Logo

    momkind podcast

    En hudløs ærlig panel-podcast om moderskabet. I momkind podcasten sætter vært Majbritt Maria Lundgaard, sammen med et skiftende panel, fokus på alt det, der følger med, når man er nogens mor. Den ubetingede kærlighed, styrken og magien, men i den grad også søvnmanglen, hæmoriderne, bekymringerne, de store svære følelser, den dårlige samvittighed og alt derimellem. Afsnittene tager udgangspunkt i emner, dilemmaer og spørgsmål fra momkinds facebookgruppe, hvor alle kan byde ind. Skal dit brand annoncere i momkind podcast? Så skal du skrive til podcast@momkind.dk.
    da99 Episodes

    People also ask

    What is the main theme of the podcast?
    Who are some of the popular guests the podcast?
    Were there any controversial topics discussed in the podcast?
    Were any current trending topics addressed in the podcast?
    What popular books were mentioned in the podcast?

    Episodes (99)

    Bristninger under den vaginale fødsel

    Bristninger under den vaginale fødsel
    Det er uhyre normalt, voldsomt generende og for nogle kræver en bristning opmærksomhed og behandling når den vaginale fødsel er (vel) overstået. Men hvorfor brister kvinder, der føder vaginalt, overhovedet? Hvad sker der under en bristning på fødelejet? Når man skal syes? Og når man er kommet hjem? Og hvis alt ikke samler sig og heler i fineste orden, hvad kan man så gøre? I dette afsnit taler vi med en nybagt mor, der bristede under fødslen, med en jordemoder, der er tilstede, når kvinder brister og med en ekspert i behandling og genoptræning.  Panelet består af UroGynObsFys Jannie Dobel, jordemoder Anna Forchhammer og nybagt mor Lise Stokholm. Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daJune 07, 2023

    Børn efter fertilitetsbehandling

    Børn efter fertilitetsbehandling
    Hvordan er det at blive mor, når det (endelig) lykkedes? Adskiller oplevelsen sig fra de erfaringer, mødre, der ikke har været i fertilitetsbehandling, gør sig i moderskabet? Er man disponeret for bestemte tanker og følelser, når man bliver mor efter fertilitetsbehandling? ”Må” man fx være sur på sin baby, som man så brændende ønskede sig? Og hvad med tanker om søskende og at gøre det hele igen? I dette program fortsætter vi snakken fra sidste uge og det kan godt ske, du skal finde en kleenex frem. Panelet består af Tine Høeg, JoJo og psykolog Rosa Øllgaard. Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daMay 31, 2023

    Fertilitetsbehandling

    Fertilitetsbehandling
    Hver 10. af os får på en eller anden måde hjælp til at sætte børn i verden. Fertilitetsbehandling er altså blevet statistisk ”normalt,” men for dem, der gennemgår år med sundhedssystemet, utallige tanker, behandlinger, måske det private sundhedssystem, håb og ikke mindst bekymringer er oplevelsen alt andet end normal; for bliver jeg nogensinde mor? I dette program taler vi om de oplevelser og følelser en fertilitetsproces kan føre med sig. Panelet består af Tine Høeg, JoJo og psykolog Rosa Øllgaard. Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daMay 24, 2023

    Svære scanningssvar og valg

    Svære scanningssvar og valg
    *TRIGGER warning - Denne episode behandler fund af sygdom og anomalier ved scanning, samt terminering af graviditet* Gravide scannes skematisk under en graviditet og for nogle er en scanning det sidste, der lige mangler, før end at vi kan fortælle hele verden, at vi er gravide. Men for andre resulterer en scanning i frygt, forvirring, bekymring og ulidelig uvished i dage, uger eller måneder. I dette program taler vi med Jasmin og Lizette, der har hver deres oplevelse med at blive scannet, bekymrede og bange. For Lizettes vedkommende bliver frygten til virkelighed ad to omgange og på to forskellige måder, da en ønsket graviditet stopper som en MA og en efterfølgende ønsket graviditet termineres på baggrund af de scanningssvar, Lizette og hendes mand modtager. Denne episode skal du være mentalt forberedt til at lytte til og måske skal du ikke høre den alene, hvis du kan spejle dig i netop denne episodes gæster og historier.  Panelet består af Jasmin Gabay, Lizette Harritsø og jordemoder Anna Forchhammer  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daMay 17, 2023

    Jeg er solomor!

    Jeg er solomor!
    Flere og flere kvinder vælger at indtræde i forældreskabet alene. I dagens episode har vi besøg af Anne, der har fået to børn som solomor, og af Natasha, der er kommende solomor og højgravid med sit første barn. Vi taler om alle de tanker, planer og overvejelser, der følger med beslutningen, om debatten om solomødre, om fordomme og om hverdagen alene på jobbet som mor.  Panelet består af Anne Nim Pedersen og Natasha Bülow Holst  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daMay 10, 2023

    Tillykke, der er to!

