Logo

    Ep. 32: Tom & Jerry (1940-46)

    daSeptember 08, 2012
    What was the main topic of the podcast episode?
    Summarise the key points discussed in the episode?
    Were there any notable quotes or insights from the speakers?
    Which popular books were mentioned in this episode?
    Were there any points particularly controversial or thought-provoking discussed in the episode?
    Were any current events or trending topics addressed in the episode?

    About this Episode

    TEGNEFILMPODCASTENs ep. 32 handler om det måske mest succesfulde tegnefilmpar i filmhistorien, Tom og Jerry. De to er skabt af William Hanna og Joseph Barbera, der instruerede ikke mindre end 114 kortfilm med dem i en periode på 17 år, nemlig fra 1940 til 1957. Kattens jagt på musen var så populære at de vandt hele syv Oscar-statuetter for bedste animerede kortfilm. Det er godt gået, og i denne episode undersøger jeg hvor denne succes kommer fra — og hvorfor kortfilmene stadig er medrivende og frem for alt sjove!

    Warner Bros. har udgivet 37 af Hanna og Barberas oprindelige Tom & Jerry-kortfilm på blu-ray i samlingen Tom & Jerry: Golden Collection Volume One. I podcasten fokuserer jeg alene på de fire Oscar-vindere der er med i samlingen:
    "Yankee Doodle Mouse" (1943)
    "Mouse Trouble" (1944)
    "Quiet Please!" (1945)
    "Cat Concerto" (1946)

    Podcasten byder desuden på et ca. 28 min. langt interview med Tad Runkle og Patrick Dentinger fra ANIMATION STATION-podcasten, der bl.a. fokuserer på Oscar-nominerede kortfilm igennem tiden.

    Der er også blevet plads til et helt nyt segment i TEGNEFILMPODCASTEN: Hurtiganmeldelser af nye tegnefilm på blu-rays. I denne episode er det Tigerdyrets familiefest og Lady og Vagabonden II: Vaks på eventyr der får et par hurtige ord med på vejen. Begge film udkom blu-ray fra Disney i midten af august.

    Derfor ser selve programmet for TEGNEFILMPODCASTEN ep. 32 ud som følger:
    00:00 Intro på engelsk og dansk.
    05:18 Hurtiganmeldelser: Tigerdyrets familiefest og Lady og Vagabonden II: Vaks på eventyr.
    10:21 Interview med ANIMATION STATION del 1: MGMs tegnefilm før Tom & Jerry + Tom & Jerrys succes.
    22:00 Interview med ANIMATION STATION del 2: Hanna & Barberas baggrund + Tom & Jerry efter 1957 (Gene Deitch og Chuck Jones).
    39:29 Gags og hovedkonflikten i Tom & Jerry.
    50:20 Karakterdesign (Tom) og animation i Tom & Jerry.
    58:15 Blu-rayens ekstramateriale
    1:02:32 Outro + næste episode//Tegnefilm som du aldrig har hørt dem før

    Recent Episodes from Tegnefilmpodcasten

    Ep. 43: Min nabo Totoro (1988)

    Ep. 43: Min nabo Totoro (1988)

    Så er TEGNEFILMPODCASTEN tilbage med endnu en vaskeægte klassiker, Hayao Miyazakis fantastiske Min nabo Totoro (My Neighbour Totoro / Tonari no Totoro, 1988).
           Anime-, Miyazaki, Japan-eksperten Helen McCarthy er med via Skype, og Helen og jeg snakker om baggrunden for Totoro hvor den var en del af en dobbelt-feature med Isao Takahatas Grave of the Fireflies (Hotaru no haka) og hvordan Totoros succes voksede sig så stor at den blev logo for Studio Ghibli. Men vi dykker også ned i filmens brug af Shinto-religion og Japans kultur.
           Sidst i podcasten kigger jeg nærmere på karakterdesign og animation af både de to hovedroller, pigerne Mei og Satsuki — samt selvfølgelig Totoro selv.

    Derfor ser episode 43 af TEGNEFILMPODCASTEN sådan ud:

    • 0:00:00 Intro
    • 0:04:09 Anmeldelse af Find Nemo blu-ray
    • 0:09:09 Interview med Helen McCarthy: My Neighbour Totoro vs.Grave of the Fireflies, Totoro-merchandise og Totoros voksende popularitet
    • 0:22:29 Interview fort.: Shinto-religion og japanske traditioner i Totoro
    • 0:36:31 Interview fort.: Totoro som dødsgud (en teori vi ikke tror på!)
    • 0:48:29 Karakterdesign + animation: Satsuki og Mei
    • 0:56:22 Karakterdesign + animation: Totoro
    • 1:02:36 Outro

    Tak til...
    TEGNEFILMPODCASTENs temamusik er af tyske Beat.Bourdeaux. Hør mere til bandet/projektet på Jamendo.com.

