Logo

    Filosof Mette Vesterager - om arbejde, eksistens og at være menneske (#8)

    daMarch 13, 2021
    What was the main topic of the podcast episode?
    Summarise the key points discussed in the episode?
    Were there any notable quotes or insights from the speakers?
    Which popular books were mentioned in this episode?
    Were there any points particularly controversial or thought-provoking discussed in the episode?
    Were any current events or trending topics addressed in the episode?

    About this Episode

    Er det i virkeligheden et sundhedstegn, hvis vi føler os belastede og ikke helt trives i det moderne arbejdsliv? I denne episode nørder jeg arbejde og eksistens med filosof og forfatter Mette Vesterager. Og vi får hjælp af både filosof Hannah Arendt, af Kierkegaard og af sociologen Hartmut Rosa. Farvel til det individualiserende blik og goddag til erkendelsen af fælles grundvilkår og af, at vi måske har glemt at gøre plads til det vigtigste i vores arbejdsliv: At vi er mennesker.

    "Jeg oplever heller ikke, at der i vores moderne arbejdsliv er plads til fx at sørge, når vi har mistet. Det at vi giver plads til det, det tror jeg er rigtig vigtigt."

    "Og så har vi brug for at give plads til at vi kan tage udgangspunkt i vores faglighed og i de ting, der er vigtige for os. Tid til fordybelse. Så vi ikke kun tager udgangspunkt i en nytteetisk tankegang."

    Mette Vesterager

    Mette er forfatter til bogen "Stress og Eksistens. Nye veje til at forstå og bekæmpe stress", hvor hun med begreber fra filosofien, sociologien og typer som Kierkegaaard, Heidegger, Hartmut Rosa, Ulrich Beck, og ikke mindst Hannah Arendt, kaster et strukturelt og eksistentielt opklarende blik på de alle de gængse, individuelle årsagsforklaringer på mistrivsel i moderne arbejdsliv.

    Mettes vigtige pointe er, at den belastning og meningsløshed, som mange oplever i arbejdslivet, ikke bør anskues ud fra et individuelt perspektiv, men skal forstås i sammenhæng med det at være menneske i den tid, vi lever i. 

    "'Jeg føler ikke, at jeg kan være mig selv', hører jeg ofte stressede ledere og medarbejdere sige. Frem for at gøre mennesket til et middel til øget produktivitet skal vi i højere grad skabe strukturer, der underbygger fællesskaber, hvor det enkelte menneske kan træde frem som et unikt væsen. Og vi skal skabe organisationer, hvor faglige beslutninger har forrang i forhold til produktionsmål."

    Stress og overbelastning er et eksistentielt fænomen i en verden, hvor vi er indbyrdes afhængige og forbundne med andre mennesker og underlagt nogle grundvilkår.

    Vi snakker umulighedsopgaver. Vi snakker skiftet fra disciplinærsamfund til præstationssamfundet, hvor den enkelte selv skal være meget mere definerende i forhold til at definere opgaverne og se muligheder. Og om at søge vished i en uvis verden.

    Og om kreativitet, natur og krop, som anker tilbage til det menneskelige igen.

    "Det at stå af ræset er ikke nødvendigvis forbundet med ro, det er forbundet med frygten for at sakke bag ud. Der er slet ikke plads til at tage en pause. Vi er bange for at så bliver vi vurderet som ikke relevante og så ryger vi ud. Vi har brug for organisationer, hvor der er plads til det".

    "Stress og eksistens" er udgivet på Hans Reitzels forlag i 2019.

    Læs mere om Mette Vesterager på www.mettevesterager.dk

    Recent Episodes from Endelig Mandag - inspiration til bevidste arbejdsliv

    Filosof Kim Gørtz - "At finde på plads i sig selv" - om Heidegger, væren og Zen (#42)

    Filosof Kim Gørtz - "At finde på plads i sig selv" - om Heidegger, væren og Zen (#42)

    "Vi har glemt at trække vejret og være til".

    Med Kim Gørtz, 'professionel filosof' og Centerleder ved Center for Regenerativ Filosofi hos konsulenthuset Promentum.

