LIGE FRA HJERTET

Nyhedskanalerne er slukkede. Selvvalgt. Normalt tjekker jeg dem flere gange dagligt. Lytter. Følger med. Mange gange per automatik. Af vane. Fordi jeg keder mig. Andre gange af nysgerrighed og interesse. Tit afføder det en dyb bekymring både for den lokale og den globale situation. Jeg kommer ofte til at føle mig så magtesløs i en verden, hvor de forskellige polariteter synes at blive trukket skarpere og skarpere op. Rød blok – blå blok. Øst – Vest. Putin – Zelenskyj. Demokrater – Republikanere.  Ven – Fjende.

I de næste ti dage åbner jeg ikke for nyhedsstrømmen, også selvom der snart er valg. Valgkamp. Jeg er på retræte, og for første gang siden jeg var teenager, følger jeg ikke med. Det føles næsten skamfuldt at erkende, at det opleves befriende. Det føles vigtigt at forsikre, at jeg ikke er ligeglad. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har muligheden for at stemme. Taknemmelig for at jeg lever i et demokrati.  Inden jeg lukkede ned, har jeg sat mig ind i forskellige partiers politik, taget valgtest. Set de første debatter, men præmissen under en retræte er at lukke ned for så meget fra den ydre verden som muligt. Skabe en kolbe. En slags trykkoger, hvor energien og intensiteten forbliver inde i mit rum og ikke lige så let afledes af ydre stimuli, emotioner og indtryk.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Det er en sen sommeraften. Jeg ligger i et telt på en naturplads på Fur. I et smukt landskab med udsigt til Limfjorden. Her er langt til det nærmeste hus, og jeg er alene. Jeg mærker en anspændthed og vagtsomhed, idet mørket er ved at falde på, og ved udsigten til at skulle tilbringe natten her.

Som jeg ligger i teltet i min sovepose, hører jeg en kvindestemme. ”Reiki” kalder hun. Der er noget ved hendes stemme, der gør, at jeg slapper af. Lidt efter hører jeg en hund snuse rundt om teltet, og en mandestemme blander sig med kvindens. De vil slå lejr her. Stemmerne er rolige og dæmpede, og der sænker sig en ro over pladsen, mens de får gjort sig klar til natten.

Det bliver morgen, og vi står op nogenlunde samtidig. Vi siger godmorgen til hinanden, og passer ellers vores eget. Jeg er begyndt at pakke mine ting sammen, da jeg hører dem tale om at skulle meditere. Det studser jeg lidt over. De sætter sig, først manden, så kvinden, på en skråning ved pladsen. Der går lidt tid, og så får jeg en indskydelse til at sætte mig og praktisere med dem. Jeg sætter mig et stykke derfra foran et tomt shelter og påbegynder min praksis.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Hvad stiller man op, når man som 22-årig københavner finder sig selv i en vægtløs tilstand?
Det spørgsmål måtte jeg stille mig selv, da jeg i sommers mistede min lejlighed få måneder efter at jeg havde forladt mit job som klasselærer grundet en stress-sygemelding. Intet job, ingen uddannelse, ingen kæreste og ingen bolig.
”Jeg misunder dig,” sagde en medkursist til mig, da jeg på et retreat på Vækstcenteret fortalte ham om min livssituation. ”Al den frihed.”
Udsagnet kom bag på mig. Her stod en mand, som havde så meget af det jeg længtes efter. Færdiguddannet psykolog, hus, kæreste, børn. ”Græsset er altid grønnere…” kom vi frem til.

To røde tråde har fulgt mig, siden jeg afsluttede skolen og flyttede hjemmefra: Den ene min kampsportstræning i brasiliansk jiu jitsu, primært på Nørrebro, men i en periode også i Tokyo. Den anden min meditationspraksis.
Jeg besøgte Vækstcenteret i Nørre Snede første gang i 2017 i forbindelse med en skoleopgave, da jeg var 17 år, og blev i de følgende år efterhånden en trofast kursist på centeret. Og her hos Kontemplation. En kursist, som efterhånden blev vant til at være den eneste under 30, ja endda ofte under 40 på weekendkurser og retreats.
Dette havde jeg egentlig vænnet mig til. Det generede mig ikke, når jeg var afsted, men jeg savnede jævnaldrende praktiserende i hverdagen i København. Derfor blev jeg overrasket, da jeg fik at vide, at der kommer omkring 100 unge på Vækstcenteret hvert år. Hvor havde disse unge praktiserende gemt sig?

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Kan et enkelt spørgsmål – en formulering som vi har hørt mange gange før – pludselig åbne sig og optages på en ny måde? 
Er der opstået et sted, hvor ordene nu kan lande og blive liggende? 
Et sted der er blevet gødet og vandet, og som nu har den helt rigtige sammensætning af næringsstoffer til at suge betydningen til sig?

