Logo

    ekstrovert

    Explore "ekstrovert" with insightful episodes like "64 - Thomas Fechtenburg: "Introverte kommer til at storme fremad nu... på deres egen stille og rolige måde"", "63 - Leah Mikkelsen: "Vi skal have skabt en større bevidsthed i rekrutteringsbranchen"", "62 - Michael Giroux-Drejer: "Vi skal passe på med idiot-kasserne"", "61 - Bea Møgeltoft: "Jeg vil faktisk gerne have lov at være her som den, jeg er"" and "60 - Louise Kielstrup: "Den der følelse af forkerthed, den skal vi have dræbt"" from podcasts like ""Bevidst Introvert", "Bevidst Introvert", "Bevidst Introvert", "Bevidst Introvert" and "Bevidst Introvert"" and more!

    Episodes (32)

    64 - Thomas Fechtenburg: "Introverte kommer til at storme fremad nu... på deres egen stille og rolige måde"

    64 - Thomas Fechtenburg: "Introverte kommer til at storme fremad nu... på deres egen stille og rolige måde"
    Introverte kommer til at storme fremad nu... på deres egen stille og rolige måde. Vi trænger nemlig til de introvertes ro og fordybelse i en verden, hvor det går stærkere og stærkere. Vi har brug for introvertes kvaliteter og evner til at sænke tempoet og være tålmodige.

    Thomas Fechtenburg kalder sig selv for professionel nørd. Det er hans brand. Så mens mange andre gennem livet (og måske især teenagelivet) har forsøgt at undgå det stigmatiserende prædikat, nørd, så har Thomas Fechtenburg gjort en karriere ud af det.

    I denne episode taler vi om fordelene ved at være introvert i sit arbejdsliv, og hvilke opgaver og brancher, der især kræver nogle introverte kvalifikationer.

    63 - Leah Mikkelsen: "Vi skal have skabt en større bevidsthed i rekrutteringsbranchen"

    63 - Leah Mikkelsen: "Vi skal have skabt en større bevidsthed i rekrutteringsbranchen"
    Vi skal have skabt en større bevidsthed i rekrutteringsbranchen og de enkelte virksomheder om, at når vi snakker diversitet, så handler det ikke kun om køn og etnicitet. Det handler også om forskellige personligheder. Vi skal have ændret vores opfattelser af, hvordan vi bedst kan sætte os selv og hinanden i spil.

    I denne episode taler jeg med Leah Mikkelsen, der er karriererådgiver og coach for akademikere, hvor hun har stort fokus på, at der er forskel på, hvordan forskellige mennesker skal søge job. Hun er glad for at rådgive introverte, og introverte medlemmer er glade for at få rådgivning hos hende. Her er der nemlig plads til at være introvert og søge job på sine introverte præferencer - uden nødvendigvis at ringe op til fremmede, booke kaffemøder og træne elevatorpitches.

    Vi dykker ned i jobsøgning og rekruttering for introverte, og hvordan man kan gøre det på sine egne præmisser.

    62 - Michael Giroux-Drejer: "Vi skal passe på med idiot-kasserne"

    62 - Michael Giroux-Drejer: "Vi skal passe på med idiot-kasserne"
    I tidligere episoder har vi talt om introverte gennem både OCEAN/Big five, MBTI og Enneagrammet. I denne episode skal vi tale om introverte ud fra en DISC-optik.

    Michael Giroux-Drejer er partner i DISCnordic og har arbejdet med DISC-værktøjer siden 2000 i både danske og internationale virksomheder, hvor han har brugt værktøjerne både som leder og konsulent. Han har også certificeret hundredvis af konsulenter og HR-folk i blandt andet DISC.

    Vi taler om fordelene og farerne ved at arbejde med den slags værktøjer, og hvad de kan bruges til.

    Og så taler vi om idiot-kasserne. Altså når kategorierne bliver så sort/hvide, at man slet ikke forholder sig til kontekst og nuancer.

    61 - Bea Møgeltoft: "Jeg vil faktisk gerne have lov at være her som den, jeg er"

    61 - Bea Møgeltoft: "Jeg vil faktisk gerne have lov at være her som den, jeg er"
    Bea Møgeltoft har i en sen alder fundet ud af, at hun har adhd. Det undrer hende, for hun passer faktisk meget nøjagtigt på alle beskrivelserne.

