Logo

    havepodcast

    Explore " havepodcast" with insightful episodes like "Farvel til eventyrhaven", "Tanker om en ny have", "En drøm om stauder", "Stedsegrønne havetips" and "Alt for meget ukrudt" from podcasts like ""Ægte haveglæde", "Ægte haveglæde", "Ægte haveglæde", "Ægte haveglæde" and "Ægte haveglæde"" and more!

    Episodes (6)

    Farvel til eventyrhaven

    Farvel til eventyrhaven

    I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos Ib Tolstrup  i Bagsværd.

    Denne podcast er transskriberet, og kan læses på podcast'ens episode-side på blomsterhaven.dk.

    På en lun dag sidst i september går havelågen op, og en verden af ægte haveglæde, fri fantasi og leg dukker op. Et forsigtigt skridt ind i haven og et kig omkring. De første indtryk er altid så spændende, og byder i denne have på en stor og velplejet græsplæne, velvoksne træer i havens afgrænsninger mod naboer og mose. Stedsegrønne vækster og skønne blomster alle vegne – og et herligt insektliv af summende bier og blomsterfluer.

    Man må sige, at kulissen er sat efter alle kunstens regler, og nu kommer havens ejer gennem 44 år, Ib Tolstrup, frem af et buskads. Selv er han 75 år, pensioneret og ikke mindst passioneret. Det er haven, der fylder i Ib’s og hans hustru, Lone’s, liv. Det fornemmer man helt ind i hjertet.

    Tanker om en ny have

    Tanker om en ny have

    I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos Nis Hartvith  i Espergærde, som har en lille og velvoksen have, der er lidt vild og hyggelig med plads til mange forskellige havesysler.

    Denne podcast er transskriberet, og kan læses på podcast'ens episode-side på blomsterhaven.dk.

    Nis og hans hustru Berits have sprudler af liv, og der er masser af plads til naturen, dyr og fugle samt alle de væsener, der skjuler sig i haven. Haven er på omkring 600 m2 og rummer hække, terrasser, køkkenhave, krukkevækster og et gammel og tomt hønsehus, som du kommer til at høre mere om. Det er Nis, der viser haven frem, og som fortæller om hans families tanker om en ny have.

    Det er en stor beslutning, når en have skal laves om, og der er mange hensyn at tage. Skal haven være til afslapning eller leg og boldspil? Skal der være plads til at dyrke afgrøder og blomster til snit? Skal der være særlige stier gennem haven? Og hvad skal de beså af? Skal der være plads til dyr? Og så videre. Der er mange spørgsmål, men Nis har sin helt egen agenda. Den får du lov at høre i denne podcast handler om.

    Med ‘Ægte haveglæde’ i ørene får du nogle af Nis' bedste tips til egen have.

    En drøm om stauder

    En drøm om stauder

    I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos Frederik Skovgaard, der er en ung haveentusiast med en stor havedrøm. 

    Vi er oppe i det nordjyske på årets varmeste dag, vi befinder os blot 150 m fra Vesterhavet. Her flyttede Frederik og kæresten Nanna ind for halvandet år siden, hvor haven mest af alt bestod af en stor græsplæne med enkelte gamle prydbuske tilfældigt placeret. Den indholdsfattige have blev opfattet som et blankt lærred, og Frederik og Nanna gik straks i gang med at planlægge køkkenhave, staudebede, drivhus og forskellige haverum. Nanna var mest på den spiselige afdeling, mens Frederik tog sig af prydhaven – og det er Frederiks havedrøm du kan høre om i denne episode af  ‘Ægte haveglæde’. 

    Med stor spørgelyst stiller Kenn mange spørgsmål, som du får svar på i denne episode. Du møder både insekter og blomster – og så naturligvis Frederiks fantastiske gode humør og lyst at dyrke sin havedrøm. 

    Havepodcasten ‘Ægte haveglæde’ er en samling af erfaringer, anekdoter og filosofier fra vaskeægte havefolk, der giver dig, som lytter med, en ægte haveglæde helt ind under huden.

    Stedsegrønne havetips

    Stedsegrønne havetips

    Du er havnet det helt rette sted, du er nemlig trådt ind af Kenns havelåge, hvor du får en gratis podcast fuld af tanker og fortællinger fra haven.

