Logo

    månen

    Explore " månen" with insightful episodes like "Andreas Mogensen er vendt hjem fra sin rumrejse", "En dansker vender hjem, to missioner skal hente Mars-jord og Starship klar til tredje forsøg", "USA vender tilbage til Månen og tanker om podcastens fremtid", ""Danmark bør bruge DOBBELT så meget på rummet"" and "Hvorfor sendte Trump USA tilbage mod Månen?" from podcasts like ""Schumanns Rumraket", "Schumanns Rumraket", "Schumanns Rumraket", "Schumanns Rumraket" and "Schumanns Rumraket"" and more!

    Episodes (11)

    Andreas Mogensen er vendt hjem fra sin rumrejse

    Andreas Mogensen er vendt hjem fra sin rumrejse
    Andreas Mogensen tilbragte 199 dage i rummet og vendte i denne uge hjem til Jorden. I løbet af sin rumrejse har han været rumskibspilot, kommandør på rumstationen, lavet eksperimenter og holdt rumstationen ved lige. Sammen med danske forskere og ingeniører gør jeg status over Andreas Mogensens rumrejse og nogle af de eksperimenter, han har lavet. Hvis du vil give en skilling til Schumanns Rumraket kan du gøre det via 10er.com/schumanns-rumraket. Her kan du tilmelde dig, så du støtter mig, hver gang jeg udgiver en ny episode. Hver gang jeg ser nye folk tilmelde sig, er det en kæmpe motivation til at gøre podcasten endnu bedre. Tak til alle som støtter mig. Medvirkende: Thomas A.E. Andersen, direktør for Danish Aerospace Company John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder ved DTU Space Peter Thejll, seniorforsker ved DMI

    En dansker vender hjem, to missioner skal hente Mars-jord og Starship klar til tredje forsøg

    En dansker vender hjem, to missioner skal hente Mars-jord og Starship klar til tredje forsøg
    Der har været masser af spændende nyt fra rumfartens verden i den forgangne uge, og i denne udsendelse gennemgår jeg de historier, som har gjort størst indtryk på mig. Øverst på listen er selvfølgelig at Andreas Mogensen er ved at gøre klar til at rejse hjem til Jorden efter seks måneder i rummet. Så er der SpaceX, som 14. marts vil teste verdens største rumraket, Starship for tredje gang og måske lykkes med at sende Starship i kredsløb om Jorden. Endelig er der NASAs forsøg på at hente jordprøver hjem fra Mars. Den mission hænger i en tynd tråd efter den amerikanske kongres fredag vedtog bratte nedskæringer i NASAs budget. Og til sidst har jeg et par nyheder fra Kina: For i Beijing mødtes Kinas kommunistiske parti denne uge til den nationale folkekongres, og det rystede en del nyheder af sig om Kinas planer i rummet - blandt andet hvornår de vil hente jordprøver hjem fra Mars og deres ambitioner om genbrugelige raketter. Hvis du vil give en skilling til at jeg kan lave Schumanns Rumraket, kan du gøre det på hjemmesiden 10er.com/schumanns-rumraket. Her kan du vælge et beløb, som du giver, hver gang der udkommer en ny episode. Links: Indiens nye astronauter og test af Gaganyaan-rumskibet (https://spacenews.com/india-targets-uncrewed-gaganyaan-orbital-test-mission-in-july-crewed-flight-in-2025/) Planetary Radios podcast om Indiens rumprogram (https://www.planetary.org/planetary-radio/india-growing-space-ambitions)

    USA vender tilbage til Månen og tanker om podcastens fremtid

    USA vender tilbage til Månen og tanker om podcastens fremtid
    I sidste uge landede den ubemandede rumsonde Odysseus på Månen. Den brækkede godt nok et ben - måske to - under landingen, og har siden haft svært ved at kommunikere med Jorden. Alligevel er missionen en milepæl i NASAs forsøg på at vække de private markedskræfters appetit på Månen, og dermed skabe en måneøkonomi, som kan åbne nye, usete muligheder. Jeg reflekterer over missionen IM-1, og hvad det betyder for NASAs månestrategi og fremtidens rumfart. Jeg taler også om, hvordan du som lytter kan hjælpe Schumanns Rumraket. Podcasten er et passionsprojekt, som jeg kommer til at lave, så længe jeg kan. Men det er ikke en gratis hobby, for det koster penge at hoste podcasten og have abonnement på Zoom, så interviews kan blive længere end 40 minutter. Derfor åbner jeg muligheden for at du kan støtte podcasten via 10er.com, hvis du synes, podcasten er dine penge værd. Du kan støtte Schumanns Rumraket via følgende link: https://10er.com/schumanns-rumraket Podcasten indeholder musik af Test Shot Starfish og klip fra filmen Return of the King.

