was the main topic of the podcast episode?
    Summarise the key points discussed in the episode?
    Were there any notable quotes or insights from the speakers?
    Which popular books were mentioned in this episode?
    Were there any points particularly controversial or thought-provoking discussed in the episode?
    Were any current events or trending topics addressed in the episode?

    About this Episode

    Hjalmer var den første gæst nogensinde til at komme ned og besøge os i Turbinens Lounge til Artist Talk med musikansvarlig og -journalist Michael Gonzalez tilbage i 2018. Nu er Hjalmer den første gæst til nogensinde at komme igen – og du kan godt glæde dig til en hyggelig gensyns-samtale, der kommer vidt omkring og alligevel dybt ned.

    Du kan blandt andet høre Hjalmer fortælle om sit forhold til musik, hvordan han bedst skriver musik sammen med andre, om at være soloartist og ikke mindst, hvordan han greb det an, da han skulle skrive en julesang lige efter at have gennemlevet den første jul uden sin far – og dermed hadede hele jule-tingen. 

    Hør også om, hvilke overvejelser han gjorde sig, inden han deltog i Toppen af Poppen, og hvad han har taget med sig efter kameraerne stoppede med at snurre. Du lærer også mere om Hjalmers kærlighed til hiphop og får svaret på, hvor mange uudgivne hiphop-tracks han selv har liggende derhjemme i arbejdsskuffen (og hvorfor han ikke har udgivet dem). 

    Og hvad er det egentlig med den krokodilledissekering, der fandt sted efter en koncert i Aarhus? Klik ind og hør hele den hyggelige samtale.    

    Denne Artist Talk er optaget 7. april 2022
    Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
    Redigeret af: Jakob Meinert.
    Redaktør: Jeanne Tost.
    Produceret af Spillestedet Turbinen, 2022.

    Recent Episodes from Artist Talk Podcast

    JJ Paulo: Selvstyrende energibombe med uendelig selvtillid, jantelovsallergi og kriminelt lækre dancemoves

    JJ Paulo: Selvstyrende energibombe med uendelig selvtillid, jantelovsallergi og kriminelt lækre dancemoves

    Kom med indenfor, når Turbinens musikansvarlige, Michael Gonzalez, snakker med fremadstormende JJ Paulo i Turbinens lounge til en hyggelig Artist Talk. Her fortæller Joram Johan Paulo blandt andet om sine tanzaniske rødder, sukumakulturen, sin barndom i Silkeborg, og hvordan 50 Cent og Michael Jackson inspirerede ham til også at erobre musikbranchen. Hør hvordan han gik fra at få pladeselskabsknubs i London til selv at eje og udgive sin musik, hvordan han endte med at vælge afrobeat frem for gangsta rap – og lær ikke mindst det uundværlige Henning-trick, der åbner alskens døre.  

    Denne Artist Talk er optaget 2. december 2023
    Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
    Redigeret af: Jakob Meinert.
    Redaktør: Jeanne Tost.
    Produceret af Spillestedet Turbinen, 2023.

    Kim Kix fra PowerSolo: Kim-kaos i øst og vest fra Tunesien til Titty Twisters

    Kim Kix fra PowerSolo: Kim-kaos i øst og vest fra Tunesien til Titty Twisters

    Inden koncerten med PowerSolo 1. december 2023 kom Kim Kix ned i Loungen til en Artist Talk med Michael Gonzalez, som udover at være mangeårig musikjournalist og forfatter, også er Turbinens musikansvarlige. I løbet af snakken bliver det åbenbaret, at Kim er gammel Randersdreng, han kommer ind på betegnelsen æselpunk, fortæller om sin start med musik, og hvordan det er lykkedes bandet at kunne turnere i udlandet – og så har han et super godt tip, hvis man nogensinde befinder sig i et slagsmål.

