Logo

    Velofit

    I denne podcast taler vi om cykling, med store og små emner indenfor cykeltræning, cykeludstyr, bikefit, cykelrelaterede skader, zwift, kost og generelt alt hvad vi til dagligt arbejder med i Velofit. Vi dykker ned i nørdede emner, diskuterer nye træningsmetoder indenfor cykling og deler ud af egne erfaringer. Og forsøger altid at formidle det så jordnært som muligt. Bag mikrofonen er et team bestående af brøderne Kirk (Andreas og Mathias) og Thomas Bundgaard.
    da85 Episodes

    People also ask

    What is the main theme of the podcast?
    Who are some of the popular guests the podcast?
    Were there any controversial topics discussed in the podcast?
    Were any current trending topics addressed in the podcast?
    What popular books were mentioned in the podcast?

    Episodes (85)

    Velofit podcast: Det mentale i cykling.

    Velofit podcast: Det mentale i cykling.

    Andreas Aidel og Thomas Bundgaard udforsker det ofte undervurderede område "Det mentale i cykling", hvor ens mindset kan være afgørende både under træning og konkurrence.

    Kender du ikke følelsen af at kigge på dagens træningspas og allerede vide, at dette bliver en uoverskuelig udfordring? Maven trækker sig sammen, og koldsveden begynder allerede at pible frem.

    Det går sjældent godt, når tanken er, "jeg kan ikke." 

    "Næste gang der bliver angrebet, bliver jeg sat", siger du til dig selv. Men hvorfor gør du det? Det mentale sætter ofte begrænsningen for vores fysiske kapacitet langt tid før, vores fysisk reelt set er opbrugt. Kan man skubbe den mentale grænse?

    Hvordan kan positive tanker tage dig længere? Hvorfor er det vigtigt at fokusere på "nuet" eller "intet"?

    Hvordan forbereder man sig mentalt til træning og løb? Vi udforsker, hvorfor træning baseret på "Rate of Perceived Exertion" (RPE) kan være et effektivt værktøj og hvordan det kan ændre den mentale indstilling til din fordel.

    Vi diskuterer også den udfordrende følelse af frygt, når man befinder sig i feltet.

    Cykling handler ikke kun om fysiske præstationer, men også om at mestre det mentale spil. Lyt med og få dybere indsigt i, hvordan du kan styrke din mentale robusthed på cyklen!

    /Velofit

    Velofit podcast - NY CYKELKLUB - Velo CC ser dagens lys.

    Velofit podcast - NY CYKELKLUB - Velo CC ser dagens lys.

    Jo, den er god nok. Velo CC, Velofits nye cykelklub, er en realitet. Den har været under opbygning i laaang tid... Det har været en proces, der ikke altid er gået lige smurt, men nu er vi klar. Eller det vil sige, meget tæt på. Hjemmeside og licens hos DCU er lige på trapperne..

    Vi har lavet en podcast, der fortæller lidt om tankerne bag og hvad vi ønsker med denne klub. Vi forsøger at besvare spørgsmål, der allerede er blevet stillet i massevis. Mange af dem har vi et okay svar til, men der er også en del, vi ikke kan svare på, men hvor svarene dukker op i processen. Det er helt nyt for os, og vi er ikke bange for at ligge os fladt ned og tage de opstartsknubs, som helt sikkert vil komme. Men vi lover at gøre vores ypperste og at smile igennem hele denne fase. Dog er vi nu ikke så urolige, da vi allerede har verdens bedste netværk i Velotons, som helt sikkert vil støtte os igennem startfasen.

    Hvis der dukker flere spørgsmål op, så står Andreas Kirk klar med svarene (hvem snakkede om at kaste nogen under bussen fra morgenstunden... ;) )

    Husk at komme forbi og prøve vores kit. Vi aflægger bestilling den 1. marts kl. 16.00 2024.