    De fleste med adhd, fortæller hun, er ekstroverte, men Bea Møgeltoft er faktisk introvert. Det er bare ikke lige til at se, fordi den introverte adfærd bliver overgået af impulsivitet og hyperaktivitet.

    Denne episode handler både om at være introvert med adhd og om at være "the odd one out", især på arbejdsmarkedet.

    Vi taler om, at arbejdsmarkedet i det hele taget er indrettet til en bestemt gruppe mennesker med samme præferencer, men at mange af os ville kunne performe meget bedre, hvis vi kunne udvide rammerne lidt mere.

    60 - Louise Kielstrup: "Den der følelse af forkerthed, den skal vi have dræbt"

    60 - Louise Kielstrup: "Den der følelse af forkerthed, den skal vi have dræbt"
    Louise Kielstrup deler gerne, hvordan det er at være introvert. Hun fortæller blandt andet på LinkedIn om sit arbejdsliv som kommunikationschef i Sydbank. Og det gør hun, fordi hun tror på, at viden og oplysning er vejen til færre fordomme om introverte.

    I denne episode taler vi om det introvert/ekstroverte bias både i og uden for erhvervslivet. Louise Kielstrup er uddannet journalist, og derfor taler vi også om, hvad medierne betyder for opfattelsen af introverte, og hvad der skal til for at ændre retorikken om introverte.

    Vi kommer også omkring introverte i ledelse og fordele samt ulemper ved at være introvert leder.

    59 - Alexander Stricker: "Iværksætterlivet behøver ikke at ligne Løvens Hule"

    59 - Alexander Stricker: "Iværksætterlivet behøver ikke at ligne Løvens Hule"
    Alexander Stricker drømte om den helt store Løvens Hule-succes, da han startede som selvstændig. Men i virkeligheden var hans temperament slet ikke til at arbejde solen sort, ringe kold kanvas og pitche sig selv ind til kunder og investorer.

    Som introvert har Alexander Stricker brug for pauserne, fordybelsen, refleksionen og et helt andet arbejdstempo for at trives som iværksætter.

    I dag er han mentor for andre iværksættere, og det er vigtigt for ham at få videregivet, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at være iværksætter på, men at det allervigtigste er, at man indretter sit arbejdsliv efter, hvordan man trives bedst og får energi.

    Episoden er både til dig, der allerede er iværksætter eller drømmer om at blive det, men den er også fuld af genkendelige hverdagseksempler, som du kan relaterer dig til helt uden at interesserer dig for iværksætteri.

    58 - Michelle Rødgaard-Jessen: "Man må godt sige nej til forstyrrelser"

    58 - Michelle Rødgaard-Jessen: "Man må godt sige nej til forstyrrelser"
    Michelle Rødgaard-Jessen er selvstændig og inddeler sin arbejdstid i introverte og ekstroverte uger. Hun har nemlig brug for perioder, hvor hun ikke bliver afbrudt, men får mulighed for at fordybe sig. Er kunderne med på den? Og hvordan siger man nej til et kundemøde på en dag med et helt tomt kalenderblad?

    Denne episode handler om at indrette sit arbejdsliv på egne præmisser (især som selvstændig), om at sætte grænser og at overholde de aftaler, man laver med sig selv.

    Michelle Rødgaard-Jessen og hendes mand er begge selvstændige og arbejder hjemmefra og hjemmepasser deres børn. Det giver dem frihed til selv at indrette sig og til at rejse ud i verden med børnene.

    57 - Casper Edens: "Jeg var ikke skabt til at være direktør i et marketingbureau"

    57 - Casper Edens: "Jeg var ikke skabt til at være direktør i et marketingbureau"
    Casper Edens fik i en ganske ung alder stablet et marketingbureau på benene med 20 ansatte under sig. Men mange dage var det en kamp at leve op til rollen som den udadvendte, likable direktør, der skulle håndtere medarbejderkonflikter, skabe et godt arbejdsmiljø og tale med kunder.

    Et afgørende vendepunkt blev, da han fik lavet en talenttest hos Kenneth Bo Jensen (som du kan møde i episode 56). Her fik han at vide, at han var det, man kunne kalde en falsk ekstrovert. Og det gik op for ham, at mange af hans arbejdsopgaver drænede ham.

    Han solgte sin virksomhed og fik indrettet sig på ny med et firma, der passede langt bedre til hans behov.

    I denne episode taler vi om at tage hensyn til sin personlighed - uden at dyrke den.

    54 - Hvad med lidt barmhjertighed med Pernille Højgaard og Teit Sort Uldum

    54 - Hvad med lidt barmhjertighed med Pernille Højgaard og Teit Sort Uldum
    Pernille Højjgaard, Teit Sort Uldum og jeg har lavet et genialt afsnit om introverte og ekstroverte, hvis vi selv skal sige det.

    Vi troede, at vi skulle sidde og grine sammen over vores forskelligheder og de sjove situationer, de af og til fører til - men i stedet tog vi et deep dive ned i rørende historier, erkendelser, ærlighed og indsigt.

    Pernille Højgaard har midt-livsbloggen Lovely Ladies Alive og i podcast-serien HVAD MED LIDT BARMHJERTIGHED kaster hun sammen med sine gæster barmhjertighedens lys på alle aspekter af det at ældes uden undskyldning.

    Dette afsnit handler om værdien ved at kende og acceptere sig selv og andre, som vi er, hvad enten man er introvert eller ekstrovert.

    Episoden er oprindeligt lavet til og udgivet i podcasten HVAD MED LIDT BARMHJERTIGHED. Jeg har fået lov at dele den med jer også.

    53 - Matthew Pollard: "Try to get an introvert to shut up when they love a specific topic"

    53 - Matthew Pollard: "Try to get an introvert to shut up when they love a specific topic"
    Denne episode er på engelsk, da jeg har været så heldig at få en af verdens dygtigste eksperter inden for salg og netværk for introverte med i studiet. Han hedder Matthew Pollard, og han er forfatter til bøgerne: The Introvert's Edge: How the Quiet and Shy Can Outsell Anyone og The Introvert’s Edge to Networking: Work the Room. Leverage Social Media. Develop Powerful Connections.

    I denne episode giver han sine bedste tips til netværk og salg for introverte, og så taler vi om, hvad retorikken om introverte og det ekstroverte bias betyder for introvertes selvopfattelse.

    https://matthewpollard.com/

    --

    This episode is in English (except for the short introduction to the interview). I have one of the world's best speakers and sales trainers with me in the studio. He is specialised in networking and sales for introverts and his name i Matthew Pollard! He is the author of the books How the Quiet and Shy Can Outsell Anyone and The Introvert’s Edge to Networking: Work the Room. Leverage Social Media. Develop Powerful Connections.


    In this episode he shares some of his best tips on networking and sales for introverts. We also talk about what the extrovert bias means for the way introverts see themselves.

    https://matthewpollard.com/

    52 - Anne Sophie: "Jeg elsker friheden uden børn"

    52 - Anne Sophie: "Jeg elsker friheden uden børn"
    Jeg hører fra mange introverte, at de enten overvejer eller allerede har fravalgt at få børn, fordi friheden og genopladningstiden bliver indskrænket, når du sætter et lille liv i verden, som kræver din opmærksomhed og overskud.

    Anne Sophie er en af dem, der nyder friheden uden børn og ikke har planer om at få børn i fremtiden. I denne episode taler vi om tankerne bag det valg - friheden til at tage sig af sine egne behov, men også frygten for at fortryde valget, når det er for sent.

    51 - Skuespiller Mille Berg: "Jeg har undgået at blive kendt"

    51 - Skuespiller Mille Berg: "Jeg har undgået at blive kendt"
    Mille Berg er skuespiller og teaterleder på Teater Play på Amager. Hun beskriver sig selv som dybt introvert, og hun elsker at stå på scenen. Karrieren som skuespiller giver hende mulighed for at træde ind i en anden karakter og formidle en historie uden at bringe sit private jeg frem i rampelyset.

    På den ene side, så drømmer hun om at prøve at bo alene ude i en skov. På den anden side så har hun store ambitioner om at skabe teateroplevelser for publikum. Og de modsatrettede passioner kan faktisk være lige præcis dét, der giver teatret nerve, beskriver hun.

    50 - Anne Søgaard: "Vi skal blive bedre til at se de stille børn"

    50 - Anne Søgaard: "Vi skal blive bedre til at se de stille børn"
    Denne episode er både til dig, der har børn, dig, der arbejder med børn, og dig, der har været et barn (ja, den er nemlig til alle). Den er både for de ekstroverte og de introverte, for vi har alle sammen fået både direkte og indirekte feedback på, hvordan vi var som børn.

    Og det kan være helende og indsigtsfuldt at få øje på, hvordan vi selv blev mødt som børn, og hvilke selvbilleder vi dannede dengang. For måske lever de i bedste velgående endnu.

    Anne Søgaard er relationskonsulent i Dragør Kommune, og i denne episode taler vi om, hvad hun ser på skoler og i institutioner. Hun oplever nemlig stadig, at voksne kommer til at rette på de børn, der er enten "for lidt" eller "for meget", og hun ønsker inderligt, at vi i stedet anerkender dem for, hvem de er.

    For Anne Søgaard er det vigtigt, at vi får lov at være, som vi er. Hun er selv ekstrovert og fik altid at vide, at hun var for meget. Det gør hun stadig den dag i dag.

    49 - Louise Lind: "Man skal have lov til at slukke kameraet til onlinemøder"

    49 - Louise Lind: "Man skal have lov til at slukke kameraet til onlinemøder"
    Louise Lind er sprudlende formidler og passioneret fremtidsforsker. Hun er en knalddygtig ekstrovert, fordi det har hun lært at være, siden hun var barn. Omkring 6. klasse opdagede hun nemlig, at det var måden at få fred på.

    Men under coronanedlukningen kunne hun i høj grad mærke, at det åbne kontorlandskab, hun havde vænnet sig til at navigere i, var drænende og udmattende. Og hun besluttede sig for at sige op og gøre noget andet.

    I denne episode handler det om at være introvert af natur på et arbejdsmarked, der belønner den ekstroverte adfærd. Vi taler om retten til slukkede kameraer, når man mødes online, om at hade at tale i telefon og om altid at skulle "sige noget mere i timerne". introver

    48 - Sonja Hovmand Steffensen: "Jeg troede egentlig, at jeg var ekstrovert"

    48 - Sonja Hovmand Steffensen: "Jeg troede egentlig, at jeg var ekstrovert"
    Sonja Hovmand Steffensen troede egentlig, at hun var ekstrovert. Det indrettede hun sit arbejdsliv efter i mange år, og det var først, da hun var omkring 40 år, at hun opdagede, at hun i virkeligheden var både introvert og særligt sensitiv og blev drænet af det arbejdsliv, hun var i.

    I denne episode taler vi om arbejdsliv. Om at indrette sit arbejdsliv efter sin personlighed og sine præferencer.

    Vi taler om at være selvstændig som introvert og om at bijobbe for både at få den økonomiske sikkerhed og den store fleksibilitet, som kan være svær at opnå i et 8-16 job.

    47 - Christy Woods: "Introverts are sneaky in their super powers"

    47 - Christy Woods: "Introverts are sneaky in their super powers"
    Christy Woods er introvert og coach for introverte. Hun coacher og hjælper nyansatte, når de skal ud på arbejdsmarkedet for første gang og sælge deres styrker. Hun hjælper studerende med at netværke. Og hun synes, at introverte får alt, alt for lidt credit.

    Kort sagt: Christy er den amerikanske udgave af mig, og jeg er den danske udgave af Christy.

    Vi arbejder med det samme, men i to forskellige kulturer. Den amerikanske kultur kræver i endnu højere grad, at man er ekstrovert, mens den danske kultur er mere afdæmpet.

    I denne episode taler vi om vores fælles mission på tværs af landegrænser. Vi taler om, hvordan vi hver især kom til at brænde for vores felt, og hvordan vi oplever synet på introverte i hver vores del af verden.

    ---

    Christy Woods is an American introvert and coach. She helps students to network and land their first jobs focusing on the streghts of being an introvert. And she fiercely belives that introverts have much more to offer than the world gives them credit for.

    Basically: She is the American version of me. And I am the Danish version of her.

    We work in the same field in two very different cultures. The American culture requires you to be even more extroverted than in Denmark, even though I still believe we have en extrovert bias in Denmark as well.

    In this episode we talk about our mission across borders. And we tell each other the story of how we came to be so passionate about this work.

    This is the first time we met on Zoom and we just wanted to let you in on our thoughs - feel free to join the conversation!

    46 - Heidi Jønch-Clausen: "Jeg har selv lavet alle de smalltalk-fejl man overhovedet kan"

    46 - Heidi Jønch-Clausen: "Jeg har selv lavet alle de smalltalk-fejl man overhovedet kan"
    Heidi Jønch-Clausen arbejder som kommunikationscoach i EY, hvor hun coacher revisorer og konsulenter i blandt andet smalltalk.

