Logo

    #77: 'Nu drøfter vi fag, pædagogik og didaktik' - om professionelle læringsfællesskaber

    daAugust 25, 2022
    What was the main topic of the podcast episode?
    Summarise the key points discussed in the episode?
    Were there any notable quotes or insights from the speakers?
    Which popular books were mentioned in this episode?
    Were there any points particularly controversial or thought-provoking discussed in the episode?
    Were any current events or trending topics addressed in the episode?

    About this Episode

    Da podcasten bygger på to webinarer, er vi efterfølgende blevet opmærksomme på et par præciseringer:

    • Antal deltagere i projektet var 645, ikke 625
    • KP og Tårnby samarbejdede om at lave ansøgningen til fonden
    • Teamene i projektet driver selv læringen, mens KPs opgave var at klæde deltagerne på til selv at være i stand til dette

    Recent Episodes from Velfærdsprofeten

    #108 Omsorg på rød stue

    #108 Omsorg på rød stue

    De mange trivselsudfordringer på børne- og ungeområdet kalder på et fornyet fokus på omsorg og trivsel i pædagogikken.

    Omsorg er et kerneområde i alle dele af det velfærdsprofessionelle arbejde, men vi mangler et fagligt sprog for den professionelle omsorg. 

    Hvordan kan vi forstå omsorg som en grundlæggende kompetence for pædagogisk arbejde? 

    Med andre ord: Hvorledes kan vi skabe et bedre fagligt sprog for omsorg på rød stue? 

     

    Det er temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger, hvad professionel omsorg er for en størrelse. 

     

    Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i studiet til en samtale om moralsk fantasi, omsorgsetik samt fælles faglige standarder for omsorg i det professionelle arbejde og meget mere: Ditte Winther-Lindqvist (ph.d. og lektor på DPU, Aarhus Universitet) samt Anne Suhr (ph.d. og adjunkt ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) 

    Hvis du vil læse mere om professionel omsorg, kan du finde inspiration i nedenstående bøger, artikler, podcast, youtube-klip:
    Duncan-Bendix, J. (2023. Polyadic Caring in Early Childhood Settings. (upubliceret speciale). DPU. Aarhus Universitet.

     

    Minnesota Broadcast (u.å). A Discussion of Care - Interview with Prof. Joan C Tronto. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: https://youtu.be/H-utAjZ_obc?si=o6kfB_K0GkUOgWrz

     

    Nielsen, A. M., Kousholt, D., & Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Verdensomsorg i dagtilbud: grøn omstilling og opdragelse til noget andet end de fleste voksne kender er vanskeligt. 0-14, (3), 68-71.

     

    Suhr, A. (Udøver), Andersen, L. (Udvikler), & Bruzelius, S. R. (Udvikler). (2023). Velfærdsprofeten #88: Godhedsmagt: når de gode intentioner tager over. Podcast, musik- og lydproduktion, KP Alumne. https://share.transistor.fm/s/785e7e71

     

    Tronto, J.C. (1993). Moral Boundaries: A Political Argument for an Ethic of Care. New York: Routledge

     

    Tronto, J. C. (2013). Caring democracy: markets, equality, and justice. New York: New York University Press.

    Tronto, J. C. (2005), An ethic of care. In: Cudd, A E.; Andreasen, R, O. (eds.), Feminist theory: a philosophical anthology, Oxford, UK Malden, Massachusetts: Blackwell Publishing, pp. 251–263

     

    Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Bæredygtighedspædagogik - Omsorg er nøglen til forandring og trivsel. Abstract fra 9. årlige småbørnskonference på DPU, Copenhagen, Danmark.

     

    Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Behovet for en reformulering af den professionelle omsorg på 0-6 års området. Oplæg på konferencen.Omsorgskrise i dagtid d. 5. april 2022.https://youtu.be/7k6-zcAzVHo?si=rc3aStecgNXt21cL

     

    Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Kærlighed og omsorg: for børn i professionelle og private relationer. I A. B. Sköld (red.), Kærlighedens kartotek (s. 161-197). Klim.

