Logo

    Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre

    Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre - Sunde patienter, tilfredse klienter og et meningsfyldt arbejdsliv Min mission er at hjælpe danske dyrlæger med at blive bedre et skridt ad gangen. Jeg vil gøre det nemt for os at dele vores erfaringer med hinanden. Vi har så mange faglige kompetencer, og vi kan hjælpe hinanden med at blive bedre dyrlæger. Jeg interviewer interessante mennesker med en historie at fortælle og taler med eksperter, der kan lære os noget om deres felt. Til hver interview hører en artikel og når jeg har nok, samler jeg det til en serie i et online læringsforløb. Alt det skal jeg nok fortælle mere om. Jeg har også brug for din hjælp. Det her Nyhedsbrev For Dyrlæger vil kun skabe værdi for os, hvis vi er sammen om det. Nogle ønsker ikke at dele deres erfaringer, tanker eller små fifs med os andre. De er måske bange for, at andre skal snuppe de gode ideer og blive bedre end dem selv. Denne podcast er ikke for dem. Den er kun for os, der vil dele. I de første mails vil jeg spørge om hvilke emner du har mest brug for at vide noget om, hvilke eksperter du vil høre fra, og hvordan jeg bedst kan servere det for dig.
    da176 Episodes

    People also ask

    What is the main theme of the podcast?
    Who are some of the popular guests the podcast?
    Were there any controversial topics discussed in the podcast?
    Were any current trending topics addressed in the podcast?
    What popular books were mentioned in the podcast?

    Episodes (176)

    SIVP178: Neurodivergens i fokus: Når forståelse og respekt styrker kundeservice og reducerer udbrændthed med Kirstie Pickles

    SIVP178: Neurodivergens i fokus: Når forståelse og respekt styrker kundeservice og reducerer udbrændthed med Kirstie Pickles

    Noter og links på: SIVP.dk/178

    Kirstie Pickles blev uddannet dyrlæge i Glasgow i 1996, og hun har siden specialiseret sig inden for equine medicine. I denne podcast deler hun sin unikke historie om en personlig rejse med autisme, som har formet hendes liv de seneste 3 år.

    Historien begynder, da Kirsties datter blev diagnosticeret med autisme som 8-årig. Det åbnede døren til en ny forståelse af Kirsties eget liv, og i en alder af 47 år fik hun også diagnosen autisme.

    De sidste tre år har været lærerige for Kirstie, da hun er blevet bekendt med, hvad autisme har betydet for hendes liv. Hun deler nu passioneret ud af hendes indsigt og erfaringer, og ønsker at bidrage til en større forståelse af autisme hos kvinder, som kan komme til udtryk på mange måder. Hendes ønske er at bidrage til en større forståelse af autisme hos kvinder, da mange stadig er underdiagnosticerede på grund af forældede kriterier.

    SIVP177: Østlig filosofi møder vestlig konvention i en holistisk tilgang med Dr. Lily Chen

    SIVP177: Østlig filosofi møder vestlig konvention i en holistisk tilgang med Dr. Lily Chen

    Noter og links på: SIVP.dk/177

    Dr. Lily Chen har udviklet en unik tilgang til veterinærmedicin, der forener østlig filosofi med vestlige konventioner. Hun er uddannet i USA og er oprindeligt oplært i vestlig og traditionel veterinærmedicin, men hendes frustration over disse traditionelle tilgange, fik hende til at tænke anderledes.

    I denne podcast fortæller hun om holistisk medicin og om sin egen holistiske tilgang.

    SIVP176: Management på den lille dyreklinik - Dyrlægens guide til den første ansatte med Amy Newfield

    SIVP176: Management på den lille dyreklinik - Dyrlægens guide til den første ansatte med Amy Newfield

    Noter og links på: SIVP.dk/176

    Det kan være en udfordrende opgave at lede en dyreklinik effektivt, især for nyopstartede klinikker. Amy Newfield har været i veterinærbranchen i 25 år, og i denne podcast deler hun sine råd og erfaringer om ledelse og management af dyreklinikker.

    Amys karriere startede i en enmandspraksis med kun et par medarbejdere og én dyrlæge, som også var ejer. I takt med, at travlheden sted, blev Amy nødt til at påtage sig opgaver, som hun aldrig tidligere havde prøvet, herunder rekruttering og ledelse. Og hun endte faktisk med at besidde en lederstilling uden nogen egentlig uddannelse inden for ledelse, og med en begrænset forståelse af, hvad hun egentlig lavede.