    I vores samtale fortæller Kim blandt andet om

    • at være mønsterbryderen fra Mørkhøj, som kom på universitetet og dumpede den første eksamen med et brag
    • et afgørende møde med Heideggers værensfilosofi  
    • fænomenologiens lynhistorie
    • zenbuddisme og meditation
    • det store sammenbrud, angst og at finde på plads i sig selv (igen).

    BOG
    Kim Gørz "Tankens åbenhed" (2003)

    MUSIK
    Eksistentielle urter: Sange fra engen (2022)

    PODCASTS

    Det Regenerative Studie med Laura Storm
    https://promentum.buzzsprout.com/1858864/12866551-det-regenerative-studie-med-laura-storm

    ENDELIG Mandag med Helle Hein (om boreour stress mm)
    https://endeligmandag.libsyn.com/helle-hein-hvad-vrenspsykologen-maslow-har-lrt-mig-om-stress-og-mangel-p-mening-37-del-2

     

     

     

     

     

    Flirt med dit nye arbejdsliv. 3 (forskningsbaserede) trin til at skifte spor (#41)

    Flirt med dit nye arbejdsliv. 3 (forskningsbaserede) trin til at skifte spor (#41)

    Drømmer du om at skifte spor i dit arbejdsliv? Så har jeg både gode og dårlige nyheder til dig.

    Den dårlige nyhed først: Overgange tager længere tid og er hårdere end vi tror.

    Og den gode: Der er ikke kun én rigtig ny vej at gå, men mange mulige, som potentielt kan passe til dig. 

    Det er nogle af de tankevækkende pointer fra Herminia Ibarra, professor i organisatorisk adfærd ved London Business School, i "Working Identity", som udkom første gang tilbage i 2003 og som netop er genudgivet i oktober 2023 på Harvard Business Review Press. 

    Med grounded theory som metode har Ibarra fulgt 38 amerikanere og franskmænd midt i livet. Alle havde en college- eller universitetsuddannelse med i bagagen og alle ønskede at lave en karrieretransition. Herminie Ibarra fulgte dem gennem en årrække og så på, hvilke trin og handlinger, der henholdsvis gavnede og hæmmede deres transition. Resultatet deler hun i bogen, som længe har været en klassiker i mit personlige bibliotek.

    Også selvom den ikke altid er opmuntrende læsning:

    “Velkommen til en periode fyldt med uvished, forvirring, tab, usikkerhed og tvivl, “ skriver hun om den uundgåelige overgangsfase, som følger når man vil væk fra det kendte og ud i noget nyt. 

    Der er i den grad forvirrende og tomt der, hvor noget er holdt op uden at noget andet er trådt i stedet. Hvor man har sagt farvel til gode kollegaer uden at have fået nye. Hvor ens identitet ikke længere føles som om den passer, men man stadig ikke har fået noget andet at sætte i stedet. Og hvad siger man så, når bordherren spørger, "Og hvad laver du så?"?!??

    Antropologer kalder sådanne perioder, midt imellem, for “liminalitet”. 

    Forskellen på bare at skifte job og på at komme godt i mål med en egentlig karrieretransition, forklarer Ibarra, er at sidstenævnte ikke kun er en ydre forandring, men også involverer en form for indre transformation.

    Forandringen skabes via små konkrete skridt: “Doing comes first, knowing second”. 

    Vi kan ikke tænke os frem til slutpunktet, vi er nødt til at begynde at teste ting af for at lære og opdage nye muligheder og blive klogere undervejs. Måske det job, som vi tror vi drømmer om, slet ikke er så interessant, som vi forestiller os?  Og måske noget helt andet viser sig undervejs, som vi aldrig havde tænkt på...

    “Where we end up often surprises us. For these reasons, as much as we would like to, we simply cannot plan and program our way into our reinvention.”

    Derfor er det vigtigste at komme igang. Ikke med at tænke, men med at handle, eksperimentere, sondere og teste af. I små skridt, og gerne inden man går all in og siger sit job og faste indtægt op.

    Det fortæller jeg mere om i episoden, hvor jeg også deler de tre trin, som Ibarras studie viser, at en vellykket transition i arbejdslivet indeholder: 

    1. Crafting Experiments

    2. Shifting Connections

    3. Making Sense

    Hør, hvad det vil sige i episoden, hvor jeg også taler om den frygt, som hurtigt stikker hovedet frem, hvis vi begynder at lytte til den indre længsel... og hvorfor vi skal begynde at handle alligevel... Og hellere nu end om en måned. 

    Rigtig god fornøjelse :-)

     

    UDFORSK VIDERE

    Herminia Ibarra: Working Identity. Unconventional Strategies for Reinventing Your Career, Harvard Business Review Press, 2003 (og 2023)

    Herminia Ibarra: How to Think Strategically About a Career Transition, HBR, Nov/Dec 2023: https://hbr.org/2023/09/how-to-think-strategically-about-a-career-transition

    Maggie Smith: You Could Make This Place Beautiful, Atria/One Signal Publishers, 2023

    Jen Louden: Why Bother?, St Martins Press, 2021

     

    HØR OGSÅ

    Undervejs i episoden nævner jeg blandt andet de her episoder, som du er meget velkommen til at lytte til også.

    Professor Rie Thomsen: Om karriere, ansvar og det gode liv (#34)

    https://endeligmandag.libsyn.com/professor-rie-thomsen-om-karriere-ansvar-og-det-gode-liv

    Fortællerske Tanja Eskesen: Om at blive sin kraft, livsfaser, overgangsalder, kællingens visdom og ubunden tid (#15)

    https://endeligmandag.libsyn.com/tanja-eskesen-om-at-blive-sin-kraft-livsfaser-overgangsalder-kllingens-visdom-og-ubunden-tid-0

    Hyldemor Maria Lisette Jacobsen: Om naturens kraft, shamanuisme og livskrisen som katalysator til at følge sit kald (#12) https://endeligmandag.libsyn.com/hyldemor-maria-lisette-jacobsen-om-naturens-kraft-shamanisme-livskriser-og-mod-til-at-finde-sin-helt-egen-vej-i-arbejdslivet

    Thorhjørn Saltorp: Om talenttests (TT38), møgopgaver og at vælge chef før job (#4)

    https://endeligmandag.libsyn.com/thorbjrn-saltorp-om-talenter-og-talenttests-vlg-chef-ikke-job

    #stoftileftertanke #bevidstearbejdsliv

     

     

     

    Karrierekonsulent Thorleif Gotved - "Jeg har været SÅ glad for den fyring" - er det bedst at være selvstændig eller at have job med fast løn, kollegaer og kantine?

    Karrierekonsulent Thorleif Gotved - "Jeg har været SÅ glad for den fyring" - er det bedst at være selvstændig eller at have job med fast løn, kollegaer og kantine?

    Da Thorleif Gotved cyklede hjem gennem regnvejret en decemberdag i 2017, efter at være blevet fyret fra et helt nyt job, så han ikke lige for sig, at det ville blive begyndelsen på et vaskeægte eventyr.

    Men dér, undervejs på cyklen hjem til familien og husleje, som skulle betales, besluttede han at kaste sig ud i nogen, som han længe havde drømt om, men aldrig haft mod til: At blive selvstændig. Han startede rådgivningsvirksomheden GotvedPR.

    And the rest is history, som man siger... ;-)

    I den her episode taler vi om fordele og ulemper ved henholdsvis at være ansat og at være selvstændig.

    Og vi undersøger, hvorfor Thorleif i dag, på trods af successen med at gå selv, igen er tilbage som ansat (som karriererådgiver for selvstændige i fagforeningen DJØF) - og hvad det giver af fordele for både ham og for hans arbejdsplads, at han også stadig har sit firma ved siden af.

    Du får også Thorleifs fem bedste tips til dig, som overvejer at starte for dig selv.

    Rigtig god fornøjelse.

    UNDERVEJS NÆVNER VI BLANDT ANDET
    - Ballisagers Kandidatanalyse 2023
    - Henriette Rald og Katrine Thielke: 'Influenter. Når mennesker er medier', Samfundslitteratur
    - Helle Hedegaard Heins 'En giftig stresscocktail. Når stress skyldes mangel på mening', Forlaget Hein.

