medicine science medicin forskning historie medicinsk historie history musieon sygdom

Skarlagensfeber, lungebetændelse, mæslinger er sygdomme, som danskerne skulle bekymre sig om i fortiden. Men de kommer muligvis også til at gøre det i fremtiden, for den stigende brug af antibiotika betyder, at sygdommene bliver resistente overfor det 20. århundredes mirakelkur. Men fat mod, der er håb forude: Selv om nye og forfærdelige sygdomme er på vej, er nye og effektive behandlinger det også.

I gennem de sidste 30-40 år har en dødelighed epidemi bredt sig gennem den – lidt for – velnærede del af verden. Danskerne bliver tungere og tungere og dermed mere svagelige. Antallet af overvægtige er steget eksplosivt og med den kurve sygdomme som diabetes, slagtilfælde og visse kræftformer. Kniv og gaffel er blevet danskernes foretrukne selvmordsvåben.

I 1970’ernes vestlige verden er troen på lægevidenskabens uovervindelighed tæt på total. Sygehusene vokser sig større og mere succesrige end nogensinde, behandlingerne forbedres og lægerne vinder stadig mere terræn i kampen mod sygdomme, da en hidtil ukendt virus melder sin ankomst. Først efter flere års kamp identificeres modstanderen – HIV, som synes umuligt at besejre.

Med forbedrede hygiejniske forhold, rene boliger og ditto toiletter bliver børn og voksne ikke længere udsat for kolerasmitte. Men heller ikke for de bittesmå doser af polio-bakterier, der i århundreder har gjort folk immune. I 1950’ernes Danmark opstår en dødelig polio-epidemi, men en dansk læge får i desperation en idé, der skal vise sig at kunne holde polioramte i live verden over.