    SIVP175: Tips til at undgå stress og burnout og få det liv, du ønsker dig med Gunila Pedersen

    SIVP175: Tips til at undgå stress og burnout og få det liv, du ønsker dig med Gunila Pedersen

    Noter og links på: SIVP.dk/175

    Gunila Pedersen er dyrlæge og Master Certified Coach. Hun er uddannet dyrlæge i Danmark, og tog efter endt uddannelse til Spanien, hvor hun havde sin egen klinik i 10 år, inden hun tog til England, hvor hun nu arbejder i akutmodtagelsen.

    Gunila har selv haft et "burnout" og har oplevet at gå ned med stress. Det gjorde, at hun lagde dyrlægelivet på hylden i et helt år, inden hun genfandt gnisten via coaching, som hun nu kombinerer med dyrlægelivet.

    I denne podcast giver Gunila tips til, hvordan du kan undgå stress og udbrændthed, og få det (arbejds)liv, du ønsker.

    SIVP174: Undgå kalkmangel og kejsersnit med to simple kosttilskud... men gør det rigtigt! med Anne Egede

    SIVP174: Undgå kalkmangel og kejsersnit med to simple kosttilskud... men gør det rigtigt! med Anne Egede

    Noter og links på: SIVP.dk/174

    Anne Egede har gennemført dyrlægestudiet, men har aldrig arbejdet som dyrlæge. Til gengæld har hun opdrættet hunde i over 30 år, undervist på diverse hundekurser i flere klubber og foreninger, holdt foredrag og skrevet bøger om forskellige aspekter af hundelivet. 

    Annes seneste bog, Hundeopdræt - Tæven - Parring, drægtighed og fødsel, handler om reproduktion og er målrettet alle hundeopdrættere, men også almene dyrlæger.

    I denne podcast taler vi om management af tæven omkring fødsel, herunder hvordan man undgår kalkmangel og kejsersnit med noget så simpelt som tilskud af kalk og sukker.

    SIVP173: Pyometra hos hund - Business as usual, eller kan du gøre det bedre? med Ylva Winsborg

    SIVP173: Pyometra hos hund - Business as usual, eller kan du gøre det bedre? med Ylva Winsborg

    Noter og links på: SIVP.dk/173

    Pyometra er noget, vi alle sammen ofte ser, og alligevel er der stor forskel på, hvordan vi behandler det. En forklaring kan være, at der ikke er ret meget litteratur om pyometra, og kun er begrænset evidens for medicinsk behandling.

    Ylva Winsborg er seniordyrlæge på kirurgisk afdeling på Universitetshospitalet for Familiedyr. Ylva har en del erfaring som kirurg og med behandling af pyometra, og har samtidig en særlig interesse for rationelt antibiotikaforbrug.

    I denne podcast taler vi om den kliniske præsentation af patienten med pyometra samt kirurgisk og medicinsk behandling af pyometra, herunder anvendelsen af antibiotika.

    SIVP172: Er sorg over et mistet kæledyr bare noget pjat, eller hvordan hjælper vi bedst med Esben Kjær

    SIVP172: Er sorg over et mistet kæledyr bare noget pjat, eller hvordan hjælper vi bedst med Esben Kjær

    Noter og links på: SIVP.dk/172

    Esben Kjær er radiovært, foredragsholder og forfatter. Esben har selv mistet sin søn til kræft, og det tab satte en frustration i gang over den manglende sorgkultur i Danmark. Netop dét var drivkraften til to bøger: ”Døden – en overlevelsesguide” og ”Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet”.

    I denne podcast taler vi om dét at miste mennesker såvel som dyr, sorgkulturen i Danmark (eller mangel på samme), selve sorgprocessen og hvad sorg generelt gør ved os mennesker, og hvordan vi dyrlæger kan hjælpe ejerne både før, under og efter den svære beslutning om at tage afsked med et kæledyr.

    SIVP171: Hugormebid hos hund og kat: Symptomer og behandling med Sara Nilsson

    SIVP171: Hugormebid hos hund og kat: Symptomer og behandling med Sara Nilsson

    Noter og links på: SIVP.dk/171

    Sara Nilsson er dyrlæge og har arbejdet i Sverige, hvor forekomsten af hugorme er noget større end i Danmark. Af den grund ser man også hugormebid hos kæledyr i Sverige. Sara er nu ansat hos AniCura Aarhus Dyrehospital.

    I denne podcast fortæller Sara om hugormebid hos kæledyr, herunder, hvad symptomerne er og hvordan man skal behandle hugormebid.

    SIVP170: Elektrokemoterapi mod cancer hos hund med Steen Engermann

    SIVP170: Elektrokemoterapi mod cancer hos hund med Steen Engermann

    Noter og links på: SIVP.dk/170

    Steen Engermann arbejder på AniCura Aarhus Dyrehospital, hvor han beskæftiger sig udelukkende med diagnostik og behandling af cancerpatienter. Steen blev dyrlæge i 1990 og blev certificeret i onkologi af Den Danske Dyrlægeforening i 2007 og er siden blevet specialdyrlæge i onkologi.