    Lektor Susanne Ekman - "Alle, der har grænser, er lavstatus i det her system".

    Lektor Susanne Ekman - "Alle, der har grænser, er lavstatus i det her system".

    Susanne Ekman er lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv ved Roskilde Universitet. I 2022 udgav hun et brag af en bog, resultatet af fem års studier, om de bagvedliggende logikker, som sætter rammen for arbejdslivet i et udpint dansk velfærdssamfund. Fra hospitaler over plejecentre, skoler, professionshøjskoler og til universiteter.

    Det er organisationer, hvor det er så godt som umuligt for både ledere og medarbejdere i velfærdsstatens maskineri at adressere systemiske problemer, især når det gælder misforhold mellem krav og ressourcer. 

    "Tværtimod synes ideen at være, at alting kan optimeres på én gang, samtidig med at man bruger færre ressourcer".

    I stedet lander ansvaret og følelsen af utilstrækkelighed hos den enkelte.

    "Vi har skabt et system, hvor vi har afviklet sproget og værktøjerne og institutionerne til kontekstnær, løbende forventningsafstemning. Og i stedet har vi fået lavet et system, hvor vi fortæller, at vi altid kan få alle parametre til at gå op ad samtidig. Det skaber en praksis, hvor folk er nødt til at lade som om at de kan noget, der ikke er muligt."

    Susanne ser, at den konstante følelse af urealistiske krav skaber forskydninger i både etik, professionalisme, ansvarsforståelse og grundlæggende trivsel med følelser af skyld og skam hos os hver især.

    Så hvad stiller man op? Det har hun også nogle bud på. 

    Susanne Ekmans bog "Giftig gæld og udpint velfærd" er udkommet på Hans Reitzels Forlag, 2022.

    LYT VIDERE

    Ingrid Biese - on "opting out, cyring in the car, making art and new beginnings (#3)

    https://endeligmandag.libsyn.com/ingrid-biese-opting-out-worked-well-for-me-but-i-dont-see-it-as-a-long-term-solution-for-society

    Sofie Marie Billekop - om Less work-bevægelsen og nye veje til det gode liv (#28)

    https://endeligmandag.libsyn.com/sofie-marie-billekop-om-less-work

    Jacob Thorsen - "Alt det her med at arbejde skal være lystfuldt, det er ikke noget, som jeg dyrker" - organisationspsykologen om arbejdslivets svære følelser

    Jacob Thorsen - "Alt det her med at arbejde skal være lystfuldt, det er ikke noget, som jeg dyrker" - organisationspsykologen om arbejdslivets svære følelser

    Skal arbejde nødvendigvis være lystbetonet og meningsfuldt, eller kan vi med fordel se det som en forpligtelse?

    Det mener organisations- og krisepsykolog Jacob Thorsen. 

    "Jeg har mandagmorgener, hvor jeg elsker at komme på arbejde. Og jeg har mandagmorgener, hvor jeg tænker, 'oh my god' eller 'shit det bliver hårdt'. Så alt det her med, at arbejde skal være lystfuldt eller meningsfuldt, det er ikke noget, som jeg dyrker særlig meget. Jeg træder ud for at løse en opgave og for at gøre det, det kræves. Og så er jeg heldig, hvis der også er nogen, der bliver glade for det, jeg gør."

    Jacob er forfatter til "Arbejdslivets svære følelser", hvor han fremlægger otte cases fra sit arbejde som organisationspsykolog. Han inviterer modigt læseren med ind i sin proces og åbner op for den værktøjskasse, som han bruger for at opklare, hvad der er på færde, og hvad der skal til for at "rydde op", i de situationer, som han bliver kaldt ud til.

    Jacob arbejder ud fra en såkaldt psykodynamisk tilgang, hvor det usagte og det ikke-rationelle, som foregår i og mellem os, får stemme..

    Jeg har inviteret mig selv på besøg hos Jacob, fordi der var noget i Jacobs bog, som fik mig - og (måske) min indre motivationsarketype? - til at reagere, eller rettere, til at protestere....

    For er det nu fx virkelig fordi medarbejderne bruger arbejdet til at reparerer på egne behov og livshistorier, at der er travlt på plejecenteret? Fordi de ansatte gør opgaven med beboerne større og bruger mere tid på den end de egentlig bør og behøver. Eller er det (også) fordi rammerne er (for) stramme?

    Vi taler også om en case fra en arbejdsplads, hvor en mellemleder blev castet som uduelig, både af sig selv og af andre.

    Og om Jacobs syn på persontypeværktøjer.

    Og så får du Jacobs egen arbejdslivshistorie.

    Hvis du har hørt episoderne med Helle Hein, motivationsforskeren, så vil du måske få lyst til at lytte med også med sådan et "meta-perspektiv på", om hvorvidt den her samtale i virkeligheden er et møde mellem to forskellige motivationsarketyper, en pragmatiker og en primadonna (ligevægtssøgende vs spændingssøgende), som taler sammen med afsæt fra hver sin "planet" og verdensforståelse.  Og med nysgerrighed på hinandens.

    Hvad tænker du?

    I outroen kan du høre om ny forskning af Malene Friis Andersen, som har afsløret, at medarbejdere i sundhedssektoren (psykiatrien) laver skyggearbejde, det vil sige, at de i skjul, og uden at få løn for det, arbejder ekstra for at kunne levere en kvalitet, som de etisk og fagligt kan stå ved, men som jobbet ikke giver rammer til.

    Endelig trækker jeg tråde mellem samtalen med Jacob til pointer fra andre episoder af ENDELIG Mandag - Helle Heins motivationsarketyper (Episode 11), Moralsk stress (Episode 37), Susanne Ekmans forskning i et udpint dansk velfærdssamfund (Episode #39, på vej) og Sofie Marie Billekops forskning i Less Work-Bevægelsen (Episode #28). 

    JACOBS BOG
    Jacob Thorsen: Arbejdslivets svære følelser. Om håndtering af stærke kræfter i organisationer, der arbejder med mennesker. Akademisk forlag, 2022.

    FORRÅELSE
    Psykolog Dorthe Birkmose om forråelse:
    https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2020/01/dorthe-birkmose-alle-er-i-risiko-for-forraaelse/

    MALENE FRIIS ANDERSEN OM SKYGGEARBEJDE
    Du kan læse mere om Malene Friis Andersens forskning i skyggearbejde her: https://krifa.dk/videncenter/publikationer/baeredygtige-resultater

    "Når resultaterne skabes i det skjulte”: https://krifa.dk/videncenter/fagartikler/skyggearbejde

    “Sæt spotlys på skyggearbejde”: https://www.etsundtarbejdsliv.dk/artikler/saet-spotlys-paa-skyggearbejdet

    Andersen, M. F., Ajslev, J., Tanggaard, L., & Svendsen, P. A. (2020). Skakmat – kan prisen for indflydelse blive for stor? Skyggearbejde og workarounds blandt ansatte i psykiatrien. Tidsskrift for Arbejdsliv, 22(3), 9–24. https://doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122822
    https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/122822

    I OUTROEN REFERERER JEG OGSÅ TIL DE HER BØGER
    Helle Hein: En giftig stresscocktail. Når stress skyldes mangel på mening, Forlaget Hein, 2023.
    Susanne Ekman: Giftig Gæld og udpint velfærd. Hans Reitzels forlag, 2022.

     

    Helle Hein - hvad værenspsykologen Maslow har lært mig om stress og mangel på mening (#37, del 2)

    Helle Hein - hvad værenspsykologen Maslow har lært mig om stress og mangel på mening (#37, del 2)

    Abraham Maslow er mest kendt for en behovspyramide, som han aldrig har lavet! Så i denne episode dykker vi ned i, hvad den amerikanske psykolog Maslow rent faktisk stod for og hvad han kan lære os om det helt gode liv og arbejdsliv.

    Motivationsforsker Helle Hein har i Maslow fundet et begrebsapparat og en psykologisk forståelse, som gør op med den ligevægtsfokuserede tilgang, som dominerer i den gængse stresstænkning og motivationsforståelse.

    Normalt betragter man stress som en uligevægtstilstand og tror, at den rigtige behandling altid er at hjælpe den stressramte med at etablere ny ligevægt.