    Og en særlig stor tak til skuespiller Julie Agnete Vang, der har været så FANTASTISK SØD at optage en stribe speaks til podcasten her.


    TEGNEFILMPODCASTEN // BLIV KLOG PÅ TEGNEFILM

    Ep. 42: Peter Pan (1953)

    Ep. 42: Peter Pan (1953)

    Peter Pan blev Disneys 14. tegnede klassiker. Den er selvfølgelig baseret på J.M. Barries teaterstykke som havde premiere i 1904 og som tager udgangspunkt i upper-middle class familie i Victoria-tidens London. Barries teaterstykke såvel som Disneys tegnefilm handler om at bevare barnesindet og fantasien og ens kreative sans, selv om man bliver voksen.
           Peter Pan blev som tegnefilm produceret efter en tid med krig i verden og med krig på de interne fronter i Disney-studierne — der havde været økonomisk smalhals og samtidig havde tegnere og animatorer gjort oprør over det de så som Walts tyranni. I denne episode af TEGNEFILMPODCASTEN kan du høre om netop denne tumultagtige periode i Disney-studiernes historie, om de store animatorer der skabte Peter Pan samt om den nye 1950er-minimalistiske stil der også fik indflydelse på Disneys tegnefilm. Jeg interviewer animationsinstruktør og Disney-ekspert, Hans Perk, og til sidst i podcasten dykker jeg ned i den mere symbolske brug af karakterdesign, animation og baggrundsdesign, der hæverPeter Pan op på et højere og mere avanceret plan i forhold til så mange andre Disney-tegnefilm i 1950erne.
           Derfor ser episode 42 af TEGNEFILMPODCASTEN ud som følger:


    • 00:00 Intro
    • 04:52 Blu-ray-anmeldelse: Klassikeren Peter Plys (1977)
    • 08:42 Peter Pan-interview med Hans Perk: Intro + præproduktion + Disney under 2. Verdenskrig + strejken i 1941
    • 21:34 Peter Pan-interview fort.: Package-film + Mary Blair
    • 28:00 Peter Pan-interview fort.: 3 instruktører + de store animatorer + live-action-materiale
    • 40:27 Peter Pan-interview fort.: UPA og animeret minimalisme + indflydelsen på Disney
    • 49:07 Peter Pan: Karakterdesign og symbolik i Wendy og Kaptajn Klo
    • 59:01 Peter Pan: Layout og animation af skygger + udvikling i baggrundsdesign
    • 1:07:08 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN


    Tak til...
    TEGNEFILMPODCASTENs temamusik er af tyske Beat.Bourdeaux. Hør mere til bandet/projektet på Jamendo.com.

    Og en særlig stor tak til skuespiller Julie Agnete Vang, der har været så FANTASTISK SØD at optage en stribe speaks til podcasten her.


    TEGNEFILMPODCASTEN // BLIV KLOG PÅ TEGNEFILM

    Ep. 41: Oscar-nominerede animationsfilm 2013

    Ep. 41: Oscar-nominerede animationsfilm 2013

    Prisuddelingshurlumhejet når sit klimaks i denne episode af TEGNEFILMPODCASTEN når det handler om årets Oscar-nominerede animationsfilm — både de bedste animerede spillefilm og de bedste animerede kortfilm.
           Jeg får besøg af David Bjerre fra Dobbelt D's Definitive DVD Podcast, og han guider os alle sammen igennem nomineringsreglerne og afstemningsreglerne. Og selvfølgelig får alle de nominerede en kommentar med på vejen, hvor vi skiller den potentielle vinder ud fra resten.
           Oscar'en uddeles som bekendt søndag d. 24. februar — natten til mandag, dansk tid.