    /Velofit

    Velofit
    daFebruary 22, 2024

    Velofit podcast - Bikefit, lytterspørgsmål og træningsstatus

    Velofit podcast - Bikefit, lytterspørgsmål og træningsstatus

    Mathias Kirk og Thomas Bundgaard byder velkommen til en spændende podcast med to "halvlege."

    I den første halvleg deler de deres seneste træningserfaringer. Mathias har brudt med den næsten obligatoriske Uge 7-træningslejr til fordel for en længere, sammenhængende træningsblok. Hør, hvorfor han valgte denne tilgang, og hvad resultatet har været.

    Thomas har derimod kombineret familieferie med træning og senere deltaget i en ægte træningslejr med Pas Racing (et nyt gravelteam). Lyt med og få indblik i, hvad der er kommet ud af det for ham.

    I anden halvleg kaster de sig over emnet Bikefit, inspireret af lytterspørgsmål. De besvarer de mest stillede spørgsmål, herunder styrbredde, klamper og sadelproblemer. Dyk ned i disse tre områder og få også indsigt i forskellen mellem et fuldt Bikefit og et Bikefit Light.

    Vi håber, at denne podcast giver dig værdifulde tips og råd. Har du yderligere spørgsmål eller emner, du gerne vil have belyst, er du naturligvis velkommen til at kontakte os direkte.

    God lytning!

    /Velofit

    Velofit podcast - Nicklas Amdi Pedersen. Hvordan er de første par måneder som professionel forløbet?

    Velofit podcast - Nicklas Amdi Pedersen. Hvordan er de første par måneder som professionel forløbet?

    Nicklas Amdi var forbi til et bikefit forleden, og i samme omgang tog vi ham med i podcasthulen igen for at få en status på de første par måneder som professionel. "Amdi" skrev kontrakt med Tour de Tietema-Unibet i efteråret 2023, og vi havde ham inde til en kort snak om forventningerne i den forbindelse.

    Siden da har han haft fuldt fokus på træningen og alt, hvad der ellers kan optimeres, for at være så skarp til sæsonen 2024. Vi har haft en spændende samtale omkring kosten, de små ting i hverdagen, som gør en stor forskel på den lange bane, og ikke mindst hvordan det er at have en "træner," som har overblikket over træningen i hverdagen.

    Ingen tvivl om, at Amdi går en spændende sæson i møde. Han så drønskarp ud og virker til at være i en rigtig god balance. Hvad er hans hemmelighed? Lyt med her :)

    /Velofit

    Jingle: Zanjani

    Velofit podcast - For meget fokus på "Marginal Gains" - Faste under træning, krankarme og bicarbonat.

    Velofit podcast - For meget fokus på "Marginal Gains" - Faste under træning, krankarme og bicarbonat.

    Vi fik lyst til at lave en spontan podcast, noget som opstår, når noget fanger vores opmærksomhed – det kan være nye artikler eller andre podcasts, der sætter gang i en god samtale.

    Denne episode blev især udløst af en artikel om brugen af fastende træning inden for professionel cykling. Ærlig talt var det klart et effektivt "clickbait," der fik os til at grave dybere ind i artiklen. Desværre var der ikke meget substans at finde ved nærmere gennemlæsning.

    Det provokerede os en smule, fordi sådanne artikler kan nemt få folk (inklusive os selv) til at springe ud i noget, der mest sandsynligt ingen effekt har, eller kun marginal effekt på træningsniveauet hos profferne. Særligt uden at belyse, hvordan det specifikt udføres og evt. kontrolleres i en bestemt periode af året som professionel cykelrytter.

    Det betyder derfor ikke at det er det nye - gamle, og at det vil virke for dig, der træner mod xxxx og har xx timer til rådighed pr. uge/måned.

    Sammen med den aerodynamiske Frederik Muff udforsker vi nogle af disse emner i podcasten, herunder krankarmlængde, hvor Thomas Bundgaard har testet kortere pedalearme. Var det en succes? Hvorfor eller hvorfor ikke? Og hvad er det med bicarbonat?

