Logo

    Stegelcast

    Lyt med når Jakob Stegelmann og venner diskuterer alt det, folk ikke altid forstår, at vi elsker. Film, spil, tegneserier og meget andet.
    da65 Episodes

    People also ask

    What is the main theme of the podcast?
    Who are some of the popular guests the podcast?
    Were there any controversial topics discussed in the podcast?
    Were any current trending topics addressed in the podcast?
    What popular books were mentioned in the podcast?

    Episodes (65)

    Stegelcast Afsnit 45: Lost Comics med Merlin Mann

    Stegelcast Afsnit 45: Lost Comics med Merlin Mann

    Stegelcast er tilbage med en ny Lost Comics-episode, hvor Merlin P. Mann er gæst. Han har besøg podcasten tidligere, men da var det for at fortælle om sin arbejde som manuskriptforfatter. Nu er han på besøg med den særlige opgave, der er Lost Comics: Han har tre tegneserier fra sin samling med, som helst skal være ukendte, eller glemte, eller bare helt specielle - serier, som han synes man skal læse. Og jeg forsøger så at matche det med tre serier fra min samling.

    Stegelcast
    daOctober 11, 2019

    Stegelcast Afsnit 44: Ukendte Disney-tegnefilm m. Hans Perk

    Stegelcast Afsnit 44: Ukendte Disney-tegnefilm m. Hans Perk

    Disneys klassikere omfatter ikke blot de velkendte film, men også en række antologi-film med kortfilm - ofte med musikalsk tema. Det er var ikke film, der havde Disneys store bevågenhed, men der er flere af dem - og de er fyldt med gode sager for Disney-fans.

    Så med Hans Perk som gæst i Stegelcast tager vi nu hul på disse film - og den første er 1946-filmen Make Mine Music, der havde premiere i 1946, og som i Danmark blev kaldt Spil for mig!

    Stegelcast
    daSeptember 13, 2019

    Stegelcast Afsnit 43: Lost Comics med Ole Knudsen

    Stegelcast Afsnit 43: Lost Comics med Ole Knudsen

    Ole Knudsen er igen forbi Stegelcast studiet - og det betyder tegneserier fra gemmerne - nogle mere "lost" end andre - men alle værd at stifte bekendtskab med. I dag er der især lidt nyere ting med, selv om der også er noget helt gammelt. Og en enkelt, som blev sendt til os af en anonym lytter! Spændende!

    Stegelcast
    daAugust 23, 2019

    Stegelcast Afsnit 42: Mød Jakob Jensen, dansk Dreamworks-animator

    Stegelcast Afsnit 42: Mød  Jakob Jensen, dansk Dreamworks-animator

    Jakob Hjort Jensen er en af de mange fantastiske kunstnere, der besjæler animerede film med det liv, der gør dem vedkommende for os, der sidder i mørket og kigger på. Han er dansker, men han har lagt det meste af sit arbejdsliv på Dreamworks-studierne i Los Angeles, for han er en af dem, der bekender sig til klassiske amerikansk character animation.

    Jeg er så heldig at have kendt ham i mange år - og han har også optrådt i indslag i Troldspejlet. Han er en af dem, der virkelig elsker sit fag, og hans talent har landet ham en del store roller - som titelfiguren i Sinbad - Legend of the Seven Seas, Hiccup i How to Train Your Dragon og Guy i The Croods. Sidstnævnte skaffede ham også en Annie Award for bedste figuranimation i 2014.

    Men hvad fik ham til at vælge en vej som animator? Og hvordan fungerer arbejdet på så store animerede produktioner, som dem, Dreamworks står for. Og hvordan gik det med at skifte fra tradionel 2D-animation til moderne 3D CGI. Det og meget andet fortæller han i denne nye episode af Stegelcast.