    Men hvis vi skal finde dybe løsninger på stress, så må vi forstå, at mennesker er forskellige, mener Helle Hein.

    Fra sine data fra sin forskning i motivation fandt Hein to forskellige mentale programmeringer -  ligevægtssøgende og spændingssøgende. Og afhængigt af, hvor vi selv ligger på skalaen, så vil vi have brug for noget forskelligt for at trives og opleve meningsfuldhed i vores arbejdsliv.

    Det taler vi om, også i forhold til persontypeværktøjer som Big Five og MBTI.

    Velkommen til en vidtfavnende samtale og udforskning i "Helles Corner".

    BOGEN
    Helle Hedegaard Hein: En giftig stresscocktail. Når stress skyldes mangel på mening. Forlaget Hein, 2023.

    Helle Hein har lavet en videoserie om kapitlerne og pointerne i bogen. Den finder du på Youtube her:
    https://www.youtube.com/@hellehein2657

    Dette er del 2 af min samtale med Helle Hein om hendes nye bog. I første del taler vi om opgavens karakter. Den finder du som episode 37, del 1.

    PS: Jeg kan også anbefale min tidligere samtale med Helle Hein i episode 11 og 14, hvor Hein fortæller om sin forskning i motivation og folder primadonnaledelse og de fire motivationsarktyper, primadonnaen, pragmatikeren og den introverte og den ekstroverte præstationstripper, ud.

     

     

    Helle Hein - om komplekse vs. komplicerede opgaver - og hvorfor du skal kende forskel (#37, del 1)

    Helle Hein - om komplekse vs. komplicerede opgaver - og hvorfor du skal kende forskel (#37, del 1)

    Så er det tid til nye aha-moments. For Helle Hein er tilbage i ENDELIG Mandag. Velkommen til del 1 af denne dobbeltepisode, hvor vi i første del dykker ned i noget så overset som "opgavens iboende karakter".

    For måske den længsel, som mange oplever i arbejdslivet, i virkeligheden er udtryk for, at vi har et dybt indre kald efter at løse vigtige og komplekse opgaver, men ikke har rammer, som gør det muligt?

    Heins tese er, med inspiration og termer fra bl.a. den walisiske ledelseskonsulent Dave Snowden og den amerikanske kreativitetsforsker Teresa Amabile, at en 'kompliceret' opgave og en 'kompleks' opgave ikke er det samme. Det er to forskellige opgavetyper, som også kræver to forskellige tænkemåder - og helt forskellige rammer - at nå godt i mål med.

    Og vi har typisk hver især en stærk præference for den ene af de to typer - ofte uden at være klar over det! 

    Begge kræver høj faglighed. Men hvor den komplicerede opgave, kalder på analytisk tænkning, på at bruge en metode og nå frem til et endegyldigt svar, så reducerer den samtidig kompleksitet. Det gælder ikke en kompleks opgave, som kalder på det modsatte. Den åbner op og skal løses med at sætte ting sammen og betræde veje, som muligvis aldrig er betrådt før - og hvor man aldrig kan vide, om man nu helt er nået i mål. For der kan vise sig noget nyt, så snart man får endnu et nyt perspektiv med i overvejelsen.

    Og afhængigt af vores mentale programmering, så vil vi være særligt glade for, faktisk afhængige af, at have enten den ene eller den anden type af opgaver i vores arbejdsliv for at trives.

    Ikke hele tiden og altid, men som en brik, som ikke må mangle. 

    Derfor skal du høre den her episode, hvis du er chef, hvis du er ansat eller hvis du er selvstændig. Den er simpelthen vigtig.

    Til sidst i episoden reflekterer jeg Line over, hvordan jeg ser det her udfolde sig i opgaveløsningen i den afdeling på DTU, hvor jeg selv er ansat. 

    Og hvorfor det er noget, som det kan være nyttigt også for alle rådgivere at kende til, ikke mindst de, som giver andre gode råd ifht hvordan en arbejdsproces "bør" være.

    I anden del af samtalen, episode 37, del 2, folder Helle Hein de to mentale programmeringer ud: hhv ligevægtssøgende vs spændingssøgende med inspiration fra blandt andet Abrahom Maslows behovspsykologi og eksistenspsykolog Viktor Frankl.

    Dette er anden gang Helle Hein er gæst i ENDELIG Mandag. De første to episoder er nogle af podcastens mest lyttede og de spiller forbilledligt sammen med episoderne her. Det er nummer 11 og nummer 14. 

    BOGEN:
    Helle Hedehaard Hein: En giftig stresscocktail. Når stress skyldes mangel på mening.
    Forlaget Hein, 2023

    Helle Hein har lavet en videoserie om pointerne i bogen på YoutUbe. Den finder du her: https://www.youtube.com/@hellehein2657

    Undervejs i episoden nævner jeg også lektor Susanne Ekman (RUC)s bog "Giftig gæld og udpint velfærd", som udkom i 2022. Susanne er gæst i episode 29, som er på vej.

    Og del endelig episoden her videre til andre, som du også tænker skal høre den. Måske din chef? ;-)

    PS: Du kan også følge ENDELIG Mandag og Line Reeh på LinkedIn. Det kunne da være hyggeligt.

    Anne Weber Carlsen - om 101 arbejdslivsbreakups, at tænke regenerativt og at måtte give op for at lykkes

    Anne Weber Carlsen - om 101 arbejdslivsbreakups, at tænke regenerativt og at måtte give op for at lykkes

    Anne Weber Carlsen arbejder med regenerativ ledelse og med at forbinde mennesker med den natur, som vi er en del af.

    Og så har Anne en vild arbejdslivshistorie!

    F.eks. vendte Anne engang hjem fra Afrika med en mission om at ville udbrede facilitering i Danmark på et tidspunkt, hvor ingen kendte til det herhjemme... endnu.... Det lærte Anne noget vigtigt om at måtte give op for at lykkes.

    Anne er en af initiativtagerne til undersøgelsen '101 arbejdslivsbreakups', som fik en del medieomtale og som jeg også tidligere har nævnt i podcasten, blandt andet i samtalen med Professor Rie Thomsen (#35).

    I undersøgelsen har Anne i samarbejde med ekspert i arbejdsmiljø og trivsel Regitze Siggaard og cand. scient. pol. Sofie Hess Lund set på, hvad der egentlig gemmer sig bag de mange opslag på LinkedIn fra folk, som har sagt deres job op, uden at have et nyt. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemasvar fra 101 personer og er lavet i efteråret 2022.

    Vi taler om Annes forhold til feministisk science fiction, om natur og forbundethed og om at forestille sig fremtider, som ikke findes endnu.

    Og om den Regenerative bevægelse, som Anne i dag er en del af.

    Og så vi taler om, hvad forfatteren Sharon Blackie kan lære os om "Elders"...

    (...og så fik jeg lige en 4-5 nye bøger på læselisten, tak Anne 📚).

    Undersøgelsen "101 Arbejdslivsbreakups" finder du her:
    https://humanbynature.dk/101-arbejdslivs-breakups/

    Undervejs taler Anne blandt andet om følgende bøger og podcasts:

    PODCASTS

    🎧 Rob Hopkins - podcast “From what if to what next”: https://www.robhopkins.net/podcast/


    LÆSESTOF

    📚Otto Scharmer: "Teori U"

    📒 Michelle Holliday: "The Age of Thrivability"
     
    📚 Sharon Blackie: "If Women Rose Rooted"
     
    📒 Giles Hutchins og Laura Storm: "Regenerative Leadership"
     
    📚Simon Høegmark: "Vi er natur"
     
    FILM
    🎬 Little Big Farm (Den største lille gård), fx her på Filmstriben: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005287/den-storste-lille-gard
     
    🎬 Kiss the Ground
     
    Hør også EPISODE #36 BONUS, hvor Anne Weber Carlsen guider en 10 minutters øvelse, "Menneskelige lag".

    Øvelsen giver en sanselig, emotional fornemmelse af den helhed, som vi alle er en del af samt en oplevelse af, hvordan vi, i dyb tid, er forbundet med generationerne tilbage til tidernes begyndelse og hvordan vi vil leve videre og vil fortsætte i de generationer, som kommer efter os.

     

    Anne Weber Carlsen - Øvelse: "Menneskelige lag" (10 min) (#36 BONUS)

    Anne Weber Carlsen - Øvelse: "Menneskelige lag" (10 min) (#36 BONUS)

    Velkommen til en 10 minutters øvelse til ENDELIG Mandags lyttere fra Anne Weber Carlsen.

    Øvelsen giver en sanselig, emotional fornemmelse af den helhed, som vi alle er en del af samt en oplevelse af, hvordan vi, i dyb tid, er forbundet med generationerne tilbage til tidernes begyndelse og vil leve videre i de generationer, som kommer efter os.

    Selve øvelsen tager cirka 10 minutter.

    Du laver øvelsen stående. Du skal have en lille smule plads omkring dig, så du kan gå et par skridt frem og et par skridt tilbage.

    Du kan også lave øvelsen sammen med andre. Så skal i stå, så I alle har lidt plads til at gå frem og tilbage på hver især.

    Øvelsen, "Human Layers", stammer fra podcasten "The Long Time Academy" (https://www.thelongtimeacademy.com/about )og er inspireret af Joanna Macy, som er kvinden bag "The Work that Reconnects" (https://www.joannamacy.net/). Anne har oversat øvelsen.

    Om Anne Weber Carlsen:
    Anne Weber Carlsen arbejder med regenerativ ledelse og med at forbinde mennesker med den natur, som vi er en del af. Anne er gæst i episode #36 og dette er en BONUS, hvor Anne guider os i en 10 minutters øvelse: "Menneskelige lag". Anne er co-founder af Human by Nature og stifter af Facilitator.

    Du kan også møde Anne i episode #36 af Endelig mandag.

    Egon Loke - om kontorchefen som blev formålsvogter i "fremtidens organisation" (#35)

    Egon Loke - om kontorchefen som blev formålsvogter i "fremtidens organisation" (#35)

    I den her episode går vi på opdagelse i "fremtidens organisation". Jeg har nemlig opdaget, at der på DTU, min egen arbejdsplads, findes en afdeling, hvor man har skiftet de traditionelle hierarkier og KPI'er ud med selvorganisering, selvledelse og et nyt ledelsesparadigme. 

    Er det vejen til Endelig Mandag?

    Det udforsker jeg i samtale med Egon Loke, leder af IT Service på DTU. Egons officielle titel er Kontorchef, man selv kalder han sig 'Purpose Guardian', altså formålsvogter, for afdelingen og de 135 medarbejdere.

    Hvordan kan det være? Og hvordan kan det lade sig gøre at drive en effektiv organisation med selvorganisering? Bliver det ikke kaos? Hvad sker der med opgaver, som ingen gider at lave? Hvad siger resten af organisationen til eksperimentet? Og hvordan håndterer man en fyringsrunde, når chefen ikke bestemmer?

    "Måden, vi styrer vores organisationer på, er brudt sammen", skrev den belgiske ledelsestænker Frederic Laloux i 2015 i ny-klassikeren "Fremtidens organisation" om de traditionelle organiseringsformer, som ikke har ændret sig stort siden industrialiseringen. Han peger samtidig på, hvordan der er behov for en ny organisatorisk model, et nyt ledelsesparadigme, som nu er ved at bryde frem:

    "Selvledende organisationer har fundet nøglen til at operere effektivt, selv i stor skala, med et system der er baseret på ligeværdige forhold, uden behov for hverken hierarki eller konsensus."

    Laloux har sammen med elementer fra "Agile" (agil projektledelse) været en af de store inspirationskilder for Egon Loke i hans forsøg på at sætte medarbejdere, organisation og ledelse fri.

    LÆS MERE
    Frederic Laloux: "Fremtidens organisation". Direction Books, 2017.
    Maria Friis Larsen og Lise Lotte Wolff: "Leder, superhelt eller menneske. Selvledelse viser vejen". Frydenlund, 2023.
    Cal Newport: "Arbejd dybt. Sådan fastholder du fokus i en flyvsk verden". Dafolo.

    MERE LALOUX
    Den her artikel fra lederweb giver en introduktion til Frederic Lalouxs tanker: https://www.lederweb.dk/artikler/kan-ledere-undvaeres/