    Forvent ikke, at vi går alt for dybt ind i emnerne, men snarere at denne podcast skal inspirere dig til at fokusere på det væsentlige og huske brugen af sund fornuft.

     

    Peace out!

    /Velofit

    Velofit podcast - Træninglejr. Hvordan forbereder du dig og dos/don'ts i forhold til træning.

    Velofit podcast - Træninglejr. Hvordan forbereder du dig og dos/don'ts i forhold til træning.

    Andreas Aidel og Mathias Kirk byder velkommen til denne bonuspodcast, indspillet lige før jul.

    Selvom den er lidt over en måned gammel, har den stadig stor relevans. De to erfarne herrer dykker nemlig ned i et emne, som de fleste cykelentusiaster/cykelryttere enten har prøvet eller drømmer om: Træningslejr!

    Men hvordan forbereder du dig bedst? Hvad skal du pakke? Og hvad er nøglen til en træningsmæssig succes, der gør dig stærkere uden at resultere i overbelastning og en krop, der kræver en 14-dages pause?

    Træningslejren har potentiale til at give sind og krop et boost - sol, frihed på cyklen og en midlertidig pause fra Zwift :) Men den ender for mange med sygdom og "Mallorca knæ" (overbelastning), hvis belastningen pludselig øges med 300%.

    Vi har selv stået i de udfordringer og heldigvis lyttet og lært meget af dem. Derfor deler vi nu vores bedste personlige tips og erfaringer med dig.

    Håber de kan bruges, så du for alt det postive med fra din kommende træningslejr.

    God fornøjelse

    /Velofit

    Podcast jingle: Zanjani Sound

    Velofit podcast - Søvnmåling og restitution-trackers. Snak om kranklængder.

    Velofit podcast - Søvnmåling og restitution-trackers. Snak om kranklængder.

    Som overskriften antyder, har vi optaget en temmelig nørdet podcast. Inden for cykling er der i øjeblikket meget snak om, hvilke restitutionstrackere der er bedst. Hvilke data er egentlig brugbare som pålidelige parametre for at vurdere, om du er veludhvilet og klar til at sætte rekorder eller træne hårdt? Kan man stole 100% på sit ur, armbånd eller fingerring, når det siger, "STOP, tag dig en hviledag!"?

    Vi diskuterer fordele og ulemper, deler vores egne erfaringer og afdækker, hvilke data vi mest pålideligt justerer vores træning ud fra.

    Jesper Vinkel Bundgaard, træner på Uno-X Pro Cycling Team, bruger også disse trackere på sine atleter, men understreger samtidig vigtigheden af at lytte til sin sunde fornuft.

    Anden del af podcasten dykker vi ned i krankarmslængder. Dette kan måske være en game-changer for nogle? På det seneste er det blevet meget populært at køre med kortere krankarmlængder inden for professionel cykling. Men er det noget, vi alle bør overveje, og er der overhovedet nogle fordele ved at køre med lange krankarme?

    Vi kan ikke præsentere den endelige løsning, men vi forsøger at belyse argumenterne for og imod, så du er lidt bedre rustet, når du skal vælge ny cykel og krankarmslængde. Måske er du, ligesom Andreas Aidel, med på bølgen og kører med 165 mm. Hør om grunden og mange flere overvejelser i denne podcast.

    God fornøjelse!

    /Velofit

    Velofit podcast - Jacob Simonsen, Danmarks hurtigste maratonløber! Hvad gør ham så god og hvad laver han i en cykelpodcast?

    Velofit podcast - Jacob Simonsen, Danmarks hurtigste maratonløber! Hvad gør ham så god og hvad laver han i en cykelpodcast?

    Vi har Jacob Simonsen, også kendt som 'Sømme,' i studiet.

