Logo

    anfald

    Explore "anfald" with insightful episodes like "Kørekort og epilepsi", "Epilepsi-alarmer", "Epilepsi hos voksne" and "Børn med epilepsi" from podcasts like ""Epilepsi podcasten", "Epilepsi podcasten", "Epilepsi podcasten" and "Epilepsi podcasten"" and more!

    Episodes (4)

    Kørekort og epilepsi

    Kørekort og epilepsi
    Elisabeth og hendes mand har lige købt et lille husmandssted, hvor der er god plads til børn, dyr og hobbyprojekter. Hun er gravid, nygift og har netop fået et nyt job.

    Men så rammer et epileptisk anfald med kramper. Elisabeth får diagnosen epilepsi og et kørselsforbud.

    Kørselsforbuddet rammer ekstra hårdt, fordi familien lige er flyttet på landet. Der er nemlig temmelig langt imellem stoppestederne, og det, som før var så nemt, bliver pludselig svært - indkøb, besøg og transport til og fra arbejde.

    I podcasten kan du høre Elisabeths historie og hvordan hun insisterer på, at selvom epilepsien har lukket nogle muligheder for hende, er der altid nye veje at gå.

    Elisabeths historie er ikke enestående. Mange med epilepsi kæmper for at få hverdagen til at fungere uden bil eller er bange for at få kørselsforbud igen. Vi taler med Helle Obel, som er socialrådgiver hos Epilepsiforeningen, om hvad reglerne egentlig er, og hvad man kan gøre politisk for at løse problemet.

    Podcasten er lavet af Epilepsiforeningen.

    Epilepsi-alarmer

    Epilepsi-alarmer
    Tilbage i 2007, var epilepsialarmer ikke noget at råbe hurra for. En undersøgelse fra Epilepsihospitalet Filadelfia, viste at de kun opfangede 3 af af 10 epileptiske anfald.

    Men i dag, kan en alarm i gennemsnit opfange 9 ud af 10. Og Danmark er med i toppen, både når det gælder forskning og udvikling af epilepsialarmer.

    SÃ¥ hvad er der sket?

    Vi har besøg af ingeniør Andreas Thirsbro, der arbejder med at udvikle epilepsi-alarmer.
    Vi ringer til professor og overlæge Sandor Beniczky, der - på internationalt niveau - har været en stort drivkræft i epilepsialarm-forskning. Vi ringer også til Steen, der har fået skræddersyet en teknisk løsning, der fjerner de værste følger af sin datters anfald.

    Til sidst ringer vi til Epilepsiforeningens socialrådgiver Helle Obel. Hun fortæller, hvor man står sådan rent juridisk, hvis man har brug for et elektronisk hjælpemiddel.

    Podcasten er lavet af Epilepsiforeningen i samarbejde med Danish Care Technology

    Epilepsi hos voksne

    Epilepsi hos voksne
    Tømreren Martin er ved at tage en ny uddannelse til lærer, da det første epilepsianfald rammer ham hårdt. Et anfald vælter ham ud af sin køjeseng og han rammer en værktøjskasse på vejen ned. Snart er hans liv fuldstændigt forandret.

    Hvad gør man egentligt, når epilepsien rammer midt i livet? Når man er godt i gang med uddannelse, eller arbejde og børn?

    Vi har besøg af overlæge Anne Sabers. Anne arbejder på Epi­lepsik­li­nik­ken, der er en del af Rigshospitalet. Hun svarer på spørgsmål om hvordan man står, når man får konstateret epilepsi som voksen, og hvad der kan gøres ved det. Vi ringer også til Martin, der har mistet sine minder som følge af epilepsien.

    Epilepsi podcasten er lavet af Epilepsiforeningen, i samarbejde med Danish Care Technology.

    Børn med epilepsi

    Børn med epilepsi
    Merle er ganske lille, da hun får sit første epileptiske anfald. Dagen efter starter en helt ny hverdag for Merles forældre og søskende.

    For hvad gør man, hvis ens barn får konstateret epilepsi.
    Kan barnet blive helbredt? Kan barnet gå i børnehave? Hvordan undgår man at det går ud over de andre søskende?

    I dette afsnit går vi i dybden med emmet "Børn med epilepsi". Vores gæst er professor og overlæge Christina Høi-Hansen, fra Rigshospitalets afdeling for børn og unge.

    Podcasten er lavet af Epilepsiforeningen i samarbejde med Danish Care Technology
    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io