”Du har et glas foran dig. Er det halvt fuldt eller halvt tomt? Hvad ser du efter?”

Tidligere er dette spørgsmål bare gledet igennem mig. Måske har det gjort et kort ophold. 
Nu bliver ordene hængende. 
Jeg kan pludseligt sanse hele glasset. Tomrummet og den del, der er fyldt. 
Det bliver så tydeligt, hvordan mit sind altid har søgt mod manglen. 
Mod alt det, jeg ville ønske, var der. 
Alt det jeg ville ønske, jeg var. 

Hvis bare jeg havde… Hvis bare jeg var mere…

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Denne meditation er Kontemplations kærlige og fortrøstningsfulde afsked med årets Januarpraksis.

Hanneli – som her guider sammen med Martin og Peter – peger på at vi i denne meditation har med tre betydninger af ordet ’landing’ at gøre:
Januarpraksis er en slags luftfartøj som har været bragt til svæv hen over en hel måned.
Det fartøj skal lande – for både følgere og for Kontemplations team. Som jo også har haft noget at se til i denne måned (og helt ærligt: Teamet har også været lidt oppe at køre).

Og så skal vi vel alle, hver gang vi sætter os til at meditere, lande fra hverdagen. For der er vel ingen eller få af os som bærer meditationspudens ro uforstyrret rundt hvert minut i hverdagen.
Så set fra det synspunkt rummer enhver meditation, også denne guidning, en landing både for de som følger instruktionerne og de som taler.

Hanneli peger også på en tredje betydning af meditativ landing: Vi kan, hvis vi kommer ind i en indre fordybelse, være heldige at opleve glimt eller stræk af en svævende følelse.
Et sådant svæv har at gøre med at vi har nærmet os det sted hvor vi skaber og fastholder tilværelsens fysiske og psykiske tyngde. Nærmet os en anelse om at denne tyngde kan frisættes meditativt.
Har man oplevet et sådant lille svæv, bliver det særligt vigtigt at lande. For ikke at miste jordforbindelsen, for at huske at der forude ligger et stort arbejde med at integrere en sådan meditativ lethed med vores dagligdag.

Til denne integration er, siger Hanneli, Martin og Peter, en fortsat praksis nok det bedste middel.
Det er et paradoks, et af de vidunderlige tilsyneladende modsigelser vi møder i spiritualitet: At det som skaber og muliggør glimt af svæv samtidigt, er den bedste opskrift på hvordan man lander svævet og kommer godt ned på jorden og ud i livet.

Og så er en fortsat praksis også det bedste middel mod den lette sørgmodighed som kan komme når noget slutter. Selv noget der peger fortrøstningsfuldt ind mod fremtiden som Januarpraksis.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Kreativ visualisering eller guided imagery som videnskaben kalder det, bruges i dag i et væld af terapeutiske sammenhænge, i psykologiske og andre videnskabelige forsøg. Og i computergenereret form i en lang række håndværk og andre kreative og industrielle fag.

Visualisering er en aktivitet hvor vi ved hjælp af vores kreative forestillingsevne i vores sind skaber et billede som kan fremkalde bestemte oplevelser.

Og vi bruger alle teknikken stort set dagligt – selv om vi måske ikke tænker på det.

Mange af vores dagdrømme er visualiseringer. Og er ikke vores nattedrømme spontane billeddannelser styret af kræfter som ligger udenfor vores kontrol?

Den sekvens af øvelser som Hanneli i denne guidning fører os i gennem, har det særlige ved sig at den hviler på og vækker et grundlag der findes på forhånd: Som andre af de dybe og fundamentale såkaldte kanalisationsøvelser - som forener nærvær, åndedræt, en åbning af hjertet og en bevidsthed om energisystemet - bygger denne guidning eller meditation på energetiske og følelsesmæssige strømninger som allerede findes i os alle.

I dette tilfælde er det åndedrætsøvelsen Essens – Hjerte som er i fokus. Først formet således at den understøtter vores kontakt med vores dybere, også spirituelle væsen. For derefter at visualisere at vi sender overskud ud til mennesker vi holder af, som en form for hjertebølger.

Derefter tager Hanneli øvelsen videre ud både rumligt og følelsesmæssigt.

For til sidst at lade den klinge ud som en mulig kærlighedserklæring til vores klode: Essens – Hjerte - Jorden.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Vi har alle en medfødt mulighed for at udfolde glæde ved naturlig disciplin – ved at udforske den hjælp vi kan få ved at gøre noget som er betydningsfuldt for os, regelmæssigt, ved at give det opmærksomhed, tid og plads.

