Selvom jeg har modtaget denne type mails før, frygter jeg hvad der står.
Sådan lød overskriften på en kronik i Politiken i september måned.
Da Marie blev sygemeldt med stress, så hun meget klart, hvordan hendes grænser var blevet overskredet i tonen på AULA.
Siden har hun forladt sit job i folkeskolen, og gået andre veje i sin karriere.
Hun skrev en kronik, som jeg læste i Politiken, Den handlede om, hvordan forældre adresserer lærerne og det arbejde de laver på AULA, og på baggrund af den, inviterede jeg hende med i skammekrogen.
Vi fik en samtale om tillid og tillidskrise, og hvordan skam kan vokse i de relationer, og om det mon er en del af årsagen til, at lærere forlader folkeskolen.
Vi taler om forskellige børnesyn, hvor den ene fløj mener at at barnets perspektiv skal fylde alt, og den anden fløj der mener, at børn lærer at tage ansvar, ved at få ansvar, vi taler om, fordelen ved at lære at være sammen med nogen, man ikke bryder sig om som barn. Vi taler også om, at lærere også kan være uretfærdige.
Vi opdager misforståelser på tværs af generationer, og et eksempel på, hvordan det at give feedback på en tegning i billedkunst, bliver oplevet som at læreren har sagt, at en tegning er megagrim, og hvordan en fjer kan blive til 5 burhøns
Vi taler om hvordan forældre med fordel kan forholde sig, inden de skyder med skarpt på AULA.
Vi kommer frem hvor meget skyld og skam der svæver rundt i relationerne mellem elever, lærere og forældre, og hvor meget lettere det bliver, hvis vi taler sammen fra et mere kærligt sted.
Måske er en af løsningerne på skamdynamikkerne og den stress, det udløser, at have mere tillid, og hvordan kan man så gøre det?
Vært, Ann-Helene Maack
Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/
Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay
Vil du med i Skammekrogen?
Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk