Siulit- Ancestors

Heldigvis havde jeg en ven, der er fanger, og han tog mig med ud at sejle. Vi sagde ikke så meget til hinanden, og bagefter var han meget taknemmelig. Når man er ens indeni, behøver man ikke at snakke hele tiden, sagde han. 

Vi plejer at tage på fisketur med klubben et par gange om året. Vi sejler ud på en kutter, vi hygger os og fisker. Det er ligesom derhjemme, lugten og lyden af kutteren, og bare det at komme ud på vandet og sejle, det nyder vi!

Jeg danser enormt meget, når jeg arbejder, og jeg lytter til høj musik. Så kan der være nogle sekvenser i musikken, som bare lige præcis passer til bevægelserne. Det bliver for mig en højere enhed af frihed, hvor musik og maleri og alt går op i ét.

Siulit-Ancestors

Jeg har jo ikke prøvet andet end at vokse op med to kulturer. Det har både været en gave, samtidig med at det har været svært.

Jeg er blevet mere bevidst om, at min egen identitet, min herkomst og det sprog, jeg er opvokset med, har en værdi i sig selv. Jeg har reflekteret over nogle ting i forhold til, at vores sprog og vores identitet skal være mere ligeværdige i samfundet derhjemme - men også i Danmark.

Når jeg savner Nuuk, så savner jeg tempoet og humoren. Man behøver ikke opretholde så meget facade, man har lov til at være der. I Grønland har man lov til at være der, bare fordi man er.

Når de spørger, om jeg synger om Grønland, så synger jeg næsten ikke om Grønland! Men jeg synger om grønlandske tanker, så folk ved, at vi også har de samme tanker, de samme åndelige tanker. Vi er jo en gammel kultur.

Danskere tænker meget på pension og økonomi, fortid og fremtid. Jeg føler, at jeg er god til at være her og nu. Jeg har haft let ved at slippe dårlige oplevelser i fortiden og komme videre. Det har jeg med mig fra mine grønlandske rødder.

Jeg vil gerne være en voksen, børn og unge kan se op til, som forstår dem og kan sætte sig ind i, hvordan de har det. Jeg havde det svært, og det var svært at række hånden ud til nogen.

Jeg var 21 år, da flyttede til Christiania. Jeg følte mig meget velkommen. Jeg var rodløs dengang, jeg følte mig hverken dansk eller grønlandsk. Jeg havde ikke så meget at gøre med min egen familie og havde slet ikke kontakt til min danske plejefamilie.

Nogle gange bliver jeg nødt til at lukke øjnene af, fordi der hele tiden kommer for meget inspiration. Sivet, græsstrået, bølgernes form. Når jeg skal til at tegne, så bliver det stadigvæk dyr og mennesker, som jeg tegnede, da jeg var barn.

Jeg er ikke rodløs. Jeg er som en potteplante. Hvis du giver mig sol og vand, og jeg har min potte og mine rødder med mig, så kan jeg sagtens leve!

Jeg tænker, at det visuelle er et sprog for sig. Hvis jeg kunne få et særligt talent, ville jeg ønske, jeg kunne alle sprog i verden og kunne snakke med alle. Det er også derfor, at jeg synes, det er så spændende at arbejde med kunst, fordi det er et universelt sprog.

Jeg tror, at det er vigtigt at huske på, at selvom man kun har en del i noget, så er man stadig hel i sig selv.

Når man føler sig midt imellem to nationer, to sprog, to kulturer, så bliver den tredje, fjerde, femte kultur også mere spændende.

Mine forfædre kendte godt til livets kerne, Sila. I min optik kan man oversætte den direkte til Gud. Vi er så åndelige med eksistensen, at det ligger i vores sprog.

Jeg tror oprigtigt på, at kunsten kan gøre en forskel ved at åbne folks blikke for, at der er mange andre måder at se verden på end den, de selv har. Jeg tænker, at når man kommer fra flere nationaliteter, lærer man måske lidt hurtigere, at der er flere blikke på verden og flere blikke på en selv

Naturen er dér, man finder ro i alt kaos. Alle vi mennesker søger et sted, hvor vi kan finde ro. At være ved havet giver mig ro. Jeg fisker, slapper af og skal ikke tænke på andet end de store horisonter. Bare lyden af havet …