Dette er på en måde så almindeligt, så fællesmenneskeligt, at vi alle véd det.

Alligevel kan det være godt at blive mindet om forskellen på en mere tvangspræget, viljestyret aktivitet og så den naturlige disciplin.

I denne korte meditation – den varer bare cirka 10 minutter – peger Peter på at naturlig disciplin, i modsætning til de tvangsprægede aktiviteter som udføres med det som meget passende kaldes kadaverdisciplin, rummer både lyst og hjerte. Både en form for legeglæde og opdagerbegejstring og en kontakt til den med hjertet forbundne oplevelse af meningsfylde.

Netop opdagerbegejstringen er vigtig. 

Den er tæt forbundet med leg, børn er, sagde Jesper Juul, små forskere og deres videnskabelige disciplin er legen.

Den behøver vi ikke at glemme som voksne, meditation er udforskning, giver vi os lov til at mærke efter er hver meditationsperiode forskellig, ser vi dybt nok efter er den altid ny, aldrig før oplevet på denne måde.

Paradokset er, som Peter her siger, at vi ikke når frem til denne projektløse, udforskende, ofte glædesfyldte åbenhed uden gennem at sætte masser af vilje og beslutningskraft ind på processen.

Vi må i os selv finde dedikationen til praksis.

Det er et paradoks – løsningen kan ikke forklares – gå med og lad os opleve den!

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

I denne meditation løfter Søren, ligesom i ’Stille vand – stille sind’ som også ligger i Praksisbiblioteket, en årtusinder gammel meditativ praktik ind i den moderne verden.

Det drejer sig om Shamatha.

Om det ord - som er fra Sanskrit - siger ordbøgerne at det betyder ’bevidsthedsmæssig ro’. At det går tilbage til den helt tidlige buddhismes oprindelige tilgang til meditation.

Og at det som grundøvelse, fortæller Søren her, findes i alle de store spirituelle traditioner.

På en måde er praktikken helt enkelt: Vi fokuserer på åndedrættet og holder opmærksomheden lejret dér.

Det er lettere sagt end gjort. 

Når vi, som vi inviteres til her, forsøger at følge selv ret få åndedrag med fuld opmærksomhed, opdager vi at sindet igen og igen distraheres.

Der er så en lettelse her at få fortalt at denne distraktion også har med vores biologi at gøre, med vores nervesystems årvågne uro.

En lettelse at Søren igen og igen peger på den milde overbærenhed med hvilken vi bedst kan opdage vores fravær og fra denne opdagelse føre opmærksomheden og fokus tilbage til åndedrættet.

En del af den måde Shamatha i denne form, i denne guidning, får nutidig friskhed, er ved beskrivelsen af fire trin som vi hjælpes til at tage som en forberedelse til øvelsen – og som en støtte undervejs.

De fire trin handler om: a) motivation, b) om at sætte sig realistiske delmål for øvelsen, c) om hvordan vi bedst får hjælp af vores viljeskræfter – og d) om at vi på forhånd, med selvomsorg, gør os klart at vi uundgåeligt vil møde distraktioner. Og at vi forsøger at forberede os på af hvad art disse kunne tænkes at være – og hvordan vi vil møde dem.

Vi, nutidens mennesker, har, siger Søren, brug for en klarhed over vores motivation til – og vores mål med – at meditere. 

Vi har brug for at vores beslutninger er realistiske for at vi kan få også vores nervesystems træghed i forhold til fordybelsens intensivering i tale.

Vi har brug for at forstå hvorfor vi praktiserer, for at vi kan sætte vilje og intention bag vores meditation. 

Og til at få hele os selv med i øvelsen, også de dele som elsker at distraheres og ikke ønsker at skulle forholde sig til den energiintensitet som venter når vi nærmer os nuet, kan vi få hjælp ved at have forberedt på de uundgåelige forstyrrelser. Og ved at have besluttet at vi, når vi trækkes ud i små eller store absencer, vil rette kursen op med overbærenhed mod os selv.

Disse fire trin - som her beskrives detaljeret og fra flere sider - er ikke alene anvendelige på meditation. De er, når vi lytter nærmere efter, en strategi som kan være til nytte i forhold til en hvilken som helst vigtig opgave vi har sat os. Fordi de henvender sig til og tager hånd om lovmæssigheder ved den menneskelige bevidsthed.

Trinnene er således ikke alene meditationens rygrad – de kan være hjælp og støtte til enhver beslutning som vedrører vigtige projekter vi ønsker at gennemføre. 

Og som vi véd vil kræve vores helhjertede engagement.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Der har altid været en nær forbindelse mellem kontemplation og musik.

