Logo

    GeekCast.dk

    Geekcast.dk er en ny podcast, der handler om nørdede emner - genrerne Sci-fi, fantasy, horror og superhelte. Vi vil snakke mest om film og TV-serier, men også om spil, tegneserier m.m.
    da68 Episodes

    People also ask

    What is the main theme of the podcast?
    Who are some of the popular guests the podcast?
    Were there any controversial topics discussed in the podcast?
    Were any current trending topics addressed in the podcast?
    What popular books were mentioned in the podcast?

    Episodes (68)

    47. Dune, Suicide Squad og Shang-Chi

    47. Dune, Suicide Squad og Shang-Chi

    Vi kickstarter denne 47. episode med den biograffilm vi nok har set mest frem til lige siden det blev annonceret - genindspilningen af Dune, scifi-klassikeren over dem alle af Frank Herbert. Med en kombination af forventningens glæde og ængstelse har vi været i både IMAX og Imperial for at se, hvordan fransk-canadieren fortolker den massive fortælling.

    I en helt anden boldgade, hvor de fjollede og knap-så-seje superhelte boltrer sig, har vi set The Suicide Squad med James Gunn som instruktør. Så ser vi på Witcher-tegnefilmen Nightmare of the Wolf inden vi runder episoden af med en anmeldelse af den seneste Marvel superheltefilm, som til dels også kan karakteriseres som en fantasy-film - Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings.

    46. Black Widow, Loki og Free Guy med Paul Markham som gæst

    46. Black Widow, Loki og Free Guy med Paul Markham som gæst

    Det har været en dejlig sommer med masser af nørdaktiviteter i bagagen, men vi har virkelig savnet at nørde igennem i æteren. Vi er nu tilbage i fuldt firspring med denne 46. episode af Geekcast.dk, podcasten for dig der elsker horror-, fantasy-, superhelte- og science-fiction-genrerne. Men denne gang har vi inviteret en nørdet gæst ind i studiet, Paul Markham.

    I dag vil Paul sammen med os se på første sæson af Loki, tv-serien på Disney+, der endnu en gang vender op og ned på Marvel Cinematic Universe. Paul vil også give sit besyv med når vi dykker ned i Black Widow-filmen, hvor den ikoniske karakter endeligt får sin egen film.

    Vi bliver i biografens dejlige mørke, når vi havner i den humoristiske ende af filmskalaen i filmen Free Guy, hvor Ryan Reynolds er en computerfigur, der ved mødet med den fantasiske Jodie Comer, begynder at bryde med sin programmering i det GTA-agtige computerspil han er en NPC i.

    Intro, nyheder og trailere: 0.00 - 0.19
    Black Widow: 0.19 - 0.36
    Loki: 0.36 - 0.50
    What if: 0.50 - 0.58
    0.58 - 1.06: Free Guy
    1.06 - 1.18: Meep Meep
    1.18 - 1.21: Afslutning

    GeekCast.dk
    daAugust 29, 2021

    45. Shadow and Bone, Love Death and Robots og Superman and Lois

    45. Shadow and Bone, Love Death and Robots og Superman and Lois

    I denne 45. episode ser vi nærmere på tre tv-serier og et massivt konsolspil. Vi starter med Shadow and Bone, eller Pigen og Mørkningen som den danske oversættelse af bogforlægget hedder, hvor den forældreløse Alina Starkov bliver kastet ud i et farligt eventyr i landet Ravka. Dernæst kaster vi os over anden sæson af den animerede sci-fi antologiserie Love, Death & Robots, som vi har glædet os afsindigt meget til.

    Efter et kort Meep Meep intermezzo dykker vi dybt ned i Mass Effect science-fiction universet i genudgivelsen af de tre første spil, inklusiv alle udvidelser, i Mass Effect: Legendary. Vi runder episoden af med en anmeldelse af første sæson af Superman and Lois, hvor The Man of Steel skal balancere på et knivsæg imellem forholdet til sine to teenagedrenge, sin kone Lois og at redde Jorden.

