velfærd

Mad og måltider er en vigtig del af menneskers liv. Mad dækker mere end blot vores ernæringsbehov. Det handler også om sociale oplevelser, om livskvalitet og funktionsevne. Derfor er det relevant at undersøge, om der er potentiale i at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen i forhold til mad og måltider. Derfor er Fremfærd Sundhed og Ældre gået med Københavns Professionshøjskole og tre kommuner i et projekt, som skal bidrage til at videreudvikle den kommunale rehabiliteringsindsats i forhold til mad og måltider.

Projektet tager udgangspunkt i den nye hvidbog om rehabilitering og vil undersøge potentialet for at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen inden for tre områder:

1. at understøtte digitale kompetencer hos borgeren for at fremme selvhjulpenhed i relation til mad og måltider 
2. at samtænke eksisterende fokus på selvhjulpenhed og ernæring med fokus på at styrke sociale relationer og livskvalitet for fx at forebygge ensomhed 
3. at iværksætte aktivitetstræning i hverdagen, som kan have synergieffekt til selvhjulpenhed i forhold til mad og måltider

Lyt med i denne udsendelse, hvor lektor Gry Segoli og adjunkt Birgitte Møller Stamp fortæller om, hvordan fokus på mad og måltider kan hjælpe ældre borgere til at opretholde et meningsfuldt hverdagsliv.

Store dele af den offentlige sektor oplever udfordringer med at rekruttere velfærdsmedarbejdere. Faktisk står det så slemt til, at hvis udviklingen fortsætter kommer vi til at mangle 35.000 velfærdsprofessionelle i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics.
Det betyder, at færre skal passe flere. Det øger presset på dem, der skal løfte opgaven, for hvis vi som samfund ikke kan løfte de opgaver, de velfærdsprofessionelle står med, så svigter vi både børn, syge, ældre og udsatte borgere.

Og selvom vi kunne ønske os endnu flere ansøgere, så er heldigvis tusindvis af unge, der hvert år søger ind på pædagog, lærer og sygeplejerskeuddannelserne landet over. 
Men hvem er disse fremtidens velfærdshelte, der skal sikre, at vi kan få passet og uddannet vores børn, og som står klar til at passe og helbrede os, når vi bliver syge, ældre eller af andre årsager har brug for pleje?

Det undersøger vi dagens udsendelse, hvor vi har inviteret tre studerende i studiet til en samtale om faglig stolthed og uddannelsessnobberi. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor der stadig findes unge med mod og hjerte til at uddanne sig til lærer, pædagog og sygeplejerske.

Det er stor mangel på sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen. Stillinger er svære at få besat med uddannet personale, studiepladser står tomme, og sygeplejersker søger mod jobs i andre sektorer.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor er det blevet så uatraktivt at være sygeplejerske & hvad skal der til for at vende udviklingen? 

Det spørgsmål forsøger vi at finde svar på i dagens udgave af Velfærdsprofeten, hvor vi har inviteret vores to gode kollegaer docent Nana Vaaben og lektor ph.d. Elvi Weinreich med herind i studiet. De har nemlig udgivet rapporten ”Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen? – og hvad skal der til for, at de bliver?”.
Rapporter bygger på en undersøgelse, hvor de sammen med deres forskerkollegaer Lisa Dahlager, Sofie Skovdal Mouritzen og Simon Manstrup, har været i kontakt med 435 sygeplejersker, som har forladt det offentlige sundhedsvæsen for at undersøge deres bevæggrunde for at forlade jobbet som sygeplejerske i den offentlige sektor.

De fleste velfærdsprofessionelle vil gerne gøre det så godt som muligt for de mennesker, de tager vare på. Og så længe intentionen er god og de faglige argumenter er på plads, så kan det ikke være helt galt. Eller kan det? Og kan de gode intentioner ligefrem være skadelige?
Denne undersøger vi i denne uges podcast, hvor Velfærdsprofeten har fået besøg af adjunkt og ph.d. Anne Suhr, som fortæller os om begrebet godhedsmagt.
Dine værter er Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen

Nedenstående finder du en oversigt med henvisninger den forskning, Anne Suhr referere til i podcasten:

Bang, J. (2009). Nothingness and the Human Umwelt. A cultural-Ecological Approach to Meaning. Integrative Psychological and Behavorial Science(43), 374-392. 

Bang, J. (2016). The Nothingness of Developmental Situations. In J. Bang & D. Winther-Lindqvist (Eds.), Nothingness: philosophical insights into psychology (pp. 49-67). New Brunswick, New Jersey: Transaction Publishers

Bang, J., & Winther-Lindqvist, D. (Eds.). (2016). Nothingness - Philosphical Insights into Psychology. New Brunswick, New Jersey: Transaction Publishers, 2016.

