spiseforstyrrelser

i 2020 gik 77.000 danskere til psykolog med tilskud fra det offentlige. Det totale antal af danskere, der går i terapi (med og uden tilskud) må altså være langt højere end 77.000.

Mange kæmper med skam over at have brug for terapi. Særligt, hvis de har utrygge tilknytningsmønstre med sig i rygsækken.

De kan komme til at tænke:

• Burde jeg ikke kunne klare det selv?
• Jeg er da ikke sÃ¥ dÃ¥rlig, at jeg skal til psykolog, Madmentor, coach etc.
• Hvad tænker min terapeut ikke, nÃ¥r jeg fortæller om mine inderste følelser og tanker?
• Jeg er ogsÃ¥ hÃ¥bløs - mÃ¥ske jeg alligevel bare skal aflyse den tid…

Men skal du skamme dig over at søge hjælp?

I værste fald kan skam forhindre dig i at række ud efter hjælp. Og det kan have nogle helt andre alvorlige konsekvenser, som f.eks. ensomhed, misbrug og spiseforstyrrelser.

Dette er én at de vigtigste samtaler om terapi, jeg har lavet længe. Og med psykolog Mia Lichtenstein i Det blinde punkt, er det blevet en super vigtig, og ekstrem relevant, samtale vi har om dette ubelyste emne.

I episoden kommer vi ind på:

• Hvad er skam i terapilokalet?
• Hvorfor kan man skamme sig over at gÃ¥ i terapi?
• Hvad er det vi skammer os over?
• Hvad har utryg tilknytning og skam i terapilokalet med hinanden at gøre?
• Hvordan opdager terapeuter, coaches, Madmentorer skammen hos klienten?
• Hvad kan vi professionelle gøre for at støtte klienten bedst, nÃ¥r vi opdager skammen?
• Gode spørgsmÃ¥l, du kan stille din klient, nÃ¥r klienten skammer sig
• Har Mia selv skammet sig over at søge hjælp?
• Hvad skammede hun sig over?
• Hvad er det blinde punkt, vi skal turde se, for at kunne søge den hjælp, vi fortjener?

Om Mia Lichtenstein
Mia Lichtenstein er autoriseret psykolog og er specialist i psykoterapi. Hun er ph.d. og professor og har især specialiseret sig i forskning og behandling af træningsafhængighed, anoreksi, bulimi og tvangsoverspisninger.

Derudover er Mia forfatter til tre bøger: ´Med kroppen som gidsel´, ´Besat af træning - når sund motion bliver til skadelig afhængighed´ og ´Find Træningsbalancen´.


Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Find Mia her:
https://mialic.dk/

I dag skal vi tale om selvværd og selvtillid. Du kender ordene. Men kender du også følelsen af selvværd og følelsen af selvtillid? Jeg tror mange forveksler de to begreber. Og derfor vil jeg gøre mig, og dig kære lytter, klogere på, hvad et stærkt selvværd er, hvad der skaber det, og hvad der skal til for at bevare det, når du først har fået styrket dit selvværd.

I mit eget liv, har jeg selv været forvirret over, om det jeg troede var et højt selvværd egentlig var en høj selvtillid? Og jeg tror slet ikke, at jeg er alene her.

Jeg har inviteret psykolog Marie Brixtofte i Det blinde punkt, for at gøre mig klogere på begreberne selvværd og selvtillid.

Marie er vokset op i en dysfunktionel familie med en far, der var alkoholiker. Når hun ser tilbage, gav opvæksten hende en høj selvtillid, men et lavt selvværd. Hun blev dygtig til at præstere. Men kæmpede bl.a. med impostersyndrom: Angsten for at blive afsløret.

Desuden har hun selv kæmpet misbrug af både stoffer og mad. Hvorfor har hun det, og hvori ligger linket til et lavt selvværd? Alt dette taler vi om i denne fremragende episode.