    I denne podcast fortæller Steen om elektrokemoterapi, en relativ ny behandlingsform, hvor man kombinerer kemoterapi og elektrisk strøm - et lille indgreb med stor effekt.

    SIVP168: Konjunktivitis hos katte: Kattens røde og løbende øjne med Mette Nielsen

    SIVP168: Konjunktivitis hos katte: Kattens røde og løbende øjne med Mette Nielsen

    Noter og links på: SIVP.dk/168

    Mette Nielsen blev uddannet dyrlæge i 2010, og færdiggjorde i 2022 en master i oftalmologi. Mette er administrerende direktør på AniCura Odense Dyrehospital, hvor hun har været ansat siden 2012. Mette er på kontoret halvdelen af tiden, og i klinikken den anden halvdel af tiden, hvor hun primært har med øjenpatienter at gøre.

    I denne podcast taler vi om konjunktivitis og løbende øjne hos katte, herunder hvad årsagerne kan være, hvordan man laver en god øjenundersøgelser og stiller den rigtige diagnose.

    SIVP167: Basic Exotics: Tilgang til kaniners sygdomme og hvad afføringen afslører med Mette Halck

    SIVP167: Basic Exotics: Tilgang til kaniners sygdomme og hvad afføringen afslører med Mette Halck

    Noter og links på: SIVP.dk/167

    Mette Halck er fagdyrlæge og har taget en masteruddannelse inden for eksotiske hobbydyr. Mette er ansat hos AniCura København Dyrehospital, hvor hun primært beskæftiger sig med eksotiske dyr, herunder fugle, kaniner, marsvin og andre gnavere.

    I denne podcast fortæller Mette om sin tilgang til kaniner, der “er gået i stå”, det vil sige kaniner, der spiser mindre eller er holdt helt op med at spise. Mette tager os med helt fra start, når klienten ringer, til optagelse af anamnesen, udførelse af klinisk undersøgelse, behandling og evt. indlæggelse.

    SIVP166: Diagnostik af Steroid-Responsiv Meningitis-Arteritis (SRMA) i klinikken med Maja Allpass

    SIVP166: Diagnostik af Steroid-Responsiv Meningitis-Arteritis (SRMA) i klinikken med Maja Allpass

    Noter og links på: SIVP.dk/166

    Maja Allpass er dyrlæge med stor passion for veterinær neurologi. Hun er nu ansat på AniCura Holbæk Dyrehospital, men har tidligere været ansat på neurologisk afdeling ved Universitetshospitalet for Familiedyr.

    Maja har en bred erfaring indenfor både akutmedicin, almen medicin og kirurgi, men hendes hovedinteresse er veterinær neurologi.

    I denne podcast fortæller Maja om, hvordan vi diagnosticerer og behandler steroid responsiv meningitis-arteritis (SRMA).

    SIVP165: Præ-anæstetisk test: God faglighed eller blot fordyrende spildtid med Hilarie Jerauld

    SIVP165: Præ-anæstetisk test: God faglighed eller blot fordyrende spildtid med Hilarie Jerauld

    Noter og links på: SIVP.dk/165

    Hilarie Jerauld er uddannet dyrlæge. Hun er oprindeligt fra Amerika, men har de seneste 2 år boet og arbejdet i Sverige. Hilarie arbejder for IDEXX og uddanner dyrlæger i de nordiske lande inden for laboratoriediagnostik. 

    I denne podcast taler vi om, hvorfor og hvornår præ-anæstetiske blod- og urinprøver er en god ide.

    SIVP164: Laveste fællesnævner eller højeste faglige standard for tandbehandling med Brook Niemiec

    SIVP164: Laveste fællesnævner eller højeste faglige standard for tandbehandling med Brook Niemiec

    Noter og links på: SIVP.dk/164

    Brook Niemic er specialdyrlæge i veterinær odontologi (DAVDC, DEVDC). Han er stor fortaler for forbedret forståelse, forebyggelse og behandling af tandrelaterede lidelser, og er medforfatter til World Small Animal Veterinary Association’s (WSAVA) Global Dental Guidelines.

    Brook har været i almen praksis i 5 år, så han ved, hvilke udfordringer vi står med, og kender den gennemsnitlige klient. I podcasten her snakker vi om vigtigheden af veterinær odontologi, samt hvordan vi kan forbygge tand- og mundhulelidelse vha. tandrens og tandbørstning.