    I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos havearkitekt Jeanette Thysen, der er en passioneret plantekvinde, freelance haveskribent, underviser og foredragsholder. 

    Jeanettes have er grøn – hele året. For de stedsegrønne er brugt som hække, formmæssige skulpturer, i grupper og som mellembeplantning. Stedsegrønne træer, buske, hækplanter, græsser og stauder har en særlig plads i Jeanettes passionerede plantehjerte. Hun tegner gerne stedsegrønt ind i de have- og planteplaner, som hun i øvrigt nyder og tester mange af i hendes private have i Hadsten og i hendes sommerhushave ved Mossø. Villahaven er tegnet i 2005, og er fuld af taks, tuja, fyr og stedsegrønne stauder samt græsser. I sommerhushaven, der er mere vild og naturpræget, er der bl.a. skovfyr og mange forskellige grantræer blandet med løvskov.

    Med ‘Ægte haveglæde’ i ørene får du nogle af Jeanettes bedste tips og stedsegrønne råd til din egen have. 

    På turen gennem Jeanettes spændende have, der er på 1.500 m2, er det ikke svært at se, at hun har styr på tegnepennen og sit plantekendskab. Begge dele bruger hun, når hun tegner alt fra villa- og parcelhushaver til sansehaver, herregårdshaver, kirkegårde og virksomheders grønne områder, så de kan få den vigtige daglige dosis af haveglæder.

    Med stor spørgelyst stiller Kenn mange spørgsmål, som du får svar på i denne episode. Og vi møder næsten en stork, et berigende fugleliv, og Jeanette arbejder da også for at udbrede kendskabet til spændende og sunde planter til haven, der giver haveejere og dyrene et rigere liv. 

    Bemærk: Episoden er optaget på simpelt udstyr under et photo shoot, så du må bære over lydkvaliteten denne gang.

    Havepodcasten ‘Ægte haveglæde’ er en samling af erfaringer, anekdoter og filosofier fra vaskeægte havefolk, der giver dig, som lytter med, en ægte haveglæde helt ind under huden.

    Alt for meget ukrudt

    Alt for meget ukrudt

    I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos Anette Brammer i Rungsted, som har en stor og velvoksen have, der er fyldt med gamle træer og buske – og ukrudt.

    Denne podcast er transskriberet, og kan læses på podcast'ens episode-side på blomsterhaven.

    Anettes have har en del år på bagen, og er stor og vokset godt til. Den er desuden fyldt med en masse smukke blomstrende bede. Haven er omgivet af hegn og hæk, hvorfra en masse krybende ukrudt maser sig vej ind i Anettes bede. Det er det, denne podcast handler om.

    Lyt derfor med, når Anette fortæller, hvordan hun tager kampen mod ukrudtet op. Få tips til at få has på ukrudt som skvalderkål, snerle og agerpadderokke. Det kan nemlig lykkes at få det udryddet, og Anette begyndte da også med de fritliggende bede, der nu står stramme og smukke.

    Med ‘Ægte haveglæde’ i ørene får du nogle af Anettes bedste tips til at blive ukrudtet kvit i din egen have.

    Den naturlige have

    Den naturlige have

    I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos havedesigner Tony Skovsende, der har specialiseret sig i at designe naturlige smukke haver.

    Denne podcast er transskriberet, og kan læses på podcast'ens episode-side på blomsterhaven.

    Tonys have er farvestrålende, og man taber nemt pusten, når man kigger ud over det enorme staudebed. Det er simpelthen så smukt. Tony har i mere end 20 år  beskæftiget sig med at udvikle beplantninger, der er overvældende i blomsterpragt og nemme at holde. Han anvender i vid udstrækning flerårige planter, der sammen med græsser er så velegnede til at simulere de naturlige plantesamfund.

    I en naturlig have er designet underlagt planternes naturlige vækstmønstre, og Tony tegner haver med størst mulig diversitet, som på den ene side giver dyrelivet muligheder for føde, beskyttelse og formering, og på den anden side giver haveejerne skønne haveoplevelser i de frodige beplantninger.

    Med ‘Ægte haveglæde’ i ørene får du nogle af Tonys bedste tips og blomsterige råd til din egen have.

    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io