    Derfor ser episode 41 af TEGNEFILMPODCASTEN ud som følger:

    • 00:00 Intro
    • 03:59 Anmeldelse: Pocahontas
    • 08:20 Anmeldelse: Pochaontas II: Rejsen til England
    • 11:52 Anmeldelse: Klokkeblomst: Vingernes hemmelighed
    • 15:55 Interview med David Bjerre: Intro til Oscar'en, regler og afstemning
    • 25:00 Interview fort.: Frankenweenie
    • 32:49 Interview fort.: ParaNorman
    • 42:04 Interview fort.: The Pirates! Band of Misfits
    • 50:20 Interview fort.: Brave
    • 56:17 Interview fort.: Wreck-it Ralph
    • 1:06:40 Interview fort.: De nominerede kortfilm + lidt statistik over Oscar-nominerede animationsfilm
    • 1:18:08 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN


    Tak til...
    TEGNEFILMPODCASTEN har fået ny temamusik af tyske Beat.Bourdeaux. Hør mere til bandet/projektet på Jamendo.com.

    Og en særlig stor tak til skuespiller Julie Agnete Vang, der har været så FANTASTISK SØD at optage en stribe speaks til podcasten her. Se hende blandt meget andet godt i DR's Borgen.


    TEGNEFILMPODCASTEN // BLIV KLOG PÅ TEGNEFILM

    Ep. 40: Annie Awards 2012

    Ep. 40: Annie Awards 2012
    TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage efter en lang juleferie. Denne gang med fokus på de netop overståede Annie Awards, hvor animationsbranchen priser og hædrer sig selv.

    I denne episode kigger jeg nærmere på de Annie-nominerede kortfilm sammen med animationsproducer Claus Toksvig fra Arsenalet i Viborg — eller i det mindste dem som vi kunne få fat i og se til episoden. Episode 40 byder også på tre blu-ray-anmeldelser.

    Og så har TEGNEFILMPODCASTEN fået et auditivt ansigtsløft. Nu er du advaret!
     
    Programmet for episode 40 ser således ud:
    • 00:00 Intro
    • 05:48 Anmeldelse: ParaNorman
    • 09:51 Anmeldelse: Persona 4
    • 14:24 Anmeldelse: Peter Pan
    • 18:48 Interview med Claus Toksvig: Om Annie Awards
    • 29:04 Interview fort.: "Eyes on the Stars"
    • 35:04 Interview fort.: Bill Plymptons couch gag i The Simpsons
    • 41:25 Interview fort.: "Bydlo" + "Kali the Little Vampire"
    • 52:28 Interview fort.: "Paperman"
    • 1:05:57 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN

    Tak til...
    TEGNEFILMPODCASTEN har fået ny temamusik af tyske Beat.Bourdeaux. Hør mere til bandet/projektet på Jamendo.com.

    Og en særlig stor tak til skuespiller Julie Agnete Vang, der har været så FANTASTISK SØD at optage en stribe speaks til podcasten her. Se hende blandt meget andet godt i DR's Borgen.


    TEGNEFILMPODCASTEN // BLIV KLOG PÅ ANIMATION

    Nytårs-ekstra: Klaus Krikke & Nora Malkeko

    Nytårs-ekstra: Klaus Krikke & Nora Malkeko
    I anledning af nytårsaften kommer her en lille ekstra bid fra mit interview med Disney-eksperten David Gerstein, som simpelthen var for god til bare at smide væk. 
           Gerstein fortæller om de to Disney-karaterer Klaus Krikke og Nora Malkeko, som optræder i flere af de helt gamle Disney-kortfilm (bl.a. "On Ice" fra 1935, se billedet) men hurtigt forsvandt fra tegnefilmmediet. Har du endnu ikke hørt hele interviewet med David Gerstein, så kan du finde det i TEGNEFILMPODCASTENs episode 39 om Anders Ands julefavoritter.
           TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage med spritnye episoder fra 10. februar 2013.

    Godt nytår til alle de danske lyttere!

    Happy new year to all the foreign listeners!




    TEGNEFILMPODCASTEN // Bliv klog på tegnefilm

    Ep. 39: Anders Ands julefavoritter (1935-50)

    Ep. 39: Anders Ands julefavoritter (1935-50)

    Julen nærmer sig sammen med dette års udgave af Disneys Juleshow — Fra alle os til alle jer som vanen tro sendes d. 24. december.

           I den anledning handler TEGNEFILMPODCASTEN om en meget oplagt Disney-blu-ray-nyhed, nemlig Anders Ands julefavoritter der samler hele 10 klassiske kortfilm fra perioden 1935-50 i smuk hi-def-kvalitet. Og i forlængelse af den udgivelse synes jeg det var oplagt at kigge nærmere på selve karakteren "Anders And", hans baggrund og udvikling, hans psyke, hans karakterdesign, og ikke mindst Disneys sigte med den koleriske and. Med andre ord: TEGNEFILMPODCASTEN handler om Anders And.