    SIVP163: Konkret tilgang til BOAS-patienter, deres udredning og sekundære sygdomme med specialist Stefanie Mitze

    SIVP163: Konkret tilgang til BOAS-patienter, deres udredning og sekundære sygdomme med specialist Stefanie Mitze

    Noter og links på: SIVP.dk/163

    Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome (BOAS) er et patofysiologisk sygdomskompleks, der opstår på grund af et proportionelt misforhold mellem pladsen i kraniet og de indvendige bløde dele. Men BOAS er meget andet end besværet vejrtrækning. Det kan også vise sig som søvnapnø, opkast af skum, diarre, blodpropper og m.m.

    Stefanie Mitze er oprindelig fra Tyskland, men er uddannet dyrlæge i Ungarn i 2010. Hun har siden taget et residency i Small Animal Internal Medicine, og er efterfølgende flyttet til England, hvor hun bor og arbejder i dag.

    I denne podcast fortæller Stefanie om sin egen tilgang til BOAS-patienter, og hvilke sekundære sygdomme, der ofte følger med.

    SIVP162: Hjertediagnoser. Så langt kommer du uden skanning med Nathalie Kiessling

    SIVP162: Hjertediagnoser. Så langt kommer du uden skanning med Nathalie Kiessling

    Noter og links på: SIVP.dk/162

    Nathalie Kiessling er dyrlæge på Anicura Frederiksværk Dyrehospital. Hun har en stor interesse for kardiologi, og arbejder primært med henviste patienter, ultralydsskanninger og interne medicinske patienter. På nuværende tidspunkt er hun igang med sin Europæiske Master indenfor kardiologi.

    Mange synes, at kardiologi er avanceret og kompliceret, men det behøver det ikke at være, siger Nathalie. Hun forsøger at gøre kardiologi let og forståeligt, og fortæller i denne podcast om, hvordan man kan tilgå en hjertepatient uden en hjerteskanning.

    Vi kan aldrig komme frem til en konkret diagnose uden en hjerteskanning, men vi kan indsnævre differentialdiagnoserne med andre værktøjer, og dém fortæller Nathalie om her.

    SIVP161: Når dårlige anmeldelser går ud over gode dyrlæger. Sådan svarer du effektivt (og kommer hurtigt videre) med Søren Drimer Pejstrup

    SIVP161: Når dårlige anmeldelser går ud over gode dyrlæger. Sådan svarer du effektivt (og kommer hurtigt videre) med Søren Drimer Pejstrup

    Noter og links på: SIVP.dk/161

    Det er umuligt at gøre alle tilfredse, og derfor er der heller ingen grund til at blive bekymret over negative anmeldelser. I denne podcast får du en trin-for-trin guide til, hvordan du helt konkret svarer på dårlige anmeldelser. Jeg giver også 5 eksempler på dårlige anmeldelser fra den virkelige verden samt mit bud på, hvordan et svar kunne lyde.

    Jeg håber, at min guide kan hjælpe dig til ikke at være så bange for at få negative anmeldelser, fordi du ved, hvad du skal gøre.

    SIVP160: Telemedicin for dyrlæger. Hverdagsdyrlæge i en verden af specialister med Lydia Morgan

    SIVP160: Telemedicin for dyrlæger. Hverdagsdyrlæge i en verden af specialister med Lydia Morgan

    Noter og links på: SIVP.dk/160

    Lydia Morgan har tidligere arbejdet som smådyrsdyrlæge og er nu commercial manager hos Virtual Veterinary Specialists (VVS). VVS er en platform, der gør det muligt for almindelige praktiserende dyrlæger at have live-interaktioner med specialister indenfor en række forskellige områder. VVS giver altså adgang til specialistviden og rådgivning, hvor og hvornår du har brug for det.

    I denne podcast taler vi om, hvad telemedicin kan, hvornår det er relevant at brug og hvordan VVS adskiller sig fra traditionel telemedicin.

    SIVP159: Hvad er og hvad kan homøopatisk medicin? En åben og nysgerrig snak med dyrlæge Marianne Kjelgaard-Hansen, Cert. Veterinær Homøopat

    SIVP159: Hvad er og hvad kan homøopatisk medicin? En åben og nysgerrig snak med dyrlæge Marianne Kjelgaard-Hansen, Cert. Veterinær Homøopat

    Noter og links på: SIVP.dk/159

    Marianne Kjeldgaard-Hansen blev uddannet dyrlæge i år 2000, og har siden efteruddannet sig indenfor Bowtech til dyr og klassisk homøopati. I denne podcast taler vi om, hvad homøopati er og hvad homøopatisk medicin kan, og så fortæller Marianne om sin egen holistiske tilgang.