omsorg

Det har rapporterats om att flera hundra människor i Umeå och Västerbotten riskerar att utvisas för att de inte tjänar tillräckligt. Från den 1 november höjde regeringen kraftigt försöjningskravet från 13 000 till 27 360 kr för att man ska få uppehållstillstånd i Sverige genom arbete. Kommuner larmar om att detta är ett hot mot deras välfärd, då medarbetare inom vård och omsorg riskerar att utvisas. Även näringslivet varnar för konsekvenserna. Regeringen anser däremot att reformen är nödvändig och endast drabbar ett fåtal. Vad gäller egentligen och hur påverkas Umeå och Västerbotten?

”Jeg er blevet til en traumepatient. Jeg bor i hospitalsverdenens anonymiserede rammesætning, hvor mennesker ligger på rad og række med ens tøj på, i ens dyner, i ens senge, på ens stuer. Kropsligt fungerer jeg slet ikke. Jeg er som et hjælpeløst lille barn. Med et er al begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i mit hidtidige liv sat ud af spil. Pist-væk!”, sådan skriver Heidi Honig Spring i sin bog ”Fortællinger fra stue 62 – en traumepatients møde med hospitalsverdenen”

Hun er vores gæst i denne episode af Velfærdsprofeten, som handler om omsorg i det danske sundhedsvæsen. 
Det danske sundhedsvæsen er effektivt. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen produktiviteten i sundhedsvæsenet steget 81 pct. I perioden 2001 -2018. 
I samme periode er antallet af sygeplejersker kun er steget med 20 pct. Sygeplejersker er altså markant mere effektive end tidligere. Og de gør det godt. Tal fra Dansk Traumeregister viser, at overlevelsesraten blandt patienter i de danske traumecentre er højere end internationale standarder. 

Men hvad med omsorgen? Den er sværere at måle. Selvom vi ved, at vi har brug for omsorg, når vi bliver syge, plejekrævende eller på anden vis er i kontakt med sundhedsvæsenet. 

Måske har du selv mærket at det påvirker din selvfølelse, om du plejer dig selv og giver dig selv en kærlig omsorg? Kontra perioder hvor vi ikke få fokuseret på vores selvpleje, og det så også påvirket vores selvfølelse i den modsatte retning og det kan betyde at vi føler os dårligere tilpas og måske bliver lidt mere indelukkede og usikre? 

Og hvordan vi går og har det med os selv, har en stor effekt på hvordan vi møder vores relationer, og særligt vores partner i parforholdet.

I dag snakker vi med Tina Søgaard som står bag hudpleje brandet Ecooking som du måske allerede kender. Hun fortæller historien om hvordan hendes skilsmisse i 2008 blev startskuddet for Ecookings oprindelse og hvad det betyder for hendes personlige selvfølelse og velvære at hun passer godt på sig selv. 

Link til Tinas go-to produkter fra Ecooking:
Multi Olie: https://ecooking.dk/produkt/multi-olie-300-ml/

Peel Maske: https://ecooking.dk/produkt/peel-maske-50-ml/

See omnystudio.com/listener for privacy information.

De fleste velfærdsprofessionelle vil gerne gøre det så godt som muligt for de mennesker, de tager vare på. Og så længe intentionen er god og de faglige argumenter er på plads, så kan det ikke være helt galt. Eller kan det? Og kan de gode intentioner ligefrem være skadelige?
Denne undersøger vi i denne uges podcast, hvor Velfærdsprofeten har fået besøg af adjunkt og ph.d. Anne Suhr, som fortæller os om begrebet godhedsmagt.
Dine værter er Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen

Nedenstående finder du en oversigt med henvisninger den forskning, Anne Suhr referere til i podcasten:

Bang, J. (2009). Nothingness and the Human Umwelt. A cultural-Ecological Approach to Meaning. Integrative Psychological and Behavorial Science(43), 374-392. 

Bang, J. (2016). The Nothingness of Developmental Situations. In J. Bang & D. Winther-Lindqvist (Eds.), Nothingness: philosophical insights into psychology (pp. 49-67). New Brunswick, New Jersey: Transaction Publishers

Bang, J., & Winther-Lindqvist, D. (Eds.). (2016). Nothingness - Philosphical Insights into Psychology. New Brunswick, New Jersey: Transaction Publishers, 2016.

Ecclestone, K., & Hayes, D. (2019). The Dangerous Rise of Therapeutic Education (Classic edition. ed.). Abingdon, Oxon: Routledge.

Elsøe, M. (2020). Forord: Lad skepsis råde! In T. Bendixen (Ed.), Skeptisk : en hyldest til videnskaben og et opgør med pseudovidenskaben. Roskilde: FADL.

Flor, J. A., & Kennair, L. E. O. (2019). Skadelige samtaler - Myten om bivirkningsfri terapi. Oslo: Tiden Norsk Forlag.

Gillespie, A. (2008). Social Representations, Alternative Representations and Semantic Barriers. Journal for the Theory of Social Behaviour, 38:4 0021-8308, 375- 391. 

Hansen, H. R., Winther-Lindqvist, D., & Nielsen, J. C. (2015). Fortrolige voksne i de unges liv. Retrieved from https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/KULT/Ebog_-_Fortrolige_voksne_-_KULT_2015.pdf

Jordan, J. R., & Neimeyer, R. A. (2003). Does grief counseling work? Death Stud, 27(9), 765-786. doi:10.1080/713842360

Køster, A. (2019). Lidelsen i tabet. Fænomenologiske betragtninger over tabserfaringens affektive dybde. Psyke & Logos(40), 38-60. 

Loga, J. M. (2005). Godhetsmakt. Verdikommisjonen – mellom politikk og moral. (Ph.d). Universitetet i Bergen, Bergen. 

Meyer, S. (2003). GODHETSDISKURSEN. In K. L. Berge, S. Meyer, & T. A. Trippestad (Eds.), Maktens tekster (1. utgave, 1. opplag. ed., pp. 62-80). Oslo: Gyldendal Akademisk.

Meyer, S. (2005, 17. marts). Maktspill. Dagbladet. Retrieved from https://www.dagbladet.no/kultur/maktspill/66054672

Moscovici, S. (1973). Foreword. In C. Herzlich (Ed.), Health and Ilness - A Social Psychological Analyse (pp. ix-xiv). London and New York: Academic Press.

Moscovici, S. (1988). Notes towards a description of Social Representations’. European Journal of Social Psychology, Vol. 18, 211-250. 

Moscovici, S. (2008/1961). Psychoanalysis Its Image and its Public (2 ed.). Cambridge: Polity Press.

Pettersvold, M., & Østrem, S. (2012). Mestrer, mestrer ikke : jakten på det normale barnet. Siggerud: Res publica.

Hansen, P. R. (2021). ´At lede efter klumpen´: Et analytisk afsæt til at udforske følelseshåndtering for børn i skilsmisse. Nordiske Udkast, 49(1), 95-114. artikel ISSN-1396-3953.

Pettersvold, M., & Østrem, S. (Eds.). (2019). Problembarna. Manualer og metoder i barnhage, skole og barnevern (1. utgave. ed.). Oslo: Cappelen Damm Akademisk.

Skårderud, F. (2019). Forord. På godt og vondt. In J. A. Flor & L. E. O. Kennair (Eds.), Skadelige samtaler - myten om bivirkingsfri terapi. Oslo: Tiden Norsk Forlag.

Sommers, C. H., & Satel, S. (2005). One nation under therapy : How the helping culture is eroding self-reliance. New York: St. Martin's Press.

Hvad er et spirituelt parforhold? Det fortæller vært og Parterapeut Tilde Malou Sommerbjerg om i denne Podcast, hvor hun også introducerer lytterne til hendes L-O-V-E model.

Podcasten er til dig, der gerne vil leve i et parforhold, hvor I er nærværende og i kontakt med jeres essens, hvor I elsker hinanden på sjæleplan - og vokser og udvikler jer sammen.

"Er jeres parforhold også blevet overfladisk og praktisk? Mange par oplever, at når den intense følelse af forelskelse fordamper, sniger der sig i stedet en dis af hverdagsbevidstløshed ind - hvor man tager hinanden for givet, og har svært ved at mærke ”magien” der engang var. Men sådan behøver det ikke at være. I stedet kan I bruge jeres parforhold, til at rejse jer op af disen, mod en højere og større fælles spirituel bevidsthed."

Du kan læse mere om Det Spirituelle Parforhold på www.virumpsykoterapi.dk

Og melde dig ind facebookgruppen for Det spirituelle parforhold på: https://www.facebook.com/groups/376100800291364/

Fjerde episode i serie med fire episoder, der beskriver specialiseret pædagogik på Sødisbakke. Omsorgsprofessionelle på Sødisbakkes tilbud for mennesker med udviklingshæmning og psykiske lidelser diskuterer, hvad den specialiserede tilgang betyder i deres dagligdag

Tredie episode i serie med fire episoder, der beskriver specialiseret pædagogik på Sødisbakke. Omsorgsprofessionelle på Sødisbakkes tilbud for mennesker med komplekse udviklingsforstyrrelser diskuterer, hvad den specialiserede tilgang betyder i deres dagligdag

Anden episode i serie med fire episoder, der beskriver specialiseret pædagogik på Sødisbakke. Omsorgsprofessionelle på Sødisbakkes tilbud for mennesker med autismespektrumforstyrrelser diskuterer, hvad den specialiserede tilgang betyder i deres dagligdag

Første episode i serie med fire episoder, der beskriver specialiseret pædagogik på Sødisbakke. Dette afsnit introducerer begrebet specialpædagogik og kommer med et bud på fire forhold som definerer den specialpædagogiske indsats:

1: at personalet løbende forsøger at forstå ikke blot funktionsnedsættelsen, men hele livsvilkåret og meningsforståelsen hos det menneske, som vi samarbejdet med.

2: At personalet arbejde læringsdrevet i en vekselvirkning mellem undersøgelse, indsats og evaluering

3: At personalet arbejder relationsskabende og autentisk

4: At kunne samarbejde med mange slags specialister og kendskab til de vidensområder, som specialisterne repræsenterer.