Logo

    Snart ringer det ind til endnu et skoleår. Del 2

    daAugust 05, 2023
    What was the main topic of the podcast episode?
    Summarise the key points discussed in the episode?
    Were there any notable quotes or insights from the speakers?
    Which popular books were mentioned in this episode?
    Were there any points particularly controversial or thought-provoking discussed in the episode?
    Were any current events or trending topics addressed in the episode?

    About this Episode

    I del 1 af denne serie i 2 dele, taler vi om de ting der udfordrede Malene så meget, at hun var på kanten af en sygemelding.
    I del 2 taler vi om, hvad der skal til for at skabe et arbejdsmiljø der er tryggere end det, mange lærere arbejder under i dag.

    Hvordan kan vi undgå at gode lærere flygter eller bliver syge af at passe deres job?

    Vi vil altid gerne være kompetente og dygtige til vores arbejde, hver dag, og vi holder kæft med det, der er på vores inderside, hvis vi bøvler med opgaver eller relationer, som vi ellers gerne skulle være erfarne nok til at håndtere.

     ”Uanset hvor erfarne vi er, kan vi blive ramt.”  siger Malene, derfor er det en pligt for organisationen at skabe det trygge rum, hvor vi kan sige hvad vi bøvler med.

    I afsnittet fortæller Malene om, hvad hun gør, for at finde sine ben igen, efter et skoleår, der var mere end almindeligt turbulent, og hvordan der kan være forskellige veje til at komme på benene.

    Vi bliver nødt til at skabe rum for en tryg og proaktiv dialog på arbejdspladserne, vi skal have et psykologisk trygt arbejdsmiljø, som er bæredygtigt for medarbejderne, og det kan lade sig gøre, hvis vi er modige.

    Vært, Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

    Recent Episodes from Samtaler fra skammekrogen

    Selvom jeg har modtaget denne type mails før, frygter jeg hvad der står.

    Selvom jeg har modtaget denne type mails før, frygter jeg hvad der står.

    Sådan lød overskriften på en kronik i Politiken i september måned.

    Da Marie blev sygemeldt med stress, så hun meget klart, hvordan hendes grænser var blevet overskredet i tonen på AULA.

    Siden har hun forladt sit job i folkeskolen, og gået andre veje i sin karriere. 

    Hun skrev en kronik, som jeg læste i Politiken, Den handlede om, hvordan forældre adresserer lærerne og det arbejde de laver på AULA, og på baggrund af den, inviterede jeg hende med i skammekrogen. 

    Vi fik en samtale om tillid og tillidskrise, og hvordan skam kan vokse i de relationer, og om det mon er en del af årsagen til, at lærere forlader folkeskolen. 

    Vi taler om forskellige børnesyn, hvor den ene fløj mener at at barnets perspektiv skal fylde alt, og den anden fløj der mener, at børn lærer at tage ansvar, ved at få ansvar, vi taler om, fordelen ved at lære at være sammen med nogen, man ikke bryder sig om som barn. Vi taler også om, at lærere også kan være uretfærdige.

    Vi opdager misforståelser på tværs af generationer, og et eksempel på, hvordan det at give feedback på en tegning i billedkunst, bliver oplevet som at læreren har sagt, at en tegning er megagrim, og hvordan en fjer kan blive til 5 burhøns

    Vi taler om hvordan forældre med fordel kan forholde sig, inden de skyder med skarpt på AULA.

    Vi kommer frem hvor meget skyld og skam der svæver rundt i relationerne mellem elever, lærere og forældre, og hvor meget lettere det bliver, hvis vi taler sammen fra et mere kærligt sted.

    Måske er en af løsningerne på skamdynamikkerne og den stress, det udløser, at have mere tillid, og hvordan kan man så gøre det?

    Vært, Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

    Det værste man kan gøre, er ikke at blande sig.

    Det værste man kan gøre, er ikke at blande sig.

    Folkeskolen bløder medarbejdere, og gode lærere går ned med stress.

    Hvorfor fortæller vi ikke vores ledere, hvordan vi har det, når vi mister gnisten, eller ligefrem siger vores job op?Mangler vi den oprigtige dialog om trivsel på jobbet mellem medarbejder og ledelse? Må ledere godt blande sig i medarbejderes trivsel, og hvordan får man opdyrket den tillid der skal til, for at medarbejdere tør åbne munden.
    Er folkets skole blevet en managementstyret bolsjefabrik? Og hvad gør det ved ledere, medarbejdere og dem vi laver skole for?
    Hvad stiller man op med brokhovederne i den brune sofa på lærerværelset? 

    Jeg har inviteret en erfaren leder fra skoleverdenen i skammekrogen, og vi taler om de vilkår, der kan udløse skam og stress i en skolehverdag.
    Poul Højmose er nu afgået leder gennem mange år i forskellige dele af skoleverdenen, og så har han været træner i eliteidræt i en menneskealder og været med til at sætte kvindefodbold i forreste række.

    Det bliver til en spændende snak om skolehjemsamarbejde, inklusion, for stort arbejdspres, som er krydret med en høj grad af ordentlighed, som gør, at lærere (og ledelser) kan opleve de aldrig slår helt til.

    Poul taler om ledelsesværdier, motivation og vigtigheden af, at være nærværende. Han taler også om, hvad det er der gør, at han har en teflonbelægning, der dels består af ordentlighed, og en viden om, at han til enhver tid, kan stå inde for, hvad han gør, og at han ikke er bange for fejl.

     Vi skal heller ikke være så bange for, ikke at slå til, og vi skal slet ikke være bange for at flytte os, for vi skal også turde tale om, at ingen mennesker slår til i alle arenaer. Og det er en ledelsesopgave at hjælpe medarbejdere til at stå med det.

    Vi kaster sammen et blik på skam i skolen, på skolelederes arbejdsvilkår, og hvordan vi kan lave den bedste skole for børnene. 

    Vi taler også om vigtigheden af den gode autentiske dialog mellem ledelse og medarbejdere, og han fortæller om ledermæssige dilemmaer.

     

    Vært, Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

    Samtaler fra skammekrogen
    daSeptember 07, 2023

    Vi må hellere holde øje med dig, mand.

    Vi må hellere holde øje med dig, mand.

    I dette afsnit taler jeg med en min gæst om hvordan frygten for pædofiliskandaler, er en fast følgesvend, for mandlige pædagoger i daginstitutioner.

    Hvordan ville du have det, hvis du var under en systemisk mistænkeliggørelse hver dag på jobbet. Hvis der er opgaver som du ikke må udføre, eller skal udføre under opsyn, angiveligt for at beskytte dig mod anklager om overgreb, og beskytte børn fra potentielle krænkelser. Eller hvis du i offentlighedens øjne er en overgrebsmand, der skal tøjles. Den fortælling vil min gæst gerne nuancere i skammekrogen
    Mange mænd vælger småbørnsområdet fra, på grund af dette. Og det har min gæst, Niels-Peter Henriksen en holdning til.

    Han er nemlig mand og pædagog, og han har massiv erfaring i fra daginstitutionsfeltet. Han har også oplevet anklagen, og den blev landet godt, fordi han oplevede en sej mor til barnet, som tog samtalen med ham, og de fik opklaret, hvad der var sket. Han havde også gode kolleger, der mødte ham med tillid.Ikke mindst har Niels- Peter et par stærke ben at stå på, så han ved, hvad han kan tage ansvar for.

    Det var indgangsbønnen til vores tur i skammekrogen.

    Vi taler om, hvordan man med fordel kan håndtere episoder som disse som pædagoger, institutioner og ikke mindst forældre. 

    Og så kom vi ellers ind om en mængde andre temaer om skam og stress, motorcykelstyrt. PTSD, pædagogik, grådens forløsende kraft og satire.

    Niels-Peter er pædagog, nu i egen virksomhed, og han er en mand der brænder for faget og for børns udvikling.

    Han er også komiker, og vi kommer rundt om hvorfor skam, skyld og sindets skygger, er en god måde at vække latter, og hvordan vi gennem latter bearbejder de selv samme sider. 

    Vært, Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

    SFO-Sofie i skammekrogen

    SFO-Sofie i skammekrogen

    Vi skal sparke opad!

    SFO-Sofie startede som en ventil, der satte ord på de arbejdsvilkår, der opstod for skolepædagoger i skolereformens malstrøm.

    Sofie og hendes kolleger stod pludseligt med nogle helt nye opgaver og roller, som de ikke var uddannet til, og skulle agere i alt dette. 

    Mange pædagoger forlod skoleområdet, enten fordi de fandt andre områder at arbejde i, nogle fik stress, og måtte forlade arbejdsmarkedet helt. Blandt årsagerne var, at mange ikke følte, at de kunne gøre deres arbejde godt nok.