Ecclestone, K., & Hayes, D. (2019). The Dangerous Rise of Therapeutic Education (Classic edition. ed.). Abingdon, Oxon: Routledge.

Elsøe, M. (2020). Forord: Lad skepsis råde! In T. Bendixen (Ed.), Skeptisk : en hyldest til videnskaben og et opgør med pseudovidenskaben. Roskilde: FADL.

Flor, J. A., & Kennair, L. E. O. (2019). Skadelige samtaler - Myten om bivirkningsfri terapi. Oslo: Tiden Norsk Forlag.

Gillespie, A. (2008). Social Representations, Alternative Representations and Semantic Barriers. Journal for the Theory of Social Behaviour, 38:4 0021-8308, 375- 391. 

Hansen, H. R., Winther-Lindqvist, D., & Nielsen, J. C. (2015). Fortrolige voksne i de unges liv. Retrieved from https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/KULT/Ebog_-_Fortrolige_voksne_-_KULT_2015.pdf

Jordan, J. R., & Neimeyer, R. A. (2003). Does grief counseling work? Death Stud, 27(9), 765-786. doi:10.1080/713842360

Køster, A. (2019). Lidelsen i tabet. Fænomenologiske betragtninger over tabserfaringens affektive dybde. Psyke & Logos(40), 38-60. 

Loga, J. M. (2005). Godhetsmakt. Verdikommisjonen – mellom politikk og moral. (Ph.d). Universitetet i Bergen, Bergen. 

Meyer, S. (2003). GODHETSDISKURSEN. In K. L. Berge, S. Meyer, & T. A. Trippestad (Eds.), Maktens tekster (1. utgave, 1. opplag. ed., pp. 62-80). Oslo: Gyldendal Akademisk.

Meyer, S. (2005, 17. marts). Maktspill. Dagbladet. Retrieved from https://www.dagbladet.no/kultur/maktspill/66054672

Moscovici, S. (1973). Foreword. In C. Herzlich (Ed.), Health and Ilness - A Social Psychological Analyse (pp. ix-xiv). London and New York: Academic Press.

Moscovici, S. (1988). Notes towards a description of Social Representations’. European Journal of Social Psychology, Vol. 18, 211-250. 

Moscovici, S. (2008/1961). Psychoanalysis Its Image and its Public (2 ed.). Cambridge: Polity Press.

Pettersvold, M., & Østrem, S. (2012). Mestrer, mestrer ikke : jakten på det normale barnet. Siggerud: Res publica.

Hansen, P. R. (2021). ´At lede efter klumpen´: Et analytisk afsæt til at udforske følelseshåndtering for børn i skilsmisse. Nordiske Udkast, 49(1), 95-114. artikel ISSN-1396-3953.

Pettersvold, M., & Østrem, S. (Eds.). (2019). Problembarna. Manualer og metoder i barnhage, skole og barnevern (1. utgave. ed.). Oslo: Cappelen Damm Akademisk.

Skårderud, F. (2019). Forord. På godt og vondt. In J. A. Flor & L. E. O. Kennair (Eds.), Skadelige samtaler - myten om bivirkingsfri terapi. Oslo: Tiden Norsk Forlag.

Sommers, C. H., & Satel, S. (2005). One nation under therapy : How the helping culture is eroding self-reliance. New York: St. Martin's Press.

ChatGPT og andre lignende nye sprogmodeller får radikal betydning for fremtidens undervisning, som både åbner for helt nye muligheder og udfordringer.

Det er vigtigt, at du som underviser og forældre er vidende om, hvad det er for en teknologi, vi har med at gøre og hvad sprogmodeller betyder for fremtidens undervisning og elevernes fremtidige lærings- og kompetencebehov.
Det kaster vi lys på i denne udsendelse af Velfærdsprofeten, hvor It-konsulenterne Kristian Nøhr Jensen og Troels Peter Mourits Jensen også kommer med ideer til, hvordan sprogmodeller kan fungere som din nye undervisningsmakker, der bidrager til at kvalificere din undervisning.

Hvad skal der ske, når jobcentrene lukker i 2030? Det undersøger vi i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor vi får besøg af chefkonsulent Ole Mølholm Jensen fra Københavns Professionshøjskole:

Episoden indeholder også uddrag fra et fyraftensmøde på Københavns Professionshøjskole, som blev afholdt 17. januar i samarbejde med Socialpolitisk Forening og magasinet Social Kritik. 

Her gav Magnus Paulsen Hansen – som er lektor ved RUC – et historisk rids over tiden fra introduktionen af den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1994 og frem til etableringen af jobcentrene i 2007. Og lektor Merete Monrad fra Ålborg Universitet delte viden fra et forskningsprojekt, hvor hun har talt med 75 ledige om deres erfaringer med jobcentrene: Hvad fungerer og hvad fungerer ikke i mødet mellem borger og jobcenter fra et borgerperspektiv.