SDU og Continental ser på gummi i supercomputer

På Rigshopitalets Center for Genomisk Medicin undersøger man patienternes gener, for at finde ud af, hvad de fejler, og hvordan de skal behandles.  Det kræver en masse computerkraft at analysere de enorme mængder sekvensdata. Derfor har man valgt at benytte den Nationale Supercomputer Computerome, både til forskning og til den daglige drift med lagring og analyser af de genetiske data. Det betyder hurtigere svar til patienterne, men det betyder også at læger og forskere ved Rigshospitalet har nem adgang til de nyeste data, forskningsresultater, metoder og værktøjer som er tilgængelige på Computerome, fordi den er specialiseret til Life Science forskning. I denne episode fortæller Rasmus Marvig fra Center for Genomisk medicin, hvordan de bruger Supercomputeren Computerome til gavn for patienterne.

Du kan læse mere om Computerome på: https://www.deic.dk/computerome

Hvad får celler til at ældes? Man har længe haft mistanke om, at frie radikaler kan spille en vigtig rolle i denne proces. Frie radikaler er atomer eller molekyler, der har en eller flere uparrede elektroner i den yderste skal og dermed bliver reaktive.

Hvis man vil undersøge, hvordan frie radikaler påvirker vores celler kræver det altså at man studerer molekylernes interaktioner på atomniveau, og det er ikke muligt selv med det stærkeste mikroskop. Men i stedet for et mikroskop kan man bruge en supercomputer. Biofysiker og kvantebiolog Ilia Solov’yov lektor ved Syddansk Universitet forklarer i denne podcast hvordan han ved hjælp af supercomputeren Abacus er i stand til at følge indviklede biologiske mekanismer atom for atom og at regne sig frem til, hvad der sker når atomerne interagerer. På denne måde, håber han også at blive i stand til at forklare, hvad der ældningsprocessen i gang i vores celler.

Læs mere om Ilia Solov’yov på: http://quantbiolab.com

Læs mere om Supercomputeren Abacus på: https://abacus.deic.dk

På IT-Universitet i København har man fundet en alternativ strategi til at skabe klogere og bedre robotter. Man efterligner simpelt hen evolutionsprocessen som den foregår i naturen så man faktisk fremavler robotter, kunstige hjerner og nye bedre computere, i stedet for at programmere sig frem til dem. Hør hvordan det foregår, når Sebastian Risi, lektor ved IT-Universitetet fortæller, hvordan han bruger supercomputeren ABACUS til at arbejde med kunstig evolution, lærende robotter og neurale netværk. Sammen med en masse samarbejdspartnere er han også i gang med at undersøge, hvad der sker, hvis man lader planter og robotter interagere og udvikle sig sammen.

Du kan læse mere om Sebastian Risis arbejde på http://sebastianrisi.com og om supercomputeren Abacus 2.0 på https://abacus.deic.dk