    SFO Sofie strikkede sig en stor fed nej-hat, og uddelte flyvespark til ledere, forvaltninger og politikere, der kom med mange nye "spændende" tiltag. 
    For hendes mission var at passe på børnene, deres forældre og sine kolleger.

    Nye rammer, stram tidsstyring, ledelseslag der er meget langt fra de mennesker de sætter regler for, test og dokumentationskrav er en del af de ting, som SFO-Sofies spark er genstand for, og hun fortæller her om, hvordan hun oplever skam over ikke at slå til, og skulle udføre opgaver, der ikke er i børnenes interesse.
    Vi finder frem til, at noget af den skam hun bærer rundt på, viser at hun har et fintunet moralsk kompas.

    Hun pointerer vigtigheden af, at vi ikke må sætte professionelle i det pres, at de ved, hvad der er det rigtige at gøre fagligt, uden at de har mulighed for at følge det til dørs.

    SFO-Sofie ønsker sig ulydige ledere, der sorterer i oppefra kommende krav, så de sætter børnene først, dernæst personalet og så forældrene.

    Udover cirkelspark til alt det der presser personalet , uddeler SFO-Sofie varme kram til gode ledere, kolleger i skolefællesskaberne og så er der en kæmpe kærlighed til dem, SFO-Sofie arbejder for: Børnene og deres familier. 

    Så længe I har SFO-Sofie og hendes ligesindede, er der nogen der passer på jeres børn.

    Lyt til denne hyldest til pædagogerne.

    Vært, Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

    Snart ringer det ind til endnu et skoleår. Del 2

    Snart ringer det ind til endnu et skoleår. Del 2

    I del 1 af denne serie i 2 dele, taler vi om de ting der udfordrede Malene så meget, at hun var på kanten af en sygemelding.
    I del 2 taler vi om, hvad der skal til for at skabe et arbejdsmiljø der er tryggere end det, mange lærere arbejder under i dag.

    Hvordan kan vi undgå at gode lærere flygter eller bliver syge af at passe deres job?

    Vi vil altid gerne være kompetente og dygtige til vores arbejde, hver dag, og vi holder kæft med det, der er på vores inderside, hvis vi bøvler med opgaver eller relationer, som vi ellers gerne skulle være erfarne nok til at håndtere.

     ”Uanset hvor erfarne vi er, kan vi blive ramt.”  siger Malene, derfor er det en pligt for organisationen at skabe det trygge rum, hvor vi kan sige hvad vi bøvler med.

    I afsnittet fortæller Malene om, hvad hun gør, for at finde sine ben igen, efter et skoleår, der var mere end almindeligt turbulent, og hvordan der kan være forskellige veje til at komme på benene.

    Vi bliver nødt til at skabe rum for en tryg og proaktiv dialog på arbejdspladserne, vi skal have et psykologisk trygt arbejdsmiljø, som er bæredygtigt for medarbejderne, og det kan lade sig gøre, hvis vi er modige.

    Vært, Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

    Snart ringer det ind til endnu et skoleår. Del 1

    Snart ringer det ind til endnu et skoleår. Del 1

    Der findes ikke en særlig lærer (eller leder eller pædagog), der kan holde til hvad som helst, i rammer de kun til dels er herre over.

    Det er omdrejningspunktet for de næste 2 episoder af samtaler fra skammekrogen.

    I det dette første afsnit ud af 2 fortæller Malene, der er lærer på en skole i Østjylland, hvordan hun blev så ramt af forventninger og krav i skolehjemsamarbejdet, at hun lænede sig godt og grundigt op ad en sygemelding, og hvordan hun har måttet bruge sommerferien på, at bearbejde, hvad der egentlig ramte hende sidste skoleår.

     Hun tager os med hen til kanten af en sygemelding, og hvor dele arbejdet fulgte hende, så hun blev trist, modløs og havde søvnløse nætter.

    Som lærer har man typisk mange pinlige, grænseoverskridende, flove og skamfulde historier med sig, og afmægtighed og tab af kontrol håndteres i ensomhed, fordi det er smertefuldt. Og netop denne smerte, kan føre til belastningsreaktioner, stress, dårlige beslutninger og dårligt arbejdsklima. 

