lã¦rer

I den nye læreruddannelse er der kommet et nyt fokus på praktikken, og der er lagt op til øget samarbejde mellem skolerne og de professionshøjskoler, der uddanner de kommende lærere.

Denne udgave af Didaktisk, praktisk, go’ handler blandt andet om, hvordan praktikken fungerer på den nye læreruddannelse, hvordan skolerne får et større meduddanneransvar – og hvilke potentialer, der skaber.

I studiet er Christina Nørgård, der er praktikkoordinator på læreruddannelsen på Absalon, hvor hun også underviser på praktikvejlederuddannelsen. Ved sin side har hun Trine Skov Jensen, der er chefkonsulent på Absalon, hvor hun blandt andet arbejder med den pædagogiske diplomuddannelse.

Samtalen styres af chefkonsulent Henriette Mortensen fra Absalons Center for Skole og Læring.

Mere praksisfaglig undervisning – i alle fag

Det er et af tidens politiske mantraer for skolen, og formålet er blandt andet, at skabe mere spændende undervisning og åbne elevernes øjne for at erhvervsuddannelser også kan være en mulighed efter niende klasse.

I denne udgave af podcasten Didaktisk, praktisk, go’ bliver der sat fokus på, hvad praksisfaglighed egentlig handler om, hvad kan man få ud af at arbejde med det – og hvordan kommer man i gang.

Det er lektor og chefkonsulent Lisbet Rask fra Center for Skole og Læring på Professionshøjskolen Absalon, der styrer mikrofonen, og med i studiet har hun Malis Ravn, der er lektor på læreruddannelsen på Absalon i Roskilde, hvor hun bl.a. underviser i madkundskab – og så er hun netop begyndt på en ph.d., hvor hun i de næste tre år skal forske i praksisfaglighed.

Hvis børn og unge har læsevanskeligheder, eller er ramt af ordblindhed, har det ofte stor betydning for deres selvforståelse og følelsesliv.

Og selvom der aldrig før har været så mange hjælpemidler til dem, har der heller aldrig før været så høje krav til, hvad de skal kunne præstere.

Men hvad er det især for nogle krav, der er svære for dem? Hvordan påvirker det dem følelsesmæssigt? Og hvordan kan man som fagprofessionel bedst støtte dem?

Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Didaktisk, Praktisk, Go’.

Lisbet Rask, chefkonsulent i Center for skole og læring på Absalon, er vært, og med i studiet har hun Carina Vallentin Degn, der er cand.mag. i audiologopædi og arbejder som adjunkt på Absalon. Hun underviser blandt andet kommende ordblindelærere og læsevejledere.

Dansk som andetsprog er tilbage som fag på læreruddannelsen fra sommeren 2023 efter ti års fravær. Det betyder, at både de lærerstuderende og færdiguddannede lærere igen vil have muligheden for at vælge og dygtiggøre sig ud i dette valgfag og den didaktik det kræver, at undervise børn og voksne som ikke har dansk som deres modersmål.

I dette afsnit sætter vi fokus på faget ’Dansk som andetsprog’ og kigger på de nuancer faget rummer og hvad man som praktiker får ved at tilvælge dette fag og de kompetencer det giver. Og så kigger vi på de positive effekter det faglige fokus vil få for de ca. 10 % af folkeskolen elever, hvis hovedsprog er et andet end dansk.

Vært er Trine Skov Jensen, chefkonsulenter i Absalons Center for Skole og Læring, og med hende i studiet er Sofia Esmann Busch, lektor på læreruddannelsen og med speciale i dansk som andetsprog.

Mange lærere føler sig magtesløse, når der opstår vanskeligheder i arbejdet med inklusion.

Men med et nyt blik på, hvad inklusion er – og de rette analytiske redskaber – kan man komme langt.

I dagens udgave af Didaktisk, Praktisk, Go’ taler Trine Skov Jensen, chefkonsulent fra Center for Skole og Læring, med Kit Stender Pedersen, der er lektor på Absalon og blandt andet forsker i børn og unge i udsatte positioner.

