Logo

    Historiske Dage

    Historiske Dage er en podcastserie for historieinteresserede. I serien vil vi bringe historiske indslag og udvalgte highlights fra festivalen Historiske Dage, som årligt afholdes i Øksnehallen i København – næste gang er d. 26.-27. marts 2022. Læs mere på https://historiskedage.dk
    da27 Episodes

    People also ask

    What is the main theme of the podcast?
    Who are some of the popular guests the podcast?
    Were there any controversial topics discussed in the podcast?
    Were any current trending topics addressed in the podcast?
    What popular books were mentioned in the podcast?

    Episodes (27)

    Stauning: En myte skabt til tiden

    Stauning: En myte skabt til tiden

    Thorvald Stauning var klippen, der kunne navigere Danmark igennem mellemkrigstidens usikre tider, berolige både folk og erhvervsliv og græde med Christian 10. Men han var også centrum for en velkomponeret myte og en unik førerdyrkelse på dansk jord.

    Det har vi bedt Tim Knudsen, forfatteren bag fembindsværket ’Statsministeren’, om at fortælle mere om. For hvordan blev myten Stauning skabt? Hvilken rolle spillede tidens nye frembrusende medier? Hvem var Stauning i virkeligheden? Og kan det virkelig passe, at vi har set en decideret førerkult - ikke ulig udlandets - omkring en statsminister i Danmark, som Tim Knudsen beskriver det, der ovenikøbet trak på inspiration fra Tyskland?

    Det og meget mere får du et indblik i i denne episode af Historiske Dages podcast, hvor Andreas Kildegaard er vært og besøger Tim Knudsen.

    Foto: Arbejdermuseet

    Svenskekrigene: Danmark på kanten af udslettelse

    Svenskekrigene: Danmark på kanten af udslettelse

    I sommeren 1657 så Danmark sig nødsaget til at erklære Sverige krig. Den efterfølgende Roskildefred blev knusende med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm. Freden varede kort, inden svenskerne invaderede Sjælland med det mål at udslette Danmark. Stormen på København blev afværget i 1659, men først i 1660 blev den endelige fred indgået med hjælp fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult hærget det meste af landet. I en samtale med Per Stig Møller fortæller historiker Lars Christensen medrivende om, hvad der gik forud for den danske enevælde, og hvordan Danmark nær var blevet en svensk provins.

    Scavenius: Mellem løgn og overlevelse

    Scavenius: Mellem løgn og overlevelse

    Blev Danmark forrådt eller frelst af Scavenius under besættelsen? Med udgangspunkt i sit politisk-personlige romanportræt af Scavenius fortæller Birgithe Kosovic i samtale med Bo Lidegaard om mennesket og embedsmanden. Hvilke perspektiver skal vi se ham i for at nå bag billederne af syndebukken og den skyldfrie diplomat? Og hvad kan han sige os i vores private liv? Hvordan bevarer man sin frihed igennem tider med personligt svigt og politisk fjendskab? 

    Ran, ild og sværd

    Ran, ild og sværd

    Vikingerne vækker de flestes interesse – og bliver centrum for debat, når de optræder i store tv-serier som ”Vikings” eller som voksfigurer i en Jim Lyngvild-udstilling på Nationalmuseet. Arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg har alligevel kastet sig over udfordringen at formidle den samlede fortælling om vikingerne.

    I en samtale med Liv Thomsen forklarer Jeanette Varberg, hvad hendes motivation bag det omfattende formidlingsprojekt har været, og hvordan hun har forsøgt at hædre de kvinder, som også fortjener en plads i vikingernes historie. 

    Pacifist i en brydningstid

    Pacifist i en brydningstid

    I 1968 blev den tyske studenterleder Rudi Dutschke skudt ned på åben gade af den højreradikale Josef Bachmann. Rudis søn, Hosea Dutschke, har skrevet historien om sin opvækst i Aarhus og om forholdet til sin berømte far. Hosea Dutschke fortæller i en samtale med lektor Søren Hein Rasmussen om sine tidlige erindringer, farens politiske ståsted og tilblivelsen af hans bog ”Rudi og jeg”. 

    NATO - hvad nu?

    NATO - hvad nu?

    NATO fyldte 70 i 2019. Og som hos alle 70-årige er der begyndt at melde sig et par skavanker, efter en svær overgangsalder fra kold krig til nyt årtusind, hvor fødselaren bl.a. har lagt sig betydeligt ud. En af de nye udfordringer hedder Trump. Hvad betyder hans præsidentembede for alliancen, og bør Europa rykke tættere sammen og klare sig selv, som bl.a. Tysklands kansler Angela Merkel har givet udtryk for? Kan vi finde svarene i alliancens historie, eller må vi se på situationen med helt friske øjne? Museumsinspektør Iben Bjørnsson fra Koldkrigsmuseet Stevnsfort i samtale med Generalsekretær i Atlantsammenslutningen og historiker Lars Bangert Struwe. 

    Naturlig, nødvendig og retfærdig?

    Naturlig, nødvendig og retfærdig?

    Lensafløsningsloven i 1919 – en af Danmarkshistoriens mest gennemgribende omfordelinger af jord og ejendom - blev til på et bagtæppe af krigsøkonomi, frygt for revolution og gulashbaroners nyrige skørlevned. Hvad var baggrunden, hvorfor gik man så radikalt til værks, og hvad blev konsekvenserne? Historiker, ph.d. Niels Peter Stilling og  dr.phil. og kulturhistoriker Jesper Laursen trækker linierne op i en samtale med journalist og forfatter Poul Pilgaard Johnsen.

    Kim Larsen og det gamle København

    Kim Larsen og det gamle København

    Forfatteren Jens Andersen og Kim Larsen havde i første halvår af 2018 en række samtaler, som fandt sted hjemme i Larsens eget køkken, og som dannede basis for bogen ’Kim Larsen – Mine unge år’, hvor Larsen fortæller levende, varmt og humoristisk om en tryg, men også spændingsmættet barndom i København NV i 1950’erne og 1960’erne. I en samtale med Claus Hagen Petersen fortæller Jens Andersen et stykke københavner- og musikhistorie set gennem Kim Larsens prisme.

    Europas historie

    Europas historie

    Den britiske historiker Ian Kershaw har afsluttet sit storværk om Europas historie i det 20. århundrede. Han trækker i en samtale med Jes Fabricius Møller de store linjer op og giver et bud på, hvad vi kan bruge Europas historie til i det 21. århundrede. 

    Demokratiet under pres

    Demokratiet under pres

    Friheden og demokratiet er under pres – også i vor egen verden. I både USA og Europa buldrer populismen frem. Men hvor bekymret skal man være – og hvilke historiske referencer er det godt at have i bevidstheden? Få er bedre egnet til at belyse det end den amerikanske historiker og Yale-professor Timothy Snyder, som er bogaktuel med ’Vejen til Ufrihed’, hvor han ser nærmere på, hvordan demokratier kan udhules og ødelægges. Journalist Marcus Rubin interviewer Timothy Snyder. 

    De fremmede iblandt os – Grundtvig som nationalist

    De fremmede iblandt os – Grundtvig som nationalist

    Under den første slesvigske krig var danskernes forhold til de tyske naboer præget af fjendskab. Grundtvig var, som mange andre, bekymret for tyskernes ekspansion. Alligevel mente han, at danskerne burde dele Slesvig med tyskerne. 
    Grundtvig er senere blevet kaldt nationalist – men var han det? Og hvordan hænger det sammen med hans ønske om at gøre Danmark mindre? 
    I en samtale med generalsekretær for Grænseforeningen Knud-Erik Therkelsen forklarer professor Ove Korsgaard, hvorfor Grundtvig med rette kunne kaldes nationalist i sin samtid.  

    Danmarkshistorien Og DIG

    Danmarkshistorien Og DIG
    Demokratiet i Danmark har tråde tilbage til middelalderen, kærligheden blev skabt i 1700-tallet og lockouten kan vi takke Anden Verdenskrig for. Historie handler altid om samtiden mener Asser Amdisen.
    Historiske Dage
    daMay 13, 2018

    Småstat eller stormagt? Danmark i krig

    Småstat eller stormagt? Danmark i krig

    Fra nederlaget i 1864 var Danmark en fredsommelig lilleputnation. Men efter afslutningen på Den Kolde Krig har Danmark gentagende gange været i krig. Fra Kosovo og Irak til Libyen og Afghanistan. Men hvordan kan det være? Hvorfor er vi begyndt at gå i krig? Lyt med, når Bo Lidegaard og kontreadmiral Nils Wang diskuterer dansk krigsindsats.

    Hvorfor ikke fred i Mellemøsten?

    Hvorfor ikke fred i Mellemøsten?

    Der har i 70 år været blodige konflikter mellem Israel og Palæstina. Da Per Stig Møller var udenrigsminister satte Danmark alle sejl ind på at skabe frem mellem de stridende parter. Det var lige ved at lykkes, men det faldt dog til jorden. Lyt med, da Per Stig Møller på Historiske Dage fortalte om fredsinitiativet i Mellemøsten. Det var skønne spildte kræfter.

    Beatles - Skælv og oprør

    Beatles - Skælv og oprør
    Idéerne om teenageren og ungdommen opstod i 1960’erne med langt hår og rockmusik. Men var der så også tidligere bølger af ungdomskultur, som kom før ungdomsoprøret? Hør eller genhør Rasmus Rosenørn og Knud Romer tale om Beatles og ungdomskultur gennem tiderne.
    Historiske Dage
    daMay 02, 2018

    Den russiske katastrofe

    Den russiske katastrofe
    Den russiske revolution var et forsøg på at skabe orden i kaos. Men hvad var det for en orden, der blev skabt? Bent Jensen ser den russiske revolution som et civilisationssammenbrud hør hvorfor.
    Historiske Dage
    daApril 22, 2018

    Magasin 150 år på modetoppen

    Magasin 150 år på modetoppen
    Magasin fylder 150 år. I den periode har Magasin overlevet to vedenskrige og mange skift i mode og kultur. Hvordan har Magasin kunne holde fingeren på modepulsen i 150 år?Julia Lahne er forfatter til bogen "Damen i midten" om Magasins historie og kan her høres i samtale med DR's modeekspert Chris Pedersen.
    Historiske Dage
    daApril 15, 2018

    Helte og skurke under 2. verdenskrig

    Helte og skurke under 2. verdenskrig
    Hvad fik Arndt Paul Lauritzen til at tage til Italien under krigen og bekæmpe fascister? Og hvad fik Christian Kryssing til gå i tysk tjeneste for Frikorps Danmark og kæmpe på den blodige østfront? Eksperten Thomas Harder diskuterede 2. verdenskrigs helte og skurke med Bo Lidegaard.
    Historiske Dage
    daApril 08, 2018
    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io