#lassedümke

En smal sti snor sig op ad bjergsiden. Nogle steder helt eller delvist overgroet af Hedychium gardnerianum, fakkelplanten. En plante der er invasiv på Azorerne. Jeg har gået ad denne sti mange gange mens jeg har været her. Hver gang med samme formål. Jeg skal hente vand fra en bjergkilde. Ofte har jeg brugt samme mulighed for også at tage et bad i kilden. Vejen er et par kilometer, stejl og krævende med 30 liter vand med på tilbagevejen. Jeg har nu gået denne vej for sidste gang.

For en måned siden ankom jeg på øen. Her blev jeg konfronteret af en kendt følelse. En lignende stemning havde meldt sin ankomst på en tur til de norske fjelde nogle år forinden. Følelsen af at være alene ude og rejse. Kun med en rygsæk. Et nyt sted. Med nye mennesker. Det er en oplevelse af at være nøgen for verden. For mig har det ledt til mange åbne møder.

Tilstedeværelsen vil ikke være alene. Den søger naturligt mødet med mennesker. Og man sætter sin lid til dem man møder. For ikke at være alene. Og for at dele denne specielle rejse.

Sådan mødte jeg Sofia. Åbent. Og hun mødte mig på samme måde. Man kunne se det på hende da jeg hentede hende i lufthavnen. Hun var vant til nomadelivet. Med hendes tasker og sin ukulele sad hun med et udtryk der var fuld af tillid. Det var bare tre dage efter min egen ankomst.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk