hjerneblødning

Patientforeningen Hjernesagen har udarbejdet et forslag til en national handleplan for hele strokeområdet i Danmark. I denne sjette og sidste episode fortæller Hjernesagens direktør, Hysse Forchhammer, om nogle af de udfordringer, der er på strokeområdet, og som handleplanen adresserer.

Tilrettelagt og produceret af Lise Penter Madsen i samarbejde med Strandberg Publishing. Podcasten er støttet af Lundbeck Fonden.

Cecilia Bjerregaard var kun 19 år, da hun i 2011 fik en blodprop i hjernen og mistede evnen til at tale. Men så kom talepædagog Tine Mosgaard ind i hendes liv. I 2022, taler Cecilia igen – bedre og bedre – og i denne første episode i ”Stroke” fortæller hun sin historie. Det gør hun sammen med sin mor Jutta Nielsen og talepædagog Tine Mosgaard. 

Tilrettelagt og produceret af Lise Penter Madsen i samarbejde med Strandberg Publishing. Podcasten er støttet af Lundbeckfonden.

Det er mere end 20 år siden, at Claus Rude fik en blodprop i hjernen, som resulterede i lammelser i højre side af kroppen. I dag tænker han ikke over sine handicap og lader dem ikke forhindre ham i at gøre de ting, han har altid har gjort. Der er altid en udvej, siger han. Der var også en udvej, da det viste sig, at blodproppen havde påvirket hans humør og omsorg over for sine nærmeste.  I denne anden episode i ”Stroke” fortæller Claus sammen med sin hustru Lisbeth Rude, hvordan han kom tilbage til sig selv. I podcasten medvirker også professor og overlæge Grethe Andersen, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.  

Tilrettelagt og produceret af Lise Penter Madsen i samarbejde med Strandberg Publishing. Podcasten er støttet af Lundbeckfonden.

Der gik kun få timer, fra Kenneth Kejlberg faldt om med en blodprop i hjernen, til han blev indlagt og behandlet. Takket være den hurtige behandling bevarede han det meste af sin førlighed. Men blodproppen havde også påvirket kognitive funktioner, og hans lunte var blevet kortere. I denne tredje episode i ”Stroke” fortæller Kenneth, hvordan han har lært at blive bedre og bedre til at styre sit temperament og håndtere andre vanskeligheder, som blodproppen forårsagede. Foruden Kenneth medvirker hans hustru Lisbeth Kelberg og neuropsykolog Lone Vesterager Martinus fra Center for Hjerneskade.

Tilrettelagt og produceret af Lise Penter Madsen i samarbejde med Strandberg Publishing. Podcasten er støttet af Lundbeckfonden.

Efter Lisbeth Kejlbergs mand, Kenneth Kejlberg, havde fået en blodprop i hjernen, oplevede Lisbeth og parrets to børn en Kenneth, der ikke var som før. Fra at være en rolig og glad far, havde han fået et mere iltert temperament. I denne fjerde episode i ”Stroke” fortæller Lisbeth, hvordan hun praktisk og følelsesmæssigt har tacklet at få hverdagen til at hænge sammen for både sig selv, Kenneth og de to børn.

Tilrettelagt og produceret af Lise Penter Madsen i samarbejde med Strandberg Publishing. Podcasten er støttet af Lundbeckfonden.

Et stroke kan medføre følgevirkninger, der betyder, at man bliver mere eller mindre afhængig af offentlig støtte, og mange oplever det som kaotisk at finde rundt i love og regler. Der er hjælp at hente hos en hjerneskadekoordinator. Langt de fleste kommuner har en hjerneskadekoordinator, som er borgernes menneskelige bindeled til de forskellige forvaltninger og sektorer. I denne episode i serien ”Stroke” fortæller hjerneskadekoordinator i Ballerup Kommune, Margit Davies, om den støtte, rådgivning og hjælp, hun giver borgerne.