    Udover at være dansk mester i maraton har han netop afsluttet Valencia Maraton med en imponerende tid på 2 timer og 11 minutter - faktisk tæt på OL-kravet! Hans imponerende præstationer på 10 km (28.41) og halvmaraton (63.40) taler også deres tydelige sprog om en mand med stor fart i benene.

    Vi har inviteret ham ind i vores podcast for at høre hans historie og udforske hans træningsmetoder. Hvad gør ham så ekstraordinært hurtig, og hvordan formår han at blive bedre og bedre? Hvordan strukturerer han sin træning med hensyn til distance og intensitet?

    Der er mange ligheder mellem løbetræning og cykeltræning, og vi kan helt sikkert lære meget ved at lytte og dele erfaringer. Glæd dig til en spændende indsigt i Jacobs træningsvaner og måske bliv inspireret til at integrere nogle af hans elementer i din egen løbe- eller cykeltræning.

    Podcast Jingle: Zanjani Sound

    God lytning

    /Velofit

    Velofit podcast - Nicklas Amdi Pedersen bliver professionel. Hvad har det af betydning for tilværelsen?

    Velofit podcast - Nicklas Amdi Pedersen bliver professionel. Hvad har det af betydning for tilværelsen?

    Det er officielt - Nicklas Amdi Pedersen bliver professionel cykelrytter! Hans imponerende præstationer har endelig båret frugt, og han har sikret sig en professionel kontrakt med TDT-Unibet Cycling Team for 2024.

    Vi er glade for at have Amdi med os til en samtale om livet og den betydning, en professionel kontrakt får for ham. På trods af at have rundet de 30 år, en relativt høj alder for en professionel rytter, er han bevidst om, at livserfaringen kan bidrage til at balancere tingene og gøre livet som professionel endnu bedre.

    Vi dykker ned i Nicklas' rejse frem mod kontrakten og snakker om, hvad han fokuserer på i øjeblikket. Desuden deler han sin tilgang til træning med os, herunder den rolle, Zwift og gravel spiller i hans forberedelse mod 2024.

    Som et ekstra nørdet twist har vi en diskussion om brugen af ERG-mode under hjemmetræning.

    Lyt med til en hjertevarm samtale med Amdi, en fantastisk fyr, der ikke er bange for at tage en føring, men helst lader andre om det ;)

    /Velofit

    Ps: Podcast Jingle: Zanjani Sound

    Velofit podcast - Online træningsprogrammer. Hvad skal du vælge?

    Velofit podcast - Online træningsprogrammer. Hvad skal du vælge?

    Velkommen til denne podcast, der dykker ned i vores online cykeltræningsprogrammer.

    Vi har skabt denne podcast som et nyttigt værktøj til at guide dig i valget af det rette træningsprogram. Vi udforsker detaljerne og forskellene mellem programmerne. Hvordan er de overordnet struktureret? Indeholder de styrketræning? Og hvad med test og træningszoner?

    Vi stræber efter at besvare dine spørgsmål og give dig en klar forståelse af, hvad vores træningsprogrammer indebærer.

    Er du nysgerrig? Så tag et lyt, og få en dybere indsigt.

    Hvis du ønsker mere information eller ønsker at købe vores online træningsprogrammer, kan du finde dem her

    https://velofit.dk/pages/personal-training-1

    God lytning.

    P.S. Vores nye jingle er et mesterværk fra Zanjani Sound. 

    /Velofit

    Velofit podcast - Vintertræning med proff. cykelrytter, Mathias Norsgaard

    Velofit podcast -  Vintertræning med proff. cykelrytter, Mathias Norsgaard

    Velkommen til en eksklusiv episode af vores podcast, hvor vi har Mathias Norsgaard, professionel cykelrytter for Movistar Team, som gæst. Vi dykker dybt ned i spændende aspekter af alt fra livet som professionel cykelrytter på et spansk WorldTour-hold til hans vintertræning og forberedelserne til den kommende sæson.

    Vintertræning:

    Mathias afdækker sin overordnede tilgang til vintertræning og fokuserer primært på områder som træningslejre, samt eventuelle nye tiltag.

    Styrketræning:

    Vi kommer også ind på styrketræning – er det en del af Mathias' vinterprogram, og i så fald, hvordan tilpasser han det gennem vinteren og sæsonen?

    Motivation for vintertræning:

    Vintersæsonen kan være udfordrende, så vi undersøger, hvad der motiverer Mathias til at træne hårdt, selv når temperaturen falder. Hvordan holder han flammen tændt gennem vintermånederne, og hvordan holder han varmen?

    Hårdeste vintertur og sjove historier:

    Vi slutter af med at spørge Mathias om hans hårdeste vintertur og om nogle sjove eller mindeværdige oplevelser, han har haft under vintertræningen.

    Dette er en episode, du ikke vil gå glip af, hvis du er interesseret i at få et indblik i en professionel cykelrytters vintertræning. Andreas Aidel, Mathias Kirk og Thomas Bundgaard sad med åben mund og polypper i godt halvanden time under indspilningen til denne podcast, mens Norsgaard berettede om hans hverdag som cykelrytter.

    God lytning! :)

    /Velofit

    Velofit podcast - Vintertræning, vintertøj og fokus

    Velofit podcast - Vintertræning, vintertøj og fokus

    Velkommen til en spritny episode af vores podcast, hvor vi går i dybden med: VINTERTRÆNING og FOKUS.

    Vi har inviteret vores værter, Thomas, Mathias og Aidel, til at dele deres tanker og erfaringer.

    Thomas står overfor udfordringer efter et styrt – hvordan tackler han det, og hvad er hans fokus for denne vinter? Lyt med for at opdage hans nye tiltag (ny cykel)

    Mathias deler også sine refleksioner om vintertræning. Hvordan går det for ham, og hvad er hans mål og fokus denne sæson? Du vil også få indblik i de nye tiltag, han har indført.

    Aidel, afslører detaljer om sin kommende operation, og alligevel er hans fokus rettet mod vintertræningen. Måske lidt for meget.. Hvordan navigerer han gennem disse udfordringer, og hvad er hans strategi for at forblive på sporet? Find ud af det i denne episode.

    Vi deler også generelle tips og tricks til vintertøj, vender lidt mere omkring styrketræning i de kolde måneder og hvordan man i vores optik håndterer vægttab om vinteren.

    God lytning!

     

    Velofit podcast - Tung styrketræning og meget bedre cykelperformance

    Velofit podcast - Tung styrketræning og meget bedre cykelperformance

    I den seneste periode har vi fordybet os i styrketræning kombineret med cykeltræning – en praksis, mange cykelryttere typisk integrerer i vintermånederne. Men gør vi det korrekt? Er det for meget, eller gør vi det måske forkert eller mindre optimalt?

    For at få svar på disse spørgsmål har vi haft fornøjelsen af at sidde ned med eksperten Jesper Bundgaard Mikkelsen - faktisk flere gange. Jesper er en erfaren styrkeløfter med imponerende præstationer, herunder danske rekorder og langvarig deltagelse på landsholdet, indtil han afsluttede sin aktive karriere i 2021. Selvom han stadig træner eliten inden for styrkeløft og lovende talenter, har han også de seneste par år, brugt en del af sin energi på cykeltræning.

    I vores seneste podcast diskuterede vi emnet styrketræning, og det vil uden tvivl kaste lys over potentialet i styrketræning for cykelryttere. Vi afdækker hvilke øvelser, der er værd at fokusere på, og hvor meget energi der bør investeres i denne træningsform. Svarene på disse spørgsmål er ved at blive mere tydelige, men selv for os med mange års erfaring inden for styrketræning var det en øjenåbner.