    Her er tider for episoden:
    2:04 Nyheder og trailere
    25:38 Shadow and bone
    36:50 Love death and robots
    46:40 Meep meep
    59:07 Mass Effect
    1:14:50 Superman and Lois

    44. Godzilla vs Kong, Love and Monsters og Falcon and the Winter Soldier

    44. Godzilla vs Kong, Love and Monsters og Falcon and the Winter Soldier

    Velkommen til den 44. episode af Geekcast.dk, hvor vi har set monsterkampen Godzilla vs Kong på det store lærred, men Matias har også set Chaos Walking med Daisy Ridley, Tom Holland og Mads Mikkelsen, der alle er havnet på en planet uden kvinder, og hvor alles tanker er synlige for andre.

    Tiden siden sidste episode har vi dog også fordrevet foran husalteret, hvor vi både har set den Oscarnominerede Love and Monsters og en lille håndfuld nye tv-serier. I Marvel-universet er det første sæson af Falcon and the Winter Soldier, hvor de to mindre kendte helte må kæmpe med efterdønningerne af The Blip, hvor halvdelen af af Jordens befolkning forsvandt i fem år.

    I den animerede Invincible følger vi den unge superhelt af samme navn, hvis superheltefar muligvis har massakreret det stærkeste superhelteteam Jorden kan byde på. Og i Solar Opposites lander en familie af rumvæsener på Jorden efter deres planet er eksploderet, og vi følger dem i deres forsøg på at leve sammen med menneskerne i fordragelighed - spoiler, det kan de ikke!

    0.00 - Intro, nyheder og trailere
    0.22 - Godzilla vs Kong
    0.32 - Chaos Walking
    0.40 - Falcon and the Winter Soldier
    0.56 - Meep Meep
    1.05 - Love and Monsters
    1.15 - Invincible
    1.25 - Solar Opposites
    1.32 - Afslutning

    GeekCast.dk
    daMay 24, 2021

    43. Zack Snyder's Justice League, Wonder Woman 1984 og Snowpiercer s2

    43. Zack Snyder's Justice League, Wonder Woman 1984 og Snowpiercer s2

    Denne gang ser vi på to store DC superheltefilm på HBO. Først Zack Snyder's Justice League, instruktørens fire timer lange version af filmen der i 2017 blev færdiggjort af Joss Whedon, som blev kaldt ind for at tilføje humor. Lige bagefter taler vi om Wonder Woman 1984, opfølgeren til succesfilmen, der efter at være udskudt mange gange er endt på streamingtjenesten.

    Vi fortsætter med Monster Hunter, en gammel Dracula-film og den nye sæson af Snowpiercer på Netflix. Endelig ser vi frem mod at biograferne langt om længe genåbner.

    Her er tiderne for denne episode:
    2:50 Nyheder og trailere
    18:55 Zack Snyder's Justice League
    36:55 Wonder Woman 1984
    54:20 Meep meep
    1:09:18 Monster Hunter
    1:18:02 Horror of Dracula
    1:29:40 Snowpiercer, sæson 2

    42. Archive, Expanse s5 og Wandavision

    42. Archive, Expanse s5 og Wandavision

    I denne 42. episode af Geekcast.dk ser vi på den store satsning fra Disney+, der for første gang officielt udvider Marvel Cinematic Universe til hjemmebiografen - Wandavision.

    På scifi-fronten kaster vi os over femte sæson af The Expanse, hvor vores helte er spredt ud over hele solsystemet, da en tragisk terrorhandling splintrer freden. Vi bliver indenfor scifi-temaet med den lille indie-film Archive, hvor en robotbygger prøver at genskabe sin afdøde kone i en AI.

    Endelig har vi afprøvet det virtuelle brætspil Dawn of the Zeds.