    Jakob Jensen ses her foran forsiden til den børnebog, han udgav i 2014. Den nåede vi ikke at tale i podcasten, men den er vikelig sjov og charmerende - og original. Han skrev den sammen med sin danske animatorkollega på Dreamworks, Rune Bennike. Den ser sådan ud og kan købes hos Amazon

    Stegelcast
    daAugust 09, 2019

    Stegelcast Afsnit 41: Jason, Batman og andet i Super 8

    Stegelcast Afsnit 41: Jason, Batman og andet i Super 8

    Eumig super 8-fremviseren er tændt igen og vi ser på super 8 film, mig og Andreas Nederland. Men denne gang med special guest: Niels Paridon, kendt filmnørd fra den ældste danske filmpodcast Filmnørdens Hjørne. Niels har nemlig fundet et par klenodier, og da han ikke selv er i besiddelse af en fremviser, måtte vi selvfølgelig invitere ham forbi.

    Det viste sig at være en absolut klassiker, en af de bedste super 8 film nogensinde, og en meget mærkelig overraskelse. Lyt med, når vi ser hele fire film igennem.

    Stegelcast
    daMay 18, 2019

    Stegelcast Afsnit 40: Den Originale Dumbo m. Hans Perk

    Stegelcast Afsnit 40: Den Originale Dumbo m. Hans Perk

    Tim Burton har lavet en  ny udgave af Dumbo. Det er den oplagte anledning til denne udgave af Stegelcast, hvor jeg endnu engang har besøg af Hans Perk, så vi sammen kan snakke klassisk Disney.

    Vi taler om den originale films usædvanlige tilblivelse og om forholdene på Disney-studiet på samme tid - med den berømte strejke. Vi ser også på filmens originale "draft" - som Hans har fra sin samling, hvor animatorerne på de enkelte scener står.

    Stegelcast
    daMay 03, 2019

    Stegelcast Afsnit 39: Lost Comics m. Ole Knudsen

    Stegelcast Afsnit 39: Lost Comics m. Ole Knudsen

    Ole Knudsen har været forbi Stegelcast-studiet med en stak tegneserier, hvoraf nogle bestemt ikke burde være i Lost Comics-kategorien, men det har vi en fornemmelse af, at de alligevel er ved at være. En af ideerne med podcasten er også at holde liv i store klassikere, der er på vej i glemsel. Men vi har også noget nyt med - her er de fantastiske serier, vi taler om idag.

    Stegelcast
    daApril 18, 2019

    Stegelcast Afsnit 38: Villads Spangsberg - Instruktør på The Dragon Prince

    Stegelcast Afsnit 38: Villads Spangsberg - Instruktør på The Dragon Prince

    Netflix har haft stor succes med den animerede fantasy-serie The Dragon Prince, skabt af Aaron Ehasz og Justin Richmond. Ehasz er især kendt for serien Avatar - The Last Airbender, og det kan man sådan set godt se i Dragon Prince-stilen.

    Serien startede sidste år, og Netflix har netop meddelt, at der også kommer en sæson 3.

    Dragon Prince-serien produceres i Vancouver, og instruktør er danskeren Villads Spangsberg. Men hvem er han?

    Stegelcast
    daApril 05, 2019

    Stegelcast Afsnit 37: Superman the Movie - 4K i Cinemaxx

    Stegelcast Afsnit 37: Superman the Movie - 4K i Cinemaxx

    Den er uden tvivl den mest skelsættende superheltefilm nogensinde. Marvel Cinematic Universe ville ikke have eksisteret, hvis ikke Salkind-brødrene i 1978 havde lanceret en stjernespækket, seriøs og højt budgetteret filmatisering af Siegel & Schusters SUPERMAN.

    Alt fungerede i denne milepæl - og derfor er det fantastisk, at vi nu skal se den i en ny 4K-scanning på et stort lærred i Cinemaxx.

    Jeg har fået lov til at introducere den ved denne særvisning den 24.marts kl. 13.00.

    Jeg inviterede i den anledning Troels Møller og Christopher Leo Andersen i Stegelcast-studiet, så vi kunne tale om filmen - og alt det, den har betydet for os og for superhelte-genren.

    Stegelcast
    daMarch 15, 2019

    Stegelcast Afsnit 36 m. Lars Thiesgaard

    Stegelcast Afsnit 36 m. Lars Thiesgaard

    I går - 7.marts - rundede en af Danmarks mest berømte dubbing-skuespillere og instruktører 60 år - samtidig med at han kan fejre 30 års jubilæum i sit erhverv.