I Vesten var antikkens grækere de første der formulerede den forestilling at musikken er en dør eller portal til højere bevidsthed, til det guddommelige.
Pythagoras var optaget af dette, den alexandrinske astrolog, matematiker og musikteoretiker, Ptolemæus, var.
Kepler mente at musikkens naturlige harmonier var nøgler til Guds skaberplan for universet. At verden var en musica universalis, én stor kosmisk musik.
Platon sagde at ’Musik giver sjæl til universet, vinger til bevidstheden, svæv til forestillingsevnen og charme og munterhed til vores eksistens – og til alt andet.’
Einstein sagde: ’Jeg tænker ofte i musik – jeg opfatter mit liv i musikalske termer.’

Musik har helt særlige muligheder for at pege indad – også fordi den er ikke-sproglig.
I denne meditation som er et samarbejde mellem violinisten og komponisten Andreas Bernitt og Hanneli og Peter, rejser de sammen, med ord og musik, gennem et landskab som Andreas arbejder med: De fem begreber Jord, vand, ild, luft – og et femte element.

Når man lytter til denne guidning, kan man lege med at slippe al forståelse. For i stedet at høre både musikken og det sagte som et musikalsk udsagn, en instrumental improvisation.

Vi behøver ikke at gå til de store udenlandske praktiserende for at finde dybe udsagn om musik og spiritualitet: Et sted i det berømte digt Menneske-Livet fra 1847 skriver vores egen Grundtvig at den spirituelle dybde,  sandheden, Ordet, ‘findes på lydhavets bund.’

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

I denne rolige og metodiske gennemgang af kroppen trækker Hanne både på sin baggrund som fysioterapeut og sin mindfulnestræning.

Vi får vejledning i at mærke tyngdekraften som en faktor der kan forbinde vores kropsfornemmelse til en helhedsfølelse.

Ligesom øvelsen bliver ved med at vende tilbage til mulighederne for udånde eventuelle opspændinger direkte ned til jorden.

Det kan opleves som om al aktivitet, i hvert fald al anstrengt aktivitet, arbejder mod tyngdekraften. Vi siger jo også at vi undertiden ‘står på tå’ når vi stræber efter et eller andet, eller at vi ‘strækker os længere end godt er’ eller ‘længere end bukserne kan holde’.

Og når vi mærker vores egen tyngde, når vi er realistiske, siger vi at vi ‘har jordforbindelsen i orden’ eller at ‘vi har begge fødder på jorden.’ At en argumentation kan være ‘solid’.

Disse stående vendinger er vel udtryk for den kollektive erfaring som ligger i dagligsproget: At når vi bevidstgør tyngdekraften, når vi mærker vores tyngde, tager vi spontant kontakt til hele vores krop og får derved adgang til større mængder af instinktiv information. Til instinkternes visdom.

Hanne er også mindfulnessintruktør.

Så et passende citat kunne her være fra en berømt bog af mindfulnessbevægelsens far (hvis man tillader det udtryk, vi kunne også lidt mere woke sige mindfulnessbevægelsens far og mor), Jon Kabat-Zinn, har titlen Coming to Our Senses med den vidunderlige dobbeltbetydning som ikke kan oversættes nøjagtigt til dansk af at komme til fornuft og at vågne til bevidsthed om vores sansers visdom.

Dette er hvad Hanne hjælper os til i denne kropsskanning: At vende tilbage til kroppens visdom og sunde fornuft.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

I denne ret korte øvelse gennemgår Hanneli metodisk to versioner af den såkaldte Krone-Rod åndedrætsøvelse: Den traditionelle form som forbinder issen med bunden af kroppen – og en version som særlig har fokus på at understøtte jordforbindelsen og som derfor sender energi ned gennem benene til jorden under os.

Man kan følge denne guidning uden nærmere kendskab til dens historiske baggrund. Man behøver ikke anden forståelse end den almindelige erkendelse af at vi i vores kultur let kan forskyde vores bevidsthed til det mentale rum på bekostning af vores kontakt til kroppen. Og at det derfor er godt med jordforbindelse.

Men det kan måske også her være på sin plads med et par linjer om den tradition for beskrivelse af energisystemet som denne øvelse bygger på:

Chakra betyder ’hjul’ eller ’cirkel’ på Sanskrit, og ordet er, siger specialisterne, brugt om menneskets energisystem allerede i vedaerne som er nogle af de ældste tekster om dybere spiritualitet vi kender til.

Den brug af ordet som en guidning som Hannelis her har som baggrund, vokser op i først den indiske spiritualitet i løbet af de sidste par tusind år, og nuanceres senere yderligere i den tibetanske vajrayanabuddhisme.
Grundtanken er at vi mennesker har en multidimensionel eksistens. At vi foruden vores fysiske krop lever i og udfolder os i også andre dimensioner.

Èn af disse dimensioner eller værensaspekter er energikroppen, også kaldet det subtile legeme, the subtle body.
Energikroppen udgøres af chakraerne – hvoraf der ofte opereres med syv – og af kroppens energibaner, nadierne (hvoraf der siges at være 84.000!).

I alle traditioner – og både chakraer og nadier findes også i den kristne tradition, de kan for eksempel ses afbildet på mange ikoner som punkter og linjer i de religiøse figurers auriske udstråling – beskrives det hvordan energikroppen udveksler med, påvirker og påvirkes af, vores fysiske krop og vores psykologi.

De østlige traditioner beskriver hvordan chakraerne er forbundet af en central energikanal, Sushumna, omkring hvilke kanalerne Ida og Pingala snor sig som en dobbelt spiral.
Det er den centrale kanal som vi arbejder med i denne guidning.

Pranayama, Østens åndedrætsvidenskab, sigter, ligesom visualiseringer, kundalini yoga og mantraer, på at vække og kanalisere vores livskraft, det som vi i Vesten kalder bioenergien og få den til at cirkulere frit mellem chakraerne.
Som er mere påvirkelige af vores kreative bevidsthed end eksempelvis vores krop som jo opleves som om den har en fast stoflighed som ikke så let kan manipuleres.

Det er netop denne mulighed for at arbejde plastisk med vores energi – hvis vi respekterer og kultiverer vores sans for vores energikrop – som Hanneli udfolder i denne guidning.

Som kan følges også helt uden den historiske og strukturelle forståelse som vi alligevel har givet lidt plads her.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Alt indhold i bevidstheden stammer fra to kilder: Yderverdenen og inderverdenen.

Martin begynder denne kropsskanning med at rette vores opmærksomhed mod sansningen af yderverdenen, det vil sige mod de impulser som kommer til os gennem sansekanalerne og opfanges og videreformidles af hvad der kaldes sensoriske receptorceller.

De sensoriske celler deler vi traditionelt i dem som opfatter tryk, lys, temperatur, lyd og lugt (de fem sanser) – men den moderne videnskab opererer med mange flere. Som eksempelvis kemoreceptorer som fortæller os om stoflige ændringer i vores indre, fysiske verden, og balancereceptorer som fra vores balancesystem, vestibularis, gennem kranie- og rygmarvsnerver kordinerer mellem vores hjerne og vores krop og gør at vi kan holde balancen.

Martins guidning gennemgår først metodisk de sansekanaler som er knyttet til hovedet. Hvorefter han del for del inddrager resten af kroppen.

En kropsskanning kan også siges at være en liggende meditation.
Når der som her fokuseres på at gennemføre øvelsen med hvad vi kunne kalde et selvomsorgsfuldt nærvær, er den et bud på løsningen på en tilsyneladende modsigelse eller et paradoks:

I vores autonome nervesystem har vi en sympatisk og en parasympatisk del.
Den sympatiske del, sympaticus, sikrer vi kan reagere hurtigt, at vi har umiddelbar adgang til kamp- og flugtmekanismer. At vi er årvågne og kampberedte – forenklet sagt.
Herimod styrer parasympaticus afspænding og eksempelvis fordøjelse, hvile, søvn.

I meditation har vi brug for begge dele af nervesystemet. Meditation er dyb afslapning – men i en tilstand af fuldstændig vågenhed.

I denne kropsskanning tilbydes vi en vej mod at forene begge nervefunktioner. For at nå en slags tredje tilstand.
På den ene side peges der her igen og igen på afspænding, på, med åndedrættet som forbundsfælle, at give slip.
På den anden side aktiveres hele tiden sympaticus i en årvågen registrering af hvad der foregår i os i forhold til den indre og ydre verden.

Man kan måske sige at denne meditation vækker og giver liv til den naturlige udadrettede vågenhed som er knyttet til de udadrettede sansekanalers registrering af omverdenen, det som kaldes exeroperception.
Samtidigt med at den viser hvordan vi kan bruge vores indadrettede sansning af vores krop og sind, den såkaldte interoperception som udgangspunkt for en fortsat afspænding.

Hvorved vi får mulighed for at nærme os den nævnte tredje tilstand: en harmoni mellem de to aspekter af vores nervesystem - den afslappede, defokuserende vågenhed.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Indre kontemplative øvelser som meditation og yoga hverken kan eller skal erstatte et udadvendt engagement i vores omverden.

Dette kan det være særlig vigtigt at minde os selv og hinanden om i forbindelse med en øvelse som denne der primært ser indad, ind mod vores eget bidrag til frygt og angst. Ind mod det der her kaldes ’vores indre angstfabrik’.