    Her er tider for episoden:
    Intro, Nyheder og Trailere: 0.00 -> 0.26
    Archive: 0.26 -> 0.35
    Wandavision: 0.35 -> 0.46
    Meep Meep: 0.46 -> 0.57
    The Expanse sæson 5: 0.57 -> 1.09
    Dawn of the Zeds: 1.09 -> 1.14
    Afslutning: 1.14 -> 1.17

    GeekCast.dk
    daFebruary 22, 2021

    41. Cyberpunk 2077, Mandalorian S2 og His Dark Materials S2

    41. Cyberpunk 2077, Mandalorian S2 og His Dark Materials S2

    I denne 41. episode af Geekcast.dk, tager dine to værter, Matias “Grogu” Stuven og Kasper “V” Mortensen, dig med på en hurtig tur af det bedste fra 2020, hvis der nu er noget, du har misset. Vi slutter også podcasten af med at tage nørd-kikkerten frem og skue ud mod 2021 for at se, hvad vi glæder os mest til i år.

    Vi har også kastet os over et spil der blev annonceret i 2012, som har været forsinket flere gange, og som nok har fået den mest katastrofale lancering længe - Cyberpunk 2077. Vi har spillet det på både PC og PS4 Pro.

    December har også markeret slutningen på flere fascinerende tv-serier fra anden sæson af The Mandalorian, henover anden sæson af His Dark Materials til Ridley Scott-projektet Raised by Wolves med danske Amanda Collins i hovedrollen. Endelig har vi også set George Clooney science-fiction filmen Midnight Sky på en streamingtjeneste, en film der skulle have fået en mindre lancering i de lukkede biografer.

    Tider for denne episode:

    2:30 Nyheder og trailere
    22:00 Cyberpunk 2077
    42:00 The Mandalorian , sæson 2
    1:02:00 His Dark Materials, sæson 2
    1:11:20 Raised by wolves
    1:23:00 Midnight sky
    Afslutning
    01:37:00 Spoilersnak om Mandalorian

    GeekCast.dk
    daJanuary 17, 2021

    Geekcast.dk episode 40

    Geekcast.dk episode 40

    Bytte-krop-film har vi haft mange af, men sammen med Vince Vaughn skal vi i biografen og se, hvordan det ser ud, når en bestialsk seriemorder bytter krop med en teenagepige i filmen Freaky. 

    Efter i lang tid at have stået i skyggen af computerspil, har brætspil gjort et stort comeback i de senere år. Vi har talt med Lars Wagner Hansen, der har været brætspilsekspert på DR og som lige om lidt får udgivet sit første spil selv. 

    Vi hopper over tusind år ud i fremtiden med tredje sæson af Star Trek: Discovery, inden vi tager en afstikker til En Galakse Langt, Langt Borte…

    I den animerede del af Star Wars-universet har vi nemlig besøgt både syvende og sidste sæson af Clone Wars og LEGO Star Wars Holiday-special-filmen, som parodierer den oprindelige Star Wars: Holiday Special. I en helt anden boldgade har vi, inspireret af en top-25 Fantasy Film podcast, kastet os over to dragefilm, henholdsvis Dragonslayer fra 1981 og Dragon Heart fra 1996 med Sean Connerys stemme til dragen, Draco.

    Endelig runder vi af med en hyggelig omgang britiske spøgelsesjægere med makkerparret Nick Frost og Simon Pegg i tv-serien Truth Seekers.

    Intro og nyheder: 0.00 - 0.14
    Freaky (Biograf): 0.14 - 0.23
    Lars Wagner Hansen (Interview): 0.23 - 0.47
    Star Trek Discovery s3 (Streaming): 0.47 - 1.01
    Star Wars: Clone Wars s7 (Streaming): 1.01 - 1.16
    Meep Meep: 1.16 - 1.26
    Dragonslayer og Dragonheart (Leje): 1.26 - 1.37
    Truth Seekers s1 (Streaming): 1.37 - 1.44
    LEGO Star Wars: Holiday Special (Streaming): 1.44 - 1.51
    Afslutning: 1.51 - 1.55

    GeekCast.dk
    daDecember 12, 2020

    39. The Mandalorian, The Boys og Lovecraft Country

    39. The Mandalorian, The Boys og Lovecraft Country

    I den nye episode har vi fokus på The Mandalorian, som endelig er kommet til Danmark med Disney+. Vi anmelder første sæson og ser frem mod anden sæson.

    Så ser vi på anden sæson af The Boys, den skæve og brutale superhelteserie på Amazon Prime. 