    Tillykke, der er to!
    Tvillinger! TO børn på én gang! For mange er det overvældende og uventet at få den besked, men hvordan ser en graviditet, en fødsel og bagefter livet med to jævnaldrende børn egentlig ud? Vi får et indblik i et liv, hvor der er to af alt, hverdagspraktik og dobbelt så mange søde babyer og små børn!  Panelet består af Stine Dahl og Christina Sander  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daMay 03, 2023

    IDENTITET - hvem er jeg nu?

    IDENTITET - hvem er jeg nu?
    Der findes intet så livsomvæltende og grundlæggende livsændrende som at få børn. Børn trækker os op med rod og slynger os rundt! For mange er det svært at fremkalde sig selv efter, de er blevet forældre; hverdagen er intens i de første par år af et barns liv og tankerne er alle andre steder end på én selv. Så hvem er man? Og hvorfor føler man sig pludselig som en menneskeskal, der skal genopdage hvad pokker, man egentlig selv kan lide?  Panelet består af Maria Josefine Constantin Madsen og Klara Kondrup  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daApril 26, 2023

    Tilbage på job efter barsel

    Tilbage på job efter barsel
    For de fleste sker det før eller siden - man skal tilbage på arbejde efter en barselsperiode. For nogle er det helt genialt at komme tilbage på arbejdsmarkedet og drikke varm kaffe og spise frokost med kolleger, for andre er det et reality check af dimensioner at skulle aflevere sine børn i en institution; måske føles det pludselig meningsløst dét, man laver på sit arbejde. Vi taler om at vende tilbage på sit job, når man er blevet mor og føler sig helt anderledes, end da man forlod sin plads.  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daApril 19, 2023

    Kronisk dårlig samvittighed?

    Kronisk dårlig samvittighed?
    Nogle af os bærer den rundt med os hele tiden, nogle af os får kun sporadisk besøg af den. Men for dem, der føler konstant dårlig samvittighed ideres forældreskab er det opslidende, selvom det kommer af et ønske om at gøre det så godt, som det er muligt, I dette program taler vi om de triggere, der gør os skamfulde som mødre, om at lægge hovedet på puden om aftenen og gennemgå alle de fejl, man lavede og så taler vi om bare at tro på, at hvis man er et "ordentligt" menneske, så gør man det formentlig ret godt som forælder.  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daApril 12, 2023

    Opdragelsesjunglen

    Opdragelsesjunglen
    Vi er forældre i en tid, hvor der er så meget viden, forskning og så mange holdninger om opdragelse tilgængeligt, at det føles som en dyb jungle at begive sig ind i. For hvilken vej vælger man? Hvis man altså vælger. For må man ikke bare være et menneske, der gør, hvad der føles normalt og naturligt over for sine børn, selvom det ikke er en "metode" eller et syn..? En kompleks snak, der kradser os i studiet lidt på knoglerne.  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daApril 05, 2023

    Kolik og intens gråd

    Kolik og intens gråd
    I denne episode taler vi om noget, alle i panelet har oplevet; decideret kolik eller intense timer på timer med gråd, skrig og frustration. For hvor belastende er det egentlig at blive forælder ti let barn, der ikke kan trøstes? Hvad gør den konstante gråd ved et menneske? Og hvordan er man i det? Et dybt afsnit, som især Majbritt føler med 100 km/t.  Panelet består af Matilde Trobeck, Malene Klysner og psykolog Rosa Ølgaard  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daMarch 29, 2023

    Parforholdet vol. 2!

    Parforholdet vol. 2!
    I elskede det første program om det meget faste parforhold, så her får i vol. 2! Og en snak om milimeterdemokratiet, mænd, der sidder på lokum i halve timer og om nulsumsspillet. Kort sagt - alle de normale følelser, der kan rulle ind over et utrolig fast parforhold.  Panelet består af Ane Høgsberg og Christina Sander  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daMarch 22, 2023

    Far-misundelse

    Far-misundelse
    Camilla er misundelig på sin mand! Over at han kan slappe af, over samfundets (milde) syn på fædre og (lave) forventninger til en mand med børn og over, at han slet ikke brænder sammen i far-hovedet engang i mellem. Og hun er træt af at være misundelig, så hvad kan man gøre? Panelet har ikke nødvendigvis svarene. men guderne skal vide, vi giver det et skud!  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daMarch 15, 2023

    Efterfødselskroppen

    Efterfødselskroppen
    Vi taler om den, vi har følelser omkring den, folk kommenterer på den og nogle af os er glade for den, andre af os kan slet ikke genkende den - eller begge dele! Kroppen, der har båret og født et menneske, ER fantastisk - men den er ose i forandring. I dette program taler vi om at føle sig fremmed i et nyt hylster, hvorfor andre er så optagede af om man er "kommet tilbage" til sin gamle krop, om vi egentlig selv er og så taler vi helt generelt om at have et sundt forhold til en krop, der har tålt mangt og meget.  Panelet består af Line Kirsten Nicolajsen og Nanna Liljekvist  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daMarch 08, 2023

    Hvad nu hvis-tanker

    Hvad nu hvis-tanker
    De er enormt ubehagelige, de kommer på de mærkeligste tidspunkter, for mange føles de skamfulde og få deler dem med nogle som helst; vi taler om de pludselige tanker om, at der kunne ske ens lille baby noget meget alvorligt og farligt. Tankerne og forestillingerne rummer osse, at man som forælder enten selv skulle være skyld i alvoren på grund af træthed eller distræthed eller decideret forårsage dem i et anfald af spontan vanvid. Det er den pludselige tanke om, at man potentielt kunne gøre sit lille barn fortræd, som forsvinder lige så hurtigt, som de kommer. Tabu? Ja! Normalt? Osse ja! Lyt med i dette rørende afsnit, hvor panelet fælder en tåre af ren og skær lettelse over, at de er helt normale og meget kærlige mødre.  Panelet består af Matilde Trobeck, Malene Klysner og psykolog Rosa Ølgaard  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daMarch 01, 2023

    BARE VENT!

    BARE VENT!
    Hvad er det med den sætning? Hvorfor siger folk den til én, når man er nybagt mor, uanset om man er glad eller træt? Bare vent til de bliver ældre - bare vent til de skal på eget værelse - bare vent til de starter i institution! Men hvad ligger der i den sætning? Handler det i virkeligheden om, at vi bare gerne vil anerkendes for, hvad vi selv har stået igennem før nye forældre?  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daFebruary 22, 2023

    Mig-tid!

    Mig-tid!
    Måske du kender den; den times tid sidst på aftenen, hvor du gang på gang skal afgøre, om du skal holde dig vågen for at nyde en time, hvor ingen er afhængige af dig eller om du skal gå i seng, så du ikke er alt for rundsmadret dagen efter. Minutterne blandt Nettos spothylder, der pludselig føles som en lille ferie, fordi du craver alenetid. Og når du rent faktisk forlader hjem og børn for at lade dig selv op, men ender med at stresse over at være væk eller ligefrem savne dine børn efter et kvarter sammen med din veninde. Vi taler om hvor meget mig-tid, vi har brug for, at tiden som regel er betinget af en andens velvilje og om hvorfor mænd tit skal skide i 30 minutter.  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daFebruary 15, 2023

    Ammestop!

    Ammestop!
    For nogle sker det nærmest af sig selv, imens andre skal planlægge det nøje. For nogle er det en glædens dag, når amningen er slut, imens andre har det stikmodsat. Og så vender vi næsten alle de følelser, der kan akkompagnere et ammestop - lige her i denne episode. Maj Aaberg guider os igennem årsag/sammenhængsjunglen og giver os skyts til at skrue op, ned eller helt stoppe med at amme. Skål!  Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daFebruary 08, 2023

    Selvrealisering og små børn

    Selvrealisering og små børn
    Kan man (må man?) være mor OG prioritere sig selv først? Må man løbe efter mål, projekter og forfremmelse, imens man har små børn, som man jo OGSÅ kunne vælge at være sammen med? Er det overhovedet selvrealisering eller bare en kvindes ambitiøse arbejdsliv, vi taler om her og kalder man det egentlig for "selvrealisering," hvis en nybagt far knokler derudaf med sit arbejdsliv eller er det bare.. far, der er på arbejde? Et komplekst afsnit!  Panelet består af Sanne Natasha Salvén og Sanne Cigale Benmouyal Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daFebruary 01, 2023

    Graviditetsgener!

    Graviditetsgener!
    Vi tror faktisk, det er lykkedes os at lave et decideret sjovt afsnit om noget, der ellers er lidt svært at grine af. Nemlig de mange og hyppige gener, som nogle døjer med under en graviditet. For nogle i kort tid, men for de særligt udvalgte i hele 9 måneder! Lyt med når vi taler om kvalme, halsbrand, vand i kroppen, smerter i bækkenet, forstoppelse og hæmorider. En smuk buket af symptomer gennem en graviditet, der jo selvfølgelig "ikke er en sygdom." Jo tak - lyt med her! Panelet består af Ortal Leman Roswall, Silja Eriksen og jordemoder Anna Forchhammer Vært: Majbritt Maria Lundgaard.
    momkind podcast
    daJanuary 25, 2023
    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io