organel

Er du klar over, at i din krop er bygget af hele 100 billioner celler ? Og de skal bruge noget energi – helst monosakkerider, men fedtsyrer kan nu også bruges. Først skal de dog lige gennem cellens plasmamembran. Det sker enten ved simpel diffusion eller faciliteret transport. 

Celler består mest af cytoplasma, som er lavet af cytosol. Ligesom der inde i cellen er en række specialiserede afdelinger: organeller. Det er bl.a. cellekernen med dit DNA. Og Golgi-apparatet, der lidt ligesom pakkepost flytter rundt på glykoproteiner.

Men især skal du høre om ét organel: mitokondrierne = cellernes energifabrikker. De laver hele tiden energi om til ATP, som er en slags batteri-molekyler. Det gør de ved at ’proppe' et fosfat-molekyle på et adenosin molekyle. Og så bliver det til et adenosindifosfat-molekyle = ADP. Når så endnu et fosfatmolekyle ’proppes' på ADP-molekylet, ja så bliver det hele = ATP. I den proces bruges bl.a. en respirationskæde. Mens hele processen kaldes for oxidativ fosforylering.

Du kan også høre om 'sjove' motorproteiner, som transporterer store organeller rundt i cellen. De ligner faktisk 2 kyllingeben uden en overkrop. Og hvis du vil nørde endnu mere, ja så lyt f.eks. til denne podcast: Hvad er mitokondrier? 

Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU  af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Og den finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Ligesom protektor for

Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓

Vi skal bare være super glade for, at også vores celler indeholder mitokondrier. Det er nemlig herfra, vi får den energi, vi skal bruge, når vi går, står, løber, når vores hjerte slår; ja selv når vi sover…
Mitokondrierne kaldes også derfor cellens kraftværker. De producerer den ATP  dvs. adenosintrifosfat, som er den kemiske energi, vi bruger, når vi f.eks. sætter gang i vores muskler. 

Uden mitokondrier ville der ikke være mennesker eller andre hvirveldyr på jorden. For da mitokondriene blev en del af en celle for ca. 2 milliarder år siden, opstod muligheden for at forbrænde med ilt og dermed også flercellede organismer – som f.eks. den meget senere art homo sabiens.

 Som Søren Laurentius Nielsen, der fortæller om mitokondrier i podcasten, også er inde på, er de en organel.
Han fortæller også om planternes grønkorn dvs. organeller, hvor der sker den stik modsatte proces. Her produceres de sukkerstoffer, samt den ilt som mitokondrierne siden omsætter til energi og CO2. Ligesom du kan høre om, hvordan det er fra kvinderne, vi får vores mitokondrier. Noget der kan bruges til at spore alle menneskers ophav – helt tilbage til bl.a. Lucy (Australopithecus).

Et mitokondrie måler ml. 0,5 og 1,0 mikrometer i diameter. Ud over energiproduktion er mitokondrier involveret i en række andre processer såsom cellesignalering, celledeling samt apoptose der også kaldes programmeret celledød -jf. vores podcast om CELLERS SOCIALE SELVMORD.  Antallet af mitokondrier i en celle varierer; røde blodlegemer har ingen, nogle celler har ét, men en række celler indeholder flere tusinde mitokondrier. Disse er desuden opdelt i specialiserede funktionelle områder. 

Medvirkende: Søren Laurentius Nielsen, cand.scient. & ph.d. og lektor, Institut for Naturvidenskab og Miljø  såvel Miljødynamik.
Interview, klip, og sounddesign: Nalle Kirkvåg.  Musik: Motorpsycho: A K9 Suite (fra: Roadwork Vol. 1 – Heavy metal iz a poze, hardt rock iz a leifschteil) og Kevin Macloud: As I Figure.

Også denne NATURLIGVIS podcast er produceret

Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media 🤓