I episoden kommer vi ind på:

- Hvad er selvværd og selvtillid, og hvordan lærer du at kende forskel?
- Hvordan hænger et lavt selvværd og imposter symdrom sammen?
- Hvad skaber et lavt selvværd, og hvad styrker det?
- Hvordan hænger selvværd, selvtillid, spiseforstyrrelser og misbrug sammen?
- Hvordan var det for Marie, at vokse op i en dysfunktionel familie med alkohol?
- Hvad gjorde det ved hendes selvværd?
- Hvad var Maries blinde punkt?
- Hvordan blev det et vendepunkt for hende at opdage det blinde punkt?
- Hvad kan vi andre lære af Maries historie?
- De 7 selvværdsmuskler du kan træne, for at træne dit selvværd

Om Marie Brixtofte:

Marie er autoriseret psykolog og har en Master of science i økonomi.
Hun er medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune, og forkvinde for Exitcirklens bestyrelse.

Marie er forfatter til flere bøger. Hendes seneste bog udkom i 2020 og hedder “Bolsjefilosofi og andre leveråd”. D. 9. januar udkommer hun med bogen “Skærmsund” - og har tidligere fået flotte anmeldelser af bogen “Kun når det regner”, der er en selvbiografisk roman, hvor hun blandt andet fortæller sin historie om, hvordan det er at være barn af en alkoholiker. Maries far er Peter Brixtofte, tidligere borgmester i Farum. Og han kæmpede med et massivt alkoholmisbrug i hele Maries opvækst.

Marie er gift og mor til 3 børn.


Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Find Marie Brixtofte her:
https://mariebrixtofte.dk/

Da René Støving var nyuddannet ung læge tilbage i 1993, døde en patient med svær anoreksi på den afdeling, han skulle til at starte på.

Det påvirkede ham dybt, og vækkede hans store interesse for anoreksien, som en kompleks, meningsløs og uforståelig sygdom. Men også en sygdom, som man kan gøre noget ved.

I dag står han bag et nyt studie fra et internationalt forskerhold med dansk ledelse. Et studie, der påviser, at der er en sammenhæng mellem tarmbakterier og anoreksi.

- Men hvad viser studiet egentligt?
- Hvori ligger sammenhængen mellem vores tarmmiljø og den svære sygdom anoreksi?
- Hvorfor finder man først denne sammenhæng nu?
- Hvad betyder det i forståelsen, men også i forebyggelsen og behandlingen af sygdommen?
- Hvad var det blinde punkt? Hvad er Renés?
- Hvad førte forskerne på sporet?
- Hvad har forskerne lige pludselig opdaget?
- Og sidst, men ikke mindst, hvad kan vi alle lære om måden, vi spiser på, hvis vi vil undgå risikoen for et sygdomsfremmende tarmmiljø.

Alt dette, og meget mere, har jeg tænkt mig at blive klogere på i denne episode.

Om René

René er professor og overlæge på Endokrinologisk afdeling og Center for Spiseforstyrrelser ved psykiatrien i Region Syddanmark på Odense universitetshospital.
I 30 år har han været interesseret i spiseforstyrrelser, særligt anoreksi. Han var den første professor i spiseforstyrrelser i Danmark.


Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Find René Støving på linkedin her: https://www.linkedin.com/in/ren%C3%A9-klinkby-st%C3%B8ving-34568a9a/

Link til Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/

Har du ofte en meget overtræt hjerne?
Har du tit svært ved at finde ro?
Kører dine tanker på 10 spor fremfor 1 eller 2?
Er du modsat andre helt rolig, når du skal holde et foredrag for 300 mennesker, men er ved at gå til i uro og rastløshed, når du skal til familiemiddag med svigerfamilien?

Har du overspisninger og svært ved at kontrollere din madtrang?

Kan du svare JA til de første 5 spørgsmål, har du måske en ubehandlet ADHD. Kan du også svare JA til det sidste, er ADHD måske forklaringen på din vægtøgning og overspisninger.

Jeg har GLÆDET mig til at udkomme med denne episode. For den er SÅ vigtig. Jeg taler nemlig med psykiater og læge Anne Philipsen, der er specialiseret i ADHD og én af de få i Danmark der ved mest om sammenhængen mellem ADHD og spiseforstyrrelser.

Anne gør mig og dig klogere på, hvad symptomerne på ADHD er: Hvorfor medicin er vigtig, men ikke kan stå alene? Hvordan du kan vende din ADHD til en superkraft, en skaberkraft og en unik menneskelig egenskab, der er helt utrolig vigtig at besidde blandt mennesker uden ADHD? Det finder du ud af, i denne episode.