           Derfor kan du bl.a. høre et længere interview med tegnefilm- og tegneseriehistoriker samt Disney-ekspert, David Gerstein, i anden halvdel af denne episode af TEGNEFILMPODCASTEN. Det er David Gerstein der både klogt og underholdende guider os igennem alle detaljerne om Anders And

           Og i første halvdel af podcasten står den vanen tro på anmeldelser af aktuelle danske blu-rays. Her kigger David Bjerre fra DOBBELT D'S DEFINITIVE DVD-PODCAST forbi og julehygger og giver sin mening om filmene. 

           Derfor ser programmet for ep. 39 af TEGNEFILMPODCASTEN ud som følger:

    • 0:00:00 Intro
    • 0:04:13 Anmeldelse: Pixar Short Films Collection 2
    • 0:08:01 Anmeldelse: Laputa — Slottet i himlen feat. gæsteanmelder David Bjerre
    • 0:19:41 Anmeldelse: Madagascar 3 — Eftersøgt i hele Europa feat. gæsteanmelder David Bjerre
    • 0:29:57 Anmeldelse: Modig feat. gæsteanmelder David Bjerre
    • 0:46:24 Interview med David Gerstein del 1: Anders And kommer til verden + Anders Ands psyke + Disneys sigte med Anders And
    • 1:03:22 Interview med David Gerstein del 2: Anders Ands karakterdesign + designudvikling + Anders Ands popularitet i Nordeuropa
    • 1:20:17 Anmeldelse: Anders Ands julefavoritter 
    • 1:23:01 Outro: Glædelig jul og godt nytår!

    TEGNEFILMPODCASTEN // Bliv klog på tegnefilm

    Ep. 38: Hjælp! Jeg er en fisk (2000)

    Ep. 38: Hjælp! Jeg er en fisk (2000)
    TEGNEFILMPODCASTEN blænder op for tredje og sidste del i temaserien om kommerciel dansk tegnefilm med særligt fokus på det danske animationsstudie A.Film. I ep. 36 handlede det om opstarten med Peter Madsen og Jeffrey Varabs Valhalla (1986)I ep. 37 handlede det om A.Films svendestykke Jungledyret Hugo (1993). Og nu er turen kommet til kronen på værket — den dyreste og flotteste tegnefilm i dansk filmhistorie, Hjælp! Jeg er en fisk (2000).
           Det er en rigtig eventyrfilm der læner sig op ad amerikanske forbilleder som Disney og Steven Spielberg, men som også har sin egen danske ånd over sig i form af de tre hovedpersoner, Svip, Stella og Plum, der bliver forvandlet til havdyr og skal finde en modgift inden 48 timer, hvis de ikke vil forblive havdyr. Samtidig har filmen et miljøbevidst budskab.
           Det og meget mere kan du høre om i denne episode af TEGNEFILMPODCASTEN, hvor jeg interviewer A.Films CEO og executive producer, Anders Mastrup, og animator og manuskriptforfatter Karsten Kiilerich.
           Så derfor ser indholdet af ep. 38 af TEGNEFILMPODCASTEN sådan ud:


    • 00:00 Intro.
    • 06:15 Anmeldelser: Ninja Scroll og Puella Magi Madoka Magica.
    • 15:04 Interview med Anders Mastrup del 1: A.Films udvikling frem til år 2000 + finansiering og produktion af Hjælp! Jeg er en fisk.
    • 25:19 Interview med Anders Mastrup del 2: Tiden efter år 2000 + introduktion af computeranimation + computeranimation vs. håndtegnet tegnefilm.
    • 36:43 Interview med Karsten Kiilerich del 1: Tiden med Valhalla + Præproduktion af Hjælp! Jeg er en fisk + inspiration.
    • 54:55 Interview med Karsten Kiilerich del 2: Karakterdesign, baggrundsdesign og animation + temaet + computeranimation vs. håndtegnet tegnefilm.
    • 1:11:36 Hjælp! Jeg er en fisk dvd fra Egmont.
    • 1:15:02 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN.

    TEGNEFILMPODCASTEN // Bliv klog på tegnefilm

    Ep. 37: Jungledyret Hugo (1993)

    Ep. 37: Jungledyret Hugo (1993)
    TEGNEFILMPODCASTEN er klar med den anden episode i temaserien om A-Film og kommercielle danske tegnefilm. Denne gang skal det handle om Jungledyret Hugo (oprindeligt bare kaldet Jungledyret) fra 1993, som er instrueret af Stefan Fjeldmark og Flemming Quist Møller.
           I ep. 37 af TEGNEFILMPODCASTEN er det folkene fra A-film, der fører ordet og fortæller om arbejdet med dels at stable et dansk tegnefilmstudie på benene oven på Valhalla (som du kunne høre om i ep. 36) — og selvfølgelig også om arbejdet og tankerne bag Jungledyret Hugo.
           Indholdsfortegnelsen til denne episode ser derfor ud som følger:
    • 0:00:00 Intro
    • 0:05:26 Blu-ray-anmeldelser: Arthurs julegaveræsStarship Troopers: Invasion og Ponyo på klippen ved havet.
    • 0:14:58 Interview med Anders Mastrup del 1: Etablering af A.Film + valg af Jungledyret Hugo som projekt
    • 0:26:25 Interview med Anders Mastrup del 2: Jungledyret Hugo + A.Films vision
    • 0:39:37 Interview med Jørgen Lerdam del 1: Baggrund hos Don Bluth + karakterdesign og animation i Jungledyret Hugo
    • 0:55:10 Interview med Jørgen Lerdam del 2: Metamorfose-animation + CGI vs. håndtegnet animation
    • 1:12:02 Jungledyret Hugo på dvd + ekstramateriale
    • 1:14:00 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN

    //TEGNEFILMPODCASTEN — bliv klog på tegnefilm

    Ep. 36: Valhalla (1986)

    Ep. 36: Valhalla (1986)

    Så er det blevet tid til en ny temaserie i TEGNEFILMPODCASTEN. I denne og de følgende to episoder kommer det til at handle om kommercielle danske tegnefilm med særligt fokus på det danske animationsstudie, A.Film.

           I denne første episode handler det dog om tiden før A.Film og hvad der ledte op til A.Films etablering i slutningen af 1980erne. Det skyldes i høj, høj grad den store danske tegnefilmsatsning Valhalla (1986) instrueret af Peter Madsen og Jeffrey Varab. Sammen med tegnefilmforskeren Roar Kent kortlægger jeg tiden før Valhalla og Valhallas betydning for dansk tegnefilm efter 1986Og i anden omgang fortæller Peter Madsen selv om projektet og hans kreative arbejde som instruktør på Valhalla.

          Til slut i podcasten runder jeg den rædsomme dvd-udgave af denne store og måske vigtigste tegnefilm i den nyere danske filmhistorie.


    Derfor ser episode 36 af TEGNEFILMPODCASTEN ud som følger:

    • 00:00 Intro
    • 06:20 Hurtiganmeldelser: Askepot II og Askepot III.
    • 13:08 Interview med Roar Kent del 1: Tiden før Valhalla
    • 27:08 Interview med Roar Kent del 2: Tiden efter Valhalla
    • 39:46 Interview med Peter Madsen del 1: Opstart af det ambitiøse projekt
    • 54:13 Interview med Peter Madsen del 2: Karakterdesign og animation
    • 1:13:31 Valhalla på dvd
    • 1:16:23 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN

    // TEGNEFILMPODCASTEN — bliv klog på tegnefilm

    Ep. 35: Nye danske blu-rays

    Ep. 35: Nye danske blu-rays
    I ep. 35 af TEGNEFILMPODCASTEN anmelder jeg seks animationsfilm, der er udkommet på dansk blu-ray hen over sensommeren. Men først skal vi have afgjort den store ASKEPOT-quiz.

    Ep. 35 af TEGNEFILMPODCASTEN ser ud som følger...

    • 00:00 Intro + den store ASKEPOT-quiz
    • 06:19 Den bestøvlede kat (Puss in Boots, 2011)
    • 11:19 Piraterne! (Pirates! Band of Misfits eller The Pirates! In an Adventure with Scientists!, 2012)
    • 16:36 Lorax — skovens beskytter (The Lorax, 2012)
    • 23:29 Skønheden og monsteret i Paris (Monster in Paris eller Un Monstre à Paris, 2011)
    • 30:07 Det levende slot (Howl's Moving Castle eller Hauru no ugoku shiro, 2004)
    • 35:41 Legenden om Jordhavet (Legends from Earthsea eller Gedo senki, 2006)
    • 40:55 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io