On this page
dansk rock
Explore " dansk rock" with insightful episodes like "Min tone i livet: René Bové Andersen - Pixies, Vamos", "Patina: Hør historien om, hvordan et marimba-band blev startskuddet til Patina – og hvordan man i det hele taget finder på at have tre trommeslagere, der også alle tre synger, i ét og samme band.", "Jesper Binzer: Trentemøller-gåde, Kim Larsen-imitation og gode råd til at redde sig selv", "Sebastian Wolff fra Kellermensch: Om at arbejde på den længe ventede efterfølger til ’Goliath’, hvor inspirationen kommer fra, og hvordan manglen på tekst ikke afholder ham fra at synge sange alligevel." and "Allan Vegenfeldt fra The Sandmen: "Det har været rart for mig at synge på dansk og komme tættere på det indvendige."" from podcasts like ""Min tone i livet", "Artist Talk Podcast", "Artist Talk Podcast", "Artist Talk Podcast" and "Artist Talk Podcast"" and more!
Episodes (10)
Patina: Hør historien om, hvordan et marimba-band blev startskuddet til Patina – og hvordan man i det hele taget finder på at have tre trommeslagere, der også alle tre synger, i ét og samme band.
I dette afsnit at Artist Talk Podcast taler Turbinens musikansvarlige, musikjournalist Michael Gonzalez, med Mads, Søren og Gregers, der udover at være hinandens bedste venner også er bandkammerater i det fremadstormende band Patina, der vandt Karrierekanonen i 2019.
De fortæller om, hvordan det var at være med i Karrierekanonen, og hvordan det er at være et upcomingband med blod på tanden og trang til hele tiden at blive bedre med rum til leg og udvikling. Du finder også ud af, hvem der bestemmer playlisten i bandbussen, og så venter der en genfortælling af den dramatiske hændelse bandet var ude for på vej over Storebæltsbroen, da de skulle spille deres debutkoncert.
Denne Artist Talk er optaget 18. november 2021.
Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
Redigeret af: Jakob Meinert.
Redaktør: Jeanne Tost.
Produceret af Spillestedet Turbinen, 2021.
Jesper Binzer: Trentemøller-gåde, Kim Larsen-imitation og gode råd til at redde sig selv
Glæd dig til et afsnit af Artist Talk Podcast, der spænder utrolig bredt med altid underholdende og energiske Jesper Binzer i hyggelig samtale med Turbinens musikansvarlige, musikjournalist Michael Gonzalez. Du hører Binzers tanker om, hvordan man bedst redder sig selv, hvilke karaktertræk han sætter mest pris på ved sig selv og sine venner, og så venter der en uovertruffen imitation af salig Kim Larsen.
Jesper Binzer svarer desuden på spørgsmål fra et par fans, han fortæller hvilke tre kunstnere, der er hans største inspirationer, og minsandten om ikke det hele starter med en gåde: Hvad hedder Trentemøller på fransk.
Denne Artist Talk er optaget 16. september 2021.
Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
Redigeret af: Jakob Meinert.
Redaktør: Jeanne Tost.
Produceret af Spillestedet Turbinen, 2021.
Sebastian Wolff fra Kellermensch: Om at arbejde på den længe ventede efterfølger til ’Goliath’, hvor inspirationen kommer fra, og hvordan manglen på tekst ikke afholder ham fra at synge sange alligevel.
I anledning af esbjergensiske Kellermensch’ efterårsturné i 2021, lagde de vejen forbi spillestedet Turbinen, hvor de tog hul på turnéen med et brag af en koncert i vanligt højt niveau, som de har gjort siden 2006 med deres helt unikke take på rockmusikken – det, de selv har døbt 'rock-noir', og som kombinerer aggression og melankoli.
Det er et band, der med liv og sjæl ikke kan andet end at levere nærværende og intense koncerter, og hvor det at noget går galt næsten er et varemærke. Det kommer forsanger Sebastian Wolff blandt andet ind på i denne Artist Talk, hvor han siger, at de på ingen måde anstrenger sig for at det går galt, det sker bare altid.
Derudover kan du høre den energiske frontmand fortælle om bandets begyndelse, hvordan de skriver sange sammen, og hvor han får sin inspiration fra. Derudover kommer han også ind på, hvilke plader og kunstnere han selv er rundet af, og så løfter han sløret for en helt særlig evne, han har, og som journalist og musikansvarlig Michael Gonzalez også har bemærket. Nemlig at Sebastian sagtens kan synge og optræde med sange, der ingen tekst har, uden at næsten ingen bemærker det.
Denne Artist Talk er optaget 9. september 2021.
Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
Redigeret af: Jakob Meinert.
Redaktør: Jeanne Tost.
Produceret af Spillestedet Turbinen, 2021.
Allan Vegenfeldt fra The Sandmen: "Det har været rart for mig at synge på dansk og komme tættere på det indvendige."
The Sandmen blev dannet i 80'erne og deres særlige take på klassisk rock gav dem også succes i USA, hvor de blandt andet spillede på de legendariske venues CBGB og Whiskey A Go Go i Hollywood.
De seneste to albums fra bandets hånd har dog - med stor succes - set dem returnere til modersmålet dansk. Senest på Himmelstormer fra 2019. I denne Artist Talk kan du høre Allan Vegenfeldt, forsanger i The Sandmen, fortælle mere om skiftet til dansk, den alsidige karriere, en mystisk duet med Kim Larsen, og hvad fremtiden bringer for rockbandet.
Denne Artist Talk er optaget den 13. november 2020.
Interview tilrettelagt og udført af Michael Gonzalez.
Redigeret af Jakob Meinert.
Redaktør: Sophie Dürrfeld.
Produceret af spillestedet Turbinen i Randers, 2020.