    Vi erkender nu, at vores tidligere tilgang ikke altid har været optimal. Selvom det ikke har været spild af tid, har vi nogle gange påført os selv mere træningsbelastning, end der var nødvendig eller muligt at omsætte til øget hastighed på cyklen. Resultatet har været en udmattet krop, manglende energi på cyklen og øget risiko for overtræning. Vi er sikre på, at mange stadig træner efter ældre principper og oplever den samme træthed. Vi er overbeviste om, at tiden og resultatet kan optimeres betydeligt mere ved at følge disse nye principper.

    Som følge af vores samtale med Jesper har vi udviklet et styrkeprogram. Programmet strækker sig over 4 uger med progression hele vejen igennem, hvorefter du kan begynde forfra – stærkere og mere udviklet.

    Find programmet her: Link til styrketræningsprogrammet for cykelryttere

    Ud over det ønsker vi dig god fornøjelse med podcasten.

    /Velofit

    Velofit podcast - Off-season planen 2023-2024

    Velofit podcast - Off-season planen 2023-2024

    OFF-SEASON

    Velkommen til en spritny episode af Velofit Podcast. I denne dykker vi ned i den nuværende periode for mange; "off-season". En tid, hvor der er lige så mange muligheder som der er persontyper. Det er faktisk ret komplekst. Alt afhænger af din tidligere sæson, antallet af løb, træningsvolumen, motivation og eventuelle skader.

    Skal du holde en "off-bike season," eller skal du fortsætte med træningen? Er off-season overhovedet nødvendig? Og hvis ja, hvordan skal du bruge den, og hvor længe bør denne periode vare?

    Vi deler vores synspunkter på off-season og besvarer spørgsmål fra jer lyttere (tak for jeres indsendte spørgsmål). Selvom der er en vis overlapning, er nøgleordene intensitetsdisponering, styrketræning, træningsvolumen og frihed fra struktur og evt. cyklen.

    Motivation er et emne, vi også dykker dybt ned i i denne episode. Så slå dig ned, lyt med, og lad os udforske off-season i cykelsporten.

    God lytning.

    /Velofit

    Velofit podcast - Debrief Gravel VM 2023 med en verdensmester og en "falden kriger"

    Velofit podcast - Debrief Gravel VM 2023 med en verdensmester og en "falden kriger"

    Velkommen til denne spændende episode fra vores oplevelse i Pieve di Soligo i Veneto, Italien.

    Det er et fantastisk område ved foden af Dolomitterne, hvor Prosecco-markerne strækker sig så langt øjet rækker. Søndag den 8. oktober 2023 var et skelsættende øjeblik, da verdensmesterskabet i gravel blev kørt lige her. Og det bedste af det hele var, at en imponerende gruppe danskere var klar til start. De deltog både i age-group klasserne og i Elite-klassen.

    I H50-54 klassen stod Kaare Aagaard øverst på podiet som verdensmester. Måske tænker nogen, "nå ja, gammelmandsklassen," som Kaare selv humoristisk kalder den. Men når man ser på de stærke konkurrenter, der stillede op i de forskellige aldersklasser, ændrer perspektivet sig. Kaare deler sine oplevelser i denne podcast sammen med Thomas Bundgaard, der konkurrerede i Elite-klassen. De tager os med på hele rejsen, lige fra forberedelsen til selve løbet.

    Vi udforsker emner som:

    • Træning
    • Udstyr
    • Strategi
    • Hvordan er tilgangen i dagene op til løbet?
    • Tanker om ruten
    • Ændringer i deres setup og strategi som følge af ruten
    • Og selvfølgelig, hvordan selve løbet forløb, herunder starten, afgørende øjeblikke på de to løbsrunder, langning og meget mere.

    Hør om de overvejelser, der går gennem hovedet på en rytter, når man blot er 25 kilometer fra målstregen og indser, at chancen for at blive verdensmester er meget stor. Vi dykker også ned i Thomas' uheld under løbet - hvad skete der, og måske endnu vigtigere, hvorfor skete det?

    Vi slutter af med refleksioner over, hvad der sker efter en sådan præstation, hvornår trøjen skal vises frem, og hvilke tanker der er om DM Gravel 2023.

    Dette er vores hidtil længste podcast, så sørg for at lave en god kop kaffe og gør dig klar til (i vores optik) en fascinerende samtale.

    Tak til Kaare for at deltage, og stort tillykke med verdensmesterskabet!

    /Velofit

    Velofit podcast - Hvad du skal vide om ketoner med Dr. Thien

    Velofit podcast - Hvad du skal vide om ketoner med Dr. Thien

    Vi var faktisk uvidende om, at vi havde en ekspert i ketoner i vores netværk - en person, der lige har afsluttet sin doktorafhandling om emnet. Dr. Thien fra Noutron Energi besidder en omfattende viden om humanfysiologi i forhold til sport og præstation. Dette har givet os lejlighed til at have ham som gæst flere gange i vores podcast.

    I denne episode vil vi udforske verdenen af ketoner: Hvad er de? Hvor kommer de fra? Hvad er deres rolle? Og hvordan påvirker de vores præstation? Vi vil også høre hvad videnskaben har af svar på ketoners indvirkning på restitutionen.

    Til sidst dykker vi ned i personlige erfaringer og opsummere med en diskussion om de grundlæggende aspekter, etiske overvejelser og om ketoner er pengene værd.

    God fornøjelse med at lytte!

    Med venlig hilsen,

    Velofit

    P.S. En stor tak til Dr. Thien for hans bidrag til denne podcast."

    Velofit podcast - Er du indre eller ydre motiveret? Hvad driver din motivationen?

    Velofit podcast - Er du indre eller ydre motiveret? Hvad driver din motivationen?

    I denne podcast sætter vi, Frederik Muff fra Team Coloquick, sammen med Andreas Aidel og Thomas Bundgaard, os ned for at udforske motivationens verden.

    Hvad er det, der driver os? Er det målet eller selve rejsen? Og er der en sandhed bag, hvad der motiverer os, eller er det individuelt?

    Vi tager en god samtale, hvor vi deler vores egne motivationer. Vi ser på, hvorfor nogle kan holde motivationen høj året rundt, mens andre kæmper med at finde motivationen, især når lysten ebber ud.

    Vi kommer måske ikke med endegyldige svar på, hvorfor det er sådan, men vi dykker ned i de faktorer, der kan påvirke vores langvarige motivation. En stor del af vores diskussion tager afsæt i "Selvbestemmelsesteorien" (Selfdetermination theory), og vi udfolder, hvad den teori går ud på og hvordan den kan anvendes aktivt.

    Motivation kan være påvirket af faktorer som kontrol og medbestemmelse, realisme og kompetencer samt følelsen af at være en del af et fællesskab og have tilhørsforhold.

    Det kan lyde komplekst, men vi tror, at det vil give langt mere mening, når vi illustrerer det med praktiske eksempler. Én ting er sikkert, vi vil alle sammen have brug for masser af motivation i de kommende 6 måneder, indtil forårssolen atter kigger frem.

    Så sæt dig til rette, og velkommen til (hvad vi mener er) en inspirerende samtale om motivation.

    God lytning!

    /Velofit

    Velofit podcast - Alt vi ved om sved.. eller det mest nødvendige. Såsom svedrate, svedkoncentration hydrering og saltindtag

    Velofit podcast - Alt vi ved om sved.. eller det mest nødvendige. Såsom svedrate, svedkoncentration hydrering og saltindtag

    I denne podcast diskuterer Mathias Kirk, Andreas Aidel og Thomas Bundgaard svedens rolle i forhold til præstation. Vi kigger nærmere på sved og afkøling. Hvor meget vi egentlig sveder under træning og konkurrence, og lige så vigtigt er spørgsmålet om svedens sammensætning – kort sagt, om du er en "salty-sweater."

