Logo

    talentudvikling

    Explore " talentudvikling" with insightful episodes like "Carsten Dohm - 28 års hverdag i talentudvikling.. og med døvelandsholdet", "El Cambio - akademihverdag i Uganda", "Udviklingen i dansk fodbold - med Jim Stjerne, Per Rud og Thomas Christensen", "Hvad skal talenterne lære for at klare en hverdag i udlandet? Liveoptagelse med Bisgaard og Hermansen" and "Kristian Raun Thomsen - med AaB i CL til forskning i talentmiljøer" from podcasts like ""Bech Bag Bolden", "Bech Bag Bolden", "Bech Bag Bolden", "Bech Bag Bolden" and "Bech Bag Bolden"" and more!

    Episodes (11)

    Carsten Dohm - 28 års hverdag i talentudvikling.. og med døvelandsholdet

    Carsten Dohm - 28 års hverdag i talentudvikling.. og med døvelandsholdet

    Carsten Dohm har de seneste 28 år været central i talentudvikling i bl.a. Brøndby, FCN, B93, HB Køge og med ophold i engelsk, kinesisk og amerikansk fodbold. Men som søn til hørehæmmede forældre blev hans første trænerjob døvelandsholdet.
    I denne episode taler vi om 
    - kendetegn ved det gode miljø
    - den danske, holistiske tilgang til talentudvikling
    -forskellen på holdtræner og akademitræner
    ...og så deler eksperten ud af sin viden om de vigtigste træningsemner og -øvelser.

    Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Magasin du Nord
    Postproduktion Tobias Bech Zachariassen (tbzachariassen@icloud.com)

    Husk at abonner på Bech Bag Bolden via https://www.troelsbech.com/ og få den friske episode direkte i din mailboks

    El Cambio - akademihverdag i Uganda

    El Cambio - akademihverdag i Uganda

    Thomas Thor var et stort talent i Næstved, men tabte passionen for selv at spille - men ikke for fodbold. Siden udviklede hans trænervirke sig via Right to Dream til afrikansk fodbold, hvor han nu er chef for akademiet El Cambio i Uganda.
    I denne samtale fortæller han og den talentfulde 15-årige Elvis om hverdagen og ambitionen med non profit akademiet, der fortsat drives af velgørenhed.

    Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bakken.
    Udgivet i samarbejde med Mediano.
    Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen

    Udviklingen i dansk fodbold - med Jim Stjerne, Per Rud og Thomas Christensen

    Udviklingen i dansk fodbold - med Jim Stjerne, Per Rud og Thomas Christensen

    I anledning af DBU´s årlige Repræsentantskabsmøde søndag 6.marts i Silkeborg inviterede Bech Bag Bolden til debat om dansk fodbolds udvikling.
    Et erfarent og passioneret panel med Divisionsforeningens formand og næstformand i DBU, Thomas Christensen, DBU´s tidligere generalsekretær gennem en menneskealder, Jim Stjerne Hansen og HB Køges direktør Per Rud mødtes i Hvidovre hos HIF´s Gamle Kæmper.
    Her debatterede vi og gæster fra salen bl.a.:
    Udviklingen på klubplan:
    -  Ejerforhold
    -  Økonomi
    - Talentudvikling
    - Klubberne i internationalt perspektiv
    - Antallet af udlændinge ift egne talenter
    -  Forening vs forretning

    Særligt fokus var der på de udenlandske ejerskaber, der skyller ind over europæisk fodbold - også i Danmark. I Danmark har vi endnu til gode at se fremmede statsmagter bruge Superligaen til "Sports Washing" - men alle de andre varianter er i landet: ren investering i fodboldproduktet, ejerskab til udbredelse af kendskabet af en anden og primær vare, agentejet klubber og klubber som en del af en multiple club struktur. Hvad er gevinster og risici?
    Lyt med og debatter videre i hjemmet, på arbejde, i klubben - eller skriv kommentarer her på siden eller til troelsbech@icloud.com

    Produceret i samarbejde med BMW Danmark, Randstad og Naturli´.
     

    Hvad skal talenterne lære for at klare en hverdag i udlandet? Liveoptagelse med Bisgaard og Hermansen

    Hvad skal talenterne lære for at klare en hverdag i udlandet? Liveoptagelse med Bisgaard og Hermansen

    Jeg satte indsigtsfulde Morten Bisgaard og Tonny Hermansen i stolene foran et medlevende publikum på Nature Energy Park i Odense; vi diskuterede, hvad vores talenter har brug for at lære for at kunne klare en tilværelse i udlandet. Real Madrid-bødlen Bisgaard har selv stået i ukendt land i både i Italien som 23-årig og  senere i England: hvilke udfordringer stillede det ham overfor, og hvordan bruger han den viden i arbejdet med talenterne i Vejle og unglandshold? Og når nu Hermansen som talentchef i OB oplever at sende flere teenagere afsted, inden de har spillet voksenbold eller boet i egen bolig i Danmark, så skal de problemer, der før var unge mænds,  nu klares af store drenge.
    Så hvad lærer vi dem? Det kaster denne episode lys på - og så fik publikum lejlighed til at spørge videre i andre retninger til sidst.

    Kristian Raun Thomsen - med AaB i CL til forskning i talentmiljøer

    Kristian Raun Thomsen - med AaB i CL til forskning i talentmiljøer

    Kristian Raun Thomsen spillede venstre back for Sepp Pionteks AaB hold i Champions League. Siden har han forsket i talentidentifikation og talentmiljøer i primært fodboldens verden. Hør videnskabsmanden med erfaring fra egen krop fortælle om de faktorer, der tilsammen bidrager til de stærkeste talentmiljøer. Vi taler om evnen til at kigge forbi det åbenlyse, om brug af data og den erfarnes dømmekraft - og om Pygmalioneffekten. Kristian præciserer også kravene til den kvalificerede træner: tydelig, klare normer, integritet og troværdig.- og forståelse for at være ung.
    Og så lærte han mig om begreberne "stilladsere", "omsorgsagenter" og "dannelsesagenter".
    Værsgo´at se talentudvikling med en forskers øjne!

    Transition - den vigtigste del af talentudvikling

    Transition - den vigtigste del af talentudvikling

    Vil du vide mere om transition? Så hør Jesper Stücker, sportschef i Silkeborg, og Kenneth Andersen, tidligere superligatræner nu transitionstræner i FCM, fortælle om den vigtigste og vanskeligste del af talentudviklingen. Hvordan gør de to klubber, der er blandt landets bedste til at føre ungdomsspillere gradvist ind på deres Superligahold? Hvad får de for 7-8 mio i Silkeborg, og hvad får de mere af for det dobbelte budget i FCM´s akademi?
    Hvad mener de to erfarne talentudviklere , når de taler om at udvikle det hele menneske og ikke kun fodboldspillere? Hvad er den danske model? Og hvad venter der rundt om hjørnet: er fodbold også ved at være en akademisk uddannelse?  Og er det derfor, at når svenskerne får en Zlatan, så får vi i Dannmark endnu  en student? 

    Keld Bordinggaard - ny hverdag som head of coaching i Leverkusen

    Keld Bordinggaard - ny hverdag som head of coaching i Leverkusen

    Breaking: Keld Bordinggaard har netop taget  job som Head of Coaching i den tyske storklub Bayer 04 Leverkusen. I denne ekstra udsendelse fortæller han om vejen ind i en af Bundesligaens tophold, hvor han som konsulent var med til at udforme klubbens sportslige strategi. Nu er han ansat til at omsætte hovedets strategier til kroppens fodbold. Keld er en af sportens mest reflekterede profiler med klare holdninger til talentudvikling også i Danmark -  og det er befriende at høre ham skelne mellem fodboldforskning og foskningsfodbold...I denne episode kommer du helt med ind i den medicinalt ejede men angiveligt familiære Bayer-klubs maskinrum  - og så dukker sportschefen Simon Rolfes såmænd også op undervejs.

    Niels Frederiksen - hvordan bruger han sin stab

    Niels Frederiksen - hvordan bruger han sin stab

    Niels Frederiksen betegner sig som en introvert person; hvordan fungerer han i landets mest eksponerede virksomhed? Hvordan håndterer han medietrykket og det faktum, at fodbold er følelser?
    Brøndbys cheftræner fortæller om sit lederskab, og om hvordan han bruger sin store stab; faktisk gennemgår vi funktion efter funktion.
    Vi taler også om integrationen af de unge spillere, om strategi 6.4´spillestil  og graden af pragmatik. Og så runder vi samarbejdet med sportschefen.
    Dette er en af de mest informative episoder hidtil i Bech Bag Bolden!

    #261 Har du en roer i dig? Fast track til OL

    #261 Har du en roer i dig? Fast track til OL

    Har du en roer i maven? Det danske roforbund har kørt et systematisk talentarbejde, der i praksis næsten har fordoblet deres antal af medaljer til de sidste EM'er og VM'er. Roning er en sportsgren, hvor bestemt fysiske træk er meget vigtige for at nå en høj præstationsevne og hvor teknik tilsvarende er lidt mindre vigtig - ihvertfald i sammenligning med så mange andre sportsgrene. Dét gør at man kan finde folk med de rigtige forudsætninger og se om de kan blive gode roere. Dét arbejde står elitekoordinator Anders Tranberg Andreasen for og han har haft Dr. Muskel gennem testprogrammet. Lyt med og find ud af om Fitness M/K skal til OL ;o)

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Michael Gravgaard - en hverdag med fodbold i støvler og laksko, i elite og bredde.

    Michael Gravgaard - en hverdag med fodbold i støvler og laksko, i elite og bredde.

    Mød Michael Gravgaard i samtale om, hvorfor de næstbedste ofte bliver de bedste. Vi taler om vindere og overvindere, og om skismaet mellem at tilrettelægge spillernes hverdag og stadig forvente deres initiativ og ansvar. Michael fortæller om forskellen på semielite og topprofessionel fodbold, som han mærkede på egen krop ved sine klubskifter fra Randers Freja over Viborg FF og FCK til Nantes og HSV. Hør den tidligere TV boss og Randers direktør uddybe, hvorfor han ønsker markant åbenhed hos fodboldklubberne og bidrog til "Superliga Backstage". Og gå ikke glip af hans fortælling om passionen for græsrødderne i breddefodbolden!

    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io