    "Danmark bør bruge DOBBELT så meget på rummet"

    "Danmark bør bruge DOBBELT så meget på rummet"
    Astronaut Andreas Mogensen og folketingsmedlem Stinus Lindgreen (R) vil have Danmark til at bruge dobbelt så mange penge på rumfart, som vi gør nu. Ellers sakker vi bagud i det internationale rumkapløb, og går glip af en drøngod forretning. Jeg taler med Stinus Lindgreen (R) om dansk rumfartspolitik - en disciplin som kun de færreste politikere begår sig i, og som man sjældent hører om i Besserwisserne eller Tirsdagsanalysen. Vi taler også om behovet for en dansk udgave af NASA, og om Danmark skal skrive under på USAs spilleregler for udforskningen og udnyttelsen af Månen. Til sidst får jeg også lavet en parallel mellem rumfart og kongehuset, som udfordrer Stinus' holdninger til monarkiet.

    Hvorfor sendte Trump USA tilbage mod Månen?

    Hvorfor sendte Trump USA tilbage mod Månen?
    I år skulle have været året, hvor amerikanske astronauter igen gik på Månen. Det var Trumps vision med måneprogrammet Artemis, dengang han var præsident. Det lykkedes imidlertid ikke NASA at indfri den deadline. Men selvom Trump ikke længere er præsident, overlevede Artemis, og NASA arbejder stadig på højtryk for at returnere USA til Månen. Men hvad var det overhovedet, der motiverede Trump til at søsætte Artemis i sin tid? Og hvorfor skulle det gå så stærkt? Og er den amerikanske befolkning overhovedet interesseret i at sende mennesker til Månen? Det spørger jeg Casey Dreier om. Han er chef for rumfartpolitik (Chief of Space Policy) hos den amerikanske forening Planetary Society. Til daglig forsøger han at motivere amerikanske politikere til at bruge flere penge på udforskning af rummet. Det har givet ham stor indsigt i de vinde, der blæser i amerikansk rumfartspolitik.

    Danmarks næste store rummission

    Danmarks næste store rummission
    De store rumfartnationer imponerer resten af verden med at sende rumsonder ud til fjerne kloder og lande robotter på fremmede verdener. Jeg undersøger sammen med chefkonsulent ved DTU Space, Michael Linden-Vørnle, om Danmarks næste store rummission skal besøge Månen eller en af solsystemets planeter. Er det overhovedet noget, vi er dygtige nok til i Danmark? Og hvad vil det sige, at en rummission er dansk?

    Fremtidens månebiler

    Fremtidens månebiler
    Under Apollo-programmet sendte NASA biler med til månen på de sidste tre missioner. Det var ikke for at blære sig over for resten af verden, ved at vise, at astronauterne kunne tage på månekøretur. Månebilerne var en absolut nødvendighed for den videnskabelige udforskning, og derfor er NASA igang med at indhente forslag fra amerikanske virksomheder til fremtidens månebiler. Fem grupper af virksomheder har offentligt givet til kende, at de vil designe en månebil. I udsendelsen gennemgår jeg, hvad vi indtil videre ved om de forskellige designs.

    En kvinde, en sort mand, en canadier og en hvid mand skal til Månen

    En kvinde, en sort mand, en canadier og en hvid mand skal til Månen
    Til næste år sender NASA fire mennesker ud til Månen. Det er første gang siden 1972, at mennesker rejser så langt ud i rummet, og det vil være første gang at en kvinde, en person med mørk hudfarve og en canadier rejser til Månen. Artemis II missionen kommer til at vare 10 dage, så det er kun en smuttur for de fire astronauter ud til Månen og tilbage igen, men erfaringerne skal gøre det muligt for NASA at lande mennesker ved Månens sydpol i 2025. Derudover kan missionen måske inspirere til sammenhold og fred for folk nede på Jorden. I episoden får du også en opdatering på SpaceX' Starship-rumraket, for lige om lidt bliver den sendt afsted på sin første flyvning i rummet. Der mangler kun en tilladelse fra den amerikanske luftfartmyndighed FAA. Musik: Test Short Starfish Numre: - Crew - Syzygy - In the shadow of giants

    Om Artemis og NASAs nye månerumdragt

    Om Artemis og NASAs nye månerumdragt
    I 2016 var det Mars, folk i rumfartbranchen talte om, som det næste oplagte skridt for bemandede ekspeditioner ud i rummet, selvom der ikke var udsigt til, at det kunne ske på kort sigt. Syv år senere har målet ændret sig; nu er det Månen, NASA vil lande mennesker på, og raketter, månelandingsfartøjer og rumdragter er ved at tage form. Thomas Schumann taler med René Fleron om, hvad der er sket, og vi ser også på den rumdragt, NASA præsenterede i denne uge, som astronauterne skal have på, når de træder ud på Månens overflade. De kommer også omkring, hvordan man måler Jordens albedo ved at kigge på Månen, og udfordringerne i at skrive om rumfart på dansk. Gæst: René Fleron, projekt manager på DTU space https://orbit.dtu.dk/files-asset/275241848/9679_b8a88f8c.jpg?w=160&f=webp Links: Renés Flerons artikel om at udvinde vand på Månen: https://orbit.dtu.dk/en/publications/mining-lunar-water-in-deep-dark-craters NASA præsenterer månerumdragt: https://www.youtube.com/live/5KnOtI4fS3U?feature=share Den Store Danskes kapitel om rumfart: https://denstoredanske.lex.dk/rumfart#-L%C3%A6smereiDenStore_Danske

    Hvad skal vi bo i på månen? Mød Projekt LUNARK

    Hvad skal vi bo i på månen? Mød Projekt LUNARK

    NASA har annonceret at de tager tilbage til månen i 2024 - this time to stay. Hvis mennesker skal være på månen i en længere periode, hvad skal de så bo i? Karl-Johan Sørensen og Sebastian Aristotelis ikke blot prøver, men er i gang med, at besvare det spørgsmål.

    Mød Project LUNARK.

    Deres største fokus p.t. ligger i, at forberede sig på en ekspedition til Grønland hvor drengene skal opholde sig i en prototype af deres månehabitat i 3 måneder. Hvis den mission går godt, hvilket vi naturligvis regner med at den gør, så er drengene et skridt tættere på en dag at kunne sende deres habitat til månen.

    Læs mere på sidespor.dk

    Sidespor på Facebook: https://www.facebook.com/sidespordk/
    Sidespor på Instagram: https://www.instagram.com/sidespordk/
    Daniel: https://www.instagram.com/danielsjensen/
    Sebastian: https://www.instagram.com/sebtelmer/

    Musik: FakeLove by Makaih Beats (makaihbeats.net)

    Episode 22: Rumrejse år 2001 (1968)

    Episode 22: Rumrejse år 2001 (1968)

    Dai-sy, dai-sy, give me your answer true. I'm half cra-zy, o-ver the love of you. I en fjern fremtid på et rumskib tæt på Jupiter, slukker astronauten Dave for supercomputeren HAL 9000.

    Rumrejse år 2001 (1968) instrueret af Stanley Kubrick med udgangspunkt i novellen "The Sentinel" af Arthur C. Clarke. Den 22. film på Thomas og Mortens liste over de 100 bedste film.

    Alle moderne science-fiction films mor. Det handler om kunstig intelligens, rumskibe, evolution, liv i rummet. På månen finder videnskabsmænd en sort monolit. Den udsender et mystisk signal fra Jupiter. En rumfærge sendes af sted for at udforske signalet. Ombord på rumskibet er supercomputeren HAL 9000 (Douglas Rain) og astronauten David Bowman (Keir Dullea).

    Thomas og Morten tager snak om kunstig intelligens, skak og om film behøver at handle om noget?

    Support the show
    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io