     Lærere skal stå på mål for klassens trivsel og det enkelte barns trivsel, og børn slår sig på fællesskabet, og der er høje forventninger til, hvad læreren i spidsen for fællesskabet skal levere i forhold til at undgå konflikter mellem eleverne. Det er et komplekst felt at arbejde i, og det rummer mange dilemmaer, og der er flere end dem, vi kommer ind om i podcasten, for her er det kun én lærer, der har fået ordet.

    Det er svært at sætte ord på, for vi har en kultur i skolen, hvor vi ikke i tilstrækkelig grad, taler om, hvad det gør ved os, når samarbejder bøvler, når elever og forældre skyder med skarpt, eller vi ikke føler os tilstrækkelige. 

    Vært, Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

    Fakler, høtyve og huller i osten

    Fakler, høtyve og huller i osten

    Kronikken ”Vi har skabt et samfund hvor vores fejltrin følger os for altid” blev for nyligt bragt i Berlingske Tidende. 

    Den  sætter spot på nogle tendenser vi ser i vores fællesmenneskelige arenaer og beskriver en fejlfinderkultur i det offentlige rum, som de ”sociale” medier og i sensationsmedier forstærker. Vi kommer let til at blive låst i det verdensbillede, fordi vi kommer til at være meget kompromisløse i den måde vi betragter os selv og hinanden.

    Jeg har inviteret forfatteren til kronikken Peter Bitsch Hjortshøj, som også har skrevet generationsromanen ”Før du rammer jorden” med i skammekrogen.
    Her taler vi om, hvordan i tiden leder efter fejl hos hinanden, og hvordan vi behandler mennesker i den offentlige gabestok.

    Shitstorms sker for offentlige personer, og det kan gå stærkt på de sociale medier. Det sker også for almindelige mennesker, der kan blive lagt for had, når de passer deres arbejde.
    Det er en såre menneskelig side; at råbe i kor med nogen, der bekræfter vores verdensantagelse, og somme tider, bliver fjer til mange høns, og informationer bliver fordrejet af følelser, og på den måde, bliver nogle mennesker reduceret til den fejl de må have begået.

    Mekanismer den offentlige debat aktiverer dybe menneskelige instinkter, hvor stenalderhjernen bestemmer, hvem der må være med ved lejrbålet, og hvem der skal være ude ved ulvene, hvor sjælen bliver spist.

    Sammen sætter vi ord på, hvordan vi forhåbentlig kan blive bedre til at møde hinanden i en fælles menneskelighed.

    "Vi går glip af en del af livet, hvis vi har et samfund, hvor der ikke er plads til fejltrin, selvfølgelig kan folk ikke konsekvensfrit rende rundt og opføre sig som idioter, men hvis det bliver så forkrampet, at vi kun viser 20%, så lever vi også kun 20%. Det bliver fattigt".

    Vi kværner tidsånden rundt skammens kompas, kobler det på ledere, demokrati, sundhed, sygdom, fællesmenneskelige relationer, kærlighed og frihed, og sammen sidder vi og er ret uperfekte, når vi kigger forbi den fernis der er af sociale medier og teknologi, der præger vores liv anno 2023

    Vært, Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

    Kunden har altid ret?

    Kunden har altid ret?

    Umiddelbart skulle man ikke tro, at livet som financiel rådgiver er særlig risikofyldt, men her er jeg blevet klogere.
    Der er ikke meget, der kan få mennesker ud af balance, som når vi er i økonomisk stormvejr.

    Som professionelle er vi særligt eksponerede, når vi arbejder med mennesker i sårbare perioder i deres liv.

    Dagens gæst er Louise Voss, som er en dygtig økonomisk rådgiver, og i dette afsnit deler hun ud af sine erfaringer med skam, både gennem de paradokser og dilemmaer vi kan stå i som som hjælpere, og hvordan det kan manifestere sig som destruktiv adfærd blandt klienter og kunder.

    Egentlig skulle afsnittet handle om, hvordan vi som fagprofessionelle kan opleve at frygten for klager og dårlige anmeldelser kan gøre, at vi mister os selv som selvstændige.
    Men i programmet kom vi meget længere omkring.
    Vi taler om, hvordan vi kan håndtere sårbare situationer i vores arbejdsliv, ved at stå stærkt i vores værdighed (tak for det dejlige ord, Louise) og faglighed, og ud fra det sted arbejde på vores præmisser, så vi kan hjælpe med vores særlige viden.

    Hun deler generøst af sine erfaringer, og sammen gør vi lytterne klogere på skamdynamikker, integritet og ikke mindst kommer vi ind om nogle meget spændende perspektiver på økonomi og penge.