Netop skellet mellem frygt og angst er her betydningsfuldt, og noget Peter gør rede for her: Frygt kan have en vis sund fornuft, ja endda en klogskab, som eksempelvis frygt for trafikken. Frygt for noget som rent faktisk kan være eller er farligt.

Frygt for følgerne af den på fossile brændstoffer baserede løbske økonomi er faktuel.

Frygt for de internationale konfliktsituationer er det.

Disse områder er, ligesom trafikken, uden sammenligning i øvrigt, noget der kræver ydre handling.

Men ydre handling er ikke nok, hverken i trafikken eller i forhold til klimaet og ulige fordeling af de globale ressourcer.

Hvis vi ikke samtidigt ser ind de irrationale dele af vores frygt, de dele som ikke hviler på emotionelt rolige afvejninger af situationer, hvis vi ikke ser derind, kan vores ydre handlinger risikere at blive forvirrede, futile. Eller direkte forfejlede.

Bag den irrationelle del af vores frygt ligger angsten – ja den er angsten.

Om at finde modet til at se ind i mørket, uden at miste kontakten til lyset, til tilliden, til os selv og andre, og uden at miste så meget som en gnist af vores udadvendte engagement, i politik, i venner, i verden, om det handler denne meditation.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Der findes et stykke legetøj som fint kan illustrere betydningen af vores kontakt til bunden af vores krop: tumlingen.

Tumlingen er ofte en lille klovn, men kan også være alle mulige andre figurer.

Pointen er at tumlingen har bly i bunden. Som en kølbåd. Og ligesom for en båd sikrer det forhold at blyet ligger under tyngdepunktet, at tumlingen ikke kan vælte, men straks rejser sig hvis vi har trykket den over ende.

Dagligsprogets visdom kender til betydningen af at vi ikke alene møder verden fra hjertet, men også fra de nedre dele af os selv: Vi taler om at det er vigtigt at 'have røven med', når man ikke må glemme praktiske aspekter af den sunde fornuft. Vi véd at 'det er lysten som driver værket' og peger dermed på at meget fremdrift i arbejdslivet og i vores relationer stammer fra hara, vores lystressourcer.

Og skal vi have vores emotioner med os ind i en udfordrende situation, drejer det sig om ikke at brænde op men at have 'is i maven'. Ligesom vi, i mere nænsom kontakt, har brug for at kunne mærke vores 'mavefornemmelser.' Hvorved vi peger på muligheden for at sanse blandt andet stemninger fra solar plexus.

I denne guidning tager Hanneli os på en opdagelsesrejse igennem de tre nederste chakraers ressourcer - fra rodcenterets kontakt til den fysiske virkelighed gennem haras lyst og vitalitet til solar plexus' betydning for grænsesætning og gennemslagskraft.

Og rejsen er netop ikke en pakkerejse med all inclusive, men en mulighed for at vi hver især kan foretage en undersøgelse af hvordan det står til med disse grundlæggende aspekter af vores liv og praksis.

Når vi på denne måde fører bevidsthed til de fundamentale dele af os selv, får vi adgang til eksistentiel tyngde og stabilitet. Vi væltes ikke så nemt over ende. Og vores kærlighedsformåen og spiritualitet vil kunne få fast grund under fødderne.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Martin lægger her vores fødder, vores balancesans og jordforbindelse under et kontemplativt mikroskop.

Vores fødder er komplekse. For at sige det mildt.
Der er mere end 20 knogler i hver fod, mere end 30 led og mere end hundrede muskler, ledbånd, sener og bindevævsstrukturer.
For slet ikke at tale om nervebanerne og deres massivt indviklede forbindelser med vores hjerne og balancecenter, vestibularis.

I denne øvelse stiller Martin skarpt på føddernes betydning for vores jordforbindelse. Gennem en opmærksomhedstræning der samler vores nærvær i føddernes forskellige områder.
mærket på denne måde, kan fornemmelsen for fødderne åbne sig så vi får mulighed for at detaljemærke dem.

Vi opfordres igen og igen til at møde fødderne og deres kontakt med jorden med nysgerrighed.
Nysgerrighed er en indstilling der bryder vaner, som intet tager for givet, som møder selv det vi tror vi kender, som nu fødderne, med mulighed for at opleve dem som for første gang.

Øvelsen har to dele, den anden del rummer enkle balancer.

Der er en intim forbindelse mellem fysisk og psykisk balance: Ved at øve os i, for eksempel som her, at udføre balancer med fuld opmærksomhed, med netop den nysgerrighed Martin her igen og igen inviterer ind til, indarbejder vi, i vores krop, nervesystem og psyke den vane at være roligt årvågen også når mulige ubalancer truer.
Derfor er kropslige balancer så vigtige i yoga.

I sin berømte selvbiografi skriver den både elskede og respekterede trappistmunk, Thomas Merton - som hele sit liv var optaget af dialogen mellem kristendommen og Østens bevidsthedstræning - at ’Lykke og glæde i tilværelsen er ikke et spørgsmål om intensitet. Det er et spørgsmål om balance …’

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Jonathan Holkenov, som guider denne meditation, er passioneret dyrker af braziliansk jiu-jitzu. Han har en lige så passioneret meditativ praksis - og han fortæller om hvordan man i trænings- og konkurrencesituationer igen og igen må forsøge at finde ro og neutralitet under stort fysisk og psykisk pres - og om betydningen af at finde  kropslig forankret balance og jordforbindelse, også når vi i livet oplever turbulens.

Det går som en rød tråd – eller måske snarere en tråd af lys – gennem denne øvelse at der altid, under alle omstændigheder, i vores bevidsthed, hjerte og krop findes mulighed for hvad Jonathan beskriver som en stadig ’udvidelse af vores bevidstheds boble’. At det er muligt, ved en bevægelse som er halvt vores egen kreativitet, halvt en opdagelse af noget som allerede findes, igen og igen at få kontakt til et rum der ligger udenfor hvad vi troede var vores egne grænser.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

At vi mennesker kan elske steder med en kærlighed så dyb som den vi ellers forbeholder mennesker, er alment kendt.

Men alligevel spændende og på en måde overraskende!

Hvad skal der til for at vi kommer til at elske et sted?

Det er vel de færreste af os der som Tom Waits (på albummet Raindogs) kan synge Anywhere I lay my head I’m gonna call my home.

Normalt skal der mere til. I Portugal og Spanien er der et fast udtryk for den uafrystelige kærlighed til det sted man er vokset op, en følelse der udtrykkes i formuleringen minha terra (i den portugisiske version) og besynges i en lang række af berømte fados, de portugisiske hjemstavnssange.

På et afrikansk sprog – Dholuo – heder det helt enkelt ’ot’, hjemmet.

På engelsk er det fanget i My home is my castle.

På tysk er Heimatmusik, hjemstavnsmusik, den mest omfattende musikalske genre.

Til denne meditation låner Peter overskrift fra den store svenske sociologiprofessor, Johan Asplund, som i en af format lille, men af indhold storslået bog, Om undran inom samhället, ’Om at undre sig indenfor samfundet’, har introduceret begrebet topofili, kærlighed til stedet.

 For Asplund danner ordet udgangspunkt for et skarpt blik på det moderne samfunds fremmedgørende aspekter, for den risiko vi løber for at miste steder der har en atmosfære til hvilken vi kan udvikle en stedkrop, en kærlighed til lokationen.

 Men denne meditation har et andet fokus. Som, hvis man skulle nævne en anden inspiration (som dog ikke nævnes i guidningen) kunne være kvantefysikeren Arthur Zajoncs bog om lysforskningens historie, Catching the Light.

Denne bogs pointe – fremsat med openminded forsigtighed – er at lyset måske ikke alene kommer ind i vores øjne udefra hvorefter vores hjerne så danner et billede af den ydre verden.

Måske stråler lyset i en vis forstand ud fra os, måske er der i den ydre verden hvad Jes Bertelsen kalder ’et bevidsthedsbidrag’ fra os selv.

 Hvad Peter spørger os om i denne meditation er om det er muligt, fra vores kærlighed til et eller flere steder, at mærke ind i hvad det er dette sted vækker i os.

For derfra måske at opdage at de kvaliteter vi har lagt ud på omverdenen, som vi tilskriver stederne, i virkeligheden altid har eksisteret, umisteligt, i os selv.

Om der i de steder vi elsker kunne være bevidsthedsbidrag fra os selv.

Om vi har mulighed for at finde den dybe kærlighed til et sted inde i os selv.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Denne meditation er, fortæller Jeanette indledningsvist, inspireret af Jes Bertelsens bog Dejlig er jorden.

Dejlig er jorden blev skrevet med tanke på børn og unge, for at foreslå dagligdags nede-på-jorden meditationer som på en konkret måde kunne anskueliggøre at vi hører sammen med hele planeten og alt dens liv.

Jeanette tager i dette tilfælde, som også Jes Bertelsen, udgangspunkt i oplevelsen af tyngdekraften. Hvorefter hun peger skiftevis ind i kroppen og ud mod omverdenen. Hun foreslår snart detaljesansninger af åndedræt og fordøjelse, snart breder hun perspektivet ud til landbrug og fødevarer.