    Hvis du oplever kramper eller ubehag efter intense konkurrencer eller langvarig træning, så bør du helt sikkert lytte med her. Vi blev selv overraskede over de markante forskelle mellem dem, der sveder meget, og dem, der sveder mindre, samt dem, der udskiller store mængder salt i sveden, i modsætning til dem, der næsten ikke gør det.

    Er det muligt at indtage for meget salt og væske? Svaret er naturligvis ja, men hvad er symptomerne på dette, og hvad sker der med kroppen, hvis man overdriver salt- og væskeindtaget?

    Vi ser også nærmere på, hvor meget salt energiprodukter typisk indeholder, og her kan vi afsløre, at vi blev overraskede over de markante forskelle.

    Samlet set er dette en podcast, som vi selv finder meget interessant, og det er bestemt et emne, som vi fortsat vil udforske nøje.

    Tak fordi du lyttede med.

    /Med venlig hilsen, Velofit

    Velofit podcast - Ny mand i teamet og post racebrief fra UCI Gravel Worldseries, Halmstad

    Velofit podcast - Ny mand i teamet og post racebrief fra UCI Gravel Worldseries, Halmstad

    Vi er super glade for at kunne præsentere en ny mand i Velofit: Andreas Brandt Aidel. De opmærksomme har hørt ham på podcasten før, men under "Graspor" fanen. Vi har lidt headhuntet ham ind i trænerteamet hos Velofit på grund af hans store faglighed og ikke mindst utroligt venlige væsen. Den første halve time af denne podcast udspørger Mathias Kirk og Thomas Bundgaard ham om hans historie. Hvem er Hr. Brandt egentlig? Kan han træde med begge ben? Og hvorfor skal han "under kniven" igen inden længe?

    Den anden del af podcasten handler om historien fra det svenske. Mathias Kirk kørte sin første gravel TT og gravel worldcup. Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt? Det samme gælder for Thomas, som dog har flere gravel world cups på CV'et. Ifølge ham selv kørte han over evne, og resultatet på papiret gav ikke mange pokaler, men hør, hvorfor han er mere end tilfreds med resultatet.

    Vi håber, UCI's gravel department lytter med, for der kommer konstruktiv kritik, som vi næsten godt tør love er repræsentativt for langt størstedelen af deltagerne i det svenske løb. En "cliffhanger": Startproceduren var helt til rotterne.

    God lytning.

     

    /Team Velofit 

    Velofit podcast - Hvorfor træning efter fornemmelse er den vigtigste og mest intelligente træningsparameter.

    Velofit podcast - Hvorfor træning efter fornemmelse er den vigtigste og mest intelligente træningsparameter.

    Ja, du læste rigtigt i overskriften! "Train by feel" er efterhånden blevet det vigtigste og mest præcise træningsparameter i vores optik. Vi har på ingen måde droppet at bruge watt og puls i træningen, men fornemmelsen for anstrengelse er noget, vi selv bruger og forsøger at få vores træningskunder til at bruge meget mere aktivt i træningen.

    Udfordringen for mange, inklusive os selv i begyndelsen, var at stole på det, du mærker, og tilskrive aktuelle watt og puls en mindre betydning for, hvor godt eller dårligt kørende du er på dagen. Alle rammes af hverdagen, og den påvirker os mentalt og fysisk, både positivt og negativt. Derfor kan det være en rigtig god idé nogle gange at "skjule watt og puls" på din cykelcomputer og stole blindt på det, kroppen fortæller dig. Og ja, du bliver overrasket over, hvor præcist du til tider kan ligge i dine zoner, alt fra grundtræning (z2) til threshold (z4) og videre til All Out (z5+), når du analyserer træningen efterfølgende. Men tør du stole på din fornemmelse? Vi giver dig værktøjer og forklarer meget mere omkring, hvorfor vi mener, det er den mest intelligente træningsguidning, der findes, og hvorfor du ikke kan gøre det forkert. Måske kan det faktisk være et redskab til at gøre dig meget bedre og tilføje en ekstra nydelsesdimension til din træning?

    /Velofit