    Det hele kulminerer med en Q&A, hvor Kim Kix stiller sig selv spørgsmål – og hvor der også brydes ud i spontan sang med lyrik som ’same brew, bro’ og ’sperm lightning’. Hva’ i alverden foregår der!? Lyt selv med!   

    Denne Artist Talk er optaget 1. december 2023
    Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
    Redigeret af: Jakob Meinert.
    Redaktør: Jeanne Tost.
    Produceret af Spillestedet Turbinen, 2023.

    Pauline: ”Smerte genkender smerte på en smuk og opløftende måde”

    Pauline: ”Smerte genkender smerte på en smuk og opløftende måde”

    I dette afsnit af Turbinens Artist Talk-podcast kan du lære Pauline lidt bedre at kende, når hun samtaler med Turbinens musikansvarlige og mangeårige musikjournalist Michael Gonzalez. Hun fortæller blandt andet, hvordan hun fandt sin stemme og om sit forhold til sin sangstemme, som hun anser som sekundær i forhold til, hvad der er det vigtige: nemlig, hvad der bliver sunget. Få også svaret på, hvad musik betyder for hende – både at lytte til og skabe – og hvordan man får sangene inde i hovedet ud i verden, når man selv spiller elendigt guitar (ifølge hende selv).

    Denne Artist Talk er optaget 26. oktober 2023
    Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
    Redigeret af: Jakob Meinert.
    Redaktør: Jeanne Tost.
    Produceret af Spillestedet Turbinen, 2023.

    Marie Frank: Sangtræning på hesteryg, musikalsk globetrotter og om skiftet til dansksproget musik

    Marie Frank: Sangtræning på hesteryg, musikalsk globetrotter og om skiftet til dansksproget musik

    Hør Marie Frank fortælle om sine mange musikalske eventyr i udlandet, hvor hun ofte faldt for de poetiske krejlertyper, men også endte med at finde den store kærlighed, Anders. Om skiftet til det at skrive og synge på dansk, og hvad hun lavede i de 8 år, der gik fra hendes seneste plade og forrige udkom. Hør desuden også, hvorfor Marie er bange for fugle, hvordan hun har fundet sin stemme og sit udtryk – og få også svaret på, om der venter et nyt coveralbum (eller måske et duetalbum). Glæd dig til at møde mennesket bag musikken! 

    Denne Artist Talk er optaget 17. november 2023
    Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
    Redigeret af: Jakob Meinert.
    Redaktør: Jeanne Tost.
    Produceret af Spillestedet Turbinen, 2023.

    Signe Svendsen: Fra Aqua-korpige og melodi grand prix-stjerne til skaberen bag en af årets bedste danske udgivelser

    Signe Svendsen: Fra Aqua-korpige og melodi grand prix-stjerne til skaberen bag en af årets bedste danske udgivelser

    I dette afsnit af Turbinens Artist Talk-podcast kan du høre mere om, hvordan Signe Svendsen griber hele skriveprocessen an, når hun laver sange – og ikke mindst høre om hendes musikalske rejse, der begyndte i barndomskollektivet i Nyborg med afstikkere til konservatoriet og verdensturnéer tilbage til det danske sprog og den helt særlige samhørighed, der opstår mellem musikerne på scenen og publikum. Hør også om tilblivelsen af hendes nyeste, anmelderroste album, ’Hvem Vil Ikke Elskes Igen’, der af mange er kåret som en af de bedste danske udgivelser i 2022.

    Og traditionen tro, når der ikke er lang tid til jul, kan du høre svaret på, om det er and eller flæskesteg, der kommer på julebordet i år.

    Denne Artist Talk er optaget 10. november 2022
     Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
     Redigeret af: Jakob Meinert.
     Redaktør: Jeanne Tost.
     Produceret af Spillestedet Turbinen, 2022.

    Hjalmer: ”Jeg ville ønske, at jeg var sej nok til at lave hiphop”

    Hjalmer: ”Jeg ville ønske, at jeg var sej nok til at lave hiphop”

    Hjalmer var den første gæst nogensinde til at komme ned og besøge os i Turbinens Lounge til Artist Talk med musikansvarlig og -journalist Michael Gonzalez tilbage i 2018. Nu er Hjalmer den første gæst til nogensinde at komme igen – og du kan godt glæde dig til en hyggelig gensyns-samtale, der kommer vidt omkring og alligevel dybt ned.

    Du kan blandt andet høre Hjalmer fortælle om sit forhold til musik, hvordan han bedst skriver musik sammen med andre, om at være soloartist og ikke mindst, hvordan han greb det an, da han skulle skrive en julesang lige efter at have gennemlevet den første jul uden sin far – og dermed hadede hele jule-tingen. 

    Hør også om, hvilke overvejelser han gjorde sig, inden han deltog i Toppen af Poppen, og hvad han har taget med sig efter kameraerne stoppede med at snurre. Du lærer også mere om Hjalmers kærlighed til hiphop og får svaret på, hvor mange uudgivne hiphop-tracks han selv har liggende derhjemme i arbejdsskuffen (og hvorfor han ikke har udgivet dem). 

    Og hvad er det egentlig med den krokodilledissekering, der fandt sted efter en koncert i Aarhus? Klik ind og hør hele den hyggelige samtale.    

    Denne Artist Talk er optaget 7. april 2022
    Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
    Redigeret af: Jakob Meinert.
    Redaktør: Jeanne Tost.
    Produceret af Spillestedet Turbinen, 2022.

    Katinka Bjerregaard: Om at ramme panden ind i en mandemur, livet som tvillingemor, ambitiøs tekstforfatter, og hvad Katinka Band kunne have heddet …

    Katinka Bjerregaard: Om at ramme panden ind i en mandemur, livet som tvillingemor, ambitiøs tekstforfatter, og hvad Katinka Band kunne have heddet …

    Inden selve koncerten med Katinka Band kom Katinka Bjerregaard ned i Turbinens Lounge for at snakke med Turbinens musikansvarlige, den erfarne musikjournalist Michael Gonzalez, om livet som musiker, tekstforfatter, kunstnersjæl, tvillingemor, litteraturelsker, og om at være 100 % bodegamenneske. For som hun selv siger: ”Jeg vil gerne sidde ned og drikke alkohol. Allerede det med at gå til koncert og drikke, så bliver jeg helt træt!”

    Glæd dig til at høre et sprudlende liveinterview med Katinka, der kommer vidt omkring. Hør bl.a. hvad det giver hende at være med i sit band nummer to ’Nymalet’, hvorfor hun altid svarer, når børn og unge skriver til hende, og hvordan hun ærekært vogter over og udvider sproget i sit virke som musiker og tekstforfatter. ”Mange dage vil jeg jo næsten hellere gerne kalde mig tekstforfatter end musiker, fordi det er det, det hele handler om.”

    Få også svaret på, hvilken fejl hun bedst kan tolerere hos andre mennesker, hvad hendes forhold til Leonard Cohen er, hvad Katinka Band måske kunne have heddet, hvis ikke det blev Katinka Band, og hvad en af hendes seneste tatoveringer forestiller (eller som hun kalder den i sangen ’Rodebutik’: Blå mærker jeg selv har betalt). 

     Denne Artist Talk er optaget 24. februar 2022.
    Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
    Redigeret af: Jakob Meinert.
    Redaktør: Jeanne Tost.
    Produceret af Spillestedet Turbinen, 2022.

    Scarlet Pleasure: Fra Red Hot Chili Peppers-light til band, der underskriver pladekontrakter imens Nik (fra Nik & Jay) spiller klaver

    Scarlet Pleasure: Fra Red Hot Chili Peppers-light til band, der underskriver pladekontrakter imens Nik (fra Nik & Jay) spiller klaver

    Der venter en helt særlig Artist Talk, som er den første nogensinde optaget i Store Sal på Værket, i stedet for Loungen på Turbinen, da december 2021 bød på restriktioner, der gjorde at koncerter skulle opleves siddende. Det var heldigvis muligt at flytte den udsolgte Turbinen-koncert over i Store Sal, så alle gæster kunne komme ind og opleve det livlige band i fuld vigør.

    Forsanger Emil skulle hvile stemmen, så i denne udgave af Artist Talk Podcast er det Emil og Alexander, der snakker med Turbinens musikansvarlige, musikjournalist Michael Gonzalez. 

    Hør bl.a. historien om, hvordan det hele startede, og hvordan Scarlet Pleasure gik fra at være Red Hot Chili Peppers-light til et band, hvor Nik, fra Nik & Jay, sidder og spiller klaver i bare tæer, imens bandet underskriver deres første pladekontrakt.  

    Du kan også glæde dig til en særlig juleafdeling af afsnittet, hvor du kan høre svaret på, om Scarlet Pleasure har overvejet at lave en julesang, hvilket julenummer, der er det bedste, og sidst men ikke mindst – spørgsmålet over alle julespørgsmål: and eller flæskesteg?

     Denne Artist Talk er optaget 17. december 2021.
    Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
    Redigeret af: Jakob Meinert.
    Redaktør: Jeanne Tost.
    Produceret af Spillestedet Turbinen, 2021.

    Patina: Hør historien om, hvordan et marimba-band blev startskuddet til Patina – og hvordan man i det hele taget finder på at have tre trommeslagere, der også alle tre synger, i ét og samme band.

    Patina: Hør historien om, hvordan et marimba-band blev startskuddet til Patina – og hvordan man i det hele taget finder på at have tre trommeslagere, der også alle tre synger, i ét og samme band.

    I dette afsnit at Artist Talk Podcast taler Turbinens musikansvarlige, musikjournalist Michael Gonzalez, med Mads, Søren og Gregers, der udover at være hinandens bedste venner også er bandkammerater i det fremadstormende band Patina, der vandt Karrierekanonen i 2019.

    De fortæller om, hvordan det var at være med i Karrierekanonen, og hvordan det er at være et upcomingband med blod på tanden og trang til hele tiden at blive bedre med rum til leg og udvikling. Du finder også ud af, hvem der bestemmer playlisten i bandbussen, og så venter der en genfortælling af den dramatiske hændelse bandet var ude for på vej over Storebæltsbroen, da de skulle spille deres debutkoncert. 

    Denne Artist Talk er optaget 18. november 2021.
    Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
    Redigeret af: Jakob Meinert.
    Redaktør: Jeanne Tost.
    Produceret af Spillestedet Turbinen, 2021.

    Jesper Binzer: Trentemøller-gåde, Kim Larsen-imitation og gode råd til at redde sig selv

    Jesper Binzer: Trentemøller-gåde, Kim Larsen-imitation og gode råd til at redde sig selv

    Glæd dig til et afsnit af Artist Talk Podcast, der spænder utrolig bredt med altid underholdende og energiske Jesper Binzer i hyggelig samtale med Turbinens musikansvarlige, musikjournalist Michael Gonzalez. Du hører Binzers tanker om, hvordan man bedst redder sig selv, hvilke karaktertræk han sætter mest pris på ved sig selv og sine venner, og så venter der en uovertruffen imitation af salig Kim Larsen.

    Jesper Binzer svarer desuden på spørgsmål fra et par fans, han fortæller hvilke tre kunstnere, der er hans største inspirationer, og minsandten om ikke det hele starter med en gåde: Hvad hedder Trentemøller på fransk.  

    Denne Artist Talk er optaget 16. september 2021.
    Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
    Redigeret af: Jakob Meinert.
    Redaktør: Jeanne Tost.
    Produceret af Spillestedet Turbinen, 2021.

    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io