    Lars har skabt de danske udgaver af en lang række klassiske figurer, så det er klart, at jeg længe har glædet mig til at han ville gæste min podcast. Og sammenfaldet med fødselsdag og jubilæum...det ligner jo god planlægning (men det er nu tilfældigt).

    I vores snak kommer vi ind på mange forskellige facetter af den helt særlige kunst - og industri - dubbing er. Og Lars er heldigvis klar til fortælle om mange af de serier, der normalt ikke får så megen bevågenhed - han har tilmed taget ting fra arkivet med, som jeg får lov til at studere.

    Stegelcast
    daMarch 07, 2019

    Stegelcast Afsnit 34: Børge Ring (1921-2018): Et liv med animation

    Stegelcast Afsnit 34: Børge Ring (1921-2018): Et liv med animation

    27.december 2018 døde Børge Ring, 97 år gammel. En af de helt store i dansk tegnefilm lagde dermed endegyldigt sin blyant, som han i et langt liv havde brugt til at vække figurer til live og fortælle gode historier med.

    Min hyppige gæst i Stegelcast, Hans Perk, har kendt Børge Ring siden hans var ganske ung, hvor han blev hans assistent.

    Selv siger Hans, at Børge er den person, der har haft størst indflydelse på hans arbejde med animation - og da jeg selv har kendt Børge og arbejdet sammen med ham, var det logisk at vi i anledning af den vemodige besked om hans bortgang måtte lave en podcast-episode om hans liv og arbejde.

    Stegelcast
    daJanuary 18, 2019

    Stegelcast Afsnit 33: Super 8 med Western, Sci-Fi og Gangstere

    Stegelcast Afsnit 33: Super 8 med Western, Sci-Fi og Gangstere

    Årets sidste udgave af Stegelcast har intet som helst nytårsagtigt over sig - men den emmer dog af hygge og nostalgi. For Andreas Nederland er igen kommet forbi og vi har tændt op i hans restaurerede Eumig-super8-fremviser.

    Tre film er sat på - forkortede versioner af store biograffilm, og vi forsøger så - som altid - at videregive oplevelsen.

    Stegelcast
    daDecember 27, 2018

    Stegelcast Afsnit 32: Fra Corpse Bride til Prince of Persia - John August

    Stegelcast Afsnit 32: Fra Corpse Bride til Prince of Persia - John August

    Forfatteren John August besøgte Danmark for nylig for at lancere den danske udgave af bogserien om Arlo Finch, fik jeg lejlighed til at tale med ham. Til TV-brug skulle interviewet jo klippes voldsomt ned - men det var så spændende, at jeg synes det hele er værd at lytte til.

    Så denne nye udgave af Stegelcast er derfor min samtale med John August uklippet. Og det handler selvfølgelig om hans bogserie, som er en trilogi, og som forlaget Alvilda udsender i Danmark.

    Stegelcast
    daDecember 21, 2018

    Stegelcast Afsnit 31: Med Nofrets skaber Sussi Bech

    Stegelcast Afsnit 31: Med Nofrets skaber Sussi Bech

    Få tegnere i verden mestrer den rene streg, Hergé gjorde verdenskendt i Tintin. Den er måske ikke smart og moderne - men den er til gengæld tidløs og en af de mest klare og effektive måder, hvis man vil fortælle en god historie til mange forskellige mennesker.

    Sussi Bech er en af de få, der kan den rene streg, og hun har praktiseret den fra sine første serier i slutningen af 1970'erne. Hendes mest kendte og længste albumserie er den nu klassiske Nofret, men hun har også brugt den i f.eks. Aida Nur.

    Sussi Bech er gæst i denne udgave af Stegelcast - lyt med, når hun fortæller om sine mange tegneserier og om sin helt særlige tilgang til tegneserier. Hun har også et udvalg med af de tegneserier, der har betydet mest for hende.

    Et spændende indblik i en af Danmarks bedste serietegneres arbejde!

    Stegelcast
    daDecember 07, 2018

    Stegelcast Afsnit 30: Lost Comics om Stan Lee

    Stegelcast Afsnit 30: Lost Comics om Stan Lee

    Så er vi klar med en ny udgave af Stegelcast, hvor Ole Knudsen er på besøg for endnu engang at se på glemte eller oversete serier i vores Lost Comics-format. Men fordi vi gerne vil hylde den store Stan Lee, har vi sat os for at finde seks tegneserier, han har haft med at gøre - og som vel at værke ikke er dem, han er mest kendt for. Der er vel ikke egentlige ukendte Stan Lee-værker, men ikke alle blev nævnt i forbindelse med de mange nekrologer for nylig, så vi hev noget frem fra gemmerne.

    Stegelcast
    daNovember 30, 2018

    Stegelcast Afsnit 29: Jussi Adler-Olsen på besøg i Stegelcast

    Stegelcast Afsnit 29: Jussi Adler-Olsen på besøg i Stegelcast

    Længe før Afdeling Q og dermed længe før Jussi Adler-Olsen var en international bestseller-forfatter mødte jeg ham i hans forretning Tegneserieparadiset Pegasus i Blågårdsgade i København. Her havde han skabt et miljø, hvor man købte, læste og talte med hinanden om tegneserier, tegnefilm og alt det, jeg elskede. Pegasus var en af grundene til, at jeg selv turde tage springet og åbne en forretning med super 8 film - og at jeg turde tro på, at man godt kan være så heldig, at man kan bruge sit liv på noget, man holder af - og tilmed leve af det.

    Stegelcast
    daNovember 16, 2018

    Stegelcast Afsnit 28: Tegneserier med Valhallas Peter Madsen

    Stegelcast Afsnit 28: Tegneserier med Valhallas Peter Madsen

    Han er en af de bedste danske serietegnere - og en af dem, der har haft størst indflydelse på den danske albumtegneseries udvikling siden 1980'erne. Han har lagt Valhalla på hylden - men den er jo stadig en klassiker, og det er selvfølgelig meget den og dens ret markante udvikling, vi taler om. For Peter Madsen er gæst i Stegelcast, og det er blevet til en fantastisk episode for alle, der kan lide tegneserier.

    Peter og jeg arbejdede sammen på Valhalla-filmen - så vi har sammen oplevet det store skift fra tegneserie til tegnefilm. Men der er masser af ting fra hans arbejde, jeg har glædet mig til at spørge ham om - og han er heldigvis en mand, der gerne vil fortælle om sit arbejde.

    Stegelcast
    daNovember 02, 2018

    Stegelcast Afsnit 27: Smalfilm med Love Story, Tarzan og Varulv

    Stegelcast Afsnit 27: Smalfilm med Love Story, Tarzan og Varulv

    Den gode gamle (restaurerede) Eumig Mark S 710D blev igen tændt, da jeg havde besøg af Andreas Nederland. Efter lidt tekniske vanskeligheder med at få projektoren til at sluge filmen, kom vi igang. Et par indløb blev krøllet, og det gør ondt, men det er den slags farer, man som super 8-biografdirektør må kunne se i øjnene. Vi fik dem løst, for vi havde glemt at man skal træde filmen (som det hedder, når man sætter film i den automatiske filmkanal) med 18 billeder i sekundet og ikke 24, som den skal vises med (hvis det ikke er en original stumfilm).

    Stegelcast
    daOctober 05, 2018

    Stegelcast Afsnit 26: Klassisk Disney m. Hans Perk

    Stegelcast Afsnit 26: Klassisk Disney m. Hans Perk

    Jeg har endnu en gang haft fornøjelsen af at have besøg af Hans Perk, så i denne udgave af Stegelcast handler det selvfølgelig om ægte Disney, altså Disney fra dengang det var Walt Disney selv og hans stab, der stod bag filmene. For hvad de end gør - og hvor meget de end anstrenger sig - vor tids Disney-folk, så kan det jo (mener Hans og jeg) aldrig komme op på siden af mesterværkerne fra dengang.

    Stegelcast
    daSeptember 14, 2018
    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io