Logo

    folkekirken

    Explore "folkekirken" with insightful episodes like "Kærlighed: Christian Suhr", "Rødder: Peter Halldorf", "(om)sorg: Ann Sofi Lægsgaard Andersen", "#7 Dovenskab" and "#6 Vrede" from podcasts like ""Berørth", "Berørth", "Berørth", "De syv dødssynder" and "De syv dødssynder"" and more!

    Episodes (17)

    Kærlighed: Christian Suhr

    Kærlighed: Christian Suhr
    Hvad har vi til fælles på tværs af religioner og kulturer? Professor Christian Suhr, Aarhus Universitet, søger efter svar ved at undersøge oplevelser af kærlighed hos kristne, muslimer og buddhister med de spirituelle oplevelser, som de fleste af os får i løbet af vores liv. Det er på tide at rette fokus mod det fælles, mener han, der tidligere har forsket i ekstremisme.

    Rødder: Peter Halldorf

    Rødder: Peter Halldorf
    ”Den svære kærlighed” hedder den seneste bog ud af langt over 30 styk, som den svenske præst Peter Halldorf, 63 år har skrevet. Bogen, der netop er udgivet på dansk, er lille og tæt og handler om, hvor sammenvævede, vi mennesker er. Faktisk er vi så tæt på hinanden, at vi ikke eksisterer uden andre. Det gør ikke kærligheden lettere, snarere tværtimod, men netop derfor må vi undersøge den, mener manden, som jeg netop har været på retræte med.
    Efter en vandring ved Hammershus på Bornholm satte vi os og talte en god halv time om et råd, han engang gav mig. Et råd, jeg gerne vil dele med andre. Fordi det hjalp.
    Bliv, hvor du er og gør godt derfra, opfordrede den tænksomme og vidende pinsepræst.
    Han er selv i alle årene rejst ud, men altid vendt hjem igen for at inddrage den nye viden i det liv, han lever i Sverige.
    Dette med at tro, at alt er bedre, mere interessant, vildere og dybere et andet sted, er et grundlæggende træk i mennesket, mener han. Men rastløsheden kan vendes til det gode, hvis man husker at vende hjem.
    Glemmer man sine rødder, vil man til at gå for meget op i det ydre. Det gælder også troen, hvor man kan komme til at fokusere på de ydre udtryk for troen fremfor selve kernen af troen. Derfor her Peter Halldorf i mere end 30 år arbejdet på at få trukket mere af den tidlige kristendom ind i den moderne hverdag.
    At læse Peter Halldorfs bøger – den seneste og ”At drikke dybt af ånden” blandt andet - er for mig som at spise og drikke åndelig føde og væske. Sådan er det også at tale med ham og at være på retræte med ham. Jeg håber, at også vil få glæde af denne cirka 35 minutter lange samtale med Nordens store og samtidig stille og rolige stemme.

    (om)sorg: Ann Sofi Lægsgaard Andersen

    (om)sorg: Ann Sofi Lægsgaard Andersen
    Krigen i Ukraine og eftervirkningerne af Covid-19 giver mange af os en tung tid, men kan vi tillade os at være ked af vores eget? Og hvordan kan vi hjælpe hinanden med både små og store sorger?
    Det ved jeg meget mere om efter at have talt med sognepræst Ann Sofi Lægsgaard Andersen om bibelsk sjælesorg – og om at have mistet sit barn.
    Vi mødtes i forårssolen væltende ind af de mange vinduer på præstegården i Jerslev i Vendsyssel, hvor hun bor og arbejder – blandt andet med samtaler og grupper i bibelsk sjælesorg, en måde at hjælpe andre, som er udviklet i krigszoner og bruges i flygtningelejre og andre steder til mennesker med voldsomme traumer. Men det kan også bruges til daglig. Også af den, der ikke tror.

    #7 Dovenskab

    #7 Dovenskab
    Andre menneskers fejl og mangler træder så tydeligt frem, når vi sætter dem under lup og trævler op i hver en handling, hvert et ord og hvert et blik. Hvert et klik. Men mens vi ryster på hovedet og dømmer vores nabo, vores kæreste, vores kollega eller vores politikere for deres laster, glemmer vi måske samtidig at se på vores egne? Bemærker vi overhovedet bjælken i vores eget øje, mens vi på Facebook vrisser over splinten i de andres?

    Dovenskab er en af de syv dødssynder, som ellers tæller hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri og vrede. Men hvem er ikke doven, og er det ikke ok? Alle bliver vrede - og ofte med god grund. Misundelse og griskhed driver os til at skabe resultater. Vi fråser med stor begejstring, og vi fortaber os lidenskabeligt i utugten. Vores selvoptagethed i uendeligt hovmod er nærmest betingelsen for at kunne begå sig på sociale medier. Bruger man de syv dødssynder som målestok, er det en synd at være menneske. Men uden dem er der måske ikke meget at komme efter? I syvende og sidste afsnit af serien taler fremtidsmennesket Christiane Vejlø med præst Lars Gustav Lindhardt og forfatter Knud Romer om, hvorvidt vi skal forsøge at undgå dødssynderne - eller om vi kan vi bruge dem til noget, når vi sammen går morgendagen i møde?

    Produktion: Elektronista Media

    #6 Vrede

    #6 Vrede
    Du kender godt følelsen. Hjertet hamrer afsted, vejrtrækningen bliver hurtigere, og du knytter dine hænder, så knoerne bliver hvide. Du har lyst til at slå i bordet, rulle dramatisk med øjnene eller hvæse ukvemsord, til du bliver hæs. Måske føler du et behov for at sparke til noget, eller måske ligefrem til nogen? Fordi nogen har - føler du - gjort dig uret. Nogen tager fejl. Måske ved nogen slet ikke, at de har sat alt det i gang. Men du føler det. Du føler vrede. Og vrede er en af de syv dødssynder, som ellers tæller hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri og dovenskab. Skal vi stadig undgå dem for enhver pris, eller kan vi bruge dem til noget? Fremtidsmennesket Christiane Vejlø taler med præst Lars Gustav Lindhardt og forfatter Knud Romer.

    Produktion: Elektronista Media

    #5 Fråseri

    #5 Fråseri
    Har du proppet dig med julemad, tømt slikposen før biograffilmen begyndte eller smidt halvdelen af køleskabet ud, fordi du i din supermarkeds-rus simpelthen havde købt for meget? Så er du en synder. Ligesom alle os andre i øvrigt. Overforbrug, overspisning og selvisk gaben over for meget er fråseri. Og fråseri er en af de syv dødssynder, som ellers tæller hovmod, griskhed, utugt, misundelse, vrede og dovenskab. Men måske kan vi faktisk bruge de syv dødssynder på vores rute mod fremtiden? Fremtidsmennesket Christiane Vejlø taler med præst Lars Gustav Lindhardt og forfatter Knud Romer.

    Produktion: Elektronista Media

    #4 Misundelse

    #4 Misundelse
    Har du set det store, grimme hus, de har bygget? Som om de huse, vi andre bor i, ikke er fine nok. Det er helt tydeligt, at de tror, de er bedre end alle os andre. Selv om du er det mest rummelige overskudsmenneske, så har du nok også mørke øjeblikke, hvor du hemmeligt håber, at din konkurrent ikke får opgaven. Hvor du ønsker, at du bare havde et job, et intellekt, et smagfuldt hjem, en humoristisk sans, en udadvendt personlighed, et mådehold eller en tålmodighed som den person, hvis tilsyneladende perfekte liv ætser dig op indefra. Misundelse er en grim ting, siger man. Men måske kan vi faktisk bruge de syv dødssynder på vores rute mod fremtiden? Fremtidsmennesket Christiane Vejlø taler med præst Lars Gustav Lindhardt og forfatter Knud Romer.

    Produktion: Elektronista Media

    #3 Utugt

    #3 Utugt
    Der er et prustende uhyre vækket inden i dig. Det helmer ikke, før sulten er stillet. Du har lyst til at kaste dig over og indtage mennesket, som er objekt for din kødelige trang. Du kan ikke bare sige, hvordan du har det. For lysten er enten forbudt eller forbundet med et kryptisk sæt spilleregler, hvor du risikerer at miste alt det, du længes efter, hvis du træder forkert. Er du for udfarende, er du vulgær. Er du for tilbageholdende, er du uinteressant. I programmet ser vi nærmere på utugt - eller den forbudte lyst - som er en af de syv dødssynder, der ellers tæller hovmod, griskhed, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. Men måske kan vi faktisk bruge de syv dødssynder på vores rute mod fremtiden? Fremtidsmennesket Christiane Vejlø taler med præst Lars Gustav Lindhardt og forfatter Knud Romer.

    Produktion: Elektronista Media

    #2 Griskhed

    #2 Griskhed
    Du kunne jo faktisk godt tænke dig en federe bil, en større lejlighed, en ny smartphone eller endnu et par alt for dyre sko. Kunne du ikke? Hvis du er menneske, så er du af og til grisk. Og griskhed er en af de syv dødssynder, som ellers tæller hovmod, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. Skal vi stadig undgå dem for enhver pris, eller kan vi bruge dem til noget? Fremtidsmennesket Christiane Vejlø taler med præst Lars Gustav Lindhardt og forfatter Knud Romer.

    Produktion: Elektronista Media

    #1 Hovmod

    #1 Hovmod
    Flyv ikke højere, end vingerne bærer. Du skal ikke tro, du er bedre end os andre. I vores moderne samfund, bevæbnet med den danske jantelov, er det nærmest en folkesport at tale folk ned, hvis de kommer lidt for godt igang. Vi bryder os ikke om hovmod. Og hovmod er en af de syv dødssynder, som ellers tæller griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. Men måske kan vi faktisk bruge de syv dødssynder på vores rute mod fremtiden? Fremtidsmennesket Christiane Vejlø taler med præst Lars Gustav Lindhardt og forfatter Knud Romer.

    Produktion: Elektronista Media

    2. afsnit

    2. afsnit
    2. afsnit hvori vi hører om præstens bolig, og hvor formandens niece kommer forbi.

    - Et hørespil af Kamilla Kehlet Bavngaard.
    - Lyd, musik og redigering af Lars Rosenlund Nørremark.
    - Indtalt af Kamilla Kehlet Bavngaard.

    1. afsnit

    1. afsnit
    1. afsnit hvori vi møder den lille præst for første gang og hører hvorledes, han får sin første ansættelse.

    - Et hørespil af Kamilla Kehlet Bavngaard.
    - Lyd, musik og redigering af Lars Rosenlund Nørremark.
    - Indtalt af Kamilla Kehlet Bavngaard.
    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io