Og så finder du ud af, hvorfor folk med ADHD også ofte har overspisninger eller andre former for misbrug.

I episoden kommer vi ind på:

• Hvad er de tre kernesymptomer pÃ¥ ADHD?
• Hvorfor er det, at de største kunstnere vi kender til, har (haft) ADHD?
• Hvorfor har hver tredje indsat i fængsler ADHD?
• Hvorfor er forekomsten af ADHD tredoblet indenfor de sidste 10 Ã¥r?
• Hvorfor har folk med ADHD overspisninger?
• Hvilken funktion tjener maden for en ADHD hjerne?
• Hvordan behandler man ADHD?
• Udover medicin, hvad kan du selv gøre, hvis du har ADHD (og overspisninger)?
• Hvad var Annes blinde punkt, dengang hun startede som psykiater?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Find Anne Philipsen: https://www.privatpsykiaterne.dk/

I dag skal vi tale om tilknytningsmønstre, og hvorfor det kan være tryggere at knytte sig til mad og træning, end at knytte sig til mennesker.

Episoden er til dig, der har oplevet, at mad kan føles trygt og omsorgsfuldt. Til dig, der har erfaret, at træning kan tage rastløsheden væk og erstatte den med ro og en følelse af at høre til.
Og den er til dig, der har et spisemønster, hvor kontrol og sult er en måde at håndtere et følelsesmæssigt kaos indeni.

Er du sundhedsprofessionel og arbejder med overspisning og underspisning, sundhed eller træning, afhængigheder eller andre destruktive adfærdsmønstre, så vil denne episode lære dig noget helt essentielt om relationen mellem behandler og klient, og hvordan du bedst støtter din klient ud af sit ødelæggende afhængighedsmønster.

Måske er du bare nysgerrig på tilknytningsmønstre, og vil gerne lære mere om dig selv og andre i relationer. Så lyt med. Du vil blive meget klogere.

I episoden kommer vi ind på:

- Hvad er tilknytningsmønstre, og hvad er tryg og utryg tilknytning?
- Hvordan hænger utryg tilknytning sammen med spise- og træningsforstyrrelser?
- Hvordan kan mad og træning være en erstatning for trygge relationer?
- Hvordan spotter vi utrygge tilknytningsmønstre hos vores klienter?
- Hvad er vores rolle som behandler, når en klient er utryg tilknyttet til mennesker og trygt tilknyttet til mad og træning?
- Hvordan hjælper vi med at sætte klienten fri fra sine destruktive spise- og træningsmønstre?
- Hvad var Mias blinde punkt som behandler af spiseforstyrrelser?
- Hvordan ændrede det hendes måde at arbejde på som psykolog, da hun så sit eget blinde punkt?

Mia Lichtenstein er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Hun er ph.d. og professor og har især specialiseret sig i forskning og behandling af træningsafhængighed, anoreksi, bulimi og tvangsoverspisninger.

I dag arbejder hun på Syddansk Universitet og er bogaktuel med bogen: Med kroppen som gidsel - Slip fri af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed gennem trygge relationer

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Find Mia her:
https://mialic.dk/

Hånden på hjertet. Bare mit barn ikke får anoreksi. Den dødeligste psykiatriske sygdom hos piger og unge kvinder. 



Dagens episode rører mig dybt. Kari min gode kollega fra Norge er med i dagens afsnit. Kari er læge og er en livlig debattør i Norge. Og hun har arbejdet i mange år, med blandt andet patienter med spiseforstyrreler.
 
Men selvom hun er en erfaren læge, var hun på bar bund, da hendes egen datter Selma fik anoreksi.
Med hendes egne ord, så manglede hun viden om ALT, om hvordan det er at være mor til en datter, der hellere vil være faretruende tynd end rask. 



Hvordan er det at være mor, søster, far eller bror til et familiemedlem, der bliver tyndere og tyndere, mere og mere bleg og som spiser så lidt, at der ikke er overskud til skole, venner eller fritidsinteresser?



Hvordan kan man dag ud og dag ind holde ud, at skulle være vogter for ens datter, og sørge for, at hun spiser præcis det hun skal, når hun ikke har lyst?

Hvordan håndterer man skammen, sorgen, panikken og magtesløsheden, når anoreksien flytter ind i familien?