    Smalltalk er jo noget, vi elsker at hade, især som introverte. Men det kan være en fordel at kunne mestre smalltalk i en vis grad. Derfor har jeg den ekstroverte ekspert med i studiet, så vi kan dele vores erfaringer og bedste råd til smalltalk.

    I smalltalk skal man ikke informerer eller overbevise. Man skal bare knytte et fællesskab. Det kan være en fordel blandt kollegaer, når man er sammen med kunder, eller når man ser familien.

    Heidi Jønch-Clausen gennemgår faserne i smalltalk step by step, og Camilla giver sit bedste smalltalk-råd (og pinligste smalltalk-historie).

    45- Iris Engelund: "Talenterne hænger sammen med din selvtillid og selvværd"

    45- Iris Engelund: "Talenterne hænger sammen med din selvtillid og selvværd"
    "Det kan være rigtig katastrofalt at prøve at få folk til at være noget, de ikke er," siger Iris Engelund, når vi taler om, at introverte får at vide, at de skal spare lidt på deres talenter og sætte nogle andre i spil. Talenterne hænger nemlig sammen med din selvtillid og selvværd. Hvis du har et tænkende talent men kun bliver rost, når du handler, så kan det ramme dig på selvtilliden. Måske du kan genkende det?

    Iris Engelund er founder og CEO i Play Your Talent. Et system, hvor du får afdækket, hvad der dræner dig, og hvad der giver dig energi.

    Denne episode er oprindeligt optaget til Netværkshistorier, og derfor taler vi om talenterne samt introverte og ekstroverte ud fra et netværksperspektiv. Men vi kommer både omkring introverte i skoletiden, om selvtillid og selvværd og om introverte og ekstroverte talenter og hver deres fordele og ulemper.

    44 - Lene Wervick: "Jeg bader mig ikke i mennesker"

    44 - Lene Wervick: "Jeg bader mig ikke i mennesker"
    I denne episode skal du møde Lene Wervick. Hun er underviser, foredragsholder og opfinder af beslutningsværktøjet TimeToDialogue®

    Vi taler om, at det faktisk er underviseren, der står med det helt store ansvar for, at alle kommer på banen i plenum - og ikke alene den introverte, der skal lære at "sige noget mere i timerne". Lene var selv den stille elev, der altid blev bedt om at byde mere ind, og som altid håbede og forsøgte at gå under lærerens radar.

    Vi taler også om tre niveauer af smalltalk - en model, vi selv lige opfandt, inden vi tændte for mikrofonerne. Og så kommer vi omkring, hvordan man arbejde med smalltalk på forskellige måder, der gør det nemmere at være i.

    Vi kommer omkring gruppedannelse på RUC, ekstroverte franskmænd, fremtidens arbejdsliv og meget mere.

    43 - Anders Heide Mortensen: "Find de scener, hvor du shiner"

    43 - Anders Heide Mortensen: "Find de scener, hvor du shiner"
    Anders Heide Mortensen er kommunikationsrådgiver med erfaringer fra absolut topniveau, blandt andet som pressechef i Finansministeriet og Erhvervsministeriet og som kommunikations- og marketingchef på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

    I december 2021 skrev han en kronik i Finans med overskriften: Fire ud af ti hader gigafirmafester og storrum. Tænk hvis vi gjorde noget ved det.

    Jeg læste selvfølgelig med stor interesse, og opdagede hurtigt, at jeg selv var en af hovedpersonerne. Han skriver blandt andet:

    "Når kampen for kontorstolen er vundet eller tabt, og fagbevægelsen igen får brug for en sag, er der en dynamitstang af inspiration i en syv år gammel kronik i Universitetsavisen."

    Og den kronik i Universitetsavisen, kendte jeg ganske godt. For den havde jeg skrevet.

    I denne episode følger vi op på, hvorfor en kommunikatør på topniveau bliver inspireret af en kronik i Uniavisen.

    Vi taler om, hvad fordelene er ved at være introvert leder, men også hvor udfordringerne er. Og så taler vi om, hvorfor en introvert profil som Anders har haft nogle ekstremt ekstroverte stillinger i sin karriere.

    Lyt med til endnu en samtale mellem introverte, om introverte, for introverte.
    Logo

    © 2024 Podcastworld. All rights reserved

    Stay up to date

    For any inquiries, please email us at hello@podcastworld.io