Logo

    guldberg

    Explore "guldberg" with insightful episodes like "#21: Spis BØNNER 💚🍴", "#12: Fem spøjse planter til køkkenhaven 🤪!", "#04: Bjarne! 🌶" and "#01: En grøn podcast om livet i haven 🌱" from podcasts like ""Dyrk og Spis", "Dyrk og Spis", "Dyrk og Spis" and "Dyrk og Spis"" and more!

    Episodes (4)

    #12: Fem spøjse planter til køkkenhaven 🤪!

    #12: Fem spøjse planter til køkkenhaven 🤪!
    Foråret er over os, og der skal sås og forspires! ☀️

    Her er fem (lidt usædvanlige) planter der skal sås i Dyrk og Spis Køkkenhaven i år.

    Medvirkende:
    🌱// Bjarne Højlund, www.barney.dk
    🍺// Lasse Phillipsen, www.frederiksbergbryghus.dk
    👨🏻‍🌾// Anders Guldberg (vært), www.DyrkogSpis.dk

    Bjarne´s top 5
    - Luffa
    - Okra
    - Passionsfrugt (Passiflora edulis)
    - Rapini (Centoventina A Cima Grande)
    - Kaffir Lime

    Humleplanter
    - Humulus Lupulus Svenstrup Citron


    ||||||| Plantebeskrivelse |||||||

    >Luffa (Luffa cylindrica)
    Dyrk din egen badesvamp! Luffa cylindrica er en klatrende slyngplante af græskarfamilien. Fingerfligede blade og store gule blomster. Kan blive 3-4 meter. Blomstrer i juli. Frugterne er aflange og stærkt træede. De umodne frugter kan spises, de smager lidt henad zuccini. Tørrede bruges de blandt andet som badesvamp – kan fås i enhver Matas, men altså også dyrkes selv. Sommeren i Danmark er en anelse kort i fht. at planten kan nå at færdigudvikle frugter, derfor bør frøene sås indendørs i marts. Spirer nemt. Udplantes efter midten af maj, når al fare for frost er overstået.
    Kilde: barney.dk

    > Okra – Clemson Spineless
    Planten bliver op til 150 cm høj.

    Okra stammer fra Østasien og dyrkes i dag også i Vestafrika og Indien.Planten er beslægtet med Hibiscus og danner meterhøje buske med smukke gule blomster, der siden udvikler sig til okrafrugterne. De er grønne, kantede, lange bælge der spidser til i enderne og kan minde om fingre. Smagen er let bitter, men ellers ret neutral. Det er de umodne frugter, der anvendes, for de modne frugter bliver bitre.
    Anvendelse: Skylles. Stænglen skæres af. Anvendes for eksempel skiveskåret i supper og omeletter eller let kogt og marineret til salatbrug. Frugtsaften er slimet og virker jævnende på sovs og lignende. Et hurtigt opkog og efterfølgende skylning med koldt vand fjerner en del af den mælkeagtige saft, hvis man synes, det er for meget af det gode.
    Kilde: raavareguiden.dk

    > Passionsfrugt (Passiflora edulis)
    Passionsfrugt – slyng- / klatreplante der sætter lækre spiselige frugter. Denne kultivar er kraftigtvoksende og skal have noget at klatre i. Sætter smukke blomster der ved bestøvning giver store lækre frugter. Den tåler ikke frost.
    Kilde: barney.dk

    > Rapini
    Rapini hører til korsblomstfamilien og kaldes også broccoli rabe, broccoli raab og en del andre navne. Selv om man ud fra navnet og udseendet kunne tro at den er en form for broccoli, er den kun en fjern fætter – og meget nærmere beslægtet med majroen og sennep.
    Det er blomsterskuddene, man spiser: Den er meget anvendt i madlavningen i fx Italien og Kina, men forholdsvis ukendt herhjemme. Det er de endnu ikke udsprungne blomsterskud med stilk og blade der spises. Smagen kan være en smule bitter ligesom sennep og rucola, men mildnes af en hurtig blanchering.
    Kilde: www.havenyt.dk

    > Kaffir Lime (Citrus hystrix)
    Det er en tornet busk/lille træ med knudrede frugter med en bittersyrlig saft – kan anvendes til f.eks sukat. Bladene anvendes som krydderi i Sydøstasien, bl.a. under navnet makrut lime specielt i Thailand.
    De er også ofte en bestanddel af karryblandinger. Bladene har en stærk citronagtig aroma, der skyldes et stort indhold af citronellal, der det samme aromastof som findes i citronmelisse.
    Bladene kan tørres, men bevarer kun dårligt deres aroma, bedre er frosne blade.
    Ved kraftig beskæring vokser træet hurtigere året efter og får færre blomster.
    Plante 80-100 cm

    > Humle Svenstrup Citron (Hun plante)
    Ældre Dansk sort. Blomstrer fra maj til juli.
    Høstningen af humlen sker i sensommeren.
    Humle kogler (blomster kogler) kan benyttes til ølfremstilling.
    Kraftigvoksende slyngplante, kan blive op til 6 meter høj hver sommer.
    Solrigt. Almindelig god havejord. Skæres ned til jorden hver forår.
    Kilde: kridtvejsplanter.dk

    #04: Bjarne! 🌶

    #04: Bjarne! 🌶
    Hej! Det er blevet sommertid, men kroppen skriger stadig efter varme.
    Det samme gør jorden i køkkenhaven der stadig er iskold.
    Men på med den tætsiddende ja-hat
    Det er påske nu og frøene forspirer lystigt i vindueskarmen
    og - nu skal du med til Herning og besøge en af mine helte. Navnet er Bjarne - Ja, dén Bjarne! Manden bag Bjarne´s frø og planter; chiliekspert, planteskoleejer, gartner og….

    Bjarne´s top 5 chilier
    Jalapeno (C.Annuum)
    Klassiskeren der kan bruges til alverdens ting og sager. Den kan syltes, den kan tørres, den fungere på grillen lidt ost i, i gryderetten - den kan alt!

    Aji Pineapple (C. baccatum)
    En “frugt chili”. God i kager og kan tørres. Lidt op i styrke i forhold til Jalapenoen.

    Fatali Gul (C. Chinense)
    Habaneros afrikanske fætter. Dog en lille smule stærkere og mindre parfumeret end habanero. Meget.. meget lækker i smagen

    Buth Orange Copenhagen (C. Chinense)
    En dansk ninja og dræber chili på Ghost niveau. Forædlet af Bjarne.

    Carolina Reaper (C. Chinense)
    Sindsyg stærk...Gjort Danmarksberømt af Chili-klaus (og Bubber). Du skal have den fordi….


    Robust, friland sort chili?
    Flip en mønt. På en god sommer kan du have alle på terrassen. På en dårlig dansk sommer ingen. Chili sorterne Rocoto og manzano er dog en anelse mere hårdføre, men modner relativt sent.


    Link: https://www.barney.dk/

    Tak fordi du lytter med. Mit navn er Anders Guldberg og jeg mener at Sundhed er noget vi dyrker! Fortæl en ven om podcasten, og så lyttes vi ved om en 14 dages, hvis ikke før...
    Kan du have en fantastisk god dag!

    Besøg Dyrk og Spis (og vind chili frø)

    https://www.facebook.com/dyrkogspis

    KØKKENHAVEN 29. marts - 5. april
    - Frys om fingerne
    - Ryd op & så salat mv på friland
    - klip hindbær ned, hvis det ikke er fikset endnu

    INDENFOR
    - Forspir tomat
    - Omplant forspirede planter ved 1-2 kimblade
    - lyt til denne podcast

    BESØG: https://www.facebook.com/dyrkogspis

    ///

    Dyrk og Spis er produceret af KhAg - Podcast Made By
    Ønskes sponsorsamarbejde kontakt anders@KhAg.dk

    #01: En grøn podcast om livet i haven 🌱

    #01: En grøn podcast om livet i haven 🌱
    ...og så blev det forår, og så kom der en ny podcast der hed Dyrk og Spis.

    Nu ved jeg godt at forår og minus 10 grader lyder sådan her...
    For det er den 1.marts 2018 og den sibiriske kulde har lagt sin kolde ånde over vores køkkenhaver. Udsigten til to-cifrede varme grader er nedslående.
    Mens dags temperaturen vil kravle op til lige over frysepunktet, er der nattefrost i sigte de næste 14 dage.
    Så selv om det kribler i de grønne-fingerne og du drømmer om varme,
    så er der lyspunkter.
    I dag (1.marts 2018) står solen op klokken 6.59 og går ned kvart i seks. Det er godt nyt: Lyset er på vej!

    Lad mig introducere Dyrk og Spis podcast, så du kan fortælle en ven eller veninde om det (hint...)

    Mit navn er Anders Guldberg og jeg står bag bloggen af samme navn.
    Link: https://www.facebook.com/dyrkogspis

    Dyrk og Spis bliver en podcast der passer til årstiden og gør dig glad i låget. Helt nede på jorden fortæller jeg hvad der sker i jorden.

    Du kan kalde det en lyd-almenak fyldt med røverhistorie og inspirerende mennesker og Umiddelbart tør jeg godt love at Dyrk og Spis ikke blive en podcast som du kender. Her vil herske glæde, frustration, drømme, kaos, finurlige ideer.

    Nogle gange snakker jeg med de mest fantastiske personer.
    ...lad mig allerede nu løfte sløret for næste episode hvor jeg snakker med med, og ikke om, Persille (Ingerslev)

    Andre gange får du høre røverhistorie... episode tre har jeg døbt "Kaffir Lime Mysteriet"

    Og andre gange igen vil jeg bare sidde med de bare fødder solidt plantet græsplænen og komme med et par nyttige fif til havedyrkning.

    Så kald denne podcast en "Manual til masser af grønt" ...en "køkkenhave almenak"... kald den lige hvad du vil - bare du fortæller en ven eller veninde om podcasten, så vi bliver flere der lytter
    Så Velkommen til min podcast, der er for dig der tør få jord på fingrene i mens du dyrker din have

    KØKKENHAVEN 1.marts - 14. marts
    - Driv rabarber
    - Frys om fingerne

    INDENFOR
    - Forspir chilier (de andre frø kan vente :)
    - lyt til denne podcast

    KARTOFLER
    - Historien fra bogen "Giftige Planter" af Per Mølgaard... som du kan vinde!
    - Forspir kartofler lyst, men ikke for varmt (bryggers temp)
    - Sørg for at de ikke tørrer helt ud og brug en æggebakke el.lign så de ikke ligger op af hinanden
    - Sorter: Ditta & Sava
    - Læg kartofler når jorden er +8 grader

    Du har lyttet til Dyrk & Spis - en grøn podcast om livet i haven 🌱
    Lyt og hold din nysgerrighed intakt - Sundhed er nemlig noget vi dyrker! Vi lyttes ved om 14 dage

    BESØG https://www.facebook.com/dyrkogspis og VIND bogen "GIFTIGE PLANTER"

    ///

    Dyrk og Spis er produceret af KhAg - Podcast Made By

    Ønsker du at hjælpe podcasten økonomisk så kontakt Anders Guldberg, 42952035, anders@KhAg.dk
    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io