Tilrettelagt og produceret af Lise Penter Madsen i samarbejde med Strandberg Publishing. Podcasten er støttet af Lundbeck Fonden

Duchenne Muskeldystrofi (DMD) er en sjelden, medfødt muskelsykdom som primært rammer
gutter, og som gir en gradvis reduksjon i muskelfunksjon. I denne episoden har vi snakket
om DMD med PhD-stipendiat ved Høgskolen på Vestlandet, Stian Hammer. Stian forsker
nemlig på hvordan fysisk trening påvirker pasienter med sykdommen. I episoden får vi vite
mer om hva DMD egentlig er, hvilken rolle fysioterapeuter kan ha i oppfølgingen av DMD og
hvilke effekter fysisk trening kan gi for pasienter med DMD.

•  Hva er egentlig DMD?
•  Hvordan ser et typisk pasientforløp ut?
•  Hva er dagens oppfølging av pasienter med DMD?
• Hvorfor har en lenge vært forsiktig med å bruke fysisk trening i oppfølgingen av pasienter med DMD?
• Hva kan være fysioterapeutens rolle i oppfølgingen av pasienter med DMD?

Relevant litteratur og lenker knyttet til episoden finner du på:
https://fysi.no/

Fysioterapeut Kenneth Lytts har jobbet som sykehusfysioterapeut siden 1995. Han har opparbeidet seg kompetanse spesielt innenfor intensivfysioterapi og fysioterapi til nevrointensivpasienten. Han har en videreutdanning i intensivfysioterapi og han har skrevet masteroppgave om lungefunksjon hos pasienter med høye ryggmargsskader. Han har ledet et arbeid med utarbeiding av kunnskapsbaserte fagprosedyrer for manuell hyperinflasjon og ventilatorhyperinflasjon for mekanisk ventilerte voksne intensivpasienter. Disse er å finne på Helsebiblioteket. Nylig var han aktuell med NFF sitt kurs «Fysioterapi til intensivpasienter», hvor han er en av to kursledere. 

I denne podkastepisoden skal vi snakke litt om hjerneslag. Tolvtusen hjerneslag i året i Norge. Det er 35 per dag. Cirka 85% er infarkt. Resten er hjerneblødninger, hvorav 5% er subarachnoidalblødninger (SAH). 600/år = litt i underkant av to per dag.

I episoden snakker vi litt om vanlig utstyr på intensivavdelingen og det som er spesielt for nevrointensivpasientene; eksternt ventrikkeldren og ICP-måler. Behandlingen handler om å unngå høyt trykk i hodet og sikre god blodgjennomstrømning og oksygenering til hjernen.

Relevant litteratur og lenker knyttet til episoden finner du på:
https://fysi.no/

Fysioterapeut Kenneth Lytts har jobbet som sykehusfysioterapeut siden 1995. Han har opparbeidet seg kompetanse spesielt innenfor intensivfysioterapi og fysioterapi til nevrointensivpasienten. Han har en videreutdanning i intensivfysioterapi og han har skrevet masteroppgave om lungefunksjon hos pasienter med høye ryggmargsskader. Han har ledet et arbeid med utarbeiding av kunnskapsbaserte fagprosedyrer for manuell hyperinflasjon og ventilatorhyperinflasjon for mekanisk ventilerte voksne intensivpasienter. Disse er å finne på Helsebiblioteket. Nylig var han aktuell med NFF sitt kurs «Fysioterapi til intensivpasienter», hvor han er en av to kursledere. 

I denne podkastepisoden skal vi snakke litt om hjerneslag. Tolvtusen hjerneslag i året i Norge. Det er 35 per dag. Cirka 85% er infarkt. Resten er hjerneblødninger, hvorav 5% er subarachnoidalblødninger (SAH). 600/år = litt i underkant av to per dag.

I episoden snakker vi litt om vanlig utstyr på intensivavdelingen og det som er spesielt for nevrointensivpasientene; eksternt ventrikkeldren og ICP-måler. Behandlingen handler om å unngå høyt trykk i hodet og sikre god blodgjennomstrømning og oksygenering til hjernen.

Relevant litteratur og lenker knyttet til episoden finner du på:
https://fysi.no/