     

    Winther-Lindqvist, D. A (2023): Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag

     

    Winther-Lindqvist, D. A. (Accepteret/In press). Omsorg. Aarhus Universitetsforlag. Tænkepauser

     

    Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. (1. udg.) Hans Reitzels Forlag.

     

    Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Professionel omsorg. I D. T. Gravesen (red.), Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed (2 udg., s. 556-570). Hans Reitzels Forlag.

     

    Winther-Lindqvist, D. A. (2024).  Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik – det er Pandoras æske. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: Replik: Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik - det er Pandoras æske - skolemonitor.dk

     

    #107 Faste teams – fleksibel ældrepleje?

    #107 Faste teams – fleksibel ældrepleje?

    Bliver ældreplejen bedre, når den udføres af små selvstyrende teams i landets kommuner? Det undersøger vi i denne episode fra Velfærdsprofeten.

    Regeringen har varslet grundlæggende forandringer af ældreplejen. Ændringerne betyder, at de ældre får mere selvbestemmelse og mere omsorg – samt at medarbejderne i ældreplejen skal bruge mere tid med borgerne og mindre tid på regler og kontrol.

     

    Reformudspillet indeholder også en ny ældrelov, som skal sikre, at hjemmehjælpen i kommunerne som udgangspunkt skal gives af små faste teams, så de ældre, der modtager hjælpen, ikke skal møde så mange nye ansigter.

     

    Og det er netop denne del af ældrereformen, der er temaet for denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger potentialet i faste teams i den kommunale ældrepleje. 

     

    Mange kommuner er allerede begyndt at organisere deres hjemmepleje i små selvstyrende teams. Formålet er at understøtte en tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov – samt at udnytte og optimere de begrænsede ressourcer i ældreplejen. 

     

    Kommunerne har hentet inspireret fra den hollandske Buurtzorg-model, der er bygget op omkring små teams, hvor sygeplejersker, SOSU-assistenter samt SOSU-hjælpere i fællesskab selv tilrettelægger deres arbejde. På denne måde skæres forbruget af tid på ledelse og administration ned til et minimum, så ressourcerne kan anvendes i den direkte pleje. 

     

    Selvom de danske kommuner har organiseret deres selvstyrende faste teams lidt forskelligt, så er der alligevel en række fælles gennemgående træk, som især handler om planlægning, visitering og styring. Og det er særligt disse erfaringer, som denne episode vil kaste lys på.

     

    Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet: Lektor Gry Segoli fra området SUND ved Videreuddannelsen samt og docent og ph.d. Benjamín Olivares Bøgeskov fra sygeplejerskeuddannelsen. 

     

    Gry og Benjamin forsker og underviser i ældrepleje, og i de seneste år har de sammen været særligt optaget af, hvordan faste selvstyrende og tværfaglige teams kan styrke kvalitet for både borgere og velfærdsprofessionelle i den kommunale hjemmepleje. 


    NB. Som supplement til denne episode har velfærdsprofeterne også udgivet en ’explainer’, hvor de vigtigste elementer i ældrereformen bliver gennemgået. Den kan du finde der, hvor du plejer at finde dine podcast.



    #106 Ældrereformen - kort fortalt

    #106 Ældrereformen - kort fortalt

    D 30. januar 2024 præsenterede regeringen sit udspil til en ny ældrereform under overskriften  ”Du bliver aldrig for gammel til at have det godt”.

     

    Reformudspillet har helhedspleje som bærende princip, som er udfoldet i fem temaer, som skal udmøntes i en helt ny ældrelov..

     

    I dagens udsendelse af velfærdsprofeten gennemgår vi hovedtrækkene i den kommende reform, så du kan blive lidt klogere på, hvordan reformudspillet kommer til at påvirke hverdagen for de ældre, deres pårørende og de professionelle, der er ansat i ældreplejen.

     

    Din vært er Lotte Andersen, som har fået besøg af  lektor Gry Segoli, som underviser og forsker i ældrepleje her på Københavns Professionshøjskole.

    #105 Mød KPs nye rektor

    #105 Mød KPs nye rektor

    Første januar 2024 får Københavns Professionshøjskole ny rektor. Hun hedder Anne Vang Rasmussen og vi har inviteret hende i studiet for at blive lidt klogere på, hvem der i fremtiden skal lede Danmarks største Professionshøjskole.

    Anne Vang Rasmussen kommer fra en stilling som direktør for børne- og kulturområdet i Ballerup Kommune. Hun har tidligere været direktør på uddannelsesinstitutionen Niels Brock, børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune og bestridt mange forskellige bestyrelsesposter. Bl.a. har hun været formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

    Lyt med i dagens udsendelse, hvor vi spørger Anne Vang Rasmussen, hvad hun ser som velfærdsområdet største udfordringer og potentialer, og hvad hun ser som sin vigtigste opgave som rektor.

    #104 Julen er hjerternes fest - 4. advent: Omsorgsgaver

    #104 Julen er hjerternes fest - 4. advent: Omsorgsgaver

    Velfærdsprofetens sidste adventsepisode byder på gode råd og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden. 

     

    Tekst:

    Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og gaver – men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger.

     

    Men hvordan står det egentlig til med omsorgen i den danske velfærdssektor. Og hvad sker der, når de professionelle svigter? 

     

    Det har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius undersøgt i de første tre episoder af årets adventskalender.

     

    I år falder fjerde advent på selve juleaften. Derfor står denne sidste adventsepisode i gavernes tegn. Værterne har bedt gæsterne i adventskalenderen om at medbringe en gave – og de skal så åbnes nu.

     

    Hver gave indeholder gode råd, ideer og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden. 

     

    Ida Marie Mundt var gæst i den første adventsepisode. Her beskrev hun de små men afgørende skridt, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt. I denne episode får du hendes bud på en mere fagligt refleksiv og nærværende arbejdsgang.

     

    I anden adventsepisode havde velfærdsprofeterne besøg af Nana Vaaben og Kristian Gylling Olesen. De fortalte, hvordan tid har betydning for udøvelsen af professionel omsorg – både den tid, der er til rådighed i den aktuelle omsorgssituation, men også en bredere forståelse af begrebet tid og temporalitet, fordi den mening, vi tillægger nutiden, er formet af den erfaring, vi lever med og af den fremtid, vi forventer vil komme. 
    I denne sidste udsendelse giver de en gave, som du kan finde via dette link:
    https://www.kp.dk/lp/rekruttering-og-fastholdelse/ 

     

    I denne episode giver Nana og Kristian deres bud på, hvordan moralsk stress kan forebygges gennem etablering af et stærkere og mere omsorgsfuldt system. Og så uddeler de nogle dialogkort, som medarbejdere og ledere på velfærdsområderne med fordel kan tage i brug.

     

    Den tredje adventsepisode handlede om omsorg i sundhedsvæsenet, hvilket blev pakket ud af Lotte Evron. Hun fortalte om vigtigheden af at tage ansvar og om en gang i mellem at finde modet til at stå imod nogle arbejdsgange, der kan lede til omsorgssvigt og forråelse. Lottes gaver handler både om ansvar men også om at standse op. 

     

    Lyt til episoden her – og hør, hvordan du kan bringe julens glade budskab om omsorg med ind i det nye år.

    #103 Julen hjerternes fest - 3. advent: Syg omsorg

    #103 Julen hjerternes fest - 3. advent: Syg omsorg

    Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og om gaver. Men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med vores venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger.

    Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten. Hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat.

    Dagens adventsudsendelse handler om omsorg i sundhedsvæsenet. 

    Omsorg har altid været en vigtig del af sygepleje. Allerede 400 år før vor tidsregning formulerede Hippokrates den første læge ed, som stadig er gældende i dag:
    Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, aldrig skade

    Og det er en god ide at huske på det gamle lægeløfte, for i følge Etisk Råd, er omsorg et fundamentalt behov hos alle patienter og brugere i af sundhedsvæsenet. Men omsorg har også stor betydning for personalet, der ser omsorg som en vigtig kilde til arbejdsglæde. 

