Podcastvært Jesper inviterer nuværende og tidligere medlemmer af Ungdomsskolens legendariske Filmnørdehold med i podcasten, hvor de fortæller om dem selv og forskellige filmrelaterede emner. I denne episke podcast er det sognepræst Simon Buchwald, Marcus og Christian fra Filmnørdeholdet, og underviser Jesper Andersen, der går i dybden med den ultimative julefilm "Die Hard". Er det, i virkeligheden, en moderne bibelfortælling om John McClane/Jesus, som drog ned fra himlen, og ofrede sig for vores synder? Her bliver totalt nørdet "Die Hard", og vi finder bibelske symboler, ligninger, citater og meget andet i filmen, som kan ændre måden man fremover ser "Die Hard" på.