    Det overnaturlige mixes med racisme i området omkring Chicago i 50'erne i HBO-serien Lovecraft Country. Endelig dykker vi ned i Underwater, en gyserfilm der foregår i havets dyb.

    Tider for episode 39: 2:00 Nyheder og diskussioner
    31:45 Trailere
    49:40 The Mandalorian
    1:07:48 The Boys, sæson 2
    1:25:25 Lovecraft Country
    1:45:35 Underwater

     

    GeekCast.dk
    daOctober 31, 2020

    38. Tenet, New Mutants og Umbrella Academy S2

    38. Tenet, New Mutants og Umbrella Academy S2

    I denne 38. episode af Geekcast.dk, podcasten for dig der elsker science-fiction-, horror-, fantasy- og superhelte-genrerne, lægger vi ud med at anmelde Christopher Nolans seneste film, Tenet. Det er dog ikke den eneste biograffilm vi har set, for vi har også set den ekstremt forsinkede X-Men: New Mutants, der oprindeligt skulle have været i biografen i 2017, længe før 20th Century Fox slog pjalterne sammen med Disney.

    Vi har også kørt i et tog fra Seoul til Busan fyldt med zombier og vendt tilbage til den sydkoreanske halvø fire år senere i henholdsvis Train to Busan fra 2016 og efterfølgeren Peninsula. Vi har slugt en kraftfuld pille, som gav os superheltekræfter i 5 minutter ad gangen, i Netflix-filmen Project Power.

    Som om det ikke var nok, har vi fulgt med The Umbrella Academy, når de i anden sæson endnu engang prøver at stoppe Dommedag, som på bizar vis har fulgt med dem tilbage til 1960’ernes raceopdelte USA.

    GeekCast.dk
    daSeptember 21, 2020

    Last of Us 2, Old Guard, Weathering With You og Snowpiercer

    Last of Us 2, Old Guard, Weathering With You og Snowpiercer

    Denne gang tager vi fat på et af de mest ventede spil, efterfølgeren til mesterværket Last of Us, der opfindsomt nok har fået titlen The Last of Us 2. 

    På trods af manglen på store biografpremierer, har vi også været i biografens mørke og set den japanske tegnefilm Weathering With You af instruktøren  Makoto Shinkai, der sidst gav os mesterværket Your Name for en håndfuld år siden. Resten af den småvåde sommer har vi brugt foran tv-alteret, hvor vi dels har set Charlize Theron i The Old Guard som leder af en gruppe udødelige soldater, og første sæson af tv-serien Snowpiercer om en iskold fremtid, hvor de sidste mennesker er på et tog i konstant bevægelse.

    36. Bloodshot, Amazing Stories og Code 8

    36. Bloodshot, Amazing Stories og Code 8

    I episode 36 af GeekCast.dk kan du høre, hvad vi har streamet foran fladskærmen indenfor hjemmets trygge fire vægge. Vin Diesel er tilbage som en soldat, der bliver genoplivet som en kunstig dræbermaskine i Bloodshot i en omgang sci-fi action af den type, som vi i gamle dage hentede i videobutikken.

    Onkel Spielberg er også tilbage som producer med en ny omgang Amazing Stories, hvor fantasien får frit løb i den familievenlige antologiserie på Apple TV+. Endelig har vi set den crowdfundede science-fiction film Code 8 på Netflix.

    GeekCast.dk
    daJune 02, 2020

    35. Altered Carbon, Guns Akimbo og Tales from the Loop

    35. Altered Carbon, Guns Akimbo og Tales from the Loop

    Vi starter på streamingtjenesterne, hvor vi både har set på den skøre New Zealandske film Guns Akimbo med Daniel Radcliffe, hvor du kan se hvor galt det kan gå næste gang du sviner nogen til på nettet, samt filmatiseringen af H.P. Lovecrafts novelle af samme navn, Color Out of Space, hvor Nicolas Cage har hovedrollen.

    På tv-seriefronten er vi gået to vidt forskellige veje. Først i det eftertænksomme univers Tales From the Loop baseret på svenskeren Simon Stålhages illustrationer, dernæst på anden sæson af Altered Carbon, der går efter mere hårdtpumpet action i scifi-universet baseret på Richard K. Morgans romaner.

    34. Star Trek: Picard, Locke & Key, Onward og Birds of Prey

    34. Star Trek: Picard, Locke & Key, Onward og Birds of Prey

    Direkte fra vores virtuelle Studie Z får du her den 34. episode af Geekcast.dk - podcasten for dig der elsker horror-, scifi-, fantasy-, superhelte- og nu også zombiegenrerne.

    Indenfor i vores virusfri domiciler har vi streamet to nye serier på husalteret. I Star Trek: Picard vender Locutus of Borg, aka Jean-Luc Picard, tilbage til sin gamle rolle, tyve år efter han forlod den i filmen Star Trek: Nemesis. Og i den lille by Matheson er familien Locke nødtvunget til at vende tilbage til deres familiens hus - Nøglehuset - efter en tragedie i deres hjem i Seattle. Vi har set første sæson af tv-serien, og anmelder også første bind af tegneserien, som serien er baseret på.

    Dengang biograferne havde åbent nåede vi også lige at se Birds of Prey og Pixar-filmen Onward - og selvom du ikke kan komme i biografen for at se dem, så kan du beslutte dig for om du vil se dem på et andet medie, når de udkommer.

    GeekCast.dk
    daMarch 29, 2020

    33. The Witcher, The Expanse og Dracula

    33. The Witcher, The Expanse og Dracula

    I denne 33. episode byder vi på et overflødighedshorn af tv-serier, men vi har også været et smut i biografen for at se den psykologiske horrorfilm The Lighthouse med Robert Pattinson og Willem Dafoe i de bærende roller. Foran 4K-alteret har vi det sidste stykke tid stenet til både mini-serien Dracula med danske Claes Bang i rollen som Vlad the Impaler, og en anden stor Netflix-satsning: The Witcher.

    Vi er også rejst igennem ormehuller sammen med Naomi Nagata, James Holden, Amos Burton og Alex Kamal, i den fjerde sæson af The Expanse. Endelig har vi slugt den første halvdel af fjerde sæson af animationsserien Rick and Morty.

    Normalt er vores podcast good clean family entertainment, men denne gang er der et par x-ratede indslag, så er du advaret.

    0:00 - 0:17: Intro, nyheder og trailere
    0:17 - 0:38: The Witcher
    0:38 - 0:49: The Expanse sæson 4
    0:49 - 0:56: Meep Meep
    0:56 - 1:11: Dracula
    1:11 - 1:21: The Lighthouse
    1:21 - 1:29: Rick and Morty
    1:29 - 1:31: Afslutning

    GeekCast.dk
    daFebruary 08, 2020

    His Dark Materials, Watchmen og Jumanji

    His Dark Materials, Watchmen og Jumanji

    Velkommen til Danmarks måske mest nørdede podcast, hvor vi bl.a. byder på en intergalaktisk pissekonkurrence, en alternativ virkelighed med Robert Redford som præsident, og en talende isbjørn, der savner sin rustning.

    I denne 32. episode af Geekcast.dk, podcasten for dig der er kæmpe fan af science-fiction, fantasy, horror og superhelte-genrerne, bringer vi dig først helt tæt på tv-serie-udgaven af Philip Pullmans bøger i His Dark Materials. Sammen med Dwayne Johnson dykker vi endnu engang ind i fantasy-universet Jumanji i den tredje film i serien - The Next Level.

    Vi skal kort indover endnu en fortsættelse, når vi i Meep Meep-sektionen ser på Doctor Sleep, Stephen Kings efterfølger til den ikoniske gyser The Shining. Derfra hopper vi til plottvist-mesteren Damon Lindelof, der har skabt endnu en fortsættelse, denne gang af tegneserien Watchmen af samme navn skabt af Alan Moore, som er blevet omsat til en tv-serie. Vi runder af med et gensyn med Gary Goodspeed, HUE, KVN og Quinn, når vi ser på anden sæson af science-fiction animationsserien Final Space.

    Star Wars Special: Rise of Skywalker og Jedi: Fallen Order

    Star Wars Special: Rise of Skywalker og Jedi: Fallen Order

    I denne specialudgave af Geekcast.dk, Danmarks måske mest nørdede podcast, dykker vi endnu engang ned i vores yndlingsemne: Star Wars. Vi ser på det nyeste spil i universet, Jedi: Fallen Order, og så kaster vi os ud i en spoilerfri anmeldelse af den sidste film i den tredje trilogi: Rise of the Skywalker.

    Men vi stopper ikke der, for til sidst i denne særepisode har vi også en debat om, hvor vi står efter Rise of Skywalker. Vi har inviteret Christina fra den nordiske Rebel Legion-gruppe til en debat om filmen og går i full-on spoiler-modus i slutningen af episode 31.

    GeekCast.dk
    daJanuary 04, 2020

    Terminator: Dark Fate, Zombieland 2 og Disenchantment 2

    Terminator: Dark Fate, Zombieland 2 og Disenchantment 2

    I denne 30. episode af GeekCast.dk-podcasten har vi lidt af hvert med i godteposen. Vi åbner først for den snævre sub-genre Comedy-Fantasy med anden sæson af den animerede serie Disenchantment. Vi bliver i mixed-genre-godteposen med ZomCom-filmen Zombieland 2: Double Tap, som vi har set i biografens mørke.

    Efter Meep Meep-sektionen dykker vi ned i Terminator-franchisen i forbindelse med den nyeste film i den serie - Terminator: Dark Fate. Hvordan hænger de seks film i serien sammen, er Dark Horse-tegneserierne fra 90’erne egentlig kanon, og hvordan kan Arnold egentlig blive ved med at komme tilbage?

    GeekCast.dk
    daNovember 10, 2019

    Joker, Carnival Row og Ad Astra

    Joker, Carnival Row og Ad Astra

    Velkommen til den 29. episode af Geekcast.dk, podcasten for dig der elsker superhelte-, scifi-, fantasy- og horror-genrerne. Denne gang har vi dækket alle flanker af, da vi har anmeldelser indenfor alle fire kategorier!

    Vi kickstarter episoden med et kig på Joaquin Phoenix i rollen som den sørgmodige klovn, der ender med at blive Batmans nemesis i filmen Joker. Vi flyver langt ud i verdensrummet sammen med Brad Pitt, der ikke bare leder efter sin far, men måske også med meningen med livet i Ad Astra.

    Efter et kort pitstop i Meep Meep-sektionen, rejser vi tilbage til 80’erne for at opleve forhistorien til den klassiske fantasyfilm Den Sorte Krystal, der nu er tilbage i en ti episoders serie på streaming-kanalen Netflix. Vi bliver i fantasy-universet med serien Carnival Row, hvor Cara Delevingne og Orlando Bloom er fabelvæsener i en brutal verden sat i Viktoriatiden.

    Vi slutter i den dystre kategori med anden del af gen-filmatiseringen af Stephen Kings bog IT - IT Part 2, en fortsættelse til den yderst succesfulde IT fra 2017.

    GeekCast.dk
    daOctober 14, 2019

    Stranger Things 3, The Boys og Midsommar

    Stranger Things 3, The Boys og Midsommar

    Efter sommerferien, er vi i gang igen. Denne gang med endnu en tur til Hawkins, Indiana, hvor vi følger Mike, Dustin og de andre in Stranger Things, sæson 3 på Netflix. Nu med onde russere! Lever den op til de tidligere sæsoner i serien?

    En anden serie, som vi har kigget på, er The Boys på Amazon - i en verden, hvor superhelte styres af et firma og heltene bag facaden er kyniske og arrogante, samles gruppen The Boys, der har fået nok, og tager kampen op med dem. En helt nyt take på superheltegenren.

    Vi ser også på opfølgeren til Hereditary - biografaktuelle Midsommar er en gyser i solskin, hvor der er noget makabert og truende under overfladen ved midsommerfejringen i det svenske sommerland.

    Endelig går vi i retrohjørnet og ser på patter, rumskibe og en ond, grøn kugle i kulttegnefilmen Heavy Metal fra 1981, der kan ses på Netflix.

    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io