En kvinde, en sort mand, en canadier og en hvid mand skal til Månen

Andreas Mogensen tilbragte 199 dage i rummet og vendte i denne uge hjem til Jorden. I løbet af sin rumrejse har han været rumskibspilot, kommandør på rumstationen, lavet eksperimenter og holdt rumstationen ved lige. Sammen med danske forskere og ingeniører gør jeg status over Andreas Mogensens rumrejse og nogle af de eksperimenter, han har lavet. Hvis du vil give en skilling til Schumanns Rumraket kan du gøre det via 10er.com/schumanns-rumraket. Her kan du tilmelde dig, så du støtter mig, hver gang jeg udgiver en ny episode. Hver gang jeg ser nye folk tilmelde sig, er det en kæmpe motivation til at gøre podcasten endnu bedre. Tak til alle som støtter mig. Medvirkende: Thomas A.E. Andersen, direktør for Danish Aerospace Company John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder ved DTU Space Peter Thejll, seniorforsker ved DMI

Der har været masser af spændende nyt fra rumfartens verden i den forgangne uge, og i denne udsendelse gennemgår jeg de historier, som har gjort størst indtryk på mig. Øverst på listen er selvfølgelig at Andreas Mogensen er ved at gøre klar til at rejse hjem til Jorden efter seks måneder i rummet. Så er der SpaceX, som 14. marts vil teste verdens største rumraket, Starship for tredje gang og måske lykkes med at sende Starship i kredsløb om Jorden. Endelig er der NASAs forsøg på at hente jordprøver hjem fra Mars. Den mission hænger i en tynd tråd efter den amerikanske kongres fredag vedtog bratte nedskæringer i NASAs budget. Og til sidst har jeg et par nyheder fra Kina: For i Beijing mødtes Kinas kommunistiske parti denne uge til den nationale folkekongres, og det rystede en del nyheder af sig om Kinas planer i rummet - blandt andet hvornår de vil hente jordprøver hjem fra Mars og deres ambitioner om genbrugelige raketter. Hvis du vil give en skilling til at jeg kan lave Schumanns Rumraket, kan du gøre det på hjemmesiden 10er.com/schumanns-rumraket. Her kan du vælge et beløb, som du giver, hver gang der udkommer en ny episode. Links: Indiens nye astronauter og test af Gaganyaan-rumskibet (https://spacenews.com/india-targets-uncrewed-gaganyaan-orbital-test-mission-in-july-crewed-flight-in-2025/) Planetary Radios podcast om Indiens rumprogram (https://www.planetary.org/planetary-radio/india-growing-space-ambitions)

I sidste uge landede den ubemandede rumsonde Odysseus på Månen. Den brækkede godt nok et ben - måske to - under landingen, og har siden haft svært ved at kommunikere med Jorden. Alligevel er missionen en milepæl i NASAs forsøg på at vække de private markedskræfters appetit på Månen, og dermed skabe en måneøkonomi, som kan åbne nye, usete muligheder. Jeg reflekterer over missionen IM-1, og hvad det betyder for NASAs månestrategi og fremtidens rumfart. Jeg taler også om, hvordan du som lytter kan hjælpe Schumanns Rumraket. Podcasten er et passionsprojekt, som jeg kommer til at lave, så længe jeg kan. Men det er ikke en gratis hobby, for det koster penge at hoste podcasten og have abonnement på Zoom, så interviews kan blive længere end 40 minutter. Derfor åbner jeg muligheden for at du kan støtte podcasten via 10er.com, hvis du synes, podcasten er dine penge værd. Du kan støtte Schumanns Rumraket via følgende link: https://10er.com/schumanns-rumraket Podcasten indeholder musik af Test Shot Starfish og klip fra filmen Return of the King.

In space no one can hear you scream. But if you have a large and sensitive enough instrument, you might hear gravitational waves that come from far off collissions between black holes, neutron stars and white dwarfs. You might even be able to hear the 'ringing' that was left over after the creation of the universe. The European Space Agency recently gave the go-ahead to build exactly such an instrument: LISA (Laser Interferometer Space Antenna). It is designed to listen to mergers of black holes that measure the size of an entire solar system, the so-called 'supermassive black holes'. Thus far they have remained hidden from scientists. LISA will also be able to detect the death dance of neutron stars and white dwarfs as they spiral in towards each other prior to a collission. This will be helpful for the field of 'multimessenger astronomy', where astronomers hope to collect both gravitational waves, light and particles from cosmic collissions. Nora Lützgendorf is the lead project scientist on LISA and I talk with her about the science of LISA and how it will achieve it.

It took about two decades to develop the world's largest space telescope, NASA’s James Webb Telescope. And right now there is a very active and quite political competition going on in the scientific community about designing the next generation of space telescopes. Those telescopes will discover incredible things that are waiting to be known. I talk with Dr. Klaus Pontoppidan from NASAs Jet Propulsion Laboratory about his concept for a far infrared telescope and the future of space telescopes more generally. He calls the process of designing future space telescopes “mysterious”, “exciting” and something that even most scientists don’t really understand.

Det Europæiske Rumagentur har opfordret universiteter og virksomheder til at indsende forslag til 'små missioner' til Månen. Adjunkt ved Københavns Universitets Centre for Star and Planet Formation, Jens Frydenvang, har besvaret opfordringen med en ansøgning om en danskledet måne-missionen. Missionen skal hedde ‘Máni’, og jeg har talt med Jens om, hvad den skal gå ud på. Ved hjælp af fotometriske målinger, skal den danske rumsonde studere Månens overflade i ny detaljegrad. Men først skal ansøgningen igennem ESAs nåleøje, og selv hvis det lykkes, vil det også kræve, at danske politikere finder pengepungen frem, hvis Danmark skal til Månen.

Astronaut Andreas Mogensen og folketingsmedlem Stinus Lindgreen (R) vil have Danmark til at bruge dobbelt så mange penge på rumfart, som vi gør nu. Ellers sakker vi bagud i det internationale rumkapløb, og går glip af en drøngod forretning. Jeg taler med Stinus Lindgreen (R) om dansk rumfartspolitik - en disciplin som kun de færreste politikere begår sig i, og som man sjældent hører om i Besserwisserne eller Tirsdagsanalysen. Vi taler også om behovet for en dansk udgave af NASA, og om Danmark skal skrive under på USAs spilleregler for udforskningen og udnyttelsen af Månen. Til sidst får jeg også lavet en parallel mellem rumfart og kongehuset, som udfordrer Stinus' holdninger til monarkiet.

I år skulle have været året, hvor amerikanske astronauter igen gik på Månen. Det var Trumps vision med måneprogrammet Artemis, dengang han var præsident. Det lykkedes imidlertid ikke NASA at indfri den deadline. Men selvom Trump ikke længere er præsident, overlevede Artemis, og NASA arbejder stadig på højtryk for at returnere USA til Månen. Men hvad var det overhovedet, der motiverede Trump til at søsætte Artemis i sin tid? Og hvorfor skulle det gå så stærkt? Og er den amerikanske befolkning overhovedet interesseret i at sende mennesker til Månen? Det spørger jeg Casey Dreier om. Han er chef for rumfartpolitik (Chief of Space Policy) hos den amerikanske forening Planetary Society. Til daglig forsøger han at motivere amerikanske politikere til at bruge flere penge på udforskning af rummet. Det har givet ham stor indsigt i de vinde, der blæser i amerikansk rumfartspolitik.

Efter en lang rejse i rummet, må astronauterne bæres ud af rumskibet. For i vægtløs tilstand svinder muskelmassen ind, og det samme gør knoglerne. Kroppen kan simpelthen mærke, at der ikke rigtig er brug for det, og så bliver den altså slatten som budding. Derfor skal Andreas Mogensen træne i omkring to timer hver eneste dag i de seks måneder, han skal være i rummet. Det foregår blandt andet på motionscykler, som er bygget på Fyn af den lille virksomhed Danish Aerospace Company. Jeg taler med direktør, Thomas A.E. Andersen om motionsudstyr i rummet og om virksomhedens arbejde for, at forsyne fremtidens rumstationer om Jorden og Månen – og potentielt rumskibe med kurs mod Mars – med deres fynske udstyr.

Astronauter sover dårligt i rummet. Der er ikke nogen naturlig dagsrytme i det kunstige lys på Den Internationale Rumstation, så mange astronauter må bruge sovepiller for at få en ordentlig nats søvn. Derfor har SAGA Space Architects fra København udviklet en særlig lampe kaldet Circadian Light, som Andreas Mogensen har installeret i sin sovekabine på rumstationen. Når det er morgen, giver den et skær som ved morgengry på Jorden, og om aftenen er lyset rødt som ved solnedgang. Det skulle gøre det nemmere at falde i søvn og vågne op. Marius Bendsen er developer hos SAGA Space Architects og har arbejdet med elektronikken og koden i Circadian Light. Han forklarer her, hvordan det gik, da Andreas Mogensen skulle installere Circadian Light, og hvordan eksperimentet med at forbedre astronauternes døgnrytme kommer til at foregå. Han fortæller også, at SAGA Space Architects håber at kunne forsyne fremtidens rumstationer og rumskibe med endnu mere avancerede lys - og duftsystemer. Læs mere om SAGA Space Architects og Circadian på deres hjemmeside (https://saga.dk/projects/circadian-light). Hvis du er nysgerrig på Andreas Mogensens rumrejse, så udgiver jeg også et nyhedsbrev, der hver uge gennemgår hans aktiviteter i rummet. Det hedder 'Andreas Mogensens Rumrejse (https://andreasrumrejse.substack.com/)'.