Er det i virkeligheden et sundhedstegn, hvis vi føler os belastede og ikke helt trives i det moderne arbejdsliv? I denne episode nørder jeg arbejde og eksistens med filosof og forfatter Mette Vesterager. Og vi får hjælp af både filosof Hannah Arendt, af Kierkegaard og af sociologen Hartmut Rosa. Farvel til det individualiserende blik og goddag til erkendelsen af fælles grundvilkår og af, at vi måske har glemt at gøre plads til det vigtigste i vores arbejdsliv: At vi er mennesker.
"Jeg oplever heller ikke, at der i vores moderne arbejdsliv er plads til fx at sørge, når vi har mistet. Det at vi giver plads til det, det tror jeg er rigtig vigtigt."
"Og så har vi brug for at give plads til at vi kan tage udgangspunkt i vores faglighed og i de ting, der er vigtige for os. Tid til fordybelse. Så vi ikke kun tager udgangspunkt i en nytteetisk tankegang."
Mette er forfatter til bogen "Stress og Eksistens. Nye veje til at forstå og bekæmpe stress", hvor hun med begreber fra filosofien, sociologien og typer som Kierkegaaard, Heidegger, Hartmut Rosa, Ulrich Beck, og ikke mindst Hannah Arendt, kaster et strukturelt og eksistentielt opklarende blik på de alle de gængse, individuelle årsagsforklaringer på mistrivsel i moderne arbejdsliv.
Mettes vigtige pointe er, at den belastning og meningsløshed, som mange oplever i arbejdslivet, ikke bør anskues ud fra et individuelt perspektiv, men skal forstås i sammenhæng med det at være menneske i den tid, vi lever i.
"'Jeg føler ikke, at jeg kan være mig selv', hører jeg ofte stressede ledere og medarbejdere sige. Frem for at gøre mennesket til et middel til øget produktivitet skal vi i højere grad skabe strukturer, der underbygger fællesskaber, hvor det enkelte menneske kan træde frem som et unikt væsen. Og vi skal skabe organisationer, hvor faglige beslutninger har forrang i forhold til produktionsmål."
Stress og overbelastning er et eksistentielt fænomen i en verden, hvor vi er indbyrdes afhængige og forbundne med andre mennesker og underlagt nogle grundvilkår.
Vi snakker umulighedsopgaver. Vi snakker skiftet fra disciplinærsamfund til præstationssamfundet, hvor den enkelte selv skal være meget mere definerende i forhold til at definere opgaverne og se muligheder. Og om at søge vished i en uvis verden.
Og om kreativitet, natur og krop, som anker tilbage til det menneskelige igen.
"Det at stå af ræset er ikke nødvendigvis forbundet med ro, det er forbundet med frygten for at sakke bag ud. Der er slet ikke plads til at tage en pause. Vi er bange for at så bliver vi vurderet som ikke relevante og så ryger vi ud. Vi har brug for organisationer, hvor der er plads til det".
"Stress og eksistens" er udgivet på Hans Reitzels forlag i 2019.
Læs mere om Mette Vesterager på www.mettevesterager.dk