Den omfattende tematisering af klimaforhold og globalitet vi oplever i disse år, er på den ene side helt nødvendig og positiv.

På den anden side hælder den til alene at pege på ydre forhold. Hvad der kan give det indtryk at bare vi sparer, bare vi mindsker vores udledning, bare vi omfordeler, så løser vi de internationale problemer.

Herved kan vi risikere at overse de dybereliggende grunde til ubalancerne. Vi får godt nok sagt at vi forbruger tankeløst. Men ikke spurgt: Hvorfor? Hvorfor tankeløsheden? Hvad stammer den fra?

I denne guidning – og i Jes Bertelsens forståelse af eksempelvis klimakrisen, som den blandt andet er udtrykt på Vækstcenterets ressourceside der rummer lydfiler med Bertelsen (https://ressourcer.vaekstcenteret.dk/lydbibliotek/) - peges der ind mod de indre forhold, de steder i enhver af os hvor vi har mulighed for direkte at mærke vores forbundethed med kloden og hinanden.

Den ydre ubalance, det være sig i forholdet til ressourcer eller i vores relationer, vil have et indre tilsvar. At oprette den ydre balance, at behandle medmennesker og alle levende væsner med omsorg, må gå hånd i hånd med omsorgen for en indre balance. I os selv og andre.

En meditation som denne peger på denne omsorg – og foreslår en vej til den.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Denne meditation kunne også have haft titlen ’Nænsomt nærvær.’

Den kredser, fra begyndelse til slutning, om at bringe nuets klarhed og en respektfuld tilgang af ikke-indblanding sammen i netop dette: Et nænsomt nærvær.

Martin etablerer først, uforhastet og præciserende, tre aspekter af tilværelsen.

Her forenklet udtrykt:

Hjerteplanet - vores dybere værdier.

Jordplanet – vores handlinger.

Det spirituelle plan.

Når disse niveauer er beskrevet, bevæger guidningen sig gennem disse landskaber. Tålmodigt, projektløst hjælpes vi til, igen og igen at mærke disse planer eller dimensioner og at bevæge os mellem dem.

Vi vil her ikke sige mere - der kan være en særlig glæde i selv at opdage mere forfinede dele af en guidning. Men vi vil røbe at hvis man her lytter nøje efter, vil man kunne opdage at vi hele tiden får tilbudt subtile og stadig forskellige nuanceringer af de måder vi kan ankomme til og hvile i planerne på.

Mange, måske alle, vores største eksistentielle udfordringer har at gøre med at vi fastholder en indre opdeling. At vi siger ét og gør noget andet og har spirituelle forestillinger om noget tredje.

Denne meditation er en lavmælt invitation til at begynde at slippe den indre adskillelse og bevæge sig mod sammenhæng. I glimt eller stræk af indre sammenhæng indtræder en erfaring af at være centreret. Centreret i vores naturlige helhed.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Søren Munk har tilbragt mange år i Nepal hvor han har trænet i den tibetanske vadrajana-buddhistiske tradition.

I denne guidning øser han af denne baggrund.

Med udgangspunkt i et ikonisk billede på det urolige sind - et glas hvori en skefuld jord er rørt op til en mudderblanding - inviteres vi ind i en moderne tolkning af shamatha, én af buddhismens to grundlæggende meditationsformer.

Shamatha - på tibetansk shyiné - betyder, fortæller Søren, 'fredfuld hvilen'.

Denne tilstand er dybest set ikke en belønning for en indsats. Det er snarere et naturligt resultat af holde op med at gøre.

'Det er sindets natur - som det er det mudrede vands natur - at blive stille og klart når man lader det falde til ro', siges det i guidningen.

Det virker som en modsigelse, et paradoks. At man for at nå til ikke-gøren er nødt til at gøre.

Løsningen på dette paradoks  ligger dels i billedet af mudderet. Der af sig selv, at tyngdekraften, bundfældes i glasset når vi holder op med at røre.

Dels er løsningen, forklares det i guidningen, at vi ved at fokusere på én ting, her åndedrættet, aktiverer en slags bevidsthedens tyngdekraft der klarer det anstrengte sind.

'At holde ét fokus', siges der i guidningen. 'og blødt blive ved med at vende tilbage til det.'

Det er en teknik hvor man på en måde ikke kan fejle, fortæller Søren. Hver gang vi distraheres bort fra åndedrættet, er selve opdagelsen af at vi er distraheret, i sig selv en lille opvågning, en lille succes.. Der instantant fører os tilbage til nuet.

Og projektet, at følge én ting opmærksomt, er både en træning i koncentration og en vej mod afspænding og følelsesmæssig ro.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk