Logo

    At regne i natur i stedet for penge

    daNovember 29, 2019
    What was the main topic of the podcast episode?
    Summarise the key points discussed in the episode?
    Were there any notable quotes or insights from the speakers?
    Which popular books were mentioned in this episode?
    Were there any points particularly controversial or thought-provoking discussed in the episode?
    Were any current events or trending topics addressed in the episode?

    About this Episode

    Endelig en mærkesag, som de røde har gjort til sin, selvom den grønne omstilling ikke nødvendigvis er politisk farvet. De højreliberale og højrenationale vil have teknologien til at gøre arbejdet – vi behøver ikke engang ændre forbrugeradfærd, vi skal bare forbruge smartere. Vi skal vækste os ud af kniben – hvis da ikke ordet ”knibe” er for overdrevet og ”klimatosset”. De venstreorienterede vil tilsyneladende gerne vækste med. En sænkning af levestandarden i et land, der bugner af overflod, er ikke på programmet. Beslutningskraften på klima- og miljøområderne er deponeret hos status quo-politikere, som i alt for længe har gjort alt for lidt. Dog et glimt af håb med den folkelige opstand. Men hvordan skal opstanden omsættes til konkret retning for handling? Og hvordan kan man sætte skub i den mentalitetsændring, der måske er forudsætningen for at skabe de nødvendige forandringer? Vært: Rasmus Hage Dalland. Producer og tilrettelægger: Josefine Maria Hansen.

    Recent Episodes from De røde heste

    Har dommedagsprofeterne overtaget samtalen om Europa?

    Har dommedagsprofeterne overtaget samtalen om Europa?
    Har vi for høje forventninger til Europa, eller er der for stor uoverensstemmelse mellem Europa som ideal og som praktisk virkelighed? Er det en forudsætning for det europæiske fællesskab, at det skal være grænseoverskridende? Hvad betyder økonomisk ulighed for sammenhængskraften i Europa, og hvordan har de unge europæere det med Europa? Vores gamle kontinent Europa er under pres, men rummer måske et potentiale for at vise vejen for fremtiden - for demokratiet og for håndteringen af kriser relateret til klima, flygtninge og økonomi. Alt det diskuterer vi i dette allersidste afsnit af 'De røde heste', hvor postdoc i Statskundskab og forfatter til bogen 'Den Nye Internationale', Malte Frøslee Ibsen, og Elena Askløf og Peter Laugesen fra Vores Europa gæster programmet. Vært: Rasmus Hage Dalland, producer og tilrettelægger: Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.

    At regne i natur i stedet for penge

    At regne i natur i stedet for penge
    Endelig en mærkesag, som de røde har gjort til sin, selvom den grønne omstilling ikke nødvendigvis er politisk farvet. De højreliberale og højrenationale vil have teknologien til at gøre arbejdet – vi behøver ikke engang ændre forbrugeradfærd, vi skal bare forbruge smartere. Vi skal vækste os ud af kniben – hvis da ikke ordet ”knibe” er for overdrevet og ”klimatosset”. De venstreorienterede vil tilsyneladende gerne vækste med. En sænkning af levestandarden i et land, der bugner af overflod, er ikke på programmet. Beslutningskraften på klima- og miljøområderne er deponeret hos status quo-politikere, som i alt for længe har gjort alt for lidt. Dog et glimt af håb med den folkelige opstand. Men hvordan skal opstanden omsættes til konkret retning for handling? Og hvordan kan man sætte skub i den mentalitetsændring, der måske er forudsætningen for at skabe de nødvendige forandringer? Vært: Rasmus Hage Dalland. Producer og tilrettelægger: Josefine Maria Hansen.

    Kan man lukke grænserne i en globaliseret verden?

    Kan man lukke grænserne i en globaliseret verden?
    Da flygtningestrømmen var på sit højeste, stod de fleste humanistisk indstillede europæere med åbne arme. Nu, små fem år efter, lyder det overensstemmende, at der er grænser for immigrationen. Antal betyder noget. Det havde højrefløjen for længst argumenteret for og fik således tvunget venstrefløjen over på egen banehalvdel. På dele af venstrefløjen gik strammer-konkurrencen i gang, andre steder blev stram, strammere, strammest set på med foragt, men løsningerne forblev uklare og uden ret mange andre standpunkter end modstand mod højrefløjen og medlidenhed med flygtningene. At tage kvote-flygtninge igen og redde børnene ud af Sjælsmark er blevet de eneste trædesten for politikernes anstændighed og flygtningenes værdighed, som de venstreorienterede kan fremkomme med, medmindre de helt og holdent har overtaget højrefløjens agenda – blot uden at fejre det med kage. Hvis der er grænser for immigration – hvordan kan man så både bringe antallet ned og stille sig solidarisk med dem, der er på flugt? Vært er journalist og forfatter Rasmus Hage Dalland. Producer og tilrettelægger er kulturjournalist og radioproducer Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.

    Er det på tide med en økonomisk kovending?

    Er det på tide med en økonomisk kovending?
    Prügelknabe, fjende nummer ét, den store årsag til den store misère – kapitalismen som ”system” har altid været genstand for granskning, kritik og debat på venstrefløjen. Mange har villet omstyrte det, ganske få har haft alternativer på hånden som erstatning, og flere og flere accepterer nu de grundlæggende dynamikker i kapitalismen, mens man forsøger at frembringe løsninger til, hvordan man kan regulere de utæmmede og usunde markedskræfter. Men hvordan laver man det om? Kan man lave det om? Og hvilken krise er stor nok til at få os til at indse, at vi må omstille vores økonomi? Vært er Rasmus Hage Dalland. Producer og tilrettelægger er Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.

    Hvad skal dannelsen til for?

    Hvad skal dannelsen til for?
    Alle snakker om nødvendigheden i dannelse, men i et samfund præget af konkurrencementalitet, mål- og resultatstyring, er der ringe vilkår for den. Vi presses gennem uddannelserne, ud på arbejdsmarkedet og op ad karrierestigen og tildrager os stress, angst og depressioner på vejen. Der er ikke tid til at danne sig, være langsom, nysgerrig og lidenskabelig i søgningen efter det meningsfulde i tilværelsen. Men hvad skal vi bruge al den dannelse til? Og er det ikke rimeligt nok, at samfundet forlanger, at man kommer hurtigt igennem uddannelsessystemerne, så man kan komme ud og arbejde for fællesskabets bedste? Vært er Rasmus Hage Dalland. Producer og tilrettelægger er Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.

    Kan man have nationalfølelse som venstreorienteret?

    Kan man have nationalfølelse som venstreorienteret?
    At være dansk er nogle gange nærmest at betragte som et skældsord, andre gange en kategori så relativ at den flyder væk og bliver til ingenting. I lang tid har de højrenationale kæmpet for dannebrog, kornmarker og Oehlenschläger til et niveau, så man kvalmes. Og centrumpolitikerne forsøger at overtage flaget og kornmarkerne og gøre det til sit. Venstrefløjen er berøringsangst overfor alt der har med national identitet at gøre. At skulle italesætte og definere hvad danskhed er, dansk sindelag, dansk kultur. Det clincher med en rød moralsk hovedsøjle: rummelighed/tolerance. Hvad de venstreorienterede ikke vil definere som bredere kategori, vil de gerne formulere på individuelt niveau. Identitetspolitik fylder derfor også meget på venstrefløjen. Men det gavner ingen! En nation kan ikke fungere som et stort fællesskab, hvis den primært ser sig selv som et samfund bestående af en masse små grupper, der bygger på race, religion, køn, etnicitet mv. I dagens program diskuterer vi identitetspolitik. Gæster er Pelle Dragsted og normkritisk aktivist Anna Wandel-Petersen. Vært er Rasmus Hage Dalland, producer og tilrettelægger er Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.

    Multikulti - hetz eller berøringsangst?

    Multikulti - hetz eller berøringsangst?
    På venstrefløjen er der en tendens til, at hvis man ytrer sig kritisk om multikultur, integration og islam bliver der råbt højt om racisme og diskrimination. Og hvis man taler om multikulti som en berigelse kommer man hurtigt til at fremstå som en lallende jubelidiot – også selvom det rent faktisk går fremad med integrationen. Højrefløjen styrer debatten og de ved, hvad de vil: lukkede grænser, assimilation, hjemsendelse, nedrivning af ghettoer, sænkning af ydelser. De røde løber efter eller modsætter sig – begge dele uden at komme med en vision for, hvordan man skaber bæredygtig sameksistens. Hvordan forholder vi os til det? Hvordan skal vi tale om det? Hvordan skal vi takle de problemer det kan føre med sig? Det skal sociolog og forfatter Aydin Soei og lektor Torben Bech Dyrberg hjælpe med at svare på. Vært er Rasmus Hage Dalland, producer og tilrettelægger er Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.

    Mod demokratisk socialisme?

    Mod demokratisk socialisme?
    I dette første program har vi inviteret chefredaktør på Information, Rune Lykkeberg, i studiet til en snak om venstrefløjen og dens berettigelse. Giver det stadig mening at tale om en højre- og venstrefløj? At identificere sig som ”rød” overfor ”de blå”? Bør venstrefløjen træde tydeligere i karakter i en tid hvor status quo politik og business as usual har skabt politikerlede og populistisk protest? Eller er nutidens politiske problemer så altoverskyggende og universelle at en for tydeligt markeret og visionær venstrefløj risikerer at gøre kløften mellem højre og venstre større, dele befolkningen mere og gøre det sværere at samles om fælles udfordringer? Vært er Rasmus Hage Dalland, producer og tilrettelægger er Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.
    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io