Scavenius: Mellem løgn og overlevelse
Blev Danmark forrådt eller frelst af Scavenius under besættelsen? Med udgangspunkt i sit politisk-personlige romanportræt af Scavenius fortæller Birgithe Kosovic i samtale med Bo Lidegaard om mennesket og embedsmanden. Hvilke perspektiver skal vi se ham i for at nå bag billederne af syndebukken og den skyldfrie diplomat? Og hvad kan han sige os i vores private liv? Hvordan bevarer man sin frihed igennem tider med personligt svigt og politisk fjendskab?