    Så hvilken rolle bør omsorg spille i pleje og behandling i det danske sundhedsvæsen? Det undersøger vi i dagens 3. adventsudsendelse, hvor vi har besøg af Lotte Evron, som er lektor, ph. d. på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker og underviser på Sygeplejerskeuddannelsen.

    Lyt med og hør, når Lotte Evron fortæller, hvordan vi generobrer omsorgen i sundhedsvæsenet.

     

    # 102 Julen er hjerternes fest - 2. advent: Omsorg til tiden

    # 102 Julen er hjerternes fest - 2. advent: Omsorg til tiden

    Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og om gaver. Men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med vores venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger.

    Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten. Hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat.

    Hvem er de primære omsorgsgivere? & hvordan løser de opgaven? og hvad sker der, når de professionelle svigter?

    Det og meget mere kan du få svar på i årets adventskalender.

    Dagens adventsudsendelse handler om, hvad der sker, når vi ikke har rammerne til at yde omsorg til dem, der er i vores professionelle varetægt.

    Vores to gode kollegaer lektor ph.d. Kristian Gylling Olesen og docent Nana Vaaben har forsket i, hvordan rammerne for velfærdsarbejdet kan føre til moralsk stress.

    Vi har inviteret dem i studiet til en snak om, hvordan moralsk stress kan have betydning for omsorg og faglig forråelse. 

    #101 Julen er hjerternes fest – 1. advent: Den nære relation

    #101 Julen er hjerternes fest – 1. advent: Den nære relation

    Julen er hjerternes fest - en podcast om omsorg. Jul handler om mad og om gaver. Men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med vores venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger.

    Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten, hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat.


    Vores 1. adventsgæst er Ida Marie Mundt, som er lektor i specialpædagogik her ved Københavns Professionshøjskole.

    Lyt med & hør, hvad hun svarer, når vi spørger hende, hvad det er for en kultur, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt. 

     

    #100 Barnets lov – de nye, de gamle og de dilemmafyldte regler

    #100 Barnets lov – de nye, de gamle og de dilemmafyldte regler

    1. januar 2024 træder Barnets Lov i kraft.  

    Det er første gang, at børn og unge i udsatte positioner får deres egen lov, og der er ingen tvivl om, at loven kommer til at få stor betydning for det fremtidige myndighedsarbejde med børn og unge i udsatte positioner.

    Hvad er er det nye, og hvad er velkendt i den kommende Barnets Lov? Hvilke nye rettigheder får børn og unge i og med loven, og hvordan stiller det rådgivernes arbejde?

     Til at få svar på de spørgsmål har velfærdsprofeterne talt med jurist og ph.d. Idamarie Leth Svendsen. Idamarie er ansat som lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor hun bl.a. underviser kommende socialrådgivere. 

    Derudover forsker og skriver Idamarie om retsregler og retsanvendelse i myndighedsarbejdet med børn og unge i udsatte positioner.

    Selvom en del af de eksisterende regler fra Serviceloven bliver opretholdt i Barnets lov, så er der en række væsentlige ændringer. Idamarie beskriver f.eks. hvordan børns rettigheder styrkes, og samtidig sætter loven rådgiverne mere fri til at udføre selvstændige faglige skøn.

    I udsendelsen undersøger vi hvad det vil sige at rådgiverne sættes fri, og her er Idamarie både optaget af, hvordan dette er en generel trend i velfærdssektoren, men hun fortæller også hvilke mulige dilemmaer denne frisættelse bringer med sig:

    Lyt med og bliv klogere på både de helt konkrete ændringer i den offentlige myndighedsudøvelse, og hvilke muligheder og begrænsninger for både barnet, familien og rådgiverne, som den nye lov lægger an til.

     

    Sammen med Hanne Hartoft, som forsker i børneret på Aalborg Universitet har Idamarie netop udgivet et oversigtsnotat om Barnets Lov, som du kan finde her:  https://tidsskrift.dk/arbejdspapirerkp/article/view/140085

    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io