Logo

    jordforbindelse

    Explore " jordforbindelse" with insightful episodes like "Kropsskanning | JORDFORBINDELSE | Hanne Linde", "Meditation: JORDFORBINDELSE OG BALANCE | Martin Guldberg" and "Meditation for mental ro og jordforbindelse | Hanneli Ågotsdatter" from podcasts like ""LIGE FRA HJERTET", "LIGE FRA HJERTET" and "LIGE FRA HJERTET"" and more!

    Episodes (3)

    Kropsskanning | JORDFORBINDELSE | Hanne Linde

    Kropsskanning | JORDFORBINDELSE | Hanne Linde

    I denne rolige og metodiske gennemgang af kroppen trækker Hanne både på sin baggrund som fysioterapeut og sin mindfulnestræning.

     

    Vi får vejledning i at mærke tyngdekraften som en faktor der kan forbinde vores kropsfornemmelse til en helhedsfølelse.

    Ligesom øvelsen bliver ved med at vende tilbage til mulighederne for udånde eventuelle opspændinger direkte ned til jorden.

     

    Det kan opleves som om al aktivitet, i hvert fald al anstrengt aktivitet, arbejder mod tyngdekraften. Vi siger jo også at vi undertiden ‘står på tå’ når vi stræber efter et eller andet, eller at vi ‘strækker os længere end godt er’ eller ‘længere end bukserne kan holde’.

     

    Og når vi mærker vores egen tyngde, når vi er realistiske, siger vi at vi ‘har jordforbindelsen i orden’ eller at ‘vi har begge fødder på jorden.’ At en argumentation kan være ‘solid’.

     

    Disse stående vendinger er vel udtryk for den kollektive erfaring som ligger i dagligsproget: At når vi bevidstgør tyngdekraften, når vi mærker vores tyngde, tager vi spontant kontakt til hele vores krop og får derved adgang til større mængder af instinktiv information. Til instinkternes visdom.

     

    Hanne er også mindfulnessintruktør.

    Så et passende citat kunne her være fra en berømt bog af mindfulnessbevægelsens far (hvis man tillader det udtryk, vi kunne også lidt mere woke sige mindfulnessbevægelsens far og mor), Jon Kabat-Zinn, har titlen Coming to Our Senses med den vidunderlige dobbeltbetydning som ikke kan oversættes nøjagtigt til dansk af at komme til fornuft og at vågne til bevidsthed om vores sansers visdom.

     

    Dette er hvad Hanne hjælper os til i denne kropsskanning: At vende tilbage til kroppens visdom og sunde fornuft.

    Besøg os her:
    kontemplation.dk

    eller følg os på vores sociale platforme:
    Facebook
    Instagram
    Youtube

    Du er velkommen til at skrive til os her:
    kontakt@kontemplation.dk

    Meditation: JORDFORBINDELSE OG BALANCE | Martin Guldberg

    Meditation: JORDFORBINDELSE OG BALANCE | Martin Guldberg

    Martin lægger her vores fødder, vores balancesans og jordforbindelse under et kontemplativt mikroskop.

    Vores fødder er komplekse. For at sige det mildt.
    Der er mere end 20 knogler i hver fod, mere end 30 led og mere end hundrede muskler, ledbånd, sener og bindevævsstrukturer.
    For slet ikke at tale om nervebanerne og deres massivt indviklede forbindelser med vores hjerne og balancecenter, vestibularis.

    I denne øvelse stiller Martin skarpt på føddernes betydning for vores jordforbindelse. Gennem en opmærksomhedstræning der samler vores nærvær i føddernes forskellige områder.
    mærket på denne måde, kan fornemmelsen for fødderne åbne sig så vi får mulighed for at detaljemærke dem.

    Vi opfordres igen og igen til at møde fødderne og deres kontakt med jorden med nysgerrighed.
    Nysgerrighed er en indstilling der bryder vaner, som intet tager for givet, som møder selv det vi tror vi kender, som nu fødderne, med mulighed for at opleve dem som for første gang.

    Øvelsen har to dele, den anden del rummer enkle balancer.

    Der er en intim forbindelse mellem fysisk og psykisk balance: Ved at øve os i, for eksempel som her, at udføre balancer med fuld opmærksomhed, med netop den nysgerrighed Martin her igen og igen inviterer ind til, indarbejder vi, i vores krop, nervesystem og psyke den vane at være roligt årvågen også når mulige ubalancer truer.
    Derfor er kropslige balancer så vigtige i yoga.

    I sin berømte selvbiografi skriver den både elskede og respekterede trappistmunk, Thomas Merton - som hele sit liv var optaget af dialogen mellem kristendommen og Østens bevidsthedstræning - at ’Lykke og glæde i tilværelsen er ikke et spørgsmål om intensitet. Det er et spørgsmål om balance …’

    Besøg os her:
    kontemplation.dk

    eller følg os på vores sociale platforme:
    Facebook
    Instagram
    Youtube

    Du er velkommen til at skrive til os her:
    kontakt@kontemplation.dk

    Meditation for mental ro og jordforbindelse | Hanneli Ågotsdatter

    Meditation for mental ro og jordforbindelse | Hanneli Ågotsdatter

    At standse op og trække vejret dybt er ikke så helt almindeligt som det med fordel kunne være.

    Og når vi gør det, altså standser op og bliver stående, så flyder verden som regel videre omkring os.

    Med ret høj hastighed.

    Den erfaring kan give en følelse af at den meditative pause er mod strømmen. Men den er rent faktisk ikke mod, den er med, den kan også på en ikke-missionerende måde vise os selv og mainstream hvor mange kvaliteter og ressourcer, hvor meget hjælp der kan være i at standse op et øjelblik.

    I denne meditation inspirerer og støtter Hanneli os til en sådan lille opbremsning. Og når vi er standset op og har fået kontakt til vores krop og åndedræt, instrueres vi i hvordan det er muligt at forestille os at vejrtræningen begynder ved issen, går ned gennem kropsmidten til bækkenbunden og derfra enten ned igennem benene til jorden (hvis vi har brug for at få styrket jordforbindelsen) eller op gennem kropsmidten og tilbage til issen.

    Denne øvelse kaldes Krone-Rod og er en fundamental – og fundamentalt værdifuld – øvelse i alle de store spirituelle traditioner. Den forbinder hovedet med resten af kroppen, tankerne med instinkterne, himlen med jorden og bevidstheden med åndedrættet. Gerne i en hjerteatmosfære af selvomsorg. 

    I en guidning som denne, hvor kontakten til kroppen, nysgerrigheden på kroppen, kærligheden til kroppens visdom er det omdrejningspunkt som vi bliver ved med at vende tilbage til, bliver det tydligt hvor tæt beslægtede kropsskanningen, den guidede meditation gennem kroppen, er på siddende meditation.


    Besøg os her:
    kontemplation.dk

    eller følg os på vores sociale platforme:
    Facebook
    Instagram
    Youtube

    Du er velkommen til at skrive til os her:
    kontakt@kontemplation.dk

    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io