Logo

    talenter

    Explore "talenter" with insightful episodes like "57 - Casper Edens: "Jeg var ikke skabt til at være direktør i et marketingbureau"", "1. Autentisk ledelse og hvordan praktiseres det?", "Afsnit 12 - Taking Care of Business - Julie Ravn - Jagten på talenterne" and "Thorbjørn Saltorp - om talenttests (TT38), møgopgaver og at vælge job ud fra chefen (#4)" from podcasts like ""Bevidst Introvert", "Lederkompasset", "Taking Care of Business" and "Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv"" and more!

    Episodes (4)

    57 - Casper Edens: "Jeg var ikke skabt til at være direktør i et marketingbureau"

    57 - Casper Edens: "Jeg var ikke skabt til at være direktør i et marketingbureau"
    Casper Edens fik i en ganske ung alder stablet et marketingbureau på benene med 20 ansatte under sig. Men mange dage var det en kamp at leve op til rollen som den udadvendte, likable direktør, der skulle håndtere medarbejderkonflikter, skabe et godt arbejdsmiljø og tale med kunder.

    Et afgørende vendepunkt blev, da han fik lavet en talenttest hos Kenneth Bo Jensen (som du kan møde i episode 56). Her fik han at vide, at han var det, man kunne kalde en falsk ekstrovert. Og det gik op for ham, at mange af hans arbejdsopgaver drænede ham.

    Han solgte sin virksomhed og fik indrettet sig på ny med et firma, der passede langt bedre til hans behov.

    I denne episode taler vi om at tage hensyn til sin personlighed - uden at dyrke den.

    1. Autentisk ledelse og hvordan praktiseres det?

    1. Autentisk ledelse og hvordan praktiseres det?

    I dagens afsnit har vi besøg af Anne Louise Nielsen som giver sine personlige bud på de talenter og egenskaber det kræver at lede de store forandringer og udfordringer, vi ser ind i, på et presset arbejdsmarked. Anne er til daglig hoteldirektør på et af Scandics hoteller, og helt i tråd med fremtidens trend omkring autentisk og ærligt lederskab giver Anne sit bud på hvorledes dette praktiseres i dag-til-dag ledelse. Interviewet er fyldt med værdifulde guldkorn til både eksisterende og spirende ledertalenter, hvor Anne også giver sine tre bedste råd til fremtidens ledere og påpeger at det bl.a. er vigtigt ikke at ”være for meget leder”.  Jeg håber du har lyst til at lytte med!

    Mere infomation om mit koncept her: https://www.nataschawordolff.com

    Afsnit 12 - Taking Care of Business - Julie Ravn - Jagten på talenterne

    Afsnit 12 - Taking Care of Business - Julie Ravn - Jagten på talenterne

    Dagens episode handler om at finde de bedste talenter og udvikle dem. Dagens gæst er Julie Ravn som er Høvding hos det digitale designfirma /et al.

    /et al. blev grundlagt af tre studerende med en vision. I dag er de fleste af deres ansatte stadig studerende – og de sparker røv.

    Vi diskuterer hvordan man tiltrækker, udvikler og fastholder unge sprøde talenter, der vil og kan. Samt hvordan man bliver nødt til at tænke sin organisation.

     

    Tjek et al ud her: 
    https://et-al.dk/tilgang/

    https://www.linkedin.com/in/julieravnnielsen/

    Thorbjørn Saltorp - om talenttests (TT38), møgopgaver og at vælge job ud fra chefen (#4)

    Thorbjørn Saltorp - om talenttests (TT38), møgopgaver og at vælge job ud fra chefen (#4)

    I dette afsnit er jeg, Line, forsøgskanin!  Jeg taler med psykometri-ekspert Thorbjørn Saltorp fra Talents Unlimited om talenter og talenttests. Og om, hvordan talenttests og selvindsigt (både hos dig og hos chefen!) kan være et redskab til at få mere af alt det i vores arbejdsliv, som får os til at tænke ENDELIG MANDAG.

    Undervejs får jeg (gisp!) feedback på min personlige talentpakke ud fra talenttesten TT38, som Thorbjørn har været med til at udvikle.

    Testen kortlægger 38 forskellige "motorveje" i hjernen - som er relevante i forhold til arbejdslivet.

    Den afslører blandt andet, at nogle af os (!) skal vælge job mere efter chefen end efter jobindholdet. For har man "værdifast" som et top-talent, så skal der være match på værdier med nærmeste leder og organisation for at være i zen.

    Vi taler også om onboarding og om danske lederes udfordring i forhold til forventningsafstemning.

    Og Thorbjørn deler, hvordan han selv bruger viden om talenter i sin egen ledelse og arbejdsliv. Og om at måtte erkende, at han ikke ville være en lykkelig CEO ;-)

     

    Thorbjørn Saltorp, Talents Unlimited

    Snus til TT38
    https://talents-unlimited.dk/sign-up/ kan man tage en talenttest og få sine top 9 talenter (det koster din mailadresse og det medfølgende nyhedsbrev kan afmeldes igen).