Det har jeg flere gange spurgt mig selv om. Og det spørger jeg Kari om, som deler så ærligt og sårbart og stærkt ud af sin egen og Selmas historie med anoreksien. 


I episoden kommer vi ind på: 



- Hvad var de små tegn, der var starten på sygdommen?

- Hvad var det Kari og hendes mand ikke så? 
Hvad var Karis blinde punkt?
- Hvad måtte Kari tro på, for at opdage sit eget blive punkt?
- Hvordan ændrede det Selmas behandling, da hun opdagede det blinde punkt?
- Hvordan var det for Kari, familien og parforholdet, da anoreksien flyttede ind?
- Hvordan var det, at arbejde som læge, og have en syg datter samtidig?
- Hvordan var det for Selma?
- Hvad skal du som forælder turde forstå, for at opdage at din datter er på vej ind i anoreksien
- Hvad gjorde familien helt konkret, for at hjælpe Selma til at spise?
- Hvordan blev Selma rask?

Kari Løvendahl Mogstad er læge og mor til 5 børn. Kari bor i Norge, og hun er en brændende debattør, når det gælder kropsopfattelse og “generation perfekt”, som hun kalder den unge generation. En generation, der skal præstere på alle parametre døgnet rundt - også kropsmæssigt. 

Kari har undervist på min uddannelse i sundhedspsykologi: Madmentoruddannelsen.
Og så er hun forfatter til bogen “Kroppsklemma” (kropspres). Hun er bogaktuel med bogen “Vår vei ut” (Vores vej ud) der er en ærlig og stærk fortælling Kari og sin datter om anoreksi.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Du kan købe Karis bog "Vår vei ut" her:
https://www.haugenbok.no/

De allerfleste mennesker er forstyrret i deres spisning og i deres forhold til mad og krop i en eller anden grad. Men for nogle udvikler den forstyrrede spisning sig til alvorlige behandlingskrævende spiseforstyrrelser som f.eks. anoreksi og bulimi.

Men er behandlingen vi tilbyder god nok? Virker diætbehandling, medicin og samtaler? Ord kan være helende og en hjælp tii en behandling af en spiseforstyrrelse. Men ord kan også spænde ben, være for svære og forværre.

Så hvad gør man, når det talte sprog bliver for svært. Hvad gør man, når ord slipper op. Når der bare er kaos indeni, men facaden udenpå er perfekt? Og syg?
Folk der kæmper med en spiseforstyrrelse er ikke altid i stand til tale om det, der foregår i tankerne og følelserne. Måske har de aldrig lært det. Måske er de så kognitivt svækkede af underernæring og undervægt, at samtaleterapi er nyttesløst. Hvad gør man så på en psykiatriske afdeling? Hvad gør man så som samtaleterapeut? Som forældre? Det skal vi tale om i dagens episode.

Jeg har inviteret musikterapeut Natasja Matthé i Det blinde punkt i dag, for at tale med mig om musikterapi som en behandling af spiseforstyrrelser. Natasja er uddannet cand. Mag. i musikterapi ved Aalborg universitet. Natasja henvender dig særligt til personer, hvor det verbale sprog kan være utilstrækkeligt eller vanskeligt at udtrykke sig igennem. Hun har erfaring med at arbejde med børn og unge, og unge med spiseforstyrrelserne Bulimi og Anoreksi.

I episoden kommer vi ind på:

Hvad er musikterapi?
Hvordan adskiller musikterapi sig fra samtaleterapi
Hvordan arbejder en musikterapeut med spiseforstyrrelser
Hvordan kan musik være en modbevægelse til spiseforstyrrelsens forstyrrede sind og spiseadfærd
Hvordan kan musikterapi ordløst arbejde med temaer som eksternalisering, ambivalens, indre kritik, tvangstanker, kontrol, præstation, isolation og være en bro mellem krop og sind til klientens drømme og længsler?
Hvad førte Natasja ind i musikterapien?
Hvad var hendes eget blinde punkt, som da hun opdagede det, hjalp hende selv ud af et præstationsmønster?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Psykolog Ditte Brorson er for mig indbegrebet af begrebet WOKE. Hun har nemlig set noget, som er et samfundsmæssigt blindt punkt! Og da hun så det, kunne hun ikke lukke øjnene igen.

Jeg vil høre Ditte, hvordan hun arbejdede med mennesker der kæmper med restriktiv spisning og overspisninger før hun blev WOKE og lærte om responsbaseret praksis. Hvad kæmpede hendes patienter med, hvad prøvede hun at hjælpe dem med - og hvor sad de fast. Hvor kunne hun ikke hjælpe?

Ditte er psykolog og psykoterapeut. Hun har arbejdet mange år på Stolpegård, Ambulatorium for spiseforstyrrelser, og har derfor stor erfaring med alle former for spiseforstyrrelser.
Nu arbejder hun i organisationen Lev Uden Vold, hvor hun både har forløb med voldsudsatte og voldsudøvende mennesker. Ditte underviser i Master Madmentor i Sundhedspsykologi på Madmentoruddannelsen i traumer og responsbaseret praksis.

I episoden kommer vi ind på:

Hvad vil det sige at være WOKE på krops- og madområdet?
Hvad vækkede Ditte?
Hvordan kan man forstå restriktiv spisning og overspisningsanfald som en måde at opnå menneskelig værdighed på den ene side og gøre oprør mod samfundets undertrykkende patriarkalske strukturer på den anden side
Hvad har vold og spiseforstyrrelser med hinanden at gøre?
Hvad vil det sige at arbejde responsbaseret med spiseforstyrrelser og vold?
Hvordan kan man som nywoke finde en WOKE life balance - hvad gjorde Ditte?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Find Ditte her:
https://www.psykologdittebrorson.dk/

Nu hjælper sundhedsvejleder Stinne børn med overvægt og deres familier. Hør med, når Stinne fortæller om sin frigørelse fra badevægtens magt, og hvordan særligt en skelsættende oplevelse ændrede hendes syn på overvægt for altid. Vi undersøger Stinnes blinde punkt. Hvad var det, hun ikke så i sit arbejde med vægt og børn. Hvad var opdagelsen, og hvordan ændrede den hendes arbejde.

Stinne er sundhedsvejleder og Madmentor og arbejder til dagligt med at hjælpe børn og unge med overvægt i kommunalt familietilbud.

I episoden taler vi om:

Hvad vil det sige at være slave af vægten
Hvordan påvirker vægtfokus forælderskabet
Hvad var Stinnes erfaring med børn og familie i vægttabstilbud
Hvor meget skal børn involveres i vægttab og vejning
Hvordan tager man som forælder den svære snak om vægt - og undgår at gøre barnet forkert.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Find Stinne her:
https://www.linkedin.com/in/stinne-pauls-820723a/?originalSubdomain=dk

Som samfund er vi stærkt optagede af den unge spiseforstyrrede kvinde, men hvad med de unge mænd? I anledningen af Golden Days inviterede ATLAS til debatarrangement for at undersøge konsekvenserne af den kulturelle forestilling om spiseforstyrrelser som noget specifikt kvindeligt.

Arrangementet måtte aflyses i sidste øjeblik, men du kan stadig nå at lytte med. ATLAS' redaktionschef Alexander Rich Henningsen har nemlig inviteret radiovært og entertainer Mathias Helt i studiet for at udfordre tabuerne og komme bag om de kønnede kropsidealer. For de idealer, der driver unge mennesker ud i spiseforstyrrelser, tyder på, at det ikke er den enkelte, men samfundet, der har et problem. I redaktionen: Nana Kofoed Nielsen og Astrid Rifbjerg.

At give slip på de vaner og regler der hører sig til en spiseforstyrrelse, er for mange ganske grænseoverskridende og svært. Det skaber indre uro, angst - og den indre kritikker melder sig ofte på banen. At finde ind til et godt forhold er sjældent bare lige, vi må udvikle større nysgerrighed og alliere os med den kære tålmodighed. Forandring tager tid.

Dagens episode er et replay fra Christinas Brevkasse, hvor jeg svarer på spørgsmål omkring;

Hvordan man finder ind balancen imellem "for meget eller for lidt" mad, og episoden handler også om at føle sig tyk, når følelserne indeni larmer, og hvordan vi ofte mister de gode rytmer med maden i det øjeblik vi går i "vægttabsfokus".

>>> Har du spørgsmål til min brevkasse eller ønsker til emner så er du altid velkomme til at skrive til mig på cb@christinabendix.dk