    Vært, Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

    Det er jo kun dårlige lærere, der ikke kan få ro i klassen.

    Det er jo kun dårlige lærere, der ikke kan få ro i klassen.

    Hvordan er det, når man med 15 års lærererfaring oplever at blive sat undervise en klasse, der har mistet tilliden til de voksne? 
    Især voksne de ikke kender.
    Hvor der er så langt mellem elevforudsætningerne, at det er vanskeligt at ramme et forsvarligt niveau.
    Hvor der mangler adgang til de basale materialer og rammer, at det ikke er muligt at nå noget der minder om et mål.

    For mit vedkommende, vendte jeg det hele indad, og følte at mit menneskelige og faglige ansvar, var kompromitteret i en grad, der gjorde, at jeg gemte mig, blev syg, nok resten af mit liv, skal bøvle med senfølger af stress. Og det i sig selv er også skamfuldt.

    I dette afsnit er jeg gået i skammekrogen helt alene, hvor jeg fortæller om, hvordan mit arbejde med skam og stress startede. 

    Afsnittet er også kun halv længde af normalt, for det er kedeligt at snakke med og om sig selv helt alene.

    Det har nemlig afsæt i en ret voldsom oplevelse jeg selv havde for få år tilbage, som gjorde, at jeg skrev et essay om det, og det affødte ret mange reaktioner, da det blev publiceret i onlinemagasinet POV international.

    Det skabte også afsæt til det arbejde jeg laver nu, hvor jeg arbejder med at hjælpe organisationer til at skabe psykologisk tryghed blandt medarbejdere og ledere. 

    Jeg har stiftet foreningen Dialog om skam og stress, og lavet denne podcast, for at skabe fokus på de underliggende mekanismer, der gør, at stress er et af de mest omkostningstunge problemer i vores samfund. Ikke bare økonomisk, men i høj grad menneskeligt.

    Mit mål er, at vi skal forstå dynamikkerne for at håndtere dem, uanset hvor vi møder dem.
    Vi skal se hinanden før vi ser på hinanden.

    God lyttelyst.

    Vært, Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

    Jeg ved ikke, hvor du skal gå hen, der kommer så mange nye.

    Jeg ved ikke, hvor du skal gå hen, der kommer så mange nye.

    Det er svært at rekruttere og fastholde personale i det specialpædagogiske felt på bosteder. 

    Det giver nogle store udfordringer for de ansatte, hvor de tit er for få kolleger til at løfte opgaven. Det kan give et utrygt arbejdsmiljø, fordi vores mest sårbare borgere er afhængige af trygge relationer. 

    Min gæst i skammekrogen i denne uge er ufaglært på et bosted, hvor han oplevede hvordan han en dag knækkede over i 2 dele, efter en lang periode med alt for få kolleger.

    Er du medarbejder, leder, pårørende til en stressramt eller selv i stress, så lyt med her.

    Tryghed for både medarbejdere og borgere er essentielt, for er der ikke det, kan nogle af borgerne reagere meget kraftigt med selvskade eller udadreagerende adfærd overfor hinanden eller overfor medarbejdere, og det kan være voldsomt og farligt.

    Min gæst fortæller om, hvordan hans hjerne og nervesystem havde været på overarbejde i alt for lang tid, og det tog ham flere måneders sygemelding, at finde hjem i sig selv igen, fordi han i tiden op til, ikke lyttede til de klare stresstegn der var.

    Han følte, at hvis ikke han passede sit job, ville det hele vælte på bostedet. Der var en stor skam i, ikke at kunne klare mosten.
    Han gav ikke op, da han blev sygemeldt, var han brækket midt over.

    I løbet af samtalen viser det sig også, at der var andre dynamikker i spil, der gjorde, at hans nervesystem var spændt ud:

    Han fortæller om et arbejdsmiljø præget af hierarki, der beror på titler og anciennitet, og som kan frustrere fordi, der der kan være manglende anerkendelse for de medarbejdere, der ikke har de rigtige eksamensbeviser. 

    Stor udskiftning i personalet, og den medfølgende ligegyldighed overfor hinanden personalet imellem er en giftig cocktail

    I processen og helingen lærte han, at det er ok at passe på sig selv.

    Han blev reddet af en god læge, en god psykolog, sin hund, sin fiskestang og en krammesten, der dagligt minder ham om, at bevare roen og huske, at intet er perfekt og det er ok.

    Vært, Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io