I samtalen kommer de blandt andet ind på, hvorfor inklusion ikke kun handler om det enkelte barn, og hvordan lærerne kan søge støtte hos pædagogerne i deres arbejde med inklusion.

I 2018 satte Børne- og Undervisningsministeriet gang i et forsøg med at inddrage faget teknologiforståelse i folkeskolen.

Gennem forsøget har faget fået stor opmærksomhed og skabt masser af interesse, men det har også skabt tvivl hos lærerne. For hvordan skal de egentlig integrere teknologiforståelse i deres undervisning, og hvordan kan de skabe et fagligt miljø omkring det?

I dagens udgave af podcasten 'Didaktisk, Praktisk, Go’’ taler specialkonsulent Henriette Mortensen fra Center for Skole og Læring med Pernille Lomholt Christensen, der blandt andet underviser på Absalons efter- og videreuddannelse, og som har specialiseret sig i teknologi og didaktisk design.

I podcasten kommer de blandt andet ind på, hvordan lærerne kan komme i gang med at bruge teknologiforståelse, og hvilke udfordringer, de kan støde ind i.

Praktikvejlederne skal være godt klædt på, når de vejleder de lærerstuderende, der er i praktik, for alt for ofte kommer vejledningssamtalerne til at handle om emotionel støtte i stedet for faglighed.

I denne udgave af Center for Skole og Lærings podcast ’Didaktisk, praktisk, go’’ taler specialkonsulent Henriette Mortensen med Christina Nørgård og Tine Sofie Højrup, der begge er praktikkoordinatorer på læreruddannelsen i Roskilde. De arbejder med hele praktikken, både med administrative opgaver og de pædagogiske opgaver. De arbejder med at videreudvikle faget praktik og herunder også, hvordan de parter der er involveret i de studerendes praktik bliver videreuddannet til opgaven.

Det handler blandt andet om at være bevidst om sin rolle som vejleder og have kendskab til vejledningsstrategier, der understøtter fokus på de studerendes lærerfaglige praksis og udvikling.

Læse- og skriveteknologi er grundlæggende for at skabe et godt læringsmiljø for elever med dysleksi.

Hvis man som lærer bruger læse- og skriveteknologien godt og bevidst i undervisningen, så har eleverne ved hjælp af deres teknolog og bevidste læse- og skrivestrategier mulighed for at blive kompenseret for deres dyslektiske vanskeligheder, så de kan deltage og lære på lige fod med deres kammerater. Det handler dette program om.

Du får en viden om, hvad teknologien kan, og hvordan man som lærer kan inddrage den i sin undervisning, og du får viden om, hvordan man sammen med elever og forældre kan arbejde med at gøre eleverne bevidste og trygge i at bruge teknologien i dagligdagen.

I programmet møder du desuden fransk- og matematiklærer, Ellen Tranberg Schultz, fra Frederiksværk skole, der fortæller om sine erfaringer med at inddrage læse- og skriveteknologi i sin undervisning. Og du får gode råd om, hvordan du som lærer eller læsevejleder bliver bedre til at inddrage læse- og skriveteknologien i hverdagens undervisning.

DYSLEKSIVENLIG SKOLE er en ny podcast til lærere, læsevejledere og ledelse om, hvordan skolen bliver mere dysleksivenlig og giver elever med dysleksi bedre mulighed for at lære og deltage på lige fod med deres klasekammerater.

Dysleksivenlig undervisning består af god undervisning, der er god for alle elever. Men den består også af konkrete elementer, der er særligt målrettet elever med dysleksi. Målet er at skabe de bedste forudsætninger for, at elever med dysleksi kan deltage i skolen på lige fod med deres kammerater.

I dette program får du metoder og redskaber til at skabe en dysleksivenlig undervisning på tværs af de forskellige fag i skolen. Det er blandt andet arbejdet med konkrete læse- og skrivestrategier med og uden læse- og skriveteknologi.

I programmet møder du desuden læsevejleder, Lone Svinding Pedersen, fra Lynge Skole, der fortæller om sine erfaringer med at støtte kollegernes dysleksivenlige undervisning.

DYSLEKSIVENLIG SKOLE er en ny podcast til lærere, læsevejledere og ledelse om, hvordan skolen bliver mere dysleksivenlig og giver elever med dysleksi bedre mulighed for at lære og deltage på lige fod med deres klasekammerater.

Du finder materiale til programmet på www.dysleksivenligskole.dk

Dysleksivenlig pædagogik handler grundlæggende om god pædagogik for alle elever. Og for eleverne med dysleksi er pædagogikken ekstra vigtig, fordi de har ekstra vanskeligheder, der betyder, at skolegangen kan være ekstra vanskelig for dem.

I programmet får du en forståelse for de udfordringer en elev med dysleksi står med i den daglige skolegang. Og du får metoder til at gå ind i en åben og nysgerrig dialog med eleverne, kollegerne og forældrene om, hvad det er for barrierer eleverne har, og hvordan man i fællesskab kan finde løsninger for eleverne.

Og så møder du eleverne, Martin og Miamaya, der fortæller om deres erfaringer og overvejelser om, hvad en god skole er for dem.

DYSLEKSIVENLIG SKOLE er en ny podcast til lærere, læsevejledere og ledelse om, hvordan skolen bliver mere dysleksivenlig og giver elever med dysleksi bedre mulighed for at lære og deltage på lige fod med deres klasekammerater.

I dette program fortæller lærer og dysleksiekspert Line Leth Jørgensen, hvordan skolen kan organisere sig på en mere dysleksivenlig måde. Det handler om, at skolen har viden, handleplaner og retningslinjer for alle de elementer, der er med til at påvirke, at elever med dysleksi får en god skolegang og har mulighed for at lære og trives på lige fod med klassekammeraterne.

Programmet gennemgår de forskellige elementer i organiseringen. Hvorfor er de vigtige? Og hvordan kan man som skole arbejde med dem?

I programmet møder du desuden dysleksivejleder, Ingrid Wredstrøm, fra Kulsbjerg Skole, der er i gang med processen mod at blive dysleksivenlig.

DYSLEKSIVENLIG SKOLE er en ny podcast til lærere, læsevejledere og ledelse om, hvordan skolen bliver mere dysleksivenlig og giver elever med dysleksi bedre mulighed for at lære og deltage på lige fod med deres klasekammerater.

DYSLEKSIVENLIG SKOLE er en ny podcast til lærere, læsevejledere og ledelse om, hvordan skolen bliver bedre til at organisere sig, samt at tilrettelægge både undervisning, pædagogik og forældresamarbejde på en måde, der giver elever med dysleksi bedre mulighed for at lære og deltage på lige fod med deres klassekammerater.

Med podcasten, Dysleksivenlig skole, sætter vi derfor fokus på en række temaer, som er afgørende i arbejdet med en dysleksivenlig skole. I INTRO-programmet fortæller vi om podcasten, og hvordan du som lærer, læsevejleder eller skoleleder kan bruge podcasten i dit arbejde.

Fast ekspert i programmet er Line Leth Jørgensen, der giver helt konkrete råd og vejledning, der kan bruges i arbejdet på den enkelte skole. Line er uddannet lærer og dysleksivejleder og har taget en diplomuddannelse i dysleksi.

I skolen er skriftsproget både et mål for undervisningen og et redskab som er nødvendigt at kunne bruge.

Derfor er det helt centralt, at vi arbejder med ordblinde børns læring, så den understøttes bedst muligt og på den måde får tillid til deres egne evner og muligheder.

I første afsnit af podcasten ’Didaktisk, praktisk, go’’, kan du blive klogere på arbejdet med ordblindhed på skolerne.

Trine Skov Jensen, specialkonsulent på Absalon, har haft adjunkt Stine Fuglsang Engmose i studiet til en faglig snak om emnet.

Stine Fuglsang Engmose er blandt andet underviser på læsevejleder- og ordblindelæreruddannelsen og har lavet en afhandling om den tidlige skriftsproglige udvikling, og hun ved derfor en masse om arbejdet med ordblindhed i skolen.

Tre podcasts om den æstetiske, etiske og historiske dimension i folkeskolens danskfag. Afsnit 3 handler om den historiske dimension.