Logo

    Mødregruppen

    daFebruary 07, 2024
    What was the main topic of the podcast episode?
    Summarise the key points discussed in the episode?
    Were there any notable quotes or insights from the speakers?
    Which popular books were mentioned in this episode?
    Were there any points particularly controversial or thought-provoking discussed in the episode?
    Were any current events or trending topics addressed in the episode?

    About this Episode

    De kan make or break en barsel, de kan blive til venskaber for livet eller skabe følelsen af utilstrækkelighed i en mor. De kan holde en sårbar og ægte snak og de kan være en konkurrence og en gang blær’værk, som ingen vil være ved, de deltager i. I dag taler vi om, hvad en mødre gruppe helst skulle være, om gruppedynamikker og om hvor smukt et fællesskab kan blive, hvis man tør være den, der smider hæmoriderne på bordet og deler gavmildt og ærligt ud i stedet for at bage kager og vaske gulv, når mødregruppen kommer på besøg! Panelet består af Christina Sander og Sara Jakobsen Rutzou. Vært: Majbritt Maria Lundgaard. Redaktør og tilrettelægger: Emma Kleist Christensen. Har du input eller idéer til podcasten? Du kan altid række ud til os via podcast@momkind.dk.

    Recent Episodes from momkind podcast

    Ufrivillige, spontane aborter

    Ufrivillige, spontane aborter
    At få en spontan/ufrivillig abort er for mange en voldsom oplevelse, som de færreste taler om, selvom så mange oplever det. Men hvorfor taler vi egentlig ikke om det? I det her program tager Matilde, som har oplevet 2 spontane aborter, senest i januar måned, os med i sine tanker omkring hvorfor, det mon kan være. I det her program taler vi om at føle, at ens krop ikke kan dét, den skal, om skammen, kompliceret og sårbar kommunikation til venner og familie, ensomhed, folks opmuntrende kommentarer og om at turde prøve igen. Og igen. Imens man står med hjertet, håbet og graviditetstesten i hånden. Panelet består af Matilde Trobeck, psykolog Rosa Øllgaard og jordemoder Anna Forchhammer. Vært: Majbritt Maria Lundgaard. Redaktør og tilrettelæggelse: Emma Kleist Christensen. Har du input eller idéer til podcasten? Du kan altid række ud til os via podcast@momkind.dk.
    momkind podcast
    daMarch 13, 2024

    The mental load – nu med mand!

    The mental load – nu med mand!
    Det er ikke til at komme udenom og hvorfor skulle man også det, når nu kendskabet til dagens emne hjælper både mænd og kvinder, der ønsker at trives side om side i en form for fælles husholdning; snakken om TML. Ganske få mangler at anerkende begrebet, mange føler sig allerede hjulpet, endnu flere vil gerne høre meget mere og nogle er sure over alt dét, de HAR hørt. Men i dag, der skal vi faktisk høre fra en repræsentant for den gruppe, det jo også handler om; mændene! The MANDtal load! For hvordan har en helt almindelig, 38-årig far til tre oplevet netop den civile revolution, som så mange deltager i og interesserer sig for? Er han ”vågnet”? Vidste han de her ting i forvejen?Hvad med hans far-venner? Og ikke mindst – hans eget parforhold? I det her program, der stikker vi hænderne dybt i farsen! Panelet består af Bjørn Elimar, Ane Høgsberg og sexolog og parterapeut Cathrine Katzmann. Vært: Majbritt Maria Lundgaard. Redaktør og tilrettelægger: Emma Kleist Christensen. Har du input eller idéer til podcasten? Du kan altid række ud til os via podcast@momkind.dk.
    momkind podcast
    daMarch 06, 2024

    Fertilitetsbehandling... igen?

    Fertilitetsbehandling... igen?
    ”Hvorfor er I ikke bare glade for det barn, I har?” Hver 8.5 barn, der fødes i DK, er kommet til verden med fertilitetshjælp. Engang var det hver 10. Flere og flere par og kvinder vil altså kunne genkende dét, vi skal tale om i den her podcast. Nemlig når det brændende ønske om en lillebror eller en lillesøster melder sig ovenpå første omgang fertilitetsbehandling. For kan det lykkes igen? Hvornår? Kan vi klare det? Psykisk og mentalt? Kan vores parforhold? Vores store barn? Og vores økonomi? Hvorfor har nogle mennesker så travlt med at dulme netop dét ønske med kommentarer om, at man skal være glad for det barn, man allerede har? I det her program taler vi om alt dét og mere til! Panelet består af Lise Sydendal, Helene Damgaard og fertilitetsterapeut Tina Teglgaard. Vært: Majbritt Maria Lundgaard. Redaktør og tilrettelægger: Emma Kleist Christensen. Har du input eller idéer til podcasten? Du kan altid række ud til os via podcast@momkind.dk.
    momkind podcast
    daFebruary 28, 2024

    Nøj, hvor skal jeg snart føde!

    Nøj, hvor skal jeg snart føde!
    Jeg er så højgravid! I dette program zoomer vi ind på en – i kalenderen – meget kort periode, som for den højgravide kan føles som en ørkenvandring. Med vand i benene! For de allersidste uger og dage op til en fødsel er helt enestående, dirrende, fyldt med tanker, spænding og glæde, bekymringer, forestillinger, rykken rundt på møbler, sortere bittesmå stykker tøj, utålmodighed, madprep og fysisk udmattelse. Man kan føle, at man kommer til at forblive højgravid for evigt, særligt hvis den lille makker ikke vil ud omkring terminsdatoen, men bagefter står perioden måske som et glimt, der aldrig kommer igen. Vi taler om det dirrende, lillebitte, meget lange øjeblik, om redebyggeriet, kærligheden, spændingen, måske lidt og veer, der kommer og går og om, at det er fuldstændig magisk vanvittigt, at man hver morgen ikke ved, om man skal spise frokost med en nyfødt i armene. Panelet består af Emilie Wittrup og Silja Eriksen. Vært: Majbritt Maria Lundgaard. Redaktør og tilrettelægger: Emma Kleist Christensen. Har du input eller idéer til podcasten? Du kan altid række ud til os via podcast@momkind.dk.
    momkind podcast
    daFebruary 21, 2024

    Hverdagskabalen – hvordan gør andre mennesker!?

    Hverdagskabalen – hvordan gør andre mennesker!?
    Det er dén, der er allermest – hverdagen! Og rutinerne, madpakkerne, hente/bringe, arbejde, stå i kø i supermarkedet, koge pastaskruer, hænge daggammelt, vådt tøj på snore, tømme små rygsække, bade unger, rydde væk ... Og oven i det kommer så dage med sygdom, rengøring, legeaftale Aula… ja, det fortsætter jo! Og fælles for mange af os, er, at vi ikke fatter, om hverdagen og derfor livet pt. kun er så intenst og hektisk for os eller om det er tilfældet for alle; for hvordan gør andre mennesker, hvis det kun er os!? I det her program taler vi om at lægge hverdagskabalen, så den i nogen grad går op. Vi spejler følelsen af leverpostej, hentestress og våde flyverdragter og vi kommer med egne, konkrete eksempler på hvad, der virker for os. … for mest af alt, holder vi af hverdagen! Panelet består af Victoria Ryberg Paulsen, Matilde Boldt Jørgensen og parterapeut Cathrine Katzmann. Vært: Majbritt Maria Lundgaard. Redaktør og tilrettelægger: Emma Kleist Christensen. Har du input eller idéer til podcasten? Du kan altid række ud til os via podcast@momkind.dk.
    momkind podcast
    daFebruary 14, 2024

    Mødregruppen

    Mødregruppen
    De kan make or break en barsel, de kan blive til venskaber for livet eller skabe følelsen af utilstrækkelighed i en mor. De kan holde en sårbar og ægte snak og de kan være en konkurrence og en gang blær’værk, som ingen vil være ved, de deltager i. I dag taler vi om, hvad en mødre gruppe helst skulle være, om gruppedynamikker og om hvor smukt et fællesskab kan blive, hvis man tør være den, der smider hæmoriderne på bordet og deler gavmildt og ærligt ud i stedet for at bage kager og vaske gulv, når mødregruppen kommer på besøg! Panelet består af Christina Sander og Sara Jakobsen Rutzou. Vært: Majbritt Maria Lundgaard. Redaktør og tilrettelægger: Emma Kleist Christensen. Har du input eller idéer til podcasten? Du kan altid række ud til os via podcast@momkind.dk.
    momkind podcast
    daFebruary 07, 2024

    Jeg vil føde hjemme

    Jeg vil føde hjemme
    Omkring 1-3 procent af danske, gravide kvinder vælger at føde hjemme og tallet er stigende – så hvad er op og ned, når vi taler hjemmefødsel; det forsøger vi at belyse en anelse i dag. Vi taler med en mor, der har født to børn og haft begge oplevelser; altså på både sygehus og derhjemme. Og så taler vi med en jordemoder om hvordan en hjemmefødsel forløber og om hvornår, den anbefales. I denne podcast taler vi altså om den ukomplicerede, anbefalede hjemmefødsel. Panelet består af Freja Palsgaard Andersen og jordemoder Anne Ruby. Vært: Majbritt Maria Lundgaard. Redaktør og tilrettelægger: Emma Kleist Christensen.
    momkind podcast
    daJanuary 31, 2024

    AAARHHHGGG!!! – det er den tid på måneden!

    AAARHHHGGG!!! – det er den tid på måneden!
    Det er som om cyklussen er skruet op på 200% for nogle af os, efter vores børn er kommet til verden. Det er både i form af vredesudbrud, tristesse, humørsvingninger, kraftigere smerter ved både ægløsning og mens og større blødning.. haleluja! I dette program taler vi om hhv. vrede og tristhed, smerter og humørsvingninger, om at føle, at halvdelen af måneden går med at have en livmoder og et par æggestokke og om hvordan vi behandler os selv – og vores familie – når vores hormoner raser i os. Vi taler om at tage sig selv alvorligt, bede om omsorg. Vi runder forskellen på PMS og på PMDD og så taler vi om, hvad man kan gøre, når det føles som om, gården er brændt ned – for man kan faktisk gøre en del! Panelet består af Elizabeth Frank Nebelong, Camilla Kruse og cyklusvejleder Ida Axholm. Vært: Majbritt Maria Lundgaard. Redaktør og tilrettelægger: Emma Kleist Christensen.
    momkind podcast
    daJanuary 24, 2024

    ”... du ammer vel ikke stadig?”

    ”... du ammer vel ikke stadig?”
    Hvis der er noget, der kan få folk op af stolene, så er det, når nogle af os vælger at ”langtidsamme” vores børn. Det undrer eller ligefrem provokerer nogle så meget, at der findes helt vedtagne sætninger som ”når de selv kan bede om det, så er det slut” og mange andre slags sætninger, som de fleste af os kender. Men det er vel egentlig lidt underligt, både fordi vi ikke i samme grad taler om korttidsamning, men også fordi der findes sundhedsinput om præcis dét. I dette program taler vi med to kvinder, der gang på gang skal forklare og forsvare deres valg om at amme deres børn, om grænseløshed fra andre mennesker, om alkoholkultur, om ”ikke at kunne det samme” og ”hvorfor vil du det?” og hvorfor det kan sætte så mange følelser i gang i både fremmede og slægtninge. Og så taler vi også om, hvad der klinisk og bevist er op og ned i en amning, der strækker sig over længere tid, end vi kulturelt er vant til at forholde os til. Panelet består af Christina Skov Hegner, Rikke Storm Hansen og ammevejleder Maj Aaberg. Vært: Majbritt Maria Lundgaard. Redaktør og tilrettelægger: Emma Kleist Christensen.
    momkind podcast
    daJanuary 17, 2024

    Gravide og mødre diskrimineres (vel ikke...)?

    Gravide og mødre diskrimineres (vel ikke...)?
    Da Maja fortalte sin arbejdsgiver, at hun var gravid, startede en lang, sej og opslidende periode sideløbende med hendes graviditet, fødsel og barsel med hendes søn. For hendes arbejdsgiver kvitterede med en fyring efter 3 uger og nu er sagen endt i Ankestyrelsen. Og Majas historie er langt fra enestående i den forstand, at kvinder stadig diskrimineres for at få børn. I dette program taler vi om det forløb, som for Maja ledte frem til først en sygemelding, en opsigelse, en (uduelig?) fagforening og et nervesystem i flammer. For det er dét, der fylder mest. Den konstante belastning, det er og har været for kvinder, at mange af os er nervøse for at indvie arbejdsgiver i vores lykkelige omstændigheder, for hvad sker der så – om lidt er vi jo en byrde, fordi vi går på barsel! Om at være væk og komme tilbage og om, om man overhovedet kan overskue at få flere børn ”hvis det skal være sådan her!” Vi taler også med en ekspert på området om præcis den (internaliserede) fejlslutning, at kvinder på barsel er en belastning, om de kolde tal, der findes, på hvordan kvinder stadig i stor stil straffes for at stifte familie og om hvad, der skal til, for at rydde op i netop dét. Panelet består af Maja Lysgaard og Natalia Rogaczewska. Vært: Majbritt Maria Lundgaard. Tilrettelægger og redaktør: Emma Kleist Christensen.
